Hverdagen i Københavns folkeskoler er ofte stresset. Begrænsede ressourcer, godt tyve elever i en klasse og et stort arbejdspres kan gøre det svært for underviserne at tildele hvert barn den opmærksomhed, som barnet har brug for. Prisen er, at nogle børn tabes på et tidligt tidspunkt i skoleforløbet. Det kan på længere sigt betyde, at unge enten har svært ved eller ikke får en uddannelse.
Problemstillingen er central i debatten om den såkaldte to-lærerordning, som er et tiltag, som længe har stået højt på SF's ønskeliste. Kort fortalt giver ordningen folkeskolerne mulighed for at indsætte to undervisere i fagene dansk og matematik i 1.-3. klasse for at øge undervisningens kvalitet. Ordningen kører allerede på nogle skoler rundt om i landet og udgør en støtte til både elever og til de mange undervisere, som arbejder med børnene i dagligdagen. Men SF ønsker ordningen udbygget.
Spare på længere sigt
For at få et førstehåndsindtryk af, hvordan ordningen fungerer i praksis, besøgte jeg sammen med borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) i slutningen af august Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro. Jeg assisterede undervisningen i en engelsktime i 3. klasse og herefter i en dansktime i 1. klasse. En efterfølgende snak med lærerne tydeliggjorde, at to-lærerordningen kan skabe bedre rammer for børns indlæring.
Ifølge de pågældende lærere giver to undervisere en rigtig god dynamik i klasseværelset, og giver langt bedre mulighed for en undervisning uden afbrydelser. Der skabes tid og rum til at tage sig af det enkelte barns behov.
Samspillet mellem de to undervisere gør det samtidig muligt at undervise på flere niveauer og kan i øvrigt bidrage til at give børnene en grundlæggende forståelse for, hvad samarbejde i det hele taget er.
To-lærerordningen kan derfor øge ikke blot elevernes faglige udbytte, men sandsynligvis også vil spare udgifter til specialundervisning på længere sigt.
Folkeskolen i København skal være forældrenes naturlige valg. Lad os derfor støtte op om vores københavnske folkeskoler, optimere lærerressourcerne og skabe et bedre indskolingsforløb i de mindre klasser. Det er fuldt ud muligt at realisere, såfremt man vælger at indføre to-lærerordningen.
20 elever!!????, hvor er det henne? der er squ da stukket maksimalt antal ind i skolerne 29 nemlig. Formålet er nemlig ikke at ungerne skal lære noget, de skal bare igennem på den billigst mulige måde. Og så snart nogen er gået ud og man er nede på de der 19-20 elever, vips så sker der en klassesammenlægning. Og 2 lærere, ja hvor skal pengene komme fra, betyder det så at de skal forsætte med engelsk for 5 i 8 og 9 klasse også fordi der ikke er råd til at købe bøger.
Ja uddannelser i verdensklasse, hvad skal man sige til det Berthel? Om 3-4 år har vi et problem, der er en gigantisk mængde mennesker på vej som er de rene analfabeter som følge af regeringens besparelser.
Det er formodtligt bedre at bruge penge på ordninger med ekstra-lærere, end de enorme midler der benyttes på specialundervisning (vistnok ca. 20% af folkeskolens budget).
De ekstra lærere behøver ikke at være faglærere, eller overhovedet lærere. De kan hjælpe og støtte faglæreren i at kaos ikke opstår, hjælpe med at hjælpe de elever der har behov for det, osv.
Det kunne jo være forældre, bedsteforældre, arbejdsløse, pensionister eller andet godtfolk, der tilbød at give skolerne (dvs. eleverne) en hjælpende hånd. Det eneste realistiske i øvrigt, da der ikke findes et overskud af lærere der kan indsættes som anden eller tredje lærere...
Ja måske, jeg ville nu nødig være pensiont på mine børns skole, man hører det for sig ikk? "stik os nogle kr. din gamle røv eller vi smadrer dig"
eller "hold kæft Thomas´far eller vi smaderer Thoms den lille bøsserøv" ja beklager sproget her, men sådan er det på den skole min børn fornyelig gik på. Men indrømmet hjælpelærere kunne da tiltrænges til at rydde op efter weekendens hærværk, bl.a. er der en del ruder der skal fejes op og en del brændte containere etc. Ja det er folkeskolen i dag, i hvert fald i København. Men der skal dælme da godt nok noget heftigt uddannet fagpersonale til for de børn, måske forhenværende poltifolk kunne læfte opgaven, hvem ved.
Mads Kjærgård,
jeg tror tilstedeværelse af nogle myndige (men venlige) personer vil kunne gøre underværker. Én lærer mod en håndfuld ballademagere, er en tabt sag.
Forhenværende politifolk er sikkert meget egnede, fordi de er trænet i at skabe arbejdsro omkring sig. Men mindre kan sikkert også gøre det.
Spørgsmålet er vel, om de frække lømler vil være i stand til at opbygge en kaotisk klassekultur, hvis de blev mødt med mere voksenmodstand mod unoderne, end en stakkels lærer der skal forsøge også at lære dem noget, kan udrette?
