Kronik

Opråb til danskerne: Se så at få nogle børn

Det er på høje tid, at politikerne laver en samlet strategi for at forebygge den danske befolknings udbredte ufrugtbarhed
Debat
2. september 2009

Ufrugtbarhed er blevet en folkesygdom. Der er ganske vist flere politikere, der forsøger at gøre det til en privatsag, som man selv må betale for, hvis man søger fertilitetsbehandling. Denne holdning er uforståelig og samfundsmæssig helt uholdbar. De fleste ufrugtbare par har ikke opført sig anderledes end de frugtbare og har generelt samme livsstil. Vi må rette skytset mod os alle og mod det moderne samfund.

Undersøgelser viser, at ca. 95 pct. af alle yngre voksne ønsker at blive forældre. Alligevel er der 14 pct. blandt 44-årige kvinder og 20 pct. blandt mændene, som forbliver barnløse. Knap halvdelen af de barnløse kvinder er ufrivilligt barnløse; de og/eller deres mand er ufrugtbare. Befolkningsstudier har vist, at op mod hvert fjerde par, der har forsøgt at få børn, har nedsat frugtbarhed. Det vil sige, at de i en eller flere perioder af deres liv enten slet ikke er blevet gravide eller først har opnået graviditet efter mere end et års forsøg.

Fra Norge ved vi, at nedsat frugtbarhed er stigende. I Danmark og mange andre lande i Europa stiger antallet af fertilitetspatienter år for år. I 2007 var knap otte pct. af alle børn født i Danmark skabt efter behandling med assisteret befrugtning.

Hvorfor er vi ufrugtbare?

Kvinders gennemsnitlige alder for fødsel af første barn er på knap 30 år steget fra omkring 23 år til omkring 30 år. Denne udskydelse er utvivlsomt en af de væsentligste grunde til, at vi ser flere og flere patienter på fertilitetsklinikkerne. Det tager således i gennemsnit en 35-årig kvinde dobbelt så lang tid at opnå en graviditet, som det tager for en 25-årig kvinde. En del af de ældste kvinder bliver slet ikke gravide på trods af lang tids forsøg. Blandt dem, der gennemgår fertilitetsbehandling, er resultatet også afhængigt af særligt kvindens alder.

Lone Schmidt har fulgt en stor gruppe af fertilitetspatienter og undersøgt, hvor mange der får barn. Blandt de par, hvor kvinden var yngre end 35 år ved det første behandlingsforsøg, havde 75 pct. af parrene fået mindst et levendefødt barn. Men blandt de par, hvor kvinden var 35 år eller ældre ved påbegyndelse af behandlingen, opnåede kun godt halvdelen at få et barn. Der er andre forhold end alder, der har en væsentlig betydning for frugtbarheden, herunder rygning, overvægt, seksuelt overførte infektioner og miljøfaktorer. Både aktiv og passiv rygning kan nedsætte kvindens frugtbarhed. Mænds sædkvalitet kan også være nedsat, hvis deres mødre røg under graviditeten. Ligeledes er overvægt både blandt mænd og blandt kvinder forbundet med nedsat frugtbarhed. Omkring 10 pct. af alle 18-25-årige har haft klamydia-infektion, og forekomsten blandt unge stiger. Det er beregnet, at der her i landet hvert år er godt 500 kvinder, der bliver ufrugtbare pga. klamydia.

Hormonforstyrrende stoffer spiller formentlig også en stor rolle for frugtbarheden - i alt fald hos mænd. Og her ser det ud til, at den periode, hvor testiklerne er mest følsomme for kemikalier, er fosterperioden eller første leveår. Der er mere og mere, der tyder på, at de kemikalier, som en kvinde udsættes for i de unge år og ikke mindst i graviditeten, kan få betydning for hendes sønners sædkvalitet en generation senere. De fleste af stofferne kommer til os gennem den daglige kost, som kan indeholde pesticidrester, PCB, dioxin, phthalater og bisphenol A. Kosmetik kan også indeholde nogle af stofferne, som kan trænge ind i kroppen gennem huden.

Ufrivillig barnløshed har både betydning for det enkelte menneske og for samfundet. Det er af betydning for et samfund, at befolkningen er frugtbar og i stand til at få børn. I EU er der nu stor opmærksomhed på problemet med de aldrende befolkninger og de forholdsvis lave og i nogle lande endog meget lave fødselstal. EU-Parlamentet arbejder for, at der skal være gode muligheder for at have børn i familier, hvor både mor og far arbejder. Samtidig understreges, at nedsat frugtbarhed er et folkesundhedsproblem, som de enkelte lande skal tage sig af.

