Læserbrev

Danskernes mangel på it-færdigheder er skidt for vidensamfundet

Debat
28. oktober 2009

Vi kender alle sammen nogen, der ikke kan benytte sig af computerens muligheder. De færreste ved dog, at næsten halvdelen af befolkningen er hægtet af, i forhold til it-verden, og at det kan få konsekvenser for et videnssamfund som det danske.

I 1946 kom den første fuldt ud elektroniske computer, ENIAC. Siden da er det gået stærkt, og størstedelen af danskernes liv ligger i dag på enten en hard disc eller på internettet. Både når det gælder vores børns lektier, vores egen selvangivelse samt diverse lægeaftaler, er vi afhængige af vores it-færdigheder. Der ud over er internettet den foretrukne kilde til oplysninger og information.

Derfor er det bekymrende, når videnskabsministeriets it-barometer, der kortlægger danskernes it-færdigheder, beretter om at 19 pct. af danskerne helt mangler it-redskaber, og 22 pct. bruger kun computeren meget sjældent. Manglen på it-færdigheder er desværre noget, der allerede er et problem i folkeskolen. Berlingske Tidende har lavet en undersøgelse blandt 1.000 lærere, der fortæller, at to ud af tre lærere ikke føler det har mulighed for at inddrage it i undervisningen, og det kan ses på elevernes it-evner. Ifølge rapporten it i skolen, er der massiv efterspørgsel både fra elevernes og lærernes side efter mere it i det daglige arbejde, fordi elevernes evner ikke er tilstrækkelige til at kunne klare sig i en digital verden.

Næsten halvdelen af den danske befolkning er således hægtet af i forhold til fordelene ved internettet og de kommende generationers evner vil heller ikke slå til.

Tidligere statsminister Anders Fogh proklamerede ellers, at Danmark skulle være en it-nation. Det er nemlig nødvendigt for et videnssamfund, at alle borgere kan benytte sig af de teknologiske fremskridt, og her er jeg meget enig. Det er derfor heller ikke tilfredsstillende, at så stor en del af befolkningen tydeligvis ikke kan følge med.

Det er i dag så nødvendigt at kunne finde rundt i cyberspace, at vi risikerer at skabe et A- og et B-hold i vores samfund ved den nuværende udvikling; A-holdet for de der kan benytte fordelene ved videnssamfundet og B-holdet for de der ikke kan. Som it-ordfører mener jeg at der er brug for mere nytænkende og progressive forslag, så som it-undervisning og økonomisk støtte til software for mindre bemidlede familier og gratis internet-hotspots.

Den nuværende it-situation er jo ikke bare en ulempe for de 40 pct. af vores borgere på kort sigt, men på længere sigt afhænger vores videnssamfund af befolkningens evne til at følge med i forhold til uddannelse og oplysning, og når it er en del af dette, så har vi brug for, at hele befolkningen kan følge med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad for et videnssamfund?

Heinrich R. Jørgensen

Hvorfor skal samtlige pointer gentages tre gange i samme tekst?

Hvad med alle de stakler der ikke har kørekort til bil, og derfor er hægtet af det moderne mobilitetskrævende samfund?

Anyhow - seriøst - det primære problem er funktionel analfabetisme (de udgør nok en stor del afde mennesker der har problemer med IT), så lad være med at flytte penge over på nogle latterlige "IT-kørekort" og styrk istedet efterskoler og voksenuddannelse.

videnssamfund, dræbende ord.

Lars Peter Simonsen

Sven Karlsen har fat i noget væsentligt! Og folkeskolen har det osse svært!

Det er jo ikke IT-færdigheder, der savnes, men grundlæggende evner til at evaluere information for lødighed og tendenser, som det f.eks. indlæres (indlærtes?) i historie-undervisningens kildekritiske metoder eller i dansk-undervisningens tekst-analyser (nu om dage nok udvidet med TV-programmer).

Mange internetdebatter nu om dage inkluderer tendentiøse og manipulerede YouTube-videoer, der af naive sjæle serveres, fuldstændigt ukritisk, som 'bevis' for dette eller hint.

Ungerne skal nok finde ud af browseren eller tekstredigeringen, det er ikke folkeskolens opgave. Vi lærer dem jo heller ikke at bruge fjernbetjeningen på fjernsynet.

