Kommentar

Afghanistan-krigens tre fejlslutninger

Skal alle de store forhåbninger til Barack Obamas regeringstid ende i en blodig afghansk grøft fyldt med lig?
23. oktober 2009

Obama skal i disse dage beslutte sig for, om han vil lytte til sit folk og til Afghanistans folk. Eller til sine generaler. Ifølge Washington Post mener 51 procent af amerikanerne, at krigen »ikke er værd at kæmpe«. I den anden ende af kanonløbet er 77 procent af afghanerne imod USA's luftangreb og vil kun acceptere fortsat amerikansk tilstedeværelse i deres land, hvis målet er at yde genopbygningshjælp, viser en meningsmåling fra BBC.

Heroverfor står en lille klike i USA's militær, der ønsker at udvide kampzonen. General McCrystal siger, at får han blot 40.000 ekstra soldater, skal det nok lykkes - omsider - at få »knækket ryggen« på både Taleban og al-Qaeda.

Hvilken af disse anbefalinger bør præsidenten følge?

Der er klare risici ved at indsætte yderligere 40.000 maskingeværsvingende soldater i et land, de ikke forstår, for at rydde store områder for oprørere, som ligner civile til forveksling, og etablere kontrol over steder, som aldrig i deres historie har været kontrolleret af en centralregering.

David Kilcullen, general Petraeus' rådgiver i oprørsbekæmpelse i Irak, oplyser at USA's luftangreb over den afghansk-pakistanske grænse har dræbt 14 al-Qaeda ledere, men også kostet over 700 civile liv. Han siger: »Det er to procents succes og 98 procents følgeskader. Det er ikke moralsk holdbart.«

Dermed er vi tilbage i det fra Vietnam så kendte paradoks: Jo flere bad guys, du slår ihjel, desto flere bad guys er du nødt til at dræbe.«

Der er en potentielt større fare på færde her. Generel Petraeus vil drive Taleban helt ud af Afghanistan. Men skulle det lykkes, vil de blot søge mod Pakistan - som har atombomber.

Kun 100 krigere

Argumentet for at videreføre og eskalere krigen i Afghanistan hviler på tre præmisser, som ved nøjere analyse viser sig at blive til afghansk støv.

Første argument: Vi må fratage al-Qaeda muligheden for militærbaser i Afghanistan, ellers vil de bruge dem til nye angreb mod os, og så risikerer vi et nyt 11. september.

Sandheden er, at næsten alle jihad-angreb mod vestlige lande er planlagt i vestlige lande. Terrorangreb forudsætter ikke adgang til træningsbaser eller avanceret logistik. 11. september-grusomhederne blev planlagt i Hamburg og Florida af 19 saudiarabere, der kun behøvede at vide, hvordan man bruger hobbyknive og styrer et fly. 7. julibomberne i London blev planlagt i Yorkshire af unge briter, der lærte hvordan man fremstiller bomber på internettet. I sidste uge blev en jihadist arresteret i den berygtede jihad-base, Dallas, Texas og sigtet for planer om at sprænge en skyskraber i luften.

Ifølge general Jim Jones, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, er der for tiden blot 100 al-Qaeda-krigere i Afghanistan! Men ikke fordi krigen virker. For Taleban eller Taleban-loyale krigsherrer kontrollerer 40 procent af Afghanistan og kan anlægge så mange træningslejre, de vil.

Selv hvis Kabul-regeringen kunne udstrække sin myndighed til hele landet og lukke alle lejre, findes et dusin andre fejlslagne stater, hvor al-Qaeda uden videre kan slå teltpælene ned. CIA-chef Leon Panetta erkender da også, at »Somalia og Yemen er potentielle al-Qaeda-baser i fremtiden«.

Kan USA besætte hver en fejlslagen stat i verden i årtier fremover?

Hjælpe kvinderne

Der er tusindvis af Taleban-krigere i Afghanistan, men ifølge amerikanske efterretningsrapporter (citeret i Boston Globe), er 90 procent af dem stammefolk, som kun bekæmper USA, fordi de ser det som en besættelsesmagt. De har ingen mål uden for Afghanistans grænser.

