Kronik

Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd

Ligestilling er en svær én. Men ofte har kvinder mere ret end mænd, fordi sådan er det bare
Ligestilling er en svær én. Men ofte har kvinder mere ret end mænd, fordi sådan er det bare
17. september 2009

Som både kvinde og jøde tilhører jeg to forskellige offergrupper.

Det kan godt være svært at stå med et ben i hver verden og ikke vide, hvor man hører hjemme. Siden jeg var lille, har jeg fået at vide, at vi har bedre forretningssans end andre. At vi er mere velhavende og udspekulerede end vores naboer. Derfor har jeg også altid satset på, at jeg kunne falde tilbage på min tro og lobby'e mig til en magtfuld stilling i medierne, hvis alt andet går galt.

Men efter 34 års erhvervserfaring som jøde har jeg måtte indse, at jeg muligvis er blevet ført bag lyset. Min saldo hænger stadig i neglene på den forkerte side af nul.

Til gengæld er kvindebranchen tilsyneladende i rivende udvikling. Kvinder udgør cirka halvdelen af jordens befolkning, hvilket er mere, end man kan sige om jøderne. Og de udgør endda flertallet af de studerende på universiteterne.

Alligevel har Københavns Universitet besluttet sig for at indføre kønsdiskriminering ved samtalen (altså ikke kvinder, hvilket ville være for strengt). KU giver i dag penge til de fakulteter, der ansætter kvindelige professorer. Hver gang et fakultet øger sin kvindeandel med en vis procent, får fakultetet en bonus på mellem en og tre millioner kroner. Hvis de derimod ansætter en mandlig professor, får de bare ham. Og de trængte fakulteter kan endda få udbetalt bonuspengene på forhånd. Så kan de altid ansætte kvinderne bagefter.

Alt det har jeg læst i materialet, der hedder Mangfoldighed på KU - Flere kvinder i forskning og ledelse.

Da jeg ikke tidligere har hørt om denne bonusordning, slog jeg en dag op i Den Store Danske Encyklopædi. Her fandt jeg en beskrivelse, der passede: »At love eller tilbyde fordele på betingelse af, at der handles på en vis måde.«

Det stod under 'b' for bestikkelse og var tilsyneladende udbredt i Italien og Frankrig. Som sædvanlig var Danmark langt bagefter andre lande.

Bonusordningen skal ifølge universitetet fremme ligestillingen blandt professorer, men den gælder kun på de fakulteter, hvor kvindelige professorer er i undertal.

Blød lovgivning

Jeg må indrømme, at jeg har undret mig over denne fremmedartede bonusordning, for jeg har altid lært af rødstrømperne, at kvinder ikke skal bedømmes på deres køn, men på det de kan. Og da jeg slog op i ligebehandlingsloven, blev det da også slået fast, at forskelsbehandling er ulovlig: »Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.«

Det betød, troede jeg, at bonusordningen på KU var ulovlig. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ville være for bogstavelig en måde at læse loven på.

I 2008 valgte videnskabsminister Helge Sander (V) at give dispensation fra ligebehandlingsloven, sådan så diskriminationen på Københavns Universitet nu er lovlig: »Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har netop givet tilladelse til, at universitetet kan dispensere fra ligebehandlingsloven i bestræbelsen på at få flere kvinder i forskning og ledelse,« meddelte ministeriet.

Tørre tal

På det tidspunkt var jeg blevet ret forvirret. Derfor greb jeg telefonen og ringede til min ven Rune S. med det røde skæg.

- Der er noget, jeg ikke forstår. Er det ligestilling, hvis man skal have dispensation fra ligebehandlingsloven for at gennemføre det?

Han tænkte sig om.

»Det er ikke ligestilling. Det er hævn. Bare ring igen, hvis der er mere.«

Jeg har altid lært, at skønhed kommer indefra. Men mon ikke en kvindelig ansøger ser bedre ud i skæret af mellem en og tre millioner kroner?

