Kronik

Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd

Ligestilling er en svær én. Men ofte har kvinder mere ret end mænd, fordi sådan er det bare
Ligestilling er en svær én. Men ofte har kvinder mere ret end mænd, fordi sådan er det bare
17. september 2009

Som både kvinde og jøde tilhører jeg to forskellige offergrupper.

Det kan godt være svært at stå med et ben i hver verden og ikke vide, hvor man hører hjemme. Siden jeg var lille, har jeg fået at vide, at vi har bedre forretningssans end andre. At vi er mere velhavende og udspekulerede end vores naboer. Derfor har jeg også altid satset på, at jeg kunne falde tilbage på min tro og lobby'e mig til en magtfuld stilling i medierne, hvis alt andet går galt.

Men efter 34 års erhvervserfaring som jøde har jeg måtte indse, at jeg muligvis er blevet ført bag lyset. Min saldo hænger stadig i neglene på den forkerte side af nul.

Til gengæld er kvindebranchen tilsyneladende i rivende udvikling. Kvinder udgør cirka halvdelen af jordens befolkning, hvilket er mere, end man kan sige om jøderne. Og de udgør endda flertallet af de studerende på universiteterne.

Alligevel har Københavns Universitet besluttet sig for at indføre kønsdiskriminering ved samtalen (altså ikke kvinder, hvilket ville være for strengt). KU giver i dag penge til de fakulteter, der ansætter kvindelige professorer. Hver gang et fakultet øger sin kvindeandel med en vis procent, får fakultetet en bonus på mellem en og tre millioner kroner. Hvis de derimod ansætter en mandlig professor, får de bare ham. Og de trængte fakulteter kan endda få udbetalt bonuspengene på forhånd. Så kan de altid ansætte kvinderne bagefter.

Alt det har jeg læst i materialet, der hedder Mangfoldighed på KU - Flere kvinder i forskning og ledelse.

Da jeg ikke tidligere har hørt om denne bonusordning, slog jeg en dag op i Den Store Danske Encyklopædi. Her fandt jeg en beskrivelse, der passede: »At love eller tilbyde fordele på betingelse af, at der handles på en vis måde.«

Det stod under 'b' for bestikkelse og var tilsyneladende udbredt i Italien og Frankrig. Som sædvanlig var Danmark langt bagefter andre lande.

Bonusordningen skal ifølge universitetet fremme ligestillingen blandt professorer, men den gælder kun på de fakulteter, hvor kvindelige professorer er i undertal.

Blød lovgivning

Jeg må indrømme, at jeg har undret mig over denne fremmedartede bonusordning, for jeg har altid lært af rødstrømperne, at kvinder ikke skal bedømmes på deres køn, men på det de kan. Og da jeg slog op i ligebehandlingsloven, blev det da også slået fast, at forskelsbehandling er ulovlig: »Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.«

Det betød, troede jeg, at bonusordningen på KU var ulovlig. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ville være for bogstavelig en måde at læse loven på.

I 2008 valgte videnskabsminister Helge Sander (V) at give dispensation fra ligebehandlingsloven, sådan så diskriminationen på Københavns Universitet nu er lovlig: »Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har netop givet tilladelse til, at universitetet kan dispensere fra ligebehandlingsloven i bestræbelsen på at få flere kvinder i forskning og ledelse,« meddelte ministeriet.

Tørre tal

På det tidspunkt var jeg blevet ret forvirret. Derfor greb jeg telefonen og ringede til min ven Rune S. med det røde skæg.

- Der er noget, jeg ikke forstår. Er det ligestilling, hvis man skal have dispensation fra ligebehandlingsloven for at gennemføre det?

Han tænkte sig om.

»Det er ikke ligestilling. Det er hævn. Bare ring igen, hvis der er mere.«

Jeg har altid lært, at skønhed kommer indefra. Men mon ikke en kvindelig ansøger ser bedre ud i skæret af mellem en og tre millioner kroner?

Det sjove er, at kvinder slet ikke diskrimineres til jobsamtalen på universiteterne. Ifølge tallene i ligestillingsministerens rapport Fakta om Ligestilling 2006 bliver kvinder faktisk ansat på universiteterne i præcis samme grad som mænd. Kvinder udgør nemlig 14 procent af ansøgerne til professorater og 15 procent af de nyansatte professorer. Dermed er der altså ikke belæg for at hævde, at kvinder bliver fravalgt til samtalen. Og kvindelige ansøgere har endda en svagt større chance for at få jobbet end en mand, når de søger om at blive lektorer og adjunkter. Her udgør kvinder 25 procent af ansøgerne til lektorater og 29 procent af de nyansatte lektorer. For adjunkter udgør kvinder 31 procent af ansøgerne og 36 procent af de nyansatte.