Andet argument: Ved at blive i Afghanistan forbedrer vi afghanernes menneskerettigheder - især kvindernes. Ingen tvivl om, at Taleban er en af de mest modbydelige bevægelser i verden. Taleban vil nægte piger skolegang, fængsle alle kvinder i deres hjem og straffe dem at udtrykke deres seksualitet, ja bare for at lade sig voldtage. Taleban har flere gange forsøgt at myrde min veninde, Malalai Joya, fordi hun er valgt til parlamentet på et politisk program om, at kvinder skal behandles som mennesker og ikke som kvæg.

Men som hun sagde til mig i sidste måned: »Jeres regering har erstattet Talebans fundamentalistiske regime med krigsherrernes fundamentalistiske regime. Uden for Kabul er et ondartet Taleban, som håndhæver sharia, erstattet af ondartede krigsherrer, der håndhæver sharia. For kvinder er situationen så katastrofal som under Taleban-styret.«

En hvilken som helst afghansk præsident vil altid kun være borgmester i Kabul. Uden for hovedstaden ligger et hav af krigsherrer, som er lige så modbydelige over for kvinder som Mullah Omar. Er den forskel værd at kæmpe og dø for?

Bygge skoler

Tredje argument: Trækker vi os tilbage, vil det være en stor sejr for al-Qaeda. Terrorbevægelsen vil blive revitaliseret og på ny brede sig over hele verden. Men læs engang, hvad Osama bin Laden i november 2004 pralede med over for sine disciple: »Alt, hvad vi behøver at gøre, er at sende to mujahideen-krigere til det fjerneste østlige punkt og lade dem hejse en fane, hvorpå står skrevet al-Qaeda, og straks vil generalerne haste derhen. På den måde kan vi påføre Amerika menneskelige, økonomiske og politisk tab - uden at de opnår noget af betydning til gengæld. Denne krig vil styrke al-Qaedas rekruttering i hele verden og med tiden bringe Amerika til fald,« pralede han.

Jo, der er en reel risiko ved en tilbagetrækning, men større er risikoen ved at blive. En blodig optrapning af krigen vil snarere give ny næring til jihadisme end det modsatte.

Hvis Obama vil denne modbydelige fanatiske bevægelse til livs, ville det være klogere at bruge de hundreder af milliarder af dollar, han for øjeblikket spilder på at jagte hundrede krigere i de afghanske bjerge til at styrke politi- og efterretningsarbejdet samt til at opbygge et netværk af sekulære skoler over hele Pakistan og andre urocentre i den muslimske verden, så forældre her kan tilbydes et alternativ til de fanatiske madrassaer, der avler kanonføde til bin Laden. Det amerikanske folk vil være langt sikrere, hvis verden ser USA bygge skoler til muslimske børn i stedet for at kaste bomber på dem.

Med sin forbløffende veltalenhed kan Obama forklare, at bestræbelserne på at besejre al-Qaeda med hundredtusindvis af besættelsestropper og førerløse missilfly svarer til at behandle kræft med en blæselampe. Ih, hvor ville den Nobelpris så være fortjent.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Espen Bøgh
Per Jongberg og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Herring

Er det ikke på tide at vi indser at alt hvad USA har involveret sig i er blevet til lort?

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Man skulle jo tro at amerikanerne har så mange intellektuelle at de i det mindste burde kunne indse at mange af deres bestræbelser er ikke blot slag i luften, men slag i deres egen kæbe.

Men sådan tænker amerikanerne ikke.

De er så overbeviste om at deres egen livsform er så tiltrækkende på alle andre, at de kan tillade sig hvadsomhelst.

Men sådan er virkeligheden ikke.

Frankrige, Holland og England vidste dog noget om kolonialisme. De var da i det mindste i stand til at opbygge et lokalt apparat der kunne understøtte kolonimagten.

Det er USA simpelthen for primitiv til.

Deres tankegang er for unuanceret og lallende ligeglad med at andre kulturer kan tænke på en helt anden måde.

Dette respekterer man simpelthen ikke i USA, men ser det som en midlertidig og forbigående fase indtil de ved hjælp at amerikansk vold kan se sandheden.

Hvad bilder de sig ind?