Det sjove er, at kvinder slet ikke diskrimineres til jobsamtalen på universiteterne. Ifølge tallene i ligestillingsministerens rapport Fakta om Ligestilling 2006 bliver kvinder faktisk ansat på universiteterne i præcis samme grad som mænd. Kvinder udgør nemlig 14 procent af ansøgerne til professorater og 15 procent af de nyansatte professorer. Dermed er der altså ikke belæg for at hævde, at kvinder bliver fravalgt til samtalen. Og kvindelige ansøgere har endda en svagt større chance for at få jobbet end en mand, når de søger om at blive lektorer og adjunkter. Her udgør kvinder 25 procent af ansøgerne til lektorater og 29 procent af de nyansatte lektorer. For adjunkter udgør kvinder 31 procent af ansøgerne og 36 procent af de nyansatte.

Fravælger selv

Kvinder bliver altså ansat på lige vilkår, når de søger.

Bonusordningen bliver endda opretholdt, selv om end ikke Københavns Universitet påstår, at kvinder fravælges. Kun én af de seks grunde, universitetet har listet op som forklaringer på, at kvinder ikke søger professorater, handler om, at kvinderne ikke kan søge på lige fod med andre, nemlig at stillingerne ofte opslås i snævre netværk. De andre fem grunde handler om, at kvinder selv fravælger professoraterne, fordi de 1) er tilbageholdende med at søge, 2) fremtidsudsigterne på universiteter er usikre, 3) arbejdsmiljøet er domineret af mænd, 4) kvinder i højere grad ønsker arbejdsfællesskaber frem for ensom forskning, og 5) kvinder ikke opbygger internationale forskningskontakter i samme grad som mænd.

Bestikkelse virker. Mere bestikkelse virker bedre.

Men det er ikke kun Københavns Universitet, der vil forskelsbehandle sig til ligestilling. Overborgmester Ritt Bjerregaard vil også have flere kvindelige ledere på Københavns Rådhus.

Nyt problem

»Der er stadigvæk for få kvinder på ledelsesgangene. Nu giver vi direktørerne et konkret incitament til at gøre noget ved ligestillingen,« havde hun sagt i en pressemeddelelse, hvor hun introducerede en bonusordning, der var endnu mere ambitiøs end den på Københavns Universitet.

Ritt Bjerregaard vil nemlig sætte et beløb direkte ind på chefernes personlige bankkonto, hvis de ansætter en kvindelig leder i stedet for en mand. Det skal skrives ind i resultatkontrakten, og det betyder, at hvis man står og har brug for nogle penge her og nu til en ny carport, kan man jo ansætte en kvinde næste gang. Denne form for kontant afregning er selvfølgelig heller ikke lovlig. Derfor har Ritt Bjerregaard søgt om dispensation fra loven om ligebehandling. Der er endnu ingen afgørelse.

Jeg gik selvfølgelig ud fra, at det må stå virkelig galt til med ligestillingen på rådhuset, når Ritt Bjerregaard er parat til at bruge sådanne metoder. Men det gør det faktisk ikke. 64 procent af lederne i Københavns Kommune er kvinder. Mænd udgør ikke engang de magiske 40 procent. Sådan her er fordelingen: I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er 91 procent af lederne kvinder. I Børne- og Ungdomsforvaltningen er 63 procent af lederne kvinder. Der er kun færre end 40 procent kvinder i to ud af syv forvaltninger: 28 procent i Økonomiforvaltningen og 27 procent i Teknik- og Miljøforvaltningen. På det øverste lederniveau 1 er der samlet set 38 procent kvinder. På den næste lederniveau 2 er 33 procent kvinder. På det laveste lederniveau 3 er 66 procent kvinder.

Og nu er det bare, at der er noget, jeg ikke forstår. Hvis man diskriminerer en mand for at tilgodese en kvinde, har man vel ikke løst et ligestillingsproblem. Så har man skabt et nyt.