Venlig hilsen

Claus

YA:
"så som it-undervisning"

GP: Pas på det ikke kommer til at lyde pligtbetonet for folk, der i forvejen er skoletrætte.

YA:
"økonomisk støtte til software for mindre bemidlede familier"

GP:
Danmark er et af de lande, hvor det offentlige gør mindst for at fremme åbne standarder, Open Source og gratis programmer. Danmark kaldes derfor ofte for Microsoft-land.

Det offentlige kunne starte med at komme på omgangshøjde med de lande vi normalt sammenligner os med. Så kunne man i stedet give økonomisk støtte til hardware.

Man kan også sige, at over halvdelen af den danske befolkning er med på IT ? - så lyder det godt ?

ITer ikke problemet - det er derimod et problem, når det offentlige tilrettelægger sin administration efter, at alle privaet borgere skal f orstå IT (nemkonto, e-boks , netbank) - så falder ældre medborgere af i svinget selv om de iøvrigt er "selv-hjulpne".

Politikerne bør træde lidt på bremsen, når rationaliseringseksperterne kommer med de "store geniale IT løsninger" , der gør det mere besværligt at være ældre medborger.

YA:
“økonomisk støtte til software for mindre bemidlede familier”

... den havde jeg overset - er YA selv "IT-hæmmet", eller bare gode venner med William Havelåge?

De mest almindelige funktioner dækkes i dag i absolut topstandard af gratis software:

OS: Linux, - vælg f.eks. Fedora, som er den ikke-kommercielle udgave af RedHat, og et absolut supersystem, som kan installeres af de fleste der kan et par ord engelsk.

Internet browser: FireFox, - brugesidag også i vid udstrækning af mange på Windows, og har flere gange sat standard for funktioner som først senere kom på Internet Explorer

E-mail: Thunderbird, - samme høje standard som FireFox

Office (tekstbehandling, regneark, osv): OpenOffice, - håndterer 99% af de word-dokumenter som almindelige mennesker kommer i nærheden af.

... alle kører med mulighed for automatisk (og regelmæssig) opdatering, mindst ligeså mange features/funktioner som MicroSoft programmerne, og derudover er der mulighed for at hente et væld af gratis programmer til alt fra PodCast over spil og grafik til databaser, programmeringssprog/miljøer, autorrouting pcb-lay-out (for at nævne noget af det rigtigt dyre), osv.

Så hvad med lidt folkeoplysning om dette, - og så selvfølgelig et pålæg til alle statslige institutioner om, at de ikke må binde sig til lukkede og kommercielle standarder (DR er stadig en synder!).

Der er ikke hold i Yildizes påstande. IT-barometret måler ikke hvor ofte personer bruger en computer, men hvilke faciliteter de bruger.

En person som bruger e-mail og Internettet hver dag og som godt kan skrive på tekstbehandling og finde rundt på dansksprogede sider kan få en lav bedømmelser fordi han eller hun ikke bruger tegneprogrammer eller mere avancerede funktioner som mest anvendes i en arbejdssituation, og fordi han eller hun har valgt ikke at bruge digital signatur eller at købe over Internettet,

Det virkelige problem er at der nok er 10-15 procent af børn og unge som ikke lærer at anvende en computer, og at en stor del af dem desuden er funktionelle eller reelle analfabeter. Deres problem er at de ikke er gode nok til at anvende det de læser, til at kunne bruge en compunter.

Der er mere på http://www.georg.dk/nyhedsbrev.htm

Sven Karlsen

Fedora er rigtig udemærket. Alligevel vil jeg anbefale Ubuntu, som man kan vælge en dansk system-sprogfil til på samme vis som Macintosh og nu også den nye Windows Seven.

Google har også en Ubuntu klon de kalder for gOS (Good Operating System) der endnu kun er en beta, men allerede meget lovende. Hvis man ønsker at logge på som root på begge Ubuntu systermer, skal man dog være temmelig nørdet, hvilket ikke er nødvendigt, dels fordi systemerne er arbejdsstationer, ikke servere og dels fordi det overhovedet ikke er nødvendigt.

Fælles for dem alle er de nu er fuldt integreret med Windows NetBIOS og derfor lige så nemme som Macintosh.