Fravælger selv

Kvinder bliver altså ansat på lige vilkår, når de søger.

Bonusordningen bliver endda opretholdt, selv om end ikke Københavns Universitet påstår, at kvinder fravælges. Kun én af de seks grunde, universitetet har listet op som forklaringer på, at kvinder ikke søger professorater, handler om, at kvinderne ikke kan søge på lige fod med andre, nemlig at stillingerne ofte opslås i snævre netværk. De andre fem grunde handler om, at kvinder selv fravælger professoraterne, fordi de 1) er tilbageholdende med at søge, 2) fremtidsudsigterne på universiteter er usikre, 3) arbejdsmiljøet er domineret af mænd, 4) kvinder i højere grad ønsker arbejdsfællesskaber frem for ensom forskning, og 5) kvinder ikke opbygger internationale forskningskontakter i samme grad som mænd.

Bestikkelse virker. Mere bestikkelse virker bedre.

Men det er ikke kun Københavns Universitet, der vil forskelsbehandle sig til ligestilling. Overborgmester Ritt Bjerregaard vil også have flere kvindelige ledere på Københavns Rådhus.

Nyt problem

»Der er stadigvæk for få kvinder på ledelsesgangene. Nu giver vi direktørerne et konkret incitament til at gøre noget ved ligestillingen,« havde hun sagt i en pressemeddelelse, hvor hun introducerede en bonusordning, der var endnu mere ambitiøs end den på Københavns Universitet.

Ritt Bjerregaard vil nemlig sætte et beløb direkte ind på chefernes personlige bankkonto, hvis de ansætter en kvindelig leder i stedet for en mand. Det skal skrives ind i resultatkontrakten, og det betyder, at hvis man står og har brug for nogle penge her og nu til en ny carport, kan man jo ansætte en kvinde næste gang. Denne form for kontant afregning er selvfølgelig heller ikke lovlig. Derfor har Ritt Bjerregaard søgt om dispensation fra loven om ligebehandling. Der er endnu ingen afgørelse.

Jeg gik selvfølgelig ud fra, at det må stå virkelig galt til med ligestillingen på rådhuset, når Ritt Bjerregaard er parat til at bruge sådanne metoder. Men det gør det faktisk ikke. 64 procent af lederne i Københavns Kommune er kvinder. Mænd udgør ikke engang de magiske 40 procent. Sådan her er fordelingen: I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er 91 procent af lederne kvinder. I Børne- og Ungdomsforvaltningen er 63 procent af lederne kvinder. Der er kun færre end 40 procent kvinder i to ud af syv forvaltninger: 28 procent i Økonomiforvaltningen og 27 procent i Teknik- og Miljøforvaltningen. På det øverste lederniveau 1 er der samlet set 38 procent kvinder. På den næste lederniveau 2 er 33 procent kvinder. På det laveste lederniveau 3 er 66 procent kvinder.

Og nu er det bare, at der er noget, jeg ikke forstår. Hvis man diskriminerer en mand for at tilgodese en kvinde, har man vel ikke løst et ligestillingsproblem. Så har man skabt et nyt.

Leny Malacinski er journalist og forfatter til bogen 'Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt', som udkommer i dag på Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg gider altså ikke høre på hende mere. Hun stiller sig jo op som om de argumenter hun fremkommer med er enormt nye og banebrydende.
Nej de er ej ej. Det har i mange år været en udbredt og meget magelig tanke at 'vi har da ligestilling i Danmark'. Og hvis man siger at det synes man altså ikke vi har, så er man en slem gammel vrøvlet 70er feminist, der burde flette næbbet og være taknemmelig.

En reaktion, som I sig selv påviser, at man går en eller anden sandhed lidt for nær. Det store behov for at løfte pegefingre over en kvinde-tilslørende dansk minoritet er et andet symptom på det samme. 'Du er vel nok HELDIG at du ikke er hende den stakkels burka-dame, hva?'
Bwadr.

