Kommentar

Regeringen bør føre Anker Jørgensens økonomiske politik

Regeringen har kun et skud i bøssen, når det gælder om at styre Danmark ud af krisen. Hvorfor ikke gøre som Anker Jørgensen gjorde i stedet for som nu at skyde med spredehagl?
Debat
2. september 2009

Du har læst og hørt det mange gange de seneste dage - uanset hvilke medier du frekventerer. Det går efterhånden lige så skidt med økonomien, som under Anker Jørgensen i 1970'erne. Og regeringen skal passe på, at den ikke kommer til at føre uansvarlig økonomisk politik, ligesom Anker Jørgensen gjorde. Problemet med det udsagn er, at regeringen faktisk fører en økonomisk politik, der er ganske uansvarlig, og at regeringen ville gøre klogere i, at føre en økonomisk politik som den Anker Jørgensen førte.

Den myte, der for tiden gentages i det uendelige om Anker Jørgensens økonomiske politik, er, at han (ligesom regeringen gør i dag) førte en lempelig finanspolitik, der resulterede i et kæmpe underskud på statens finanser og truende statsbankerot. Virkeligheden er, at han rigtignok indledte sin anden regeringsperiode i 1975 med at videreføre den forrige Venstre-regerings lempelige finanspolitik, men det førte ikke til gigantiske underskud på statens budget. Hvorfor ikke? Fordi politikken virkede. I det følgende år blev der skabt mange arbejdspladser i Danmark, og det gav øgede skatteindtægter.

Nødvendig hestekur

Problemet var imidlertid, at Anker havde arvet en dårlig økonomi med en elendig konkurrenceevne fra Jens Otto Krag og VKR-regeringen. Og da han ikke havde nogen oliereserver at tære på, måtte denne politik opgives, fordi den som sideeffekt førte til meget store underskud på betalingsbalancen. I 1979 kom så anden oliekrise. Hvad gjorde Anker Jørgensen denne gang? Det eneste rigtige. Han gennemførte en hestekur, der bremsede danskerne overforbrug og genoprettede konkurrenceevnen. En upopulær politik - men en nødvendig politik. Effekten var til at starte med et gigantisk underskud på statens budget, eftersom arbejdsløsheden steg og skatteindtægterne faldt. Men da et internationalt opsving slog igennem i 1983-1985, fik Danmark stor gavn af Anker Jørgensens konkurrenceevneforbedring.

Her er altså en lektie den nuværende regering kunne lære af. Lige nu gælder det om, at bremse stigningen i arbejdsløsheden. Hvordan sætter man bedst gang i forbruget for at skabe arbejdspladser her og nu? En lavere moms er et velprøvet instrument, som virker hver gang. Det var det Anker Jørgensen gjorde. Anker har selv vurderet sin egen ide således: »Det var måske ikke en specielt genial idé. Men hvad gør man i den situation?«

Svaret er, at man holder sig til det velprøvede og kendte. Regeringen har kun et skud i bøssen, når det gælder om at styre Danmark ud af krisen. Hvorfor ikke gøre som Anker Jørgensen gjorde i stedet for som nu at skyde med spredehagl? Det er måske ikke genialt, men det virker.

Stort underskud

Det er vigtigt at dæmpe væksten i arbejdsløsheden her og nu, da længerevarende ledighed fører til tabt arbejdsevne og dermed enorme udgifter for samfundet senere hen. Men man må også tænke på økonomiens bæredygtighed på langt sigt. Her er problemet at vores nuværende regering fra dag nummer ét, og stadig den dag i dag, kun har haft øje for én ting. Lad det private forbrug stige. Lige siden regeringen tiltrådte er konkurrenceevnen blevet forringet, samtidig med at privatforbruget er steget. En rigtig dårlig cocktail, der ville have resulteret i permanent underskud på betalingsbalancen som i 1960'erne, hvis ikke det havde været for olien. Nu forlyder det, at olien er ved at slippe op, og når det sker, bliver det nødvendigt med en hestekur for dansk økonomi - ligesom Anker Jørgensen gjorde det dengang. Og så får vi først for alvor store underskud på statens budget.

Brems forbruget

Det eneste rigtige på længere sigt må derfor være at bremse væksten i danskernes abnorme privatforbrug og kanalisere ressourcerne over på den nedslidte offentlige sektor. Investeringer i det offentlige belaster betalingsbalancen mindst muligt, og skaber flere arbejdspladser for pengene. Investeringer i det offentlige bør netop gennemføres i lavkonjunkturer, så de ikke fører til arbejdskraftmangel i eksporterhvervene når konjunkturerne vender. Moralen er tydelig.

Gør som Anker Jørgensen ville have gjort. Det vil få os sikkert gennem krisen - ligesom dengang.

Balder Asmussen er cand.mag. ph.d. og arbejder som gymnasielærer. Han har skrevet ph.d. afhandlingen 'Drivkræfterne bag den økonomiske politik 1974-1994', udgivet af Aalborg Universitet, der gør op med mange myter og populære forestillinger om den økonomiske politik i 1970'erne og 1980'erne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Kristensen

Kære Balder Asmussen.