Claus Vind

...det er ikke folkeskolens opgave....

Intet kan være mere forkert Claus. Hvis du viste hvor dumme netop lærere er til IT, ville du måske skifte mening. Faktisk er de både generelt uinteresserede og indimellem direkte hadefulde overfor dette fremtidens kommunikationsmiddel, især de kvindelige lærere mellem 30 og 45 år, og som der er alt for mange af. Det er dybt kritisabelt, ikke mindst med tanke på at nødvendigheden og fordelene i undervisningen.

De kan være rigtig gode pædagoger, men elevernes respekt for dem rent teknisk, kan ligge på en afskaffet 10 øre, hvilket netop giver pædagogiske problemer, fordi eleverne er generelt langt dygtigere end de voksne lærere - og det er patetisk.

"...og størstedelen af danskernes liv ligger i dag på enten en hard disc eller på internettet....." (!!!)

Tja, politikere har vist heller ikke for godt styr på hvordan det egentlig virker (hverken komputere eller indernettet).
Det er YDERST begrænset hvor meget indhold indernettet ville have hvis ikke det var for
"hard disc (sic)" ..
Faktisk er deres tekniske uvidenhed så monumental at man må spørge sig selv om de overhovedet er kvalificeret til at lovgive på området .

Et par grunde til danskerne manglende færdighedder (og JO, rapporten har ret, dansken er over en bred kam faktisk ikke særlig komputer-kyndig) kunne være at det højt profilerede "PC-kørekort" ikke er andet end et kursus i M$-programmer og ikke lærer nogen hvordan det der "IT" rent faktisk virker samt at al det der "pirat" ævl og tilhørende lovgivning gør at ingen tør prøve noget som helst mere uden først at konsultere med en hær af advokater .
Det hjælper heller ikke at vi giver vore uddannelses-institutioner lov til at udvikle closed-source software for skatteydernes regning, f.ex har AUC lavet et fremragende lille program til mobiltelefoner, "sms-zipper", der giver mulighed for at komprimere indholdet i en sms hvorved sms'en kan være dobbelt så lang, noget der vil kunne give en mærkbar besparelse for en hel del mennesker .
Rettighederne til kommerciel udnyttelse af dette
program har man så solgt til et eller andet tysk foretagende .. i stedet for at åbne kilde-koden så alle kunne med-udvikle på programmet har man valgt at "patentere teknologien" !!
Som om det at kombinere de funktioner et programmerings-sprog tilbyder skulle være en "opfindelse" ..

Enhver der så meget som overvejer at udtage eller respektere et "software-patent" skal øjeblikkeligt henrettes med nakkeskud.

Nordamerikansk praksis er totalt vanvittig. Enhver patentansøgning accepteres pr. automatik. Så er det op til civile søgsmål efterfølgende at afklare, hvem der krænker hvem - m.a.o. hvem der kan stille med flest advokater.

Allerede nu bruges uspecifikke og tågede patenter til at udsende uspecifikke og tågede trusler direkte mod slutbrugere af gratis software.

Hr. og fru Jensen ville m.a.o. kunne trues med gigantiske erstatningsbeløb hvis brug af gratis software vandt udbredelse.

Så hellere betale "beskyttelsespenge" til Capone (undskyld Gates) & co.

Martin Pedersen

1M/b internetforbindelse bliver en menneskerettighed i Finland. I 2015 bliver det sat op til 100 M/b.

Synes det ville være et godt sted at starte.

Internetkabler falder vel ind under generel infrastruktur ligesom vejene. Kan lige så godt betale det over skatten som med alt andet infrastruktur.

Martin Pedersen

1M/b internetforbindelse bliver en menneskerettighed i Finland. I 2015 bliver det sat op til 100 M/b.

Det vil være et godt sted at udvikle, og det er da også allerede på vej. DONG's internet-afd. som forventes at sælges til TDC er godt igang, og flere byer har projekter med gratis trådløse forbindelse, der dog modarbejdes af ISP'erne med økonomiske begrundelser.

Iøvrigt er svenskerne også forud for danmark.

Martin Pedersen

Hans Hansen,

"Det vil være et godt sted at udvikle, og det er da også allerede på vej. DONG’s internet-afd. som forventes at sælges til TDC er godt igang, og flere byer har projekter med gratis trådløse forbindelse, der dog modarbejdes af ISP’erne med økonomiske begrundelser."

