Læserbrev

Prioritér mennesker frem for maskiner på universiteterne

Brian Mikkelsen (K) indvier et nyt laboratorium på DTU. Men det nytter ikke noget at have verdens bedste laboratorium, hvis kerneydelsen og den forskningsbaserede undervisning halter langt bagefter
Brian Mikkelsen (K) indvier et nyt laboratorium på DTU. Men det nytter ikke noget at have verdens bedste laboratorium, hvis kerneydelsen og den forskningsbaserede undervisning halter langt bagefter. Arkiv

Brian Mikkelsen (K) indvier et nyt laboratorium på DTU. Men det nytter ikke noget at have verdens bedste laboratorium, hvis kerneydelsen og den forskningsbaserede undervisning halter langt bagefter. Arkiv

Thorkild Amdi

4. september 2009

Regeringen bryster sig af at ville bruge 100 mio. kr. ekstra om året til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. I Dansk Erhverv er vi ikke imponerede, hvis målet er at få uddannelser i verdensklasse.

Vi sætter vores lid til, at der er tale om et forsigtigt forhandlingsudspil, da beløbet kun svarer til en stigning på 2.100 kr. pr. studerende til trods for, at regeringens egen analyse viser, at der er behov for et løft på 11.500 kr. for at universiteterne får dækket deres omkostninger pr. studerende.

Helge Sander (V) og hans forligspartnere i S, DF og R skal altså dybere i lommerne, hvis de vil leve op til globaliseringsaftalens mantra om, at vi skal have uddannelser i verdensklasse.

Hæv taxametrene

I dag er det nemlig sådan, at de samfundsvidenskabelige og humanistiske studerende kun får halvt så mange undervisningstimer som deres medstuderende på naturvidenskab. Imidlertid har erhvervslivet brug for topkvalificerede videnmedarbejdere over en bred kam, og det bliver man ikke med fire timers undervisning om ugen - uanset, hvor høj intelligenskvotienten måtte være.

Dansk Erhverv opfordrer partierne bag globaliseringsforliget til at huske deres positive udmeldinger i løbet af sommeren om behovet for højere taxametre, inden de sætter sig til forhandlingsbordet.

Til gengæld har regeringen afsat en mia. kr. ekstra pr. år til modernisering af universiteternes laboratorier. Det er svært at være imod, hvis man har besøgt et dansk universitet for nylig, men Dansk Erhverv efterlyser alligevel større balance mellem regeringens investeringer i mennesker og i maskiner. Det nytter ikke noget at have verdens bedste laboratorium, hvis kerneydelsen og den forskningsbaserede undervisning halter langt bagefter.

Ifølge regeringens egen analyse af universiteternes økonomi er de samfundsvidenskabelige og humani-stiske uddannelser reelt underfinansierede. Det er en foruroligende konklusion i en tid, hvor ung-domsårgangene vokser, og erhvervslivet på sigt vil efterspørge langt flere akademikere, end vi er i stand til at uddanne med det nuværende tempo. Dansk Erhverv har i en fremskrivning regnet sig frem til, at vi allerede i 2015 risikerer at mangle højtuddannet arbejdskraft. Så der er ingen undskyldning for ikke at få hævet taxametrene betydeligt.

Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Peter Simonsen

Det bliver mere og mere tydeligt, at de der træffer de politiske beslutninger på dette område ikke synes selv at have været en del af det i nævnelig grad, og derfor ikke aner, hvad de har med at gøre. Eller er det det overordnede hensyn til at indføre privatiseringer, skattestop og -lettelser der styrer alle beslutninger (undtagen forsvaret, naturligvis)?