Leny Malacinski er journalist og forfatter til bogen 'Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt', som udkommer i dag på Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sund tvivl er en styrke Inger, Problemet er bare at skelne, og det er ikke så nemt som det lyder. Men ligestilling er kommet for at blive, så nej i denne sag, og også et par andre ser jeg skriften på væggen.

Men det understreger nødvendigheden i at tale ordentligt ikke sandt, ellers kommer man nemt til at føle sig dummere end man måske er ;-)

Inger Sundsvald

Hans Hansen:
”skriften på væggen”

Aner jeg en vis surhed?

Noget i retning af, at nu overtager kvinderne da helt magten?

Hans Jørgen Lassen

Meget mærkeligt,

at nogen mener, at der findes to magter, som kæmper mod hinanden.

På den ene side mænd, på den anden kvinder.

Det er ikke min erfaring.

Hans Jørgen

Helt enig. Sagt for snart en million gange. Det er ikke kvinder, men chauvinisme der er modstanderen, også når den kommer fra det modsatte køn.

Inger Sundsvald

Det var så Deadline.

Min respekt for Signe Wenneberg er steget betragteligt.

Støjberg svarer til sit navn: - ”Vi har et liberalt og fleksibelt system”. - Såh! Til fordel for hvem?

Henrik Dahl ved man jo hvor man har. Konkurrenceevne er Gud. Den kollektive ret er out. Det drejer sig åbenbart om tallene på bundlinien, og så sk… vær’ med resten.

Leny M. Tja, hvad skal man mene? - Det er ”forbudt” at mænd går på barsel. Nå, nå, er det det? Hvad vil hun mon gøre for at det bliver ”lovligt”?

Hvad mener Mette Frederiksen egentlig bortset fra at kunne aflire historien? Tja, jow! – Udmærket.

Elisabeth Møller Jensen, KVINFO: - Hvad er solidaritet? Godt spørgsmål – og det i min opfattelse det vigtigste spørgsmål. Desværre fik hun ikke taletid – hverken i forhold til tid eller i forhold til vigtigheden af emnet.

Deadline blev, igen, til et underholdningsprogram, som kan divertere befolkningen.

Det er lige før jeg hellere ville set et program med Osvald, som hopper fra isflage til isflage.

Det er da lige før jeg mister mit gode humør over dagens afsagte dom.

Det er lige før jeg hellere ville set et program med Osvald, som hopper fra isflage til isflage.

Jammen så gør du det Inger, og måske er det også på plads at nævne at, nok ikke mange mænd tror at feminister nogensinde kan få nok af magt. Det ligger tilsyneladende til deres natur.

Solidaritet er for både kvinder og mænd - sammen, men det kræver at vi alle griber i egen barm, eller hvad vi nu har at gribe i, for at kunne udvise denne solidaritet, og man skal man kunne se mere end bare sit eget køns problemer.

Det venter vi så på feministerne tager alvorligt.

Inger

Jeg så også Debatten. Det var som du skriver svært for dem at komme i dybden, med den korte tid. Ærgerligt.

Det handlede meget om økonomi. Det er ærgerligt, for emner som vold mod kvinder, pige- og drengeroller, svangreomsorg og fødsler, p-piller og prævention, marginaliserede grupper osv. kan jo også være vigtige, men får ikke så meget opmærksomhed.

Ærgerligt at alt skal handle om penge og magt som om det var det vigtigste her i livet.

Inger Sundsvald

Nanna

Ja, der er forskellige prioriteringer. Penge og magt har altid været højeste mål i tilværelsen. Som jeg ser det, mere for mænd end for kvinder. Det er ikke let at se hvordan man skal komme ud over dette. Kvinder er ved at komme godt med. Mon vi nogensinde når ligevægten?

Inger Sundsvald

Jeg kunne nu godt tænke mig at se sådan en blafrende gif-animation ;-)

Det ville helt sikkert være for meget for netavisen, men ikke for mig.