Det lyder godt. Nu må der vel også snart være optræk til, at alle offentlige transportmidler får et "hotspot" indbygget fra fabrikken.

Jo mere internettet bliver udbredt, jo svære bliver det vel, at forblive af vognen for de sidste 22%.

Dennis Decker Jensen

Teknologisk eller funktionel analfabetisme er et symptom på et langt større problem, nemlig manglen på almen (ud)dannelse, som er skrumpet hastigt i de sidste par årtier. Budgetterne på uddannelse og indlæring er da også skåret kraftigt ned og nedprioriteret, al snak om andet til trods.

Modsat manges idealforestillinger om magthavernes gode intentioner, så er det aldrig i magtens interesse, at folk (stemmekvæg) går hen og bliver for kløgtige. Derudover lider stort set alle politikere herhjemme under samme form for analfabetisme.

Der kunne godt bruges lidt KONKRET politisk fodarbejde for at få uddannet bønderne med noget Grundtvigansk idealisme, og nej, der skal i første omgang ikke mere til, end at man støtter skolerne og universitetet.

Selv på universiteterne kan folk snart ikke længere læse særligt godt.

Dennis Decker Jensen

Modsat manges idealforestillinger om magthavernes gode intentioner, så er det aldrig i magtens interesse, at folk (stemmekvæg) går hen og bliver for kløgtige. Derudover lider stort set alle politikere herhjemme under samme form for analfabetisme.

Det kunne vi blive enige i, hvis landet var et diktatur, men netop fordi danmark, i stadig højere grad lever af viden, mener jeg at din påstand er forkert. Hvis befolkningen undlader at uddanne sig, så går det rigtig galt.

Kære Hans Hansen,
så må jeg da lige finde en vinteraften til at teste Ubuntu, - fedt at der endelig er kommet et OS med dansk systemtekstfil!

Hvad angår OS & SW, så kommer jeg til at tænke på, om det kunne være en idé hvis det offentlige udstedte certifikater i stil med MS, - jeg har været tvunget til at rende til de latterlige multi-choice prøver i MS, Cisco, osv. SW for at få et creditcard med nørdstempel, så jeg kunne leve op til samarbejdspartneres krav om "dokumenteret løbende efteruddannelse".

Alternativet er selvfølgelig f.eks. IBMs og RedHats certificeringer, men de er endnu mere specialiserede, så hvorfor kan vi ikke snart få noget i stil med specialarbejderkurser indenfor IT?

Kære Sven

Det har der nu været længe, udover danske versioner af Windows og ældre Macintosh. Mac OS X fra Panther har brugt system sprogfiler i de sidste seks - syv år, og er iøvrigt nu baseret på Unix Darwin kernen.

Det er nemlig fedt at Ubuntu nu også har det, og så er det tilmed gratis, ikke bare operativsystemet men også samtlige brugerprogrammer, ligesom de andre Linux distributioner, men det ved du jo.

Det skulle stadig være muligt at få en netværksuddannelse betalt, hvis man er berettiget efter reglerne for arbejdsløshedsunderstøttelse.

Fordi Windows med Active Directory er det mest udbredte enterprise netværk, vil det ofte være det mest aktuelle kursusforløb.

Cisco certificeringen er godt nok en hård nyser, med et enormt frafald, især for Microsoft uddannede ;-)

Kære Hans Hansen,
tjahhh, - jeg hører jo til de brugerfjendske back-office idioter (ikke helt en BOFH, men nogle har da råbt det efter mig ;-) , så jeg har aldrig rigtigt fulgt med i hvad der findes af danske versioner af SW, - jeg har normalt brugt pisken: "Det vedtagne hovedsprog i virksomheden er engelsk, altså er alle standardtekster, - herunder SW, på engelsk!" ;-)

PS: de fleste "IT Professional" MS certifikater er ikke meget bevendt (en folkeskolenørd kan vel læse op til dem på en uges tid), så der er vi enige om at Cisco er et stort chock, - når det drejer sig om developer certificaterne, så har jeg dog stadig lidt respekt ... og de kan for det meste også hurtigt æde et Cisco certifikat kva deres kodeerfaring - selvom IOS vel er lidt mere nørdet end VisualBasic. ;-)

Kære Sven

Jeg kan godt huske at du tidligere har nævnt din programmerings baggrund. Det er ikke min, der er rettet mod netværk, hvor programmering er mindre nødvendig, udover lidt batch, php, og lignende.