Hmm. Ingen tvivl om at denne krig er noget skidt, men på den anden side, overlad bare det hele til pakistans hær. Og så problemet med pakistans nucleare våben. Al-gueda har forlængest udtalt at de vil bruge dem såfremt de kan få fingrene i dem, og de arbejder sammen med talebanerne.

Og hvad kommer afghanistans kvinder os ved? lad dog bare talebanerne pakke dem ind i lagner, og holde dem fortsat i analfabetisme. Så er de også nemmere at kontrollere, så spring bomber af i pakistans kvindeuniversiteter, så de kan lære det disse krævende veluddannede hystader. der ER en torn i øjet på talebanernes feudale tankegang.

Alle er trætte af krigen, heller ingen tvivl om det, så skæld ud på USA, det koster jo heller ikke noget, og så kan de også lære det de kapitalistiske amerikanske facister.

Nå ja der er meget skidt i netop USA, masser at kritisere, og det må ikke forsømmes (det var ikke ment som en joke), men den egocentristiske tanke man konstant høre fra de altvidende venstreorienterede, forsømmer ikke en chance for at svine andre til, heller ikke USA på et usagligt grundlag.

Næ... rigtig mange venstreorienterede er ikke et hår bedre end Dansk Folkeparti, eller resten af højrefløjen, hovedløse med dårlig moral som de ofte er.

Michael Skaarup

"Det amerikanske folk vil være langt sikrere, hvis verden ser USA bygge skoler til muslimske børn i stedet for at kaste bomber på dem."
- Man kunne udvide argumentationen til at gælde alle krige, og til at gælde for andre former for "bombning" af civile

F.eks. ville det klæde verden, hvis der blev brugt flere ressourcer på at uddannelse og bedre livsvilkår for de fattige saudier, end at fastholde de fundamentaliske islamiske nepotistisk kamelrockere, der svælger i ligegyldig økonomisk rigdom, imens største parten af landet befolkning lever i absolut fattigdom.

Uden at gøre mig selv til profet, vil jeg alligevel forudsige at "afghanistan" aldrig vil blive en nation, med en central regering. Det er uanset hvor mange bomber, soldater eller pro-vestlige majorinetter, som skal gøre deres virke.

Afghanistan er ikke et land, men mange lande, med forskellige etniske , kulturelle og religiøse befolkninger. Jo før de krigsførende besættelsesmagter indser dette, jo før vil " »Alt, hvad vi behøver at gøre, er at sende to mujahideen-krigere til det fjerneste østlige punkt og lade dem hejse en fane, hvorpå står skrevet al-Qaeda, og straks vil generalerne haste derhen." miste sin effekt.

Stanley Opmann

Nej, lad os endelig ikke sende kamptropper mod de fascistiske diktaturer i Saudi-Arabien, Egypten, Libyen, Algeriet, Marokko, m.v. For de er jo "good guys", køber masser af amerikanske våben og sælger ud af de nationale ressourcer til multinationale (læs: vestlige) korporationer imod 90 procent af deres befolkningers vilje...

Stanley Opmann

Nej, lad os endelig ikke sende kamptropper mod de fascistiske diktaturer i Saudi-Arabien, Egypten, Libyen, Algeriet, Marokko, m.v. For de er jo "good guys", køber masser af amerikanske våben og sælger ud af de nationale ressourcer til multinationale (læs: vestlige) korporationer imod 90 procent af deres befolkningers vilje...

@ Stanley Opmann

Du glemte lige at sige, Saudi Arabien vist forresten også ejer omkring 8-10 af USA ... ikke at det naturligvis betyder noget som helst, men jeg vil blot lige nævne det..

Jep, - det er den typiske højrefløjs-attitude: "Jamen, vi må da gøre noget!" ... og så er det ellers ligegyldigt om det har nok så negativ effekt.

Desværre er en hel del af verdens problemer ligesom skoldkopper, - hvis du piller i det, så bliver det bare værre!