Vi mener, at der på nationalt plan er brug for et øget fokus på befolkningens frugtbarhed. Vi har foreslået, at Det Nationale Forebyggelsesråd også beskæftiger sig med forebyggelse af nedsat frugtbarhed som en af folkesygdommene.

Vi må også vide noget mere om, hvilke forestillinger yngre voksne har om familiedannelse - om de ønsker at blive forældre, i givet fald hvornår, og hvad der skal til, før de ønsker at sætte børn i verden. Dette har her i landet ikke været undersøgt i flere årtier. Vi har således ingen opdateret, systematisk viden om dette vigtige emne, trods store ændringer i fødselsmønstret, i uddannelsesmønstret og på arbejdsmarkedet.

Nødvendig forebyggelse

Svenske undersøgelser viser, at de afgørende forudsætninger for en beslutning om at få børn er: Et stabilt parforhold, følelsen af at være tilstrækkelig moden, en mulighed for god balance mellem arbejdsliv og familieliv, god økonomi, gode muligheder for børnepasning. Mange deltagere forestillede sig, at de ville få deres børn efter de er fyldt 35. På trods af at deltagerne alle var universitetsstuderende, havde de en ringe viden om frugtbarhed og om risikofaktorer for nedsat frugtbarhed. Mange troede fejlagtigt, at fertilitetsbehandling helt sikkert kunne løse problemet med nedsat frugtbarhed.

Vi tror, at der også blandt yngre voksne i Danmark mangler viden om frugtbarhed og ufrugtbarhed. Vi tror, at mange, der udskyder fødsel af første barn, gør det i den tro, at det ikke har betydning for frugtbarheden, om man venter med at prøve at få børn, til man er midt i 30'erne.

Så hvad skal der til, for at yngre voksne ser det som en mulighed at blive forældre lidt tidligere end i dag? Formentlig gode økonomiske muligheder for at have småbørn og samtidig være under uddannelse, fleksible muligheder for at følge uddannelse og have arbejde som børnefamilie, gode muligheder for barsels/forældre orlov - også som studerende.

Vi må også i gang med at udbrede viden om, hvordan rygning og overvægt kan hæmme frugtbarheden. Vi må igangsætte en screeningsindsats på nationalt plan for klamydia. Denne sygdom opfylder alle WHO's kriterier for at være en sygdom, der er grund til at screene for. Mange får klamydia, der kan behandles, og vi kunne med en national screening nedbringe forekomsten af klamydia og dermed reducere det antal kvinder, der bliver ufrugtbare efter klamydia.

At få børn uden hjælp

Og så må vi have de yngre voksne mænd på banen. Hvad skal der til for at flere mænd ønsker børn med deres partner på et tidspunkt, hvor deres partner stadig har en god frugtbarhed? Hvordan kan vi ændre på, at mange mænd først er klar til børn, når deres partner er i midt 30'erne? Det handler jo ikke om, at alle skal presses til at blive forældre tidligt - men om at skabe gode samfundsmæssige rammer for dem, der gerne vil have børn, inden de kommer i 30'erne.

Desuden må der mere fokus på ufrugtbarhed hos mænd. Sundheds- og Miljøministeriets overvågningsprogram har vist, at rigtig mange danske mænd har en elendig sædkvalitet. De hormonforstyrrende stoffer er et meget komplekst område, og kun få af stofferne er velundersøgte. Vores forurenings-cocktail består af mange hundrede stoffer, hvor der er grund til at frygte skadevirkninger. Miljøministeriet har oprettet et (viden)center for hormonforstyrrende stoffer, men der er stærkt brug for et egentligt forskningscenter. Mere og mere tyder på, at testikelskader skyldes påvirkninger fra tiden, hvor manden var foster i sin mors mave. Med andre ord, fosterskader, som sker hos gravide anno 2009, vil først vise sig omkring 2040, når næste generation skal til at have børn.

Det er på høje tid, at vore politikere udarbejder en samlet strategi for at forebygge den danske befolknings udbredte ufrugtbarhed. Vores beregninger tyder på, at det ikke varer længe, før 10 pct. af alle børn fødes efter assisteret befrugtning. Hertil kommer de mange par, for hvem behandlingen ikke lykkes. Skal vore børn og unge ikke i fremtiden kunne drømme om at få børn af sig selv?