Alle burde efterhånden kunne indse, at det er tvingende nødvendigt at rette op på den usunde lærersammensætning i Folkeskolen, sådan rent kønsmæssigt.
Helt aktuelt har det medført, et ikke tidligere set, stort frafald på ungdomsuddannelserne. De stakkels børn og unge mennesker - især drengene - har set og hørt på alt dette femina siden børnehaven, kvalmegrænser er for længst overskredet.
I de senere år har det været synligt for enhver, der selv har haft børn i den danske pigeskole eller bare har fulgt med i den skæve rekruttering - 80% femina, 10% feminamænd og 10% rigtige mænd.
Det skal jo ende galt ...
Vi har lærermangel - så er en to-lærerordning i de små klasser ikke den bedste ide.
Det praktiseres i øvrigt ofte ganske meget. Sommetider sker der så det, at det er svært at besætte timerne til de ældste elever.
På en anden tråd takker Nanna Gersov for Jan Weis' støtte. Gælder det også hans visdomsord om kvindelige lærere ? Enhver form for fornuftig stillingtagen og ønske om forandring bliver da fuldstændig bragt ud af kurs, når Jan Weis lufter sin
hadefuldhed. Jo der er mange slemme ting i folkeskolen, men det er der i endnu højere grad i ungdomsuddannelserne. Det ER altså her de falder fra, de utilpassede eller hvad de nu kaldes. Én af grundene er at de fleste erhvervsskoler intet socialt liv har. Der er ikke klasser, der meget få sociale begivenheder og der er mange steder en ånd der stinker af ligegyldighed og iskold professionalisme.
Her er der faktisk ikke så lidt brug for omsorg og forståelse, her er der brug for at nogle samler op og tager sig af og ikke mindst forsøger at afhjælpe de mangler eleverne måtte have.
Og så er der lige det med elevpladserne, hvor er de henne?
To-lærerordninger er rigtig godt, nogle gange, i visse timer og i visse klasser. For over 20 år siden havde vi det i Københavns Kommune til og med 3. klasse. Nogle steder en fantastisk succes andre steder én stor gang radiatorpædagogik, hvor den ene lærer gloede på at den anden underviste, hvis da ikke gav hinanden lidt fri. Rigtigt brugt en god idé, men der kommer altså ikke dobbelt så god undervisning ud af det. Derimod ville det være en rigtig god idé, hvis en god del af de midler der blev brugt til specialundervisning kom ud til de almindelige elever. En langt større gruppe ville så få glæde af resurserne og speciallæreren blev synlig.
Det er rigtig at omkring 20% ikke får en kompetancegivnede uddannelse. Ganske mange af disse er frafaldne fra de videregående uddannelser og er altså studenter, mange er fra gymnasiet og mange fra ungdomsuddannelserne. Men det er heller ikke alle der ikke har en uddannelse, der lever et dårligt liv og det er ikke alle med en uddannelse der får et vidunderligt liv.
Det er hårdt at være lærer i folkeskolen og den fyldt med fejl, der er dårlige og gode lærere, men stort set må det trods alt anses for at være en positiv udvikling at folkeskolen leverer 95% til en ungdomsuddannelse heraf 60% til gymnasier eller gymnasielignende uddannelser.
Frafaldene er i høj grad de modtagende institutioners problem og i sidste ende samfundets.
De 20% der ikke får en uddannelse har stort set været konstant de sidste 30 år så nogen patentløsning findes vist ikke.
jens peter hansen,
du forveksler desværre klarsyn med "hadefuldhed" ...
Og - jens peter hansen,
som bekendt vil al overdrivelse ofte bidrage til forståelsen ...
Og og - jens peter hansen,
læg gerne mærke til, hvad S-folk i dag sagde under deres præsentation af deres udgave af Finansloven til problemet med det katastrofale frafald på ungdomssuddannelserne - og elevmaterialet, der blev produceret i Folkeskolen ...
Det nytter altså ikke at smide flere gode penge efter dårlige ...
Jens Peter
Jeg går ikke så meget op i hvordan ting siges, men mere indholdet. Noget tyder på, at en del drenge ikke får det ud af deres skolegang og ungdomsuddannelse, som man kunne ønske.
Jeg finder det ikke utænkeligt, at overvægten af kvindelige lærere gør skolen bedre til at udvikle pigernes end drengenes talenter. Jeg så gerne en bedre kønsbalance, da jeg tror det kunne øge udbyttet af nogle af drengenes skolegang.
...elevmaterialet produceret af folkeskolen, skriver Jan Weis. Mon ikke lige netop dette menneskesyn er en af årsagerne til at erhvervsskolerne ingen søgning har og har et kæmpefrafald ???
jens peter hansen,
igen misforstår du pointerne ... tal du bare videre om menneskesyn.
Den afdankede statsmedister kaldte vist nok misèrerne for "rundkredspædagogik", og det var slet ikke venligt ment, men NU skulle fagligheden da også tilbage i Folkeskolen, man glemte bare et par ting ...