Karsten Johansen

"Hvis Obama vil denne modbydelige fanatiske bevægelse til livs, ville det være klogere at bruge de hundreder af milliarder af dollar, han for øjeblikket spilder på at jagte hundrede krigere i de afghanske bjerge til at styrke politi- og efterretningsarbejdet samt til at opbygge et netværk af sekulære skoler over hele Pakistan og andre urocentre i den muslimske verden, så forældre her kan tilbydes et alternativ til de fanatiske madrassaer, der avler kanonføde til bin Laden. Det amerikanske folk vil være langt sikrere, hvis verden ser USA bygge skoler til muslimske børn i stedet for at kaste bomber på dem."

Tankeretningen i dette er riktig, men realiseringsvisjonen noe verdensfjern: man kan selvsagt ikke bare begynne å bygge sekulære skoler, der hvor Taliban osv. hersker, de vil da fort bli lagt i grus og knapt få elever heller - hvem vil risikere livet for å gå til skolen?

Altså kommer man neppe utenom å på en eller annen måte nedkjempe Taliban. Poenget er at dette kan kun gjøres varig, dersom man opptrer klokt, og det kan kun gjøres varig av lokale krefter. Sålenge Taliban kan framstå som vernet mot "de fremmede", går det galt. Altså må vi som ønsker en utvikling i disse områdene vekk fra det barbariet som ble og blir stimulert av britiske, sovjettiske og nå amerikanske kolonikriger, finne måter hvorpå vi kan støtte lokale krefter som ønsker en sivilisert samfunnsutvikling. Dette er ikke lett i en tid dominert av globale kapitalkrefter som etter beste evne støtte en antisivilisatorisk utvikling med all sin griskhet. Initiativet må komme fra demokraisk-sosialistiske og ekte borgerlig-demokratiske krefter rundt om. Utdanning for afghanske flyktninger må være meget sentralt, og bør utover grunnleggende kunnskaper i de sentrale realvitenskapelige og kulturfagene omfatte grundige studier i Gandhis politiske etikk og hans antikoloniale bevegelses historie. For her finnes et fruktbart og virkelig sivilisert alternativ til nåtidens kreftlignende og helt utvendige og nå mest kontraproduktive forestillinger om "utvikling".

Amerikanerne ønsker ikke fred i Afghanistan, for så ville presset på at trække tropperne hjem blive ubærligt.

One look at CNN on Tuesday afternoon was sufficient to see the misery on the face of Afghan President Hamid Karzai as he lined up for a photo-op announcing that he had been stripped of the votes that would have given him victory in the presidential election, and a runoff against Abdullah Abdullah will be held on November 7.

A cultural mishap has taken place. The Americans didn't seem to care it was unprecedented for a Popolzai chief to be made to admit defeat in front of his people.

(...)

Arguably, the only feasible way of "Afghanization" was the route Karzai took - via coalitions with local commanders, warlords, mujahideen, tribal maliks (chiefs) and the mullahs. "Afghanization" depended on a key Pashtun figure with the capacity to network. Between Karzai and Abdullah, the choice is limited as that figure can only be Karzai.

Karzai insisted until last weekend he would not accept interference by foreigners in deciding the outcome of the election, which he claimed he won in August's first round. On Tuesday, he retracted in public view without offering an explanation. Karzai caved in, realizing he had irretrievably lost that gravitas without which he cannot hope to be a ruler in Afghanistan.

(...)

In their triumphalism, however, the Western capitals haven't quite grasped that Afghans will not respect those incapable of giving steadfast friendship, either. Whether Karzai was efficient or corrupt is no more the issue. The issue is the Afghan perception that Westerners use their friends like condoms - to be discarded after use.

http://atimes.com/atimes/South_Asia/KJ23Df01.html

Som dronning Victorias premierminister formulerede det:

“Nations have no permanent friends or allies, they only have permanent interests.”