Hvordan du kan skrive et helt indlæg om Anker Jørgensens økonomiske politik uden at nævne DEVALUERING med et eneste ord er mig en gåde.

Regeringen må for alt i verden ikke gøre som Anker - opbygge kæmpe underskud, devaluere kronen og så kaste håndklædet i ringen når man ikke kan få ens egne med på de nødvendige reformer.

Balder Asmussen, du skriver: "at bremse væksten i danskernes abnorme privatforbrug og kanalisere ressourcerne over på den nedslidte offentlige sektor"

Men det offentlige sektor har vist verdensrekord i tilførte midler. Hvis den er nedslidt, må det skyldes dårlig ledelse, som ikke kan betroes flere penge.

Et højere offentligt forbrug kræver højere skatter. Det forværrer landets konkurrencesituation, og skaber mere krise.

Der var noget med høj inflation , tårnhøje renter og devalueringer, som hører med til billedet af Kraghs og A.Jørgensens økonomiske politik.

Danmark har gennem mange år haft verdens højeste skatte- og afgiftstryk - d v s at privatforbruget er blevet holdt godt nede hos de skatte- og afgiftsbetalende danske borgere - så privatforbruget hos de almindelige typiske danskere har vel snarere været mindre end deres arbejdsindsats gjorde dem fortjent til? ( Når man sammenligner med andre lande med et godt velfærdsniveau.)

2/3 af dagens økonomiske bagslag i Danmark skyldes faldende eksportindtægter fordi vores eksportmarkeder har det skidt - og når indtægterne svinder, så falder skatter og afgifter, og eftersom Danmark har et superhøjt skatte- og afgiftsftryk, så mærkes det meget mere på statsbudgettet end i lande med lavere skatte- og afgiftstryk.

Investeringer i den offentlige sektor er nødvendige i et moderne samfund , der vil fremad, men det er også supervigtigt, at få investeret i eksportsektoren,- d v s få lavet nogle flere høns, der fremover kan lægge guldæg (som kan beskattes).

Hvis man investerer for meget og for hurtigt i den offentlige sektor, så svare det til at begynde en nedslagtning af dem, der "lægger guldæg".

Arbejdsløsheden er ikke højere nu end det generelt høje niveau, den har været på siden 70-erne. Faktisk er den stadig lavere. Men stiger arbejdsløsheden, sker det fald i privatforbruget, som Balder Asmussen efterlyser, af sig selv. Forbuget er allerede faldet som følge af finanskrisen.

Jeg mener ikke, at man skal risikere at overophede økonomien en gang til, som vi jo lige oplevede det med arbejdskraftmangel, import af arbejdskraft fra udlandet osv. lige op til det hele brød sammen i form af finanskrisen.

Generelt har staten overinvesteret i prestigeprojekter i en årrække. Denne mani behøver vi ikke igen. Det vil bare føre til udpining af befolkningen via skatterne og at syge, gamle og invalider vil blive pisket ud på arbejdsmarkedet.

Ja, hvad er "ansvarlig politik"? - Gerne noget med økonomi og en balance mellem indtægter og udgifter. Alle har de samme tale at regne med, men metoderne er som bekendt forskellige for at opnå forskellig facit. Skønt sådanne "demokratiske" eller partiladede forskelle er det betegnende, at vi ikke skal bevæge os ret langt fra venstrefløjen og jo længere jo værre, før der tales om "uansvarlig politik" - altså et værdiladet begreb, der ofte friholder borgerligheden.

Inger Sundsvald

I en lille kommune som Frederikssund, skal der næste år spares 35 mio. kr., bare for at få balance i regnskabet. Sidste år blev hjemmehjælpen skåret ned med 1/3, og nu står V og K parat med forslag om at privatisere vedligeholdelse af grønne områder og saltspredning om vinteren.

Det skal nok give penge til private erhverv. I mellemtiden tordner arbejdsløsheden i vejret. Jeg gruer for hvad man ellers kan finde på af besparelser. Kloaksystemet er i en elendig forfatning, og skolerne kunne også trænge til lidt vedligeholdelse.

”Prestigeprojekter” har det knebet med i mange år. Biblioteket ligger i en gammel ejendom, og strækker sig over flere etager. Det er utidssvarende for især gangbesværede, og så sandelig også for de ansatte. I over 35 år er fornyelsen sparet væk. Men som det blev sagt dengang, så er det jo værd at vente på, når man har noget godt i udsigt.

Med hensyn til offentligt vedligehold og altså ikke udpræget prestigefyldte eftermæler, så har der været en del overskrifter fremme om omkostninger, der bliver langt større, når det ikke er blevet udført i tide og en masse snak om lokummer, skoler, kloakker, svamp etc.

På bundlinjen handler det nok mest om intriger, spin og politisk teater frem for politikeres seriøse overvejelser samt selvfølgelig om, hvad der nu kan holde de til enhver tid siddende personer ved magten.