Lone Schmidt er lektor, dr.med., ph.d. på Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU og Niels E. Skakkebæk er professor, dr.med. på Afdeling for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet og KU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Der er noget ironisk over problemstillingen.

Mennesket nærmer sig 7 milliarder individer her på den lille blå planet. Og fordi vi vil forblive evigt unge hver især, dvs. fordi vi udskyder beslutningen om at formere os, og fordi vi har formået at påvirke vor omverden i en grad, så dens kemiske sammensætning ikke længere svarer til det, vore biologiske anlæg er skabt til at fungere på baggrund af, så risikerer nogle få af os ikke at kunne få de ønskebørn, som vi har brug for i vor selvbeskrivelse.

Det er ikke fordi, der er nogen højere retfærdighed til, når ulykken rammer den enkelte, og ingen bør sjoske ind over de individuelle skæbner, der rammes af ufrivillig barnløshed med de generelle fordømmelser af vor adfærd som art. Den enkelte kan græde med god ret over sin ulykke. Men på artens vegne er der et eller andet der ler!

Arten har tilladt alskens eksperimenter i naturbeherskelsens tegn. Forsigtigheden i relation til menneskets behandling af naturgrundlaget og de potentielt selvnegerende effekter ved vor magt over den er nærmest automatisk blevet sat i kategori med tilbageskridtet, af de fremskridtsvenlige!

Menneskets udvikling skal ses i dets evne til at distancere sig fra naturen, i dets evne til at forstå og beherske naturen, siger de venlige, de civiliserede, de gode. Det faktum, at selve naturbeherskelsen selv er natur, og at magten nu slår om i afmagt, er ironien, de uvenliges og ondes ironi.

Det er endnu et tabu, forbudt at sige, at vor livsstil, forbrugsvaner og antal er vor største trussel. At vor succes er det eneste som for alvor truer vor succes.

At vor evne til at formere os svigter som følge af vor magt og indflydelse på vor egen natur, ja det forekommer i det lys som et vink med en vognstang, fra det kæmpe dyr, som agerer på vore vegne, når vi tror det os selv, de oplyste, rationelle, der kører klatten.

Det virker som der er et par ting forfatterne ikke har fået fat på. Vi skal arbejde mere og længere, ingen fjumreår bare hurtig færdig uden svingærinder (jo, der er lige nogle af drengene der skal ind og lege røvere og soldater) her. Så børn det er der altså ikke plads til.
Desuden koster de jo penge, der skal bygges børnehaver og skoler, så følg regeringens politik og drop det der med børn.
I kan sikkert få Bjørn Lomborg til at regne ud at det slet ikke kan betale sig at få børn, at robotter er meget billigere.
(Ironi kan forekomme i indlægget!)

Majbritt Nielsen

@S Maia
Hvor er det så mandens ansvasr kommer ind. Altså ham der levere sæden? Hvad bør der så være af konsekvender eller gulerødder for at han ikke sætter flere børn i verden? Mænd har mulighed for at fostre flere børn end kvinderne. Eller er det kun kvinder der skal endnu skal bære avnsvaret helt alene igen?
Det undre mig at hvergang at enlige mødre og deres børn kommer op til debat. Er der ikke nogen der så meget pipper om mændenene(fædrene).

I 1968 skrev Garrett Hardin denne artikel 'The Tragedy of the Commons' om befolkningsproblemet:

http://www.garretthardinsociety.org/articles/art_tragedy_of_the_commons....

Artiklen er skrevet på baggrund af en ovebevisning om, at befolkningstilvæksten er problematisk, og den er efter min mening yderst tankevækkende og aktuel, selvom situationen i Danmark har udviklet sig på den måde, tilfældet er. Men måske er det netop fordi artiklen beskrivelser af dilemmaet rammer plet.

Friheden for den enkelte til at udnytte og ødelægge de fælles ressourcer (the commons - luft, jord, vand, havets ressourcer, energiressorucer, m.v. - her ved forurening med hormonale stoffer i miljøet fra sprøjtegifte og andre udledninger) truer fællesskabet.

Meget godt beskrevet i artiklen, En diskussion af artiklen kan ses på:

http://en.wikipedia.org/wiki/Tragedy_of_the_commons