Når det er sagt, så er det absolut en vammel tanke at folk ligefrem skal betales for at ansætte kvinder. Det kan jeg ikke se der er noget ligestillende ved. Det er jo som at sige, at det er en 'ekstra byrde' de pågældende arbejdsgivere påtager sig.
Hvilket det jo ikke ville være.

For at være lidt mere positiv og komme med forslag til ting der ville gavne - jeg kan komme i tanker om éen eneste ting der ville ændre en masse:

Regler om noget ordentlig barselsorlov til mænd!
Så vidt jeg forstår vil de jo også gerne ha det, mændene, de kan bare sjældent få cheferne og kollegerne til at makke ret! Så giv dem da noget støtte dér.
Det vil også give børnefamilier mulighed for at dele sol og vind lige, med følgende positiv indvirkning på lønforskelle og diskrimination af kvinder pga chance for graviditet og deraf følgende barselsorlov.
Sidst men ikke mindst ville børnene få stor glæde af at starte livet med tæt kontakt til begge forældre.

En win/win situation for både mænd, kvinder og børn. Så kom dog i hak!

Da de intellektuelle, mentale, osv. forskelle imellem mænd og kvinder nok er nærmest lig nul, må man jo undre sig meget på hvorfor der er den diskrimination? Det har nok meget at gøre med
at kapitalisterne vil sikre sig at (de fleste af)kvinderne fortager den fornødne gendannelse af arbejdskraften, fremfor at kvinder i almindelighed har for travlt med at gøre anden karriere.

Inger Sundsvald

Det er godt nok lidt spøjst, at en kvinde skal gå i brechen for mænds rettigheder. Kan de ikke gøre det selv?

Tallene lyder rigtignok noget mærkelige for en ikke-statistiker. Men hvem er det egentlig på KU der har indført disse regler og bonusordninger? Sidder der en kvindemafia i toppen og indfører en kønsdiskriminering som ingen har bedt om?

Utroligt, at der ikke er flere kommentare til dette indlæg.

Måske mangler de af samme grund som jeg egentlig sad med selv, da jeg havde tænkt mig at klikke videre; når man er oppe mod vrøvle-begrebet "ligestilling", så menes der som hovedregel positiv særbehandling af kvinder på den ene eller anden måde.

Og mod det vrøvlebegreb kæmper selv guderne bare forgæves. Se bare på de to første indlæg af Marie; en omgang ureflekteret ævl, som ikke engang tager udgangspunkt i det egentlige problem, nemlig det, at den sociale modellering nu skal bestikkes igennem.

Inger Sundsvald

René Jansen

Jamen du er da velkommen til at komme med et seriøst og reflekteret indlæg. Jeg for mit vedkommende kan ikke tage Leny Malacinski helt alvorligt.

Det er i det mindste en stor trøst, at ligestillingsministeriet er nedlagt og at der ikke er afsat en krone til særbehandlings-arbejdet på finansloven. Det er et stort skridt fremad mod frihed og lighed for loven. Hip-hip-hurra!

Grunden til at en kvinde kan gå i brechen for mænds rettigheder, er den samme som når mænd går i brechen for kvinders: nemlig den, at man(d) som kvinde ønsker en retfærdig verden upåagtet hvilket køn, man selv har.

Jesper Andersen

I sin tid forsøgte jeg bevidst at provokere ligestillingsdebatten ved at fremhæve det absurde i at der er lige så lidt ligestilling omkring ministertaburetten i ligestillingsministeriet, som der er i statsministeriet.

Ikke desto mindre tror jeg ikke bonusordningen hjælper en tøddel. For en universitetsforsker gælder umiddelbart en ringe løn, arbejdsuger på over 50 timer, en del arbejde langt væk hjemmefra og et miljø som er ekstremt konkurrencepræget. Typisk er det kun mænd der er "dumme" nok til at vælge den arbejdsform. Hvis du er opdraget til at du skal kunne klare dig selv, så er det langt mere givtigt at arbejde i den private sektor hvor lønnen er højere og arbejdsbelastningen lavere. Og kårene for de universitetsansatte forskere lader ikke til at gå mod det bedre.

Ideen med at give ligestor barsel til mænd og kvinder er fin, men den er nød til at være ved tvang. Ellers udjævner den ikke det faktum at manden i et forhold ofte er et par år ældre end kvinden og derfor, grundet større anciennitet på jobmarkedet, har en højere løn. Nuværende er det altså en økonomisk fordel at kvinder tager mere barsel end mænd for de fleste familier, og det er skidt. For visse familier er der muligvis slet ikke noget valg, ligemeget om manden vil det eller ej.