I november blev det nævnt, at Københavns kommune ikke måtte bruge de 600 millioner, som de havde afsat til vedligehold grundet et anlægsloft, og altså ikke noget med at hæve skatterne.
Få måneder efter kom der så en renoveringspulje med offentlig støtte, der blev kritiseret fra flere normalt ikke specielt enige sider, da disse mente at det meste af arbejdet alligevel ville blive udført, hvilket senere blev dokumenteret ved en undersøgelse.

Og så gik alle samfundstænkerne på lang sommerferie, mens der kom mere væsentlige punkter på dagsordenen. Nogle kamphunde benyttede situationen til at gå i kødet på sidste års dræbersnegle, skarpt forfulgt af ca. 50 faretruende kvinder i burka og et præsteskab hævet over demokratiet. Det der med krise er vist lidt af en and. Der er jo masser af fast arbejde for pressen.

Godt gået Balder..klap hunden en extra gang fra mig og måske en chokolade skildpadde.
Du har jo ramt plet- 2009.
Jeg har ventet på at bare en eller anden ville få øjnene op for de politiske åndelige værdier som Anker Jørgensen's minister regering folkeligt blev adopteret eller nærmere er indgroet i Liste Ø--husk græsrods tiden--SF har kæmpet indbyrdes uden at lægge skjul..er rimeligt stærkt gået! At Soc. Dem. er evig forårs glade oså andre dage end lige 1. Maj og når Grundlovstalerne råbes ud fra sæbbekasserne..-men de må lige grave lidt dybere-når næste træ plantes! Håber de læser din artikel- Ellers ku du måske skrive den på Christiansborgs fælles wall.
Tak . Jeg tror på dig.

Per Erik Rønne

Tjae, allerede som finansminister udtalte Knud Heinesen, cand.polit. og socialdemokratisk politiker under Anker, sig jo om afgrunden.

Senere har han udtalt at landet under Anker var havnet /dybt/ i afgrunden, og dermed indirekte at det kun var Schlüter-regeringerne der fik landet op igen.

At føre økonomisk politik som Anker Jørgensen er vist ikke lige det der skal til.

Jeg ser i øvrigt at Balder Asmussen er cand.mag. - hvad mon humanister ved om nationaløkonomi? Selv har jeg trods alt en fortid som stud.polit., selv om jeg endte som cand.scient.

Balder Asmussen

Tak for jeres kommentarer. Her er lidt svar:

Ja jeg er cand. mag. i historie og ph.d. i samfundsvidenskab. Jeg har specialiseret mig i økonomisk historie og derved lært mig nationaløkonomi, som jeg underviser i til daglig.

Nej en devaluering bør ikke komme på tale i dag. Husk i øvrigt lige på at de fleste devalueringer dengang ikke kom på dansk initiativ - og at den devaluering som Anker Jørgensen lavede i 1979 virkede efter hensigten.

Med hensyn til skattestigning. Det er ikke meningen at skatten skal stige. Staten underbudgetterer - altså låner pengene og betaler dem af i gode tider. Det er det vores regering gør nu. Det jeg diskuterer er hvordan vi får mest ud den lempelige finanspolitik. Gennem skattelettelser eller offentlige investeringer?

Anker Jørgensen gik i øvrigt ikke af fordi han ikke kunne styre økonomien, men fordi han ikke længere kunne nå til enighed med de radikale om den økonomiske politik. Det var nok en politisk fadæse at han gik af - det har skadet hans rygte. Han skulle have slugt den bitre pille og ventet på opsvinget. En fejlbedømmelse ja, men ikke en økonomisk en af slagsen - en politisk.

Det er efter min bedste overbevisning en myte at Poul Schlüter ryddede op i et fallitbo efter Anker Jørgensen. Se min artikel om emnet på kritisk debats hjemmeside (artiklen er fra september sidste år).

Vurdering af den førte politik er højst forskellig. I Balder Asmussens indlæg i "Dansk Nyliberalisme" kan jeg tilslutte mig opfattelsen af, at Schlüter (det rare men'ske) "gav signal til den nyliberale revolution". Jeg kan også tilslutte mig udtrykket revolution, fordi Fogh Rasmussen førte en politik, der uden at henvise til minimalismen, gennemførte store dele af denne sære sammenslutning af kapitalisme og liberalisme, der i yderste liberale konsekvens giver kapital opløsning, altså konkurser og krak og katastrofe.

Lars Peter Simonsen

Katastrofe er hvad der indtræffer når man ophæver regulering af kapital og finansmarkeder...

God artikel - som balsam på sviende tindinger..

Ph.d. afhandlingen ‘Drivkræfterne bag den økonomiske politik 1974-1994’, Balder Asmussen kan læses her:

http://vbn.aau.dk/research/drivkraefterne_bag_den_oekonomiske_politik_19...(14091961)/

Per Erik Rønne kan gerne læse med og måske kommentere?

Det vil være interessant at se hvad en havlstuderet stud.polit., senere cand.scient. ved om politik ?