Karsten Olesen

Ved Geneveaftalerne i 1988 garanterede både USA og USSR ikke-indblanding i Afghanistan.
"The Government of the Union of Soviet Socialist Republics and of the United States of America,
Undertake to invariably refrain from any form of interference and intervention in the internal affairs of the Republic of Afghanistan
and the Islamic Republic of Pakistan"
http://www.ariaye.com/english/constitutions/genev.html
Afghanistan er ikke et centralstyret land, men et forbund af 12-15 folkeslag på samme måde so Schweiz.Magten ligger ikke i Kabul, men i regionerne, og kongen regerer traditionelt kun med regionernes accept.
USA har indsat en håndplukket ledelse for at kunne slutte aftaler om pipelines og baser. Men ingen afghaner vil kunne forveksle et sådant styre med et rigtigt afghansk.
USAs basebestræbelser, der nu understøttes af militært vejbyggeri, er i strid med både FN-resolutionerne om Al Qaida og forpligtelserne i Geneve-aftalen.De vil altid være på tværs af de lokale befolkningers rettigheder.Hele Asien er befolket af stærkt traditionsorienterede befolkninger.Fremmede tropper på islamisk jord er i strid med alle traditionelle fortolkninger af islamisk ret, der i denne sammenhæng har status af folkeret - det er "helligbrøde". De vil skabe retsløshed omkring sig, fordi det islamiske rets- og moralsæt udgør en helhed.
Derfor vil de altid forblive et retsbrud.
Den danske regering må som USAs partner også være forpligtet på betingelserne i Geneve-aftalen.
Når Pentagons hemmelige beslutningstagere benytter humanitære skalkeskjul for deres blodige tilraningsstrategi, bør humanitære organisationer reagere. Anders Fogh og Lars Løkke bør ikke fortsat kunne sende danskere soldater i døden for et blodigt røveris skyld under vildledning af Folketinget .

Lars R. Hansen

Karsten Olesen,

Javel ja! Den amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan er altså i modstrid med Geneva-aftalen af 14 april, 1988 mellem Amerikas Forenede Stater og den nu ikke-eksisterende Union af Socialistiske Sovjetrepublikker omhandlende Afghanistan og Pakistan - der kan man bare se!

Tidligere var jeg for den vestlige militære tilstedeværelse i Afghanistan - men nu, oplyst om nævnte aftale, stiller sagen sig naturligvis helt anderledes!

Skønt hverken USA eller USSR, og efterfølgende Rusland, på noget tidspunkt har overholdt nævnte aftale, er samme aftale bestemt det absolut vægtigste argument mod den amerikanske tilstedeværelse.

Ej heller det faktum, at operationen i Afghanistan har et krystalklart og enstemmigt (altså Rusland inklusiv) FN-mandat kan på nogen måde opbløde nævnte aftale.

P.S.

Dertil slår det mig pludseligt, at Det Britiske Imperium og Det Russiske Kejserrige tillig har indgåede traktater omhandlende Afghanistan, hvori parterne blandt andet forpligtede sig, at undlade at udstationere tropper i Afghanistan - at UK ikke respektere disse aftaler er helt utilstedeligt.

Alle vestens "hellige udsagn": "General McCrystal siger, at får han blot 40.000 ekstra soldater, skal det nok lykkes - omsider - at få »knækket ryggen« på både Taleban og al-Qaeda.", det netop de helt samme takter som General Westmoreland i sin tid gav udtryk for i forbindelse med Vietnamkrigen, og som historien viste ikke var virkelighedsnært!

Problemet er det politiske selvbedrag og bedrag overfor Amerikas egne borgere om, at de politiske beslutninger er sande og rigtige, og vedholdenheden i retorikken om "dette er sandheden", som mange alligevel ikke kan se i dagens virkelighedsbillede.

Den politiske kunst er at fastholde "den besluttede sandhed" - som var det en sandhed, trods det alt fra virkeligheden modsiger det så totalt.

Denne form for politisk idioti er blevet hverdag i vesten og ikke kun i Amerika, for vi skal tro på vore institutioner, selv om de ikke vil anerkende virkeligheden, og fastholder bedraget, som de klynger sig til fordi, folket må ikke få opfattelsen af at de, som politikere og ledere, ikke kan tage fejl.

Således kører karussellen rundt i årevis med bedraget og selvbedraget som drivkraft for det forsatte idioti fra politisk side.

Niels Duus Nielsen

Kim Vibe: "Det er ikke en forbrydelse at civilisere verden."

Nej, og hvis folk ikke vil være fri, må vi jo tvinge dem til det, som Rousseau sagde. Og hvis de alligevel insisterer på at leve i, hvad vi forstår som ufrihed, bomber vi dem bare tilbage til stenalderen. Så kan de lære det.