Jeg synes i grunden ikke at lønnen er det mest interessante ved debatten. Det er langt mere interessant at vores medier, i deres uendelige forsøg på at amerikanisere os, skævvrider opfattelsen af kønnene. Provokationen er, at kvinder har mest magt i alderen 16-26 år og mændene har mest magt fra 32 år og opefter, kønnene imellem. Det til dels fordi kvinder og mænd foretrækker forskellige kvaliteter hos det andet køn, dels fordi medierne vil have det sådan.

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan slet ikke tage det der kønshalløj alvorligt.

Personligt bedømmer jeg da ikke folks kvaliteter eller kvalifikationer ud fra, hvilket køn de tilhører.

Ja, altså bortset fra i visse, intime sammenhæng.

Mærkeligt, at sætte disse kunstige skillelinjer op.

Køn er da fuldstændig ligegyldigt, ud over netop i kønslige sammenhænge.

Al særbehandling af voksne raske mennesker er i princippet diskrimination.

Noget andet er at tage hensyn til individer der på grund af manglende rettigheder eller førlighed, eksempelvis handikappede, børn og sygdomsramte.

Diskrimination er allerede ulovligt og derfor en sag for domstolene. Det er rigtigt at der kan opstå tvivl i situationer hvor arbejdsgiverens ret til selv at bestemme hvem de vil ansætte gøres gældende, og hvor arbejdsgiveren ikke angiver den egentlige grund til valget.

Problemet består i at løfte bevisbyrden for arbejdsgiverens eventuelle omgåelse af sandheden, og her trænger den aktuelle lov til revision.

Inger Sundsvald

Hvis det holder stik hvad Jesper Andersen skriver:
”For en universitetsforsker gælder umiddelbart en ringe løn, arbejdsuger på over 50 timer, en del arbejde langt væk hjemmefra og et miljø som er ekstremt konkurrencepræget.”

Så tror da pokker at der skal bestikkelse til. Men hvorfor går pengene til de fakulteter der ansætter kvinder og ikke til dem der ansættes?

Påstanden om den ”positive særbehandling” smuldrer vist. Det ligner mere bondefangeri.

Troels Ken Pedersen

En ting som Leny ikke forholder sig til ifbm. alle hendes tal om ansøgere og ansatte til universitetsstillinger, og burde, er at stillingerne ofte er mere eller mindre skræddersyede til en bestemt person. I den sammenhæng hjælper det jo fedt at sige, at 14% kvinder søger og 15% kvinder bliver ansat, så der kan umuligt være noget problem. Hvis et stort flertal af stillingerne bliver opslået med (bestemte) mænd i tankerne, og kvinderne så ikke søger mere end 14% fordi mange af dem, der er omtrentligt kvalificerede til stillingerne, godt véd at de er tiltænkt andre, er det jo ikke fordi der ikke er et problem.

At KU's løsning så er horribelt grovkornet, er så hvad det er.

Hans Jørgen Lassen

Troels,

hvad er der i vejen med at skræddersy? Personligt har jeg en skræddersyet jakke, som passer perfekt.

At jeg så sjældent bruger den, er en helt anden historie.

Hvis et institut ønsker en person med bestemte kvalifikationer og interesser, som passer ind i sammenhængen, jamen, hvad er der så galt i det?

Hans Jørgen

Hvis et institut ønsker en person med bestemte kvalifikationer og interesser, som passer ind i sammenhængen, jamen, hvad er der så galt i det?

Det er der princippielt intet som helst galt i, men det er kendt at visse arbejdsgivere ansætter familiemedlemmer der ikke nødvendigvis er den bedste medarbejder. Ligeledes er der en tendens til at kvinder ansætter kvinder og mænd ansætter mænd.

Som eksempel kan nævnes AP Møller, hvor jeg har dokumentation for at han har ansat en uduelig svigersøn som direktør. Eksemplet er desværre nogle år gammel, men i perioden hvor han var ansat brød pågældende firma samtlige regler om ensidige gentagne løft (40 ton på en 8 timers vagt). Det er 28 ton over grænsen. Lugt generne var utålige og ligeledes støjen.

Det var ikke kvinder der diskrimineredes, men gæstearbejdere. Det skal nævnes at tillidsmanden var værkføreren og sikkerhedsrepræsentanten var lagerforvalteren, altså arbejdsgiverens folk ligesom ved septemberforliget omkring 1900 tallet.

