Læsetid: 2 min.

Et britisk skrækeksempel

Lad os dog lære af de britiske erfaringer og justere den danske bevillingspolitik, før katastrofen indtræffer her, siger Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening.

Lad os dog lære af de britiske erfaringer og justere den danske bevillingspolitik, før katastrofen indtræffer her, siger Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening.

Debat
20. oktober 2009

Der dukker stadig flere eksempler op de negative virkninger af den udannelsespolitik, der dominerer i de fleste OECD-lande. Senest har vi i DM (Dansk Magisterforening) fra den britiske University and College Union (UCU), fået en anmodning om støtte i en såkaldt 'greylisting' af London Metropolitan University.

UCU har uden held gennem ni måneder forsøgt at komme i forhandlinger med universitetsledelsen på London Metropolitan, som planlægger nedlæggelse af 550 stillinger. Den britiske universitetslærerfagforening opfordrer derfor nu eksterne oplægsholdere til at aflyse deres engagementer med universitetet, indtil universitetsledelsen indgår i forhandlinger med fagforeningen.

For en fagforening som DM ligger det lige for at solidarisere sig med vores britiske kolleger. Men der er mange andre væsentlige grunde end blot solidaritetsfølelse til at interessere sig for situationen på London University College. For den universitetspolitik, der har forårsaget den katastrofale situation på universitetet i London, ligner i mangt og meget den udvikling, vi er vidne til her i landet.

Opskrift på ond cirkel

Vi har allerede været igennem en stor fyringsrunde på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og hvis der ikke gøres op med den ødelæggende kombination af øget statslig detailregulering og kommercialisering af udannelserne, vil vi med stor sandsynlighed komme til at opleve flere af dem.

Bevillingerne til engelske universiteter beregnes efter optag og færdiggørelse. Universiteterne straffes med lavere bevillinger, hvis studerende falder fra. Samtidig pålægges universiteterne at optage flere studerende fra ikke-akademisk baggrund, hvilket giver større risiko for frafald. Den overrisiko kan i mange tilfælde neutraliseres gennem mere intensiv vejledning og mere undervisning, men med faldende bevillinger er det ikke en realistisk mulighed.

Opskriften på en rigtig ond cirkel er hermed givet. Og det var den situation, London Metropolitan University stod over for i årene 2004-08. En uduelig universitetetsledelse reagerede ved at levere oppustede og falske færdiggørelsestal. Efter afsløringen og krav om tilbagebetaling står universitetet med en gigantisk gæld. Et udtalt ledelsessvigt kommer lærere og studerende til at betale for i form af fyringer og mindre undervisning samt en usvigelig sikker fortsættelse af den negative spiral. Svaret herpå fra konservative kredse er et forslag om at opdele og udbyde universitetet til private uddannelsesudbydere.

Her kender vi den politik som færdiggørelsesbonus og straf til de universiteter, der ikke jager de studerende igennem på normeret tid. Mange har advaret om konsekvenserne af den politik - hidtil uden synderligt held.

Men lad os dog lære af de britiske erfaringer og justere den danske bevillingspolitik, før katastrofen indtræffer her.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Med Bertil Bims og Helge "Hvor er jeg" Sander er kursen for dansk undervisning og forskning stukket sikkert ud: Mod afgrunden.