Kronik

Højt spil om kongehusets fremtid

I dag forventes kronprins Frederik at blive valgt ind i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), men kan Danmark overhovedet have et kommende statsoverhoved, der så åbenlyst ignorerer det moralske mandat, som det konstitutionelle monarki er bygget på?
Kronprins Frederik har ikke noget at gøre i IOC, og det må han skynde sig at indse. Det kræver naturligvis hår på brystet at foretage et tilbagetog på nuværende tidspunkt, men hvis man kan tude foran en fyldt Vor Frue Kirke og millioner af seere, så har man også mod til at indrømme, at IOC ikke er passende selskab for en kronprins af Danmark, siger Trine Willemann.

Kronprins Frederik har ikke noget at gøre i IOC, og det må han skynde sig at indse. Det kræver naturligvis hår på brystet at foretage et tilbagetog på nuværende tidspunkt, men hvis man kan tude foran en fyldt Vor Frue Kirke og millioner af seere, så har man også mod til at indrømme, at IOC ikke er passende selskab for en kronprins af Danmark, siger Trine Willemann.

Keld Navntoft

9. oktober 2009

Valget af kronprins Frederik til IOC bliver en dyster milepæl i det danske monarkis historie, for selv om det ikke er første gang, at en kongelig handler uden et overbevisende folkeligt mandat i ryggen, så fik de royale forfædre for det meste besindet sig i tide til ikke at bringe kongehuset på kollisionskurs med det omkringliggende samfund. Vores kommende konge forvalter sin og vores fælles kulturarv ganske anderledes. Han har valgt at sætte personen før institutionen. Uden at værdige fortidens erfaringer, nutidens kritik og fremtidens faldgruber et eneste blik, har Hans Kongelige Højhed fremturet med en idé, der har splittet nationen . Det er naturligvis ikke for sent at trække i nødbremsen, men undlader han, kan man spørge sig selv, om kronprins Frederik nu også er fremtidens mand for vores mere end 1.000 år gamle monarki.

Turbulensen omkring kronprinsens IOC-drøm minder på nogle punkter om Påskekrisen i 1920 - men den kan vise sig at blive noget mere skæbnesvanger, end dengang kronprinsens oldefar, kong Christian X, fyrede landets statsminister og indsatte sin egen advokat i stedet. Frederik kan takke gamle Christian for, at han i dag overhovedet har et job, for heldigvis kom majestæten til fornuft. I løbet af ganske få dage blev parlamentarisk skik og brug, sådan som det er nedfæstet i grundloven af 1849, genindført. Christian X. indså, at hans personlige politiske kæpheste måtte vige for at beskytte kongehuset, så han bøjede sig for folkestemningen og foretog den kovending, der var nødvendig for at redde monarkiet. Frederik, derimod, spiller højt spil om kongehusets fremtid.

Lang liste over svipsere

Uanset om man mener, at kronprinsens grundlovsfæstede politiske neutralitet kan danse tæt med et IOC-medlemskab eller ej, er der helt andre og større interesser på spil her. Kongehuset er en udemokratisk tingest på toppen af vores folkestyre, men vi tåler blandt andet dette feudale levn fra fortiden, fordi de kongelige til en vis grad har formået at mutere fra politiske spillere til værdipolitiske signalgivere. Eller moralske pejlemærker om man vil. Deres funktion i dag er at samle os og vise os, hvordan vi skal opføre os.

Og hvad er det så, Frederik har vist os, siden han i oktober 2006 annoncerede sit IOC-kandidatur?

For det første, at han var rystende uforberedt, da han offentligt erklærede sit ønske om at blive IOC's repræsentant i Danmark efter den nu pensionerede Kai Holm. Listen over de royale svipsere er længere end en olympisk indmarch, men det er umuligt at overse den irettesættelse daværende finansminister Thor Pedersen i februar 2007 måtte uddele, efter at Frederik havde udtrykt sympati for tanken om at få OL til København.

»Jeg må bede dem, der taler om at få OL til Danmark om at slå koldt blod i vandet. Skal jeg vælge mellem at bruge 100 milliarder kroner på OL i tre uger og på at modernisere vores sygehuse, så vælger jeg det sidste,« fnøs finansministeren.

Sidenhen fik en privatsekretær med særligt ansvar for sportslige anliggender strikket en slags programerklæring sammen, der gik ud på, at Frederik i IOC vil arbejde for at få flere danskere og især børn og unge til at dyrke mere sport. Det er naturligvis helt fint, at vores kommende konge har fokus på nationens helbredstilstand, men det afslører desværre også, at den royale spydspids stadig svæver i henført uvidenhed om, hvordan man får trukket folket op af lænestolene. Både idrætseksperter og erfaring fortæller, at elitestjerner ikke nødvendigvis skaber motionister. Nu skal dette ikke udarte sig til en idrætspolitisk analyse, men i en glimrende kronik i Jyllands-Posten i september 2008 beskrev formanden for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Birgitte Nielsen, blandt andet, hvordan gode lokale tilbud med ordentlige faciliteter lokker langt flere børn og unge til idræt end de berømte sportsstjerner. Tennisspilleren Caroline Wozniackis store succes har for eksempel heller ikke fået folk til at valfarte til Dansk Tennis Forbund - tværtimod. I disse år døjer forbundet med faldende medlemstal og er i fare for at miste sin støtte fra Team Danmark.

IOC er med andre ord en helt forkert platform for en kronprins, der vil bekæmpe undersåtternes fedtdepoter, men det synes hverken Frederik eller hans rand af dårlige rådgivere at have opdaget.

Det samme er tilfældet med den olympiske slyngelstue, Frederik fremover vil hænge ud i. Den er befolket med blandt andet en forhenværende hærchef fra diktatoren Idi Amins rædselsregime samt adskillige typer, hvis forretningsmetoder efterforskes af politi på flere kontinenter. Mange ville nok tænke sig om en ekstra gang, inden de gik til kaffe med sådanne mennesker, men arvingen til verdens ældste monarki kan slet ikke lugte hørmen fra det moralsk betændte indeklima.

Ryggen til sit folk

Og sådan har det været hele vejen i IOC-forløbet. Frederik har stirret på kendsgerningerne uden at se dem. Han har udvist en dømmekraft, der i mine øjne sår alvorlig tvivl om, hvorvidt han overhovedet er egnet til at være konge.

Det værste er dog, at vores næste monark har vendt ryggen til sit folk - eller i hvert fald store dele af det. Ethvert kongehus - også det danske - hviler på et fundament af følelser, der strækker sig fra betingelsesløs kærlighed til almindelig pragmatisme. Som afstemningen omkring tronfølgeloven i juni i år viste, er det fundament i dag noget mindre solidt, end det var for blot 10 år siden, men Margrethe er trods alt stadig en populær monark. Meningsmålinger viser, at hun og familien har opbakning hos langt over 80 procent af danskerne. Det samme er ikke tilfældet for Frederiks IOC-medlemskab. For et kongehus, der selv definerer sin rolle som 'samlingspunkt indadtil', har det givet alvorlige revner i renomeet, at kronprinsens bestræbelser i så høj grad deler danskerne. Problemet er ikke begrænset til 'Kloge-Åge'rne', de professionelle meningsmagere, der massivt har frarådet den olympiske tjans, men afspejles også i meningsmålingerne, der langt fra giver de 80 procents opbakning, som må siges at være smertegrænsen, hvis man stadig vil kalde sig for et nationalt samlingspunkt. Det er derfor, at kronprins Frederiks IOC-taburet er blevet en afgørende test for kongehusets fremtid, men det er naturligvis aldrig for sent at besinde sig. Og kronprinsen behøver ikke at luske ud af manegen med halen mellem benene - tværtimod. Mon ikke det vil aftvinge respekt i de fleste socialklasser, hvis han indrømmer, at IOC-planerne var lidt for 'dumsmarte'? Det kræver naturligvis hår på brystet at foretage sådan et tilbagetog, men hvis man kan tude foran en fyldt Vor Frue Kirke og millioner af seere, så har man også mod til at indrømme, at IOC ikke er passende selskab for en kronprins af Danmark.

Vælger Hans Kongelige Højhed derimod at sætte Frederik først, må han frasige sig sin plads i tronfølgen. Det danske kongehus kan her i det 21. århundrede simpelthen ikke overleve at have et fremtidigt overhoved, der ikke blot deler folket i stedet for at samle det, men også enevældigt tilsidesætter det moralske mandat, hele institutionen nu om dage hviler på.

Trine Villemann er journalist og forfatter til to kongehus-kritiske bøger: '1015 København K' og 'Kongen og dronningen af Grønland'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tænke sig, at en demonstrant kaster en tomat i hovedet på Frederik (Hans majestæt kronprinsen eller kong Frederik) under hans private ærinder i fodboldklubben. Vil tomatkasteren da blive anklaget for majestætsfornærmelse?

Gad vide om Trine Villemann egentlig har sat sig ind i, hvad Frederik vil med sit kandidatur til IOC (og med sit valg?) Næppe - tror jeg.

Ellers ville hun nemlig have fundet ud af at Danmarks kommende Konge vil bruge det til at få flere børn og unge til at dyrke idræt, så de ikke bare ligger på sofaen og bliver tykke og fede. Og i går var Frederik faktisk ude og åbne en natursti med diverse redskaber som man kan bruge f.eks. nogle bomme af træ, som han efter sigende også viste, hvordan skulle brues. Men Trine Villemann sidder i Grækenland, og aner intet om det her.

Ang. at bruge IOC er jeg ikke ganske sikker på, at det er den korrekte og rigtige måde at motiver folk, både børn, unge og ældre, til at dyrke sport. Langt mere bliver folk motiveret, når de f.eks. ser Frederik løbe marathon-løb eller gå armgang på et par bomme på en natursti.

Ingen hemmelighed er der vel heller, at Trine Villeman fører en smædekampagne mod Danmarks kommende regent, Kronprins Frederik, for at få lillebroderen til at blive regent; nemlig Prins Joaachim. Den Prins Joachim, der så sent som i maj eller juni i år udtalte til Se & Hør, at børn skulle 'opdrages strengt og konsevent.' (Læs: med tæsk). Den Prins Joachim, der totalt nægtede at svare på pressens spørgsmål, der hans nye søn, var født i maj i år, men bare kørte hjem. Den Prins Joachim som er stiv i kroppen og har adskillige skandaler bag sig. Det er den Prins, Trine ser som Konge af Danmark.

Det gør jeg bestemt ikke; hvem andre end Kronprins Frederik ville være gået ind i kampen for klimaet, netop fordi han selv har set, hvad det gør ved hans elskede Grønland. Hvem andre end Kronprins Frederik er helt nede på jorden, og kan tage en øl med den almindelige dansker, og tør bryde Kongets stive traditioner ned, som f.eks. dengang da Kronprinsparret besøgte både Gellerup og Vollsmose. Og for nogle år siden opfordrede Kronprins Frederik til at man gik ud og samlede ind til Dansk Røde Kors; han har egen-hændigt fået stablet 'Sculptures by the Sea' på vingerne ved Marselisborg Strand ved Århus.

Jeg er sådan set lettere ligeglad med at Kronprins søger om optagelse i IOC (og sikkert også bliver valgt). Min holdning er den, at hvis han ska være medlem, så skal han være medlem fuldt og helt; også udtale sig om diverse ting og sager, som måske kan opfattes som politiske. Hele denne illusion som vi Danmark har om at sport og politik kan adskilles er netop en - illusion.

Hvorfor er IOC ikke et passende selsskab for en kronprins til Danmark, når det åbenbart er det for en kronprins til Nederlandene (Holland)? Forstå dette gør jeg det ikke...

Mht. at splitte nationen, er det medierne, især Trine Villemanns's tidligere arbejdsplads, Ekstra Bladet, som har gjort alt hvad det kunne for at sværte Kronprinsens kandidatur til IOC til med halve usandheder og hele løgne; kørt en kampagne fokuseret udelukkende på det negative har Trine Villemann og EB altså.

Ang. det som Trine Villeman skriver om påskekrisen i 1920 er det direkte usandt, at der var parlamentatisme knæsat i den danske grundlov i 1849. Der står højt klart og tydeligt, at Kongen udnævner ministrene; Kongen giver allernådigst magten fra sig (noget af den) til Folketinget og Rigsdagen. Derfor står der da også at Danmarks styreform er 'indskrænket monarkisk', dvs. Danmark er slet slet ikke et demokrati. I 1920 udnævnte Christian X ganske vist et regering som havde flertal i Landstinget, men ikke i Folketinget.
Og det var han rent faktisk i sin gode ret til - dengang. At manden så kom på bedre tanker sidenhen, er en anden ting. I 1901 med systemskiftet kunne ingen regering længere sidde, hvis den havde fået et flertal imod sig i Folketinget.
Dette princip blev først ophævet til egentlig lov ved Grundloven af 1953 (stadig gældende).

Kongehusets funktion er aldeles ikke at være moralske pejlemærker for befolkningen; det er ganske simpelt noget vrøvl og ævl, som Trine Villemann får sagt her. Kongehusets funktion er ganske enkelt at følge med tiden, opdatere sig, og markere synspunkter i tråd med tiden. Hvis Kongehusets eneste funktion er at være moralske pejlemærker, bliver det jo nemt en lettere (eller meget) konservativ anakronisme i dagens Danmark.

Ang. Trine Villemans påstand om at tennis-spillerens Caroline Wozniackis succes ikke får unge piger til at melde sig til tennis, er det en noget anden historie end den jeg har hørt formanden for Dansk Tennisforbund fortælle i de danske medier henover sommeren, men hva - der er jo langt til Grækenland.

Og ja, Trine, Frederik er netop fremtidens mand for det danske Kongehus, fordi manden tør gå nye veje i stedet for blindt at følge de samme nedtrampede stier, som netop en Joachim ville gøre. Og så ville vi først for alvor få problemer; afstanden mellem folket og Kongen ville da blive lige så stor som afstanden mellem Dronning Elisabeth og det engelske folk var i 1997; med en Kong Frederik mindskes afstanden mellem Kongen og folket. Og det er der brug for i det 21.århundrede, ikke det modsatte...

Og et glimrende eksempel på dettte er og var, da Mary spontant og uopfordret gik ud til de fremmødte og viste Prinsesse Isabella frem til dem, da Kronprinsparret kørte hjem fra Rigshospitalet efter hendes fødsel; også da den lille familie spontant kom ud og sagde farvel til alle, da dåbs-dagen var slut. Sådan opfører man sig kongeligt i det 21.århundrede...

Man skal ikke gå over åen efter vand, kan jeg forstå, og min indskydelse om tomater kom af, at jeg engang cyklede gennem København og så den særeste sammenstimlen af folk, der råbte og vinkede af en enkelt person inde i midten, som om de ikke kunne klare sig på egen hånd uden denne enevældige hersker på hesten, Chr.X, der også jævnligt havde tænkt i politiske og partipolitiske baner, selv om man ikke kan tillade sig at sige sådan noget sludder.. Deraf tomaten, eftersom sport og sex for publikum er det man ser, for andre det man selv dyrker.