SID viste det godt, men gjorde intet på trods af den klart dokumenterede ulovlighed.

Troels Ken Pedersen

Hvad er der i vejen med at skræddersy?

Det kan føre til en høj grad af nepotisme og politiske intriger på institutterne, og det kan bidrage til en ret massiv inerti i ansættelserne på forskerniveau. I dette her tilfælde, ansættelse af universitetsforskere, bidrager det til at mængden af kvindelige studerende kun meget langsomt slår igennem på fastansat forskerniveau.

Men mest af alt var det en kommentar til Lenys idé om, at hvis kun 14% kvinder søger, er der ikke noget problem i at de kun får 15% af stillingerne, selvom de udgør en langt større del af de studerende. Og pointen er, at nepotisme i besættelserne er en del af forklaringen på, at ikke flere kvinder søger.

Troels Ken Petersen

Hvis kun 14 % søger de krævende lederstillinger, kan forklaringen først og fremmest findes i kvinderns prioriteringer. Hvis flere søger er det logisk at flere ansættes. Størrelsen af neopotisme blandt arbejdsgiverne er ikke statistisk underbygget, så vidt jeg ved, og derfor i risiko for konspirationsteorier, hvilket omgærer hele feministbevægelsernes sædvanlige argumentationer.

Det er beskæmmende, at så klare brud på ligestillingsloven som Leny M dokumenterer, ikke kan få selv den mest fanatiske feminist til at indrømme, at vi her måske har et problem.

En lov eller forretningsgang der KLART og DIREKTE gør forskel på mænd og kvinder kan kun defineres som kønsdiskriminerende.
At ministre og borgmestre direkte søger dispensation fra ligestillingsloven, er vel det mest direkte bevis på at ligestillingsloven IKKE overholdes.

At de sædvanlige debattører Sundval og Spliid, ikke engang her vil indrømme diskriminering af mænd, grænser sig til latterlige næsten tragisk-komisk.
Nu mangler vi bare indlæg fra Mona B og Nanna , der ligeledes vil påstå at ovennævnte konkrete fakta, ikke er kønsdiskriminering.
"Det er iøvrigt mænds egen skyld " og "mænds klynkeri"
Modargumentation skal vi ikke forvente.

Inger, du skriver:
"Tallene lyder rigtignok noget mærkelige for en ikke-statistiker. "
Nej, nej, nej, hvor mange ,i andre debatter har du ikke fået tilsvarende informationer. Både fra det offentlige og det private arbejdsmarked.
Men du VIL ikke høre.
Den virkelige verden er desværre ikke som du går og tror.
Ak ja, hvor er verden forudsigelig.

Regler om noget ordentlig barselsorlov til mænd!
Så vidt jeg forstår vil de jo også gerne ha det, mændene, de kan bare sjældent få cheferne og kollegerne til at makke ret! Så giv dem da noget støtte dér.

Det må du have misforstået. Det er konerne, der ikke vil makke ret.

Tom W. Petersen

"Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd."
Ja, selvfølgelig - det er det allerede pr. definition. Og det er iøvrigt ulovligt. Sådan er det.
Det, der kan diskuteres, er, om der bør dispenseres fra loven.
Og så kan det diskuteres, hvorfor der er flere mandlige ledere end kvindelige i nogle brancher. Jeg tror ikke på en mandlig sammensværgelse.
Men VED nogen, hvorfor det er sådan? (Jeg taler om viden; ikke om formodninger eller fordomme.)

Tom W. Petersen

Der findes ingen uvildig dokumentation der påviser diskrimination, og derfor er der så meget vrøvl fra dem af feministerne der er "frelste".

Derimod findes der dokumentation der viser at kvinderne tilsyneladende ikke er særlig interesserede, fordi de ikke søger disse lederstillinger så ofte som mænd.

Der mangler kvindelige professorer mv. på universiteterne? Er det ikke en dispensation værdigt (fra ligestillings-loven) så også kvindelige forskere kan få en chance for at blive professorer og ledere på universitet?

Og måske handler problemstillingen i virkelig-heden om, at så få kvinder overhovedet søger professorater? Fordi opslagene/annoncerne ikke interesserer dem; fordi opslagene skræddersys til bestemte (mandlige) forskere...?

Og hvem har mon bestemt at for at forske, skal man sidde på sit kontor i 50-60 timer om ugen?

