Kronik

Maden er midlet, måltidet er målet

Det kan siges ganske enkelt: Det er godt at spise godt. Det er dårligt at spise dårligt
Den største madglæder er at se sine børn spise med god appetit. Og betragter man dem, mens de spiser noget, de aldrig har smagt før - og opdager at de kan lide det - så bliver det ikke meget bedre

Den største madglæder er at se sine børn spise med god appetit. Og betragter man dem, mens de spiser noget, de aldrig har smagt før - og opdager at de kan lide det - så bliver det ikke meget bedre

Christoffer Askman

Debat
22. september 2009

DR's børneradio havde en gang et slogan, som sagde det hele: »Det er kedeligt at kede sig - det er sjovt at have det sjovt«.

Sådan er det også med mad. Eller hvad vi nu ellers putter i hovedet. Vi får nydelse for ulejligheden, så der er større chance for, at vi gør det igen. Det er den biologiske motivation. Og hvis vi ellers kan finde ud af, hvad vores sanser i virkeligheden prøver at fortælle os, så får vi også den største nydelse fra den mad, der er bedst for os. Det er den kulturbestemte læreproces.

Men i bund og grund kan det siges ganske enkelt: Det er godt at spise godt. Det er dårligt at spise dårligt.

Hvad der så er godt eller dårligt, skulle man tro, der kunne være en større diskussion om. Men nej, det er også ret enkelt.

Her er, hvad der er godt: Ting, der er friske (eller vellagrede), af god kvalitet, typiske for det sted, hvor de skal spises, uforarbejdede eller tilvirket uden kunstige tilsætningsstoffer og på et anstændigt, håndværksmæssigt niveau.

Her er hvad der er dårligt: Al industrielt fremstillet mad og halvfabrikata, alle kunstige tilsætningsstoffer, smagsforstærker (herunder pulver-dit og pulver-dat) og ting, der er fløjet rundt om jorden uden for sæsonen.

Hertil kommer den enkeltes personlige idiosynkrasier i positiv og negativ retning (mine egne omfatter f.eks. rejeost, safran og citronskræl), men de kan, uanset hvor meget Kant fabler om sit kategoriske imperativ, ikke bruges til at lave regler for andre mennesker med.

Ekstra ost

Nogle mennesker er ligeglade med, hvad de putter i hovedet. Det er slemt. Andre er overdrevent optagede af det. Det er næsten værre: Så sidder man dér og slubrer spaghetti med kødsovs, mens man af og til skyller mund i rødvin og river lidt ekstra ost ud over sin portion. Man kunne vel egentlig ikke have det meget bedre - hvis det ikke var for det fjols, der holder foredrag om, hvor kødet er avlet, tomaterne plukket og pastaen rullet. For slet ikke at tale om vinen.

Madglæde er, når man med kærlighed og en vis portion indsigt har sørget for, at maden er i orden. Derefter kan man sætte sig til bords og lade sit fokus blive bredere og mere rummeligt end den nålespidsagtige koncentration, det nogle gange kræver at få en sauce perfekt eller sikre den rette elasticitet i sine kødboller. Så kan man f.eks. samtale med hinanden. Gjaldt det om at få lukket hullet i maven, kunne det klares på et par minutter ved køkkenbordet. Eller på en burgerbar.

Jeg vælger her at se bort fra den madglæde, der sagtens kan opstå ved køkkenbordet eller på burgerbaren, hvis tingene ellers er i orden. At tage sine nybagte boller ud af ovnen og nyde den første, mens det smeltede smør drypper ned på hagen, det er sgu' madglæde. Og at finde en burgerbar, hvor de selv hakker kødet og bager bollerne, kan også være som at komme ud af mørket og ind i lyset, varmen og livet igen.

Jeg fokuserer i stedet på mad i samvær med andre mennesker - på det gode måltid, hvor maksimen er: Maden er midlet - måltidet er målet.

Madglæde er en afledt glæde. Det er glæden ved noget, som maden i kraft af sin kvalitet og ærlighed gør muligt - men ikke nødvendigvis maden selv. Det er lidt ligesom med kærlighed, der gør fornøjelser som intimitet, tryghed og ekstase muligt - men som ikke vinder ved at man sidder og dissekerer selve fænomenet kærlighed. Lad popsangere om det.

