Læsetid: 2 min.

Skån Søerne i København

Forslaget om at få tung trafik gelejdet rundt om Søerne vil få forureningen til at vokse netop her, hvor børn bliver luftet, pensionister puster ud, kærester holder i hånd og kondital bliver holdt ved lige
29. september 2009

Når jeg har udenbys gæster, er der altid tre steder, jeg viser frem: Amager Strandpark, badet på Islands Brygge og Søerne. Tre unikke steder i København, som ud over vandet har det tilfælles, at lokale beboere med stædighed og tålmodighed har engageret sig i åndehullernes ve og vel. De har vundet over traditionalisternes kortsigtede planlægning - og fordi de havde ret.

Nu er den gal igen med Søerne. Teknikborgmesteren vil gøre søgaderne til hovedfærdselsåre for tung trafik ved at tillade højere hastighed her end i de andre bygader.

Folkelig modstand

Som barn gik min daglige barnevognstur rundt om en eller flere af søerne, min skolevej gik ad Svineryggen og løbeturene ad stierne i søkanten. Det (nogenlunde) uspolerede blå bånd har givet livet i byen en kvalitet, som siden Søerne fik deres nuværende form omkring 1725 har været så værdsat af københavnerne, at de gang på gang har bremset ufølsomme politikere.

Værst så det ud op gennem 1960'erne og i 1790'erne, hvor der med søringen var planer om at snuppe 30 meter af Søernes bredde, at fylde Søerne op for en sekssporet motorvej, at inddrage dele af Fælledparken og Rigshospitalets område for en 10- eller 12-sporet motorvej, at bruge 6-7 mia. i nutidskroner på strækningen Hans Knudsens Plads til Sct. Jørgens Sø. Og meget mere af samme tankespind.

Den folkelige modstand voksede, og meningsmålinger viste, at kun seks pct. af københavnerne støttede Søringen. Den daværende overborgmester Urban Hansen (S), som sammen med konservative Wassard Jørgensen var Søringens varmeste fortaler, tabte ni mandater ved valget, og hans efterfølger som overborgmester i 1976, Egon Weidekamp, fandt det klogest og rigtigst at erklære Søringen for død.

Forslag kom snigende

Den aktuelle trussel mod Søerne er af en anden og mindre dramatisk karakter. Men den er kommet snigende i løbet af sommeren - uden inddragelse af de lokale beboere. Og det må undre i betragtning af, at en lignende tankegang blev skudt ned for ca. et år siden.

Nu handler det om et såkaldt 'rødt rutenet for tung trafik', så køretøjer på over 18 tons skal lokkes til at køre ad Øster og Nørre Søgade.

El-busser som forbillede

Det vil få forureningen til at vokse netop her, hvor børn bliver luftet, pensionister puster ud, kærester holder i hånd og kondital bliver holdt ved lige. Området er i dag fredet mod fysiske indgreb, men altså ikke mod sundhedsmæssig nedgradering og trafikfarlig opgradering.

Ingen kan lukke øjnene for, at Nørre Voldgade ikke er egnet til den stærke, tunge trafik, men problemerne løses ikke ved, at den flyttes til Søerne.

Det er kortsigtet og helt i strid med intentionerne for den klimapolitik, som hovedstaden og Danmark gerne præsenterer alverden for ved klimakonferencen i december.

De lette el-busser, som i City Circle transporterer passagerer rundt i den indre by, med afgang hvert 7. minut - hvis ellers systemet virker - kunne passende inspirere til en lignende godstransport fra omfordelings-centraler i hovedstadens periferi.

Lars Weiss er BR- og folketingskandidat (S), København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er simpelthen gak-gak med tung trafik i bebyggede områder.

Jamen kan man da så gøre for at " tomaterne fra Marokko " kommer frem ? Jamen, der er jo et utal af tekniske muligheder ... forfatteren nævner én.

Lennart Kampmann

Så se da at få lavet nogle omfartsveje fx. gennem havnen til Islands brygge.

Det klinger altså hult når en socialdemokrat taler om trafik i København. De er ideologiske modstandere af alt andet end speltdrevne letbaner......

Med venlig hilsen
Lennart

Amager Strandpark var blot en strand i min ungdom. Men vi havde også en Amager Fælled, hvor naturen rigtigt kunne gå sin gang (på flere måder).

Nu er stranden blevet en strandpark og fælleden er borte i beton og glas samt skinner.

Åndehullerne er bestandigt blevet beskåret og bortskåret i København. Grusomt

Trøst dig Mone, der er nu masser af supermarkeder, hvor folk kan gå ned og forlyste sig.

Og hvis folk vil lidt "natur", jamen så gør en DVD jo underværker, ikke ?

Vær nu ikke så bagstræberisk ;-)