Karsten Aaren

Der mangler kvindelige professorer mv. på universiteterne? Er det ikke en dispensation værdigt (fra ligestillings-loven) så også kvindelige forskere kan få en chance for at blive professorer og ledere på universitet?

Og der er klar overvægt af kvindelige lærere, skal de så hældes ud, og dårligere kvalificerede mænd tilgodeses?

Klart at flere kvinder/mænd, i alle de forskellige brancher ville have gavn af en mere lige fordeling, i nogle tilfælde, men hvis kvinderne ikke søger stillingerne i samme grad, vil det ikke gavne studenterne at få dårligere kvalificerede lærere på grund af en tvangsprægede særordninger.

Problemet skal løses på anden vis. Kvalifikationer og lyst til jobbet må nødvendigvis være de bærende faktore.

Flere kvinder skal søge jobbet - simpelhen.

Jens

Det er beskæmmende, at så klare brud på ligestillingsloven som Leny M dokumenterer, ikke kan få selv den mest fanatiske feminist til at indrømme, at vi her måske har et problem.

Beklager, men jeg nåede først at læse artiklen nu. Derfor reagerer jeg også først nu. "Fanatisk" synes jeg ikke jeg er, men "feminist" har jeg ikke noget imod at blive kaldt, hvis det skal være så.

Og jeg kendet godt problemet med ligebehandlingsloven, som med sine undtagelsesbestemmelser er lige så hullet som en si. Dem så jeg gerne fjernet, for blot man kan tale for sin syge moster, kan man komme igennem med næsten hvad som helst og nu måske ligefrem løntillæg indenfor det offentlige for at ansætte et bestemt køn!

At afstå fra princippet om ligebehandling er et tveægget sværd, som kan ramme kvinderne lige så meget som mændene.

Jens, er vi enige om, at vi synes ligebehandlingsloven skal virke rent, uden at man kan søge om dispensation? Det er i hvert fald mit standpunkt.

Jeg tror godt, at man kan fremme ligestillingen på ikke-diskriminerende måder. Det synes jeg man bør tilstræbe. Uligebehandling giver grobund for misundelse. Tillader vi diskrimination af vores næste i idag, er vi måske selv den diskriminerede i morgen.

NÅ for pokker.
Et lidt forsinket svar til René:

Da du tydeligtvist IKKE har læst mit indlæg før du fordømte det, så lad mig her gentage:

"Når det er sagt, så er det absolut en vammel tanke at folk ligefrem skal betales for at ansætte kvinder. Det kan jeg ikke se der er noget ligestillende ved. Det er jo som at sige, at det er en ‘ekstra byrde’ de pågældende arbejdsgivere påtager sig.
Hvilket det jo ikke ville være."

Jeg vil bestemt foretrække at en arbejdsgiver IKKE bliver bestukket til at ansætte mig. Det mener jeg ikke der er behov for - faktisk opfatter jeg lidt den praksis som en fornærmelse.
Så René, hvorfor føler du dig så truet?

Rolf:

Jeg er da ked af hvis du har oplevet koner der ikke kan finde ud af at give omsorgsrollen fra sig. Men den kamp hører jo altså til i privatsfæren - og så kan jeg for øvrigt ikke se hvad relevans din kommentar har for et forslag om mere barselsorlov til mænd?
Et sådant forslag må vel alt andet lige gøre det nemmere for en mand at få sin barsel, hvad enten det så er chefen eller konen han skal diskutere det med - og man må vel regne med at hun ikke kan være SÅ urimelig, hvis han trods alt har valgt at stifte familie med hende? Ellers sætter han da selv sit lys under en skæppe ved at få børn med en hejre... tør øjnene og snup en kiks! :-P

"Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd"
ligesom positiv særbehandling af mænd er diskrimination af kvinder.

I givet fald bør noget sådant besluttes i folketinget og ikke i det administrative system.

Men generelt er det ikke i orden. Det er ikke i orden, at man opretter computerkurser kun for piger eller fisketure kun for drenge eller helbredstjek kun for mænd osv. Den slags forskelsbehandling er ved at brede sig og det er en uting.

Ligeså "kønsmainstreaming". Dette håber jeg Leny Malacinski går i kødet på i sin næste bog, som jeg opfordrer hende til at skrive! Hun har fat i noget vigtigt og bør forfølge sit spor. Der er meget mere at grave op!