Noget helt andet er madlavningsglæde, som er en rent processuel fornøjelse. Her er hakning, snitning, bardering, indsmøring og alle de andre ing-ord, som dén glæde består af, små øer af fornøjelse, egentlig løsrevne fra resultatet. Det er dejligt at klargøre en kylling til stegning, hvad enten man skal spise den eller ej.

Maskinparken

Min største madglæde er at se mine børn spise med god appetit. Og hvis jeg oven i købet kan få lov til at betragte dem, mens de spiser noget, de aldrig har smagt før - og opdager at de kan lide det - så bliver det ikke meget bedre. Men det er jo ikke maden, jeg er glad for dér. Det er mit barns oplevelse - synet af et elsket ansigt, når en dør åbner sig, og det lyser op ved alt det smukke, som viser sig at gemme sig bag den. Barndommen burde være et gigantisk hus fyldt med døre, der åbner sig og viser sig at gemme på noget fantastisk.

Madglæde er også glæden ved de ting, som omgiver fremstillingen og indtagelsen af måltidet. Madlavning er en udstyrsintensiv sport, og der er ingen tvivl om, at netop udsigten til at kunne købe en masse legetøj er stærkt medvirkende til mange mænds interesse for madlavning. Det er meget godt med sundhed, økologi og håndplukkede krydderurter. Men det rigtigt interessante er at lægge en ny kniv eller køkkenmaskine til samlingen - det er noget, der inspirerer!

Kobberkogegrej f.eks. Man kan muligvis med en vis ret hævde, at en bearnaise folder sig en anelse smukkere omkring træskeen, hvis den er tampet sammen i en bain marie af kobber - men vi er ude på marginalerne her. Jeg kan sikkert også forbedre min tid på strækningen København-Roskilde ved at købe en cykel, der vejer 400 gram mindre, end den jeg har. Men det ville gøre en større forskel, hvis jeg selv tabte fire kilo - for ikke at sige 40.

Det jeg mener, er: Godt smør, friske æg, friske krydderurter og en heldig hånd med varmen og piskeriset betyder uendeligt mere for bearnaisen end gryden. Jeg har en gang rørt en bearnaise i en Margretheskål, og det gik aldeles udmærket. Som Escoffier skrev i Ma Cuisine: »Denne sauce behøver ikke at serveres meget varm«.

Men kobbergryden er for mange (og ikke nødvendigvis de ringeste af os) den største og i hvert fald mest håndgribelige del af madglæden. Det rigtige værktøj er det halve arbejde, siger vi indforstået til hinanden og bruger vores 1.200 kroners skruemaskine til at sætte en reol op hvert andet år.

Madglæde er også at vide, at andre er glade. Jeg giver dig det bedste stykke, som en anden Vagabond til sin Lady, for at se din glæde og derved føle min egen (de føromtalte 40 kilo ufortalt).

Trevler til hyæner

Flere andre skribenter har påpeget, at mennesket er det eneste dyr, der deler sin mad med andre. Jeg er ikke sikker på, at det er sandt - selv ikke hvis vi fraregner alle de dyrearter, der tilbringer hele deres ungers første tid med at styrte rundt efter mad til dem. Hvis ikke løverne delte zebraen med hinanden, ville resultatet være et massemord. Og selv til hyæner og gribbe bliver der efterladt et par trevler.

Muligvis ikke et udslag af socialitet og vel slet ikke madglæde. Men stadig en slags respekt for tingenes orden. Og respekt for andres rettigheder, hvor rudimentær den end måtte være, er vel i en vis forstand det første skridt på vej mod en samfundsdannelse.

Finn Søeborg var en stor humorist, i hvert fald som forfatter. Som foredragsholder var han mindre vellykket og holdt en gang på et eller andet teater eller forsamlingshus et timelangt foredrag om humorens væsen, uden at en eneste af hans tilhørere så meget som trak på smilebåndet (nu kan man selvfølgelig fundere over, om det er landets mest muntre døtre og sønner, der føler sig tiltrukket af sådan et foredrag, eller om det ikke snarere er en flok æggehoveder, som tror at alt kan dissekeres, men lad det nu ligge). Da han var færdig og havde sagt tak for i aften, kunne han ikke finde åbningen i scenens bagtæppe og blev fuldstændig viklet ind i det, mens hele salen hylede af grin. Så ok, lidt humor havde de vel.

Der er en parallel her til teoretisering om madglæde, stillet over for den simple fornøjelse ved en kop te og en ostemad.

Så velbekomme.

Søren Wedderkopp er journalist og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her