Kommentar

Iran er en tikkende atombombe

Hvad står der på spil i Genève-forhandlingerne for det iranske præstestyre og for Vesten?
2. oktober 2009

Den hidtil mest kritiske fase i den syv år lange internationale hårdknude om Irans atomprogram nås i disse dage i Genève, hvor diplomater fra seks stormagter for første gang i et år mødes med den øverste iranske atomforhandler. USA, som i 30 år har afvist at tale direkte med Iran, vil påtage sig en ledende rolle. Mødet finder sted blot få dage efter at USA, Frankrig og Storbritannien opsigtsvækkende kunne afsløre, at der findes en hemmelig iransk nuklear berigelsesfacilitet, som må formodes at spille en væsentlig rolle i Irans bestræbelser på at anskaffe sig en atombombe.

De seks stormagter (de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland) vil kræve »omgående og uhindret« adgang til det underjordiske anlæg. De vil derefter søge at forpligte Iran til forhandlinger om standsning af al yderligere udbygning af de berigelsesaktiviteter, som kan muliggøre et våbenarsenal. Og som om spændingen ikke var høj nok, har Iran i de seneste dage gennemført såkaldte 'krigsspil', herunder testaffyring af missiler, der kan nå Israel og de amerikanske baser i Mellemøsten.

Hans Blix, FN's tidligere chefvåbeninspektør og manden, som førte an i jagten på, hvad der viste sig at være ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak, ser lighedspunkter mellem den nuværende krise og optakten til krigen mod Saddam. Men med én stor forskel: Irak havde intet. Iran har omfattende nukleare aktiviteter og kapacitet til berige uran til våbenproduktion. Efterretningsrapporter og inspektioner sandsynliggør, at Iran flere gange har søgt at anskaffe sig midler til at bygge en bombe. Igennem flere år var de vestlige efterretningstjenester på sporet et hemmeligt anlæg i Qom. Teheran benægter nu ikke dets eksistens, men afviser fortsat, at det skulle have militær funktion.

'En tid med kaos'

Nyheden om endnu et ikke-indberettet uranberigelsesanlæg har imidlertid atter fremkaldt mentale billeder af skæggede mullaher bøjet over centrifuger i en bunker under et bjerg nær den gamle hellige by Qom. Føj til dette, at visse fromme iranske shiamuslimer, deriblandt præsident Ahmadinejad, tror på Mahdien - den såkaldt 'Tolvte Imam' - og på, at han først vender tilbage i »en tid med kaos«, og det bliver let nå apokalyptiske konklusioner. En alternativ opfattelse er dog, at mullaherne er rationelle politikere, der blot er motiveret af ønsket om at fastholde den magt, de greb ved Den Islamiske Revolution for 30 år siden. Man kan heller ikke fortænke Iran i at føle sig geografisk omringet, i hvilken situation det kan se sine fordel i at vække det indtryk, at det besidder nukleare afskrækkelsesmidler.

FN's nukleare vagthund

Vi ved med sikkerhed, at Iran beriger uran, hvilket iranerne hævder at have behov for til sine atomkraftværker. Men Qom-anlægget ligger på en af Revolutionsgardens baser og er alt for lille til brug i et civilt atomprogram. For at konstruere a-våben må uran kunne beriges et langt højere niveau end, hvad der kræves i en civil reaktor. Med 3.000 centrifuger vil forskerne i Qom på et år kunne berige råuran til våbenegnet grad. Men allerede nu råder de over plutonium og lavt beriget uran, hvilket de ifølge eksperter vil kan berige på kortere tid. De har også kort- og langtrækkende missiler, om end ingen tror på, at de har nået det stadium, hvor disse kan bestykkes med nukleare sprænghoveder. Et yderligere problem er, at FN's nukleare vagthund, IAEA, udelukkende inspicerer de nukleare anlæg, som Iran indberetter. Dermed kan det ikke udelukkes, at de skjuler et tredje eller sågar fjerde anlæg.