Det er helt rigtigt at uddannelserne forløber med avanceret teknisk engelsk, og det er rigtigt at certificeringerne efterlader folk i en teoretisk forvirring på højere niveau. Der er alt for lidt praktisk forståelse, som man først opnår efter man kommer i arbejde, hvis man er en af de gode det faktisk sker for, og det er ikke ret mange. Der er en enorm frafaldsprocent

Back Office er forresten længe siden ;-)

Politisk analfabisme.
En ualmindelig grov branche hvad marketings metoder angår. Mafiaen og Intel kunne forveksles. Ikke en fabrikant uden en bøde i hånden.
Filosofisk en angribelig rådden branche, der sletter historie, og identitet, i samme tempi som standarder kommer og går.
Hardware er der ikke mere end 10% der fatter en brik af, og af dem er mange nærmest børn.
Priserne branchen tager i offentlig regi for tjenster er ren røvpulning af staten, og de er som regel af så dårlig kvalitet, at man kan hører dem grine på vej ud af bagdøren.

*høre

Er blevet smidt ud 3 gange af forretninger, hvor jeg informerede kunden om hvad de var ifærd med at købe.

Fona burde forbydes at sælge PC'ere, og skærme.
I det hele taget burde kædeforretningerne tages under kærlig behandling. 70% af varene burde aldrig havde været produceret eller stå på en hylde. I tider hvor miljø er på højkant, er kontrollen med branchen for ringe.

3 ud af 4 kunder, bliver rent ud sagt gjort til grin.

Sidste sætning, er en sætning som burde stå på ethvert stykke hardware.

Errata is our middlename, we promise to fail.

Et filosofisk problem er det at huske og gemme.

Illustrativ historie.

Værkfører Hansen skal indsamle "data" om medarbejder Jensen, der har 30 års jubilæum.
Standarden rækker ti år tilbage, resten er væk.

Slet og bræk.

Lars Løkke, Claus Hjort Frederiksen, Birthe Rønn Hornbech, Anders Fogh, og det samlede DF, er mere pålideligt end PC branchen.

Enjoy !

Lars Peter Simonsen

Det er jo fint at kunne få en 20 mbit.forbindelse, men her på Østerbro kan kablerne højst transportere 8 mbit...

Lars Peter Simonsen

Vi risikerer at miste vores historie, når alt behandles elektronisk, tryk på papir er stadig den mest stabile arkiveringsform

Hans Hansen

"Intet kan være mere forkert Claus. Hvis du viste hvor dumme netop lærere er til IT, ville du måske skifte mening. Faktisk er de både generelt uinteresserede og indimellem direkte hadefulde overfor dette fremtidens kommunikationsmiddel, især de kvindelige lærere mellem 30 og 45 år, og som der er alt for mange af. Det er dybt kritisabelt, ikke mindst med tanke på at nødvendigheden og fordelene i undervisningen."

Min pointe er netop, at teknologi forgår, men tænkning består. Folkeskole-lærere skal ikke være IT-eksperter.

At kunne forholde sig kritisk og kreativt til information er det man skal lære i folkeskolen, f.eks. tekstforståelse, talfornemmelse og kildekritik.

Vi har ikke behov for at alle godt nok kan konfigurere et netværk, OS eller en browser (lige så lidt, som at vi alle skal være kvalificerede elektrikere), men bagefter ikke kan kende forskel på sandt eller falsk i alt det nonsens, de så kan finde på internettet.

IT-faglighed er ikke et mål, det er et middel !

Venlig hilsen

Claus

Forestillingen om, at data/informationer vil blive mere flygtige i fremtiden fordi de er lagret elektronisk, er en illusion.

Stabilitet og kapacitet for elektroniske lagermedier øges konstant, og jeg tror næppe at der er seriøse data der ikke ligger i mange kopier rundt omkring, og et almindeligt middelklassehjem har snart kapacitet til at lagre en informationsmængde på størrelse med et gammeldags folkebiliotek på dets hjemmecomputere.