Hans

Jeg er da enig med dig i, at solidaritet handler om at sætte sig ud over sig selv. Det er vel det kvinder og mænd gør i parforholdet og i familien og som nogle mænd gør ved at sige, at det er ok at kvinderne får større lønstigninger end de selv for at udligne forskellene eller når kvinder arbejder frivilligt på herberger for hjemløse mænd.

Min kritik angående penge og magt gik på, at nogle - måske "elitefeministerne" ligesom vil have alle til at forfølge de samme mål, i stedet for at respektere at der er mange af begge køn, som egentlig er ret ligeglade med begge dele, bare de kan gøre det i livet, som de nu har lyst til.

Urban skriver i dag, at unge i 20-erne går mindre op i at få en karriere, men synes det er vigtigere at have venner og familie.

Det synes jeg er godt, for menneskelige værdier er nok så vigtige som materielle.

Ang. Debatten på DR2, så er her et resume:

Leny Malacinski:
synes det er urimeligt at diskriminere for at opnå ligestilling samt at ville tvinge en ligedeling af barselsorloven igennem. Refererede en ligelønsforsker, som har sagt, at kvinder må være bevidste om, at det kan koste karrieremæssigt at prioritere familien. Leny mener så, at har man prioriteret mange barnets sygedage osv, kan man ikke samtidig kræve samme løn og karriere, som hvis man havde lagt det mere i arbejdet.

Henrik Dahl og Inger Støjberg bakkede Leny op.

Henrik Dahl: mener at det er svært at komme videre med ligestillingen uden at bryde med nogle grundværdier i samfundet og opponerer meget imod et kvote/kastesystem og kollektive rettigheder. Han mener ikke at vi skal tilbage til HVEM man er, men at det skal komme an på HVAD man kan.

Han anbefalede også at man finder mekanismer, som får konkurrencen til at virke bedre, fx ved anonymiserede ansøgninger, hvor man ikke kan se personens køn, men fx kun et nummer.
Pointerede: borgerne tilhører ikke staten.

Inger Støjberg: henviste til en undersøgelse fra SFI, som viser at både kvinder og mænd er tilfredse med den eksisterende fleksible et-årige barselsordning, vi har i Danmark og ikke ønsker speciel øremærkning indført til fædre.
Hun henviste også til "Charter for at få flere kvinder ind i ledelse", hvor mange erhvervsledere bliver ambassadører for dette.
Hun mente at indvandrerkvinder nærmest som de eneste havde ligestillingsproblemer og nævnte at de udgør 9 pct. af befolkningen men 46 pct. på krisecentrene.

Elisabeth Møller Jensen:
sagde at danske kvinders uddannelse og beskæftigelse er i top sammenlignet med andre lande, imens indflydelsen er i bund!
Mænd:94,6 pct. af bestyrelsesposter i det private
Mænd:78,0 pct. af bestyrelsesposter i det offentlige
Der er 40 pct. kvinder i offentlige råd, nævn og udvalg

Mette Frederiksen:
sagde at ufaglærte kvinder sparer for lidt op til alderdommen og at der er store forskelle imellem kønnene i indtægt, pension og mulighed for at præge sit liv selv - hvad hun så mente med det...
Hun nævnte også at køn, social baggrund, hvor man bor og etnicitet er anledning til forskelle. Desuden talte hun for øremærket barsel til fædre.

Signe Wennebjerg: samme synspunkter som partifællen Mette. Gik også ind for kvoter og øremærket barsel og nævnte at fraskilte kvinder kan blive fattige som gamle

-------
Ang. ligestillingsministeren, så ville det nok være en god ide at bygge flere krisecentre, når hun netop nævner dette problem og når vi ved, at de ikke yder kvinderne tilstrækkelig beskyttelse og har utilstrækkelig kapacitet.

Sider