Tandløs sanktionspakke

Barack Obamas plan er at sætte tempoet op ved at true med at opgradere de fragmentarisk eksisterende sanktioner til stærkt restriktive FN-sanktioner, hvis Iran ikke får styr på tingene og indleder forhandlinger før december. Hvis Obama kan skabe en samlet front, vil det blive en stor sejr for hans syn på multilateralisme. Men der er sprækker, som Iran ikke vil være sen til at udnytte. USA's præsident er gået langt, men har hidtil ikke fået held til at overtale Rusland til at undlade at blokere for sanktioner i FN's Sikkerhedsråd. Moskva har solgt energiteknologi til Iran og ser sin forbindelse til præstestyret som et stærkt kort i dets interaktioner med Vesten. Kina køber store mængder olie fra Iran, er ivrig efter at fastholde dette energiforhold og er i udgangspunktet imod interventionisme. Kina vil således nedlægge veto mod enhver embargo på iransk eksport af raffineret olie. Får Obama kun tilslutning til en tandløs sanktionspakke, vil det være lige så skadeligt som ingen sanktioner overhovedet.

Stigende pres

Efter valget i juni så vi præstestyrets grimme sider. Demonstranter for demokrati blev torteret og voldtaget i fængslerne. Hundredvis er dræbt, forsvundet eller har måttet optræde ved åbenlyse skueprocesser. Men den skærpede undertrykkelse er ikke ensbetydende med, at iranerne ikke stadig kritiserer deres præsident (kritik af den islamiske styreform er en anden sag). De anklager Ahmadinejad for være skyld i landets økonomiske isolation. For mange iranere er atomprogrammet ikke desto mindre en principsag og et vigtigt symbol på nationalstolthed. Oppositionsledere som Mirhossein Mousavi, er dog bekymret over de følger, sanktioner kan få på fattige iranere, og folkeopstanden og demokratibevægelsen har gjort en forskel: Protesterne udstillede regimets svaghed, dybe upopularitet og indre rivninger. En nervøs Ahmadinejad vil ikke bryde sig om at kæmpe på to fronter. Derfor kan indre pres muligvis drive ham til at søge en forståelse med Vesten.

Fiasko er dog, hvad de fleste iagttagere forventer i den aktuelle atmosfære.

Barack Obama har tilbudt sit direkte engagement. Og i modsætning til tidligere amerikanske regeringer, som overhovedet ikke ville tale med iranerne, før disse forpligtede sig til at opgive uranberigelse, har Obama ikke stillet forhåndsbetingelser. Men Iran har det med at tage trusler ilde op, og dets atomforhandler, Saeed Jalili, har bemyndigelse til at træffe beslutninger, der ikke er clearet med Den Øverste Leder, ayatollah Khamenei.

Obamas udenrigspolitik bygger på et ønske om at løse problemer som Iran atomvåbenambitioner igennem multilateral dialog snarere end gennem militære soloeventyr. Men i den nuværende betændte atmosfære opfattes Iran af sine modstandere i bogstaveligste forstand som en tikkende bombe. Ved et stigende pres fra Israel kan Obama se sig nødsaget til at slå ind på en kurs mod konfrontation, som han aldrig har ønsket, hvis han ikke blot vil nøjes med at inddæmme Iran, men også undgå at komme til at se svag ud.

Katherine Butler er udlandsredaktør for The Independent

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rahmann Nadjafi

Iransk atom-program er fredeligt og til civil brug. Det har også IEA anerkendt flere gange i sine rapporter, hvori nævnes også landet for sit gode samarbejde med agenturet. Resten er politisk propaganda og billig snak fra USA, England, Israel og deres tilknyttede medier. Det er præcis det samme historie som Saddams skjulte kemiske våben!

Det er der intet bevis for endnu, ligesom der ikke er bevis for det modsatte. Resten er politisk propaganda og billig snak fra Iran.

Men du kan have ret. Lad os se hvad de internationale inspektører opdager, når præstestyret giver adgang til anlægget i Qum som lovet, og det skal være på internationale vilkår.

Det er vist vigtigt at undgå en yderligere spredning af atomvåben.