Så fremtidens problem bliver ikke mangel på information, men problemet med at sortere og kvalificere den, så den kan blive til viden, og her har flere indlæg så absolut ret: vi bør ikke fokusere på at lære de kommende generationer at bruge computeren, men derimod på at sortere, læse, analysere og forstå information, så de kan sortere viden fra støj.

PS: kære Hans Hansen - vi var nogle der brugte begrebet "back-office" om vores arbejdsplads før MS satte copyright på vores dagligsnak og tog penge for det ;-)

jens peter hansen

“Intet kan være mere forkert Claus. Hvis du viste hvor dumme netop lærere er til IT, ville du måske skifte mening. Faktisk er de både generelt uinteresserede og indimellem direkte hadefulde overfor dette fremtidens kommunikationsmiddel, især de kvindelige lærere mellem 30 og 45 år, og som der er alt for mange af. Det er dybt kritisabelt, ikke mindst med tanke på at nødvendigheden og fordelene i undervisningen.”

Hvad er det Claus skal VISE, Hans Hansen ???

Kære Sven

Jeg tror ikke jeg behøver at minde dig om at IT er et redskab, ikke en erstatning for kritisk informationsvurdering. Det er her problemet findes i folkeskolen, hvor lærerne, i nogle tilfælde, hverken kan betjene, rådegive eller overskue dette redskab.

Til gengæld skal jeg retfærdigvis nævne, at jeg har oplevet at nogle få lærere har formået at få eleverne til at stå i kø uden for IT lokalet, tidligt om morgenen, ganske frivilligt i ren og skær begejstring.

Se det er noget der rykker.

IT-ordførernes mangel på IT-viden er en katastrofe for samfundet.

Når jeg læser Yildiz Adogans (YA) indlæg bliver jeg uendeligt trist. Når Folketinget en af dagene skal beslutte hvilke(t) dokumentformat der skal anvendes i Danmark er det lidet betryggende, at en ordfører for et af de største partier afslører et så ringe kendskab til området. Dette demonstreres tydeligt ved YAs forslag om vi skal hjælpe mindre bemidlede familier med indkøb af software.
Herved åbenbares det klart at YA har et yderst rudimentært kendskab til IT, for - som anført foran i denne debat - eksisterer der udmærkede gratis alternativer. (linux/Firefox/Open Office/Gimp/VLC osv osv )
Styresystemer og softwarepakker der fuldt ud rækker til den almindelige brugers behov.
Noget så elementært er åbenbart gået YAs næse forbi....jeg græmmes !
Med så lidt viden om IT til den almindelige borgers "skrivebord", er der intet at sige til at det er lykkedes MicroSoft (MS) gøre Danmark til et protektorat hvor politikerene klapper hælene sammen og nu vil have staten til at sørge for at også de mindrebemidlede gøres afhængige.
Samtidig beslutter de samme politikere at et hav af offentligt betalte IT-tjenester kun kan benyttes af MicroSoft-kunder. (f.eks. DR/TV2 - Netmusik.dk - indsending af byggeansøgninger m.m.fl.).
Disse tjenester benytter (hemmelige) filformater som er ejet af Microsoft. MS har konstant lavet "rettelser" og ”forbedringer” i disse, således at konkurrenterne har måtte halse bagefter – bl.a. på denne måde opretholdes monopolet.
I de sidste år er det kun ordførerne Messerschmidt, Ellen Thrane, Morten Østergaard og Per Clausen der har forstået hvor essentielt det er, at de standarder vi benytter i den digitale verden ikke ejes af ét enkelt firma (læs: MS).
Dette ER gået op for enkelte kommuner og institutioner herhjemme - de har indset, at der ikke alene er penge at spare ved at benytte de gratis alternativer men også, at vores digitale arv ikke skal gemmes i et monopols filformater.
I Norge har man besluttet at man ikke mere vil kaste millioner (milliarder?) efter ét firma, men i stedet understøtte den frie konkurrence ved at vælge et åbent og fællesejet filformat.
Det bliver næppe med YA forrest i feltet – hun er så åbenbart som resten af ”den socialdemokratiske bevægelse” (f.eks. AOF) overbevist om at IT = MS.
Trist!