Hun taler om "pletfjernerfeminisme". Men kan hun selv være med til at rense feminismen og statsfeminismen for pletter, så gør hun god gavn.

Hun må gerne markedsføre sig som forkæmper for mænd. Dermed opnår hun mere lydhørhed, da samfundet jo er mandsdomineret. Men hendes kamp er til fordel for kvinder.

Sagen er nemlig, at hvis vi går med til at fravige ligebehandlingsprincipperne, så rammer det os selv som en boomerang i nakken. Kvinderne har mest at miste, hvis det gøres acceptabelt at diskriminere på grund af køn.

Jeg synes at debatten om ligestilling er gået hen og blevet en kamp for mænds rettigheder sådan lidt generelt.

Hvorfor er mændene bange for at blive klemt, glemt og overset?

For uanset om der er forskel på kønnene mellem professorer og andre højtudannede, så er det altid et problem, at der enten er for få kvinder eller for mange mænd.

At Jens så vil give kvinderne skylden for det hele er en anden sag.

LIgestilling betyder vel ligestililng og ikke kønssortering.

Men det er dog en kendsgerning, at mænd foretrækker mænd som samarbejdspartnere i forretningnsverden? eller hvad?

MIn gamle chef mente i hvert fald, at man altid skulle vælge en mand, for manden fik ikke børn (barsel), blev ikke hjemme fordi børnene blev syge, og var villig til at arbejde over og være på jobbet hver dag i ugen i pressede sistuationer, hvis der var det behov fra firmaets side.

Jeg havde håbet at tingene havde ændret sig på de 30j år, men desværre findes der stadigt mænd, der ser det som en svøbe, at kvinderne går gratis på diskotek.

Jeg tror at nogle mænd misforstår ligestilling til at de skal dele deres pligter med kvinderne, beholde deres privilegier og så i øvrigt nyde alle fordelene ved den traditionelt søde, omsorgsfulde, sexede kvinde, som de har været vant til.

Mona

Det her synes jeg du har ret i:

Jeg synes at debatten om ligestilling er gået hen og blevet en kamp for mænds rettigheder

Det er lige før mænd taler mere om ligestilling end kvinder efterhånden. Og de har altid mange krav at fremføre, når de ytrer sig.

Troels Ken Pedersen

Hans Hansen:

>>Hvis kun 14 % søger de krævende lederstillinger, kan forklaringen først og fremmest findes i kvinderns prioriteringer. Hvis flere søger er det logisk at flere ansættes. Størrelsen af neopotisme blandt arbejdsgiverne er ikke statistisk underbygget, så vidt jeg ved, og derfor i risiko for konspirationsteorier, hvilket omgærer hele feministbevægelsernes sædvanlige argumentationer.<<

Jeg har ikke statistik, hvilket da også ville være problematisk, da det nok ville være svært at lokke ærlige svar ud af folk. Til gengæld har jeg temmelig meget af egen, venner og families erfaring fra universitetsverdenen. Så nej LALALALALA, DER ER IKKE NOGET PROBLEM, LALALA! er ikke en tilgang til problemet, jeg med vægten af erfaring kan have særlig meget respekt for.

Debatten på DR2 kl. 20 i aften den 24.9.2009 handler om følgende:

Fastlåser elitefeminister kvinder i deres traditionelle offerrolle? Hvad skal vi med statslig indblanding, kvindekvoter og positiv særbehandling, når det handler om løn og lige muligheder?

Jeg vil gætte på at Marlene Harpsøe, Leny Malicinsky og Katrine Winkel Holm vil være blandt deltagerne.

Revolutionen æder sine børn. Det er en gammel sandhed. Og nu æder ligestillingsbevægelsen ligestillingen mellem kønnene. Mænd skal nu diskrimineres, som Leny Malacinski helt rigtigt konstaterer. Naturen diskriminerer i forvejen mænd fordi de ikke kan føde børn og heller ikke være sikre på, at de reelt er far til deres egne. Det har så givet anledning til en hel industri, der kan teste det med ny genteknologi. Ellers gælder Romerrettens Pater est-regel, som vi har måttet leve med indtil for nogle få årtier siden. Mænd og kvinder har fra naturens hånd forskellige forudsætninger på nogle områder. Det må de to køn lære at leve med - som de har gjort hidtil og verdens befolkning er jo alligevel steget til 6 786 216 110. En ny uret kan ikke opveje en gammel uret. Lige borgerlige rettigheder tak.

Inger Sundsvald

”LALALALALA, DER ER IKKE NOGET PROBLEM, LALALA!”

Tak for den kommentar til Troels Ken Pedersen ;-)

Jeg må absolut se Debatten i aften Nanna ;-)

Ivan

Naturen diskriminerer i forvejen mænd fordi de ikke kan føde børn og heller ikke være sikre på, at de reelt er far til deres egne.

Og på samme vis "diskriminerer" naturen kvinden ved at hun bærer reproduktionens byrde i sin krop og hvad deraf følger.

Men skaber samfundet gode rammer for begge køn, behøver naturens "diskrimination" ikke at betyde så meget.

Gode rammer er at kompensere for naturens "diskrimination" frem for at misbruge det ene køns naturlige ulemper til det andet køns fordel.

Det mener jeg ikke man gør ved at behandle kønnene ens i enhver henseende, men ved at respektere kønnenes egenart.

Man skal ikke presse mandsroller ned over kvinder ved tvang eller kræve af drenge, at de opfører sig som piger eller af mænd, at de agerer som var de kvinder.

Frit valg og lige muligheder er det bedste. Diskrimination for at få ligestillingsregnskabet til at gå op og skabe "reel ligestilling" er en uting. Deri har Leny Malacinski ret.

Hans Jørgen Lassen

Nanna skriver:

Og på samme vis “diskriminerer” naturen kvinden ved at hun bærer reproduktionens byrde i sin krop og hvad deraf følger.

En dybt sørgelig indstilling: reproduktionens byrde!

Personligt opfatter jeg det som et privilegium, som kvinder har.

Ja, ja, sådan ser vi så forskelligt på tingene.

Inger Sundsvald

Ivan Dybdal

Ja, naturen er en fæl ”diskriminator”, som ikke tager hensyn til lige borgerlige rettigheder.

Hvad ligner det, at naturen ikke har taget højde for forudsætningerne og mulighederne på arbejdsmarkedet?

Er det også noget vi må lære at leve med?

Så er den første højesteretsdom faldet vedr. ligeløn, hvilket må glæde alle dem der endnu ikke har opdaget at vi har ligeløn, vel og mærke hvis de går ind for ligestilling.

Og samtidig maner det alle kvote og særordninger i jorden, fordi ligestillingsloven viser sig at virke. En betonvarefabrik skal betale en million i erstatning til en kvinde fordi hun tilbage i 1999 fik mindre i løn en sine mandlige kollegaer.

Og så må Ken Troels Petersen LALLE videre med sine langsomlige forståelse ;-)

Inger Sundsvald

Naturen har indrettet det så viseligt, at kvinder skal føde deres børn med smerte, vist nok iflg. Bibelen.

Det er vist også nok et naturlune, at kvinder ikke har helt de samme rettigheder til ligeløn og ligeværd som mænd, vist nok også iflg. Bibelen.

Men et privilegium er det skam.

Men tak til Hans Hansen, der som den første oplyste mig om denne dom, der er gået imod naturens orden. Det må betyde, at loven, for en gang skyld, overtrumfer naturen. Så mangler det bare at denne lovmæssighed breder sig, så også jeg kan se, at der ikke er nogen grund til at brokke sig.

Men tænk engang, at sådan en sag for kun én eneste kvinde har fundet en retfærdig løsning, sikkert til ærgrelse for mange mænd og virksomheder.

Inger

"Naturen har indrettet det så viseligt, at kvinder skal føde deres børn med smerte, vist nok iflg. Bibelen.

Det er vist også nok et naturlune, at kvinder ikke har helt de samme rettigheder til ligeløn og ligeværd som mænd, vist nok også iflg. Bibelen.

Men et privilegium er det skam."

He, he!
;-)

Inger Sundsvald

Selvtak Inger. Jeg mener dog ikke at det er naturens orden at kvinder skal diskrimineres. At det historisk er et faktum, skyldes snarere feudalistiske gammeldags umoderne mangel på ligestilling.

Inger Sundsvald

Hans Hansen

Når sådan en sag skal helt til Højesteret – kunne du mon så ikke erkende, at der mangler et ”lille nøk”, før den juridiske og den af Folketinget besluttede lov om ligestilling og ligeløn slår helt igennem?

Du har trods alt i utallige indlæg postuleret, at ligestilling i Danmark er et faktum. Har du ikke den mindste tvivl?

Sider