Et par regionale konflikter udkæmpet med atomvåben kan forgifte luft, jord og vand med radioaktivt nedfald, og ødelægge tilværelsen for alle - misdannede børn, øget forekomst af kræft og måske en langsom uddøen af mange biologiske livsformer ( incl os mennesker).

Umiddebart er atomvåben spredningen nok farligere for menneskets fremtid end klimatruslen - og den trussel er vi vist enige om?

Det er en storm i et glas vand. USAs efterretningstjenester har længe kendt til Qom, og Iran har levet op til deres forpligtelser iht. ikke-sprednings aftalen, i modsætning til Israel, som nægter at skrive under på aftalen; det er en åben "hemmelighed", at de ejer adskillige atomvåben. På den anden side er det ikke overraskende hvis Iran på et tidspunkt forsøger at udvikle nukes for at forebygge evt. angreb - Israels nukes opfattes naturligvis som en trussel, som det blev understreget af General Lee Butler, Commander-in-Chief af U.S. Strategic Command tidligt i 1990'erne: "It is dangerous in the extreme," advarede han, "that in the cauldron of animosities that we call the Middle East, one nation has armed itself, ostensibly, with stockpiles of nuclear weapons, perhaps numbering in the hundreds, and that inspires other nations to do so."

Det er i øvrigt kvalmende at iagtage hvordan journalister melder sig i heppekoret når krigstrommene begynder at slå. Som Rahmann Najafi påpeger er der klare paraleller til optakten til Irakkrigen, og jorunalisterne skal nok spille en afgørende rolle endnu en gang hvis det går så vidt.

Det er en storm i et glas vand. USAs efterretningstjenester har længe kendt til Qom

Det var pokkers så skråsikre folk er. Efter mine oplysninger har man kendt til Qum et stykke tid, men har ikke fået lov til at undersøge det, men en aftale er på vej.

Alexander Carolinus

Bemærk hvordan stemningen bliver bygget op hen imod en legitimering af en ny imperalistisk angrebskrig i den persiske golf.
Iran har mig bekendt ikke angrebet nogen andre lande i nyere tid - det samme kan man ikke sige om atommagten Israel, der har foretaget angreb på i stort set alle nabolande. Hvor er IAEA i denne sag?

Travis Malmzon

Tja.

Det er jo en fornøjelse at se heppekoret igang igen.

Det bliver en fest når mullaherne begynder at afpresse Europa.

Godt man har mønten til at forlade den synkende skude.

Må det være tilladt at anbefale denne fremragende lille artikel af Scott Ritter ..
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/cifamerica/2009/sep/25/iran-secr...

Scott Ritter er som nogen vil huske (tilsyneladende ikke The Independend) en af de våbeninspektører der sagde LÆNGE inden røveriet af Iraq at der ikke var nogen WMD's af den simple årsag at USA havde destrueret alle de WMD's de havde solgt til Sadam allerede i den Første Golfkrig ..

" som førte an i jagten på, hvad der viste sig at være ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak" ... "SIDEN HEN" ???
Resten af artiklen er lige så virkelighedsfjern .
Iran har ikke "skjult" noget som helst, vi kender til anlægget i Qom fordi de selv anmeldte det til IAEA som foreskrevet i en eller anden "International protokol" som i øvrigt ikke engang er ratificeret af det Iranske parlament, hvorfor Iran strengt taget kunne gøre som det passer dem .

Kan vi ikke anmode den samlede presse om ikke denne gang også at deltage i propagandaen for den kommende krig ?

Ivar Jørgensen

Tro:
Juan Cole ved ikke, og ingen i vesten er sikre, om Iran er ved at udvikle atomvåben, men han lader uvidenheden komme Iran til gode med konklusioner han ikke kan føre belæg for før det internationale atom agentur har fået adgang til anlægget i Q'um.

Viden:
Iran er et diktaur og hvor Ahmadinejad gentagne gange har truet Israel (hvilket man kan have en hvis forståelse for, omend det er klart umoralsk), og glødende holocaust-benægter, bruger tortur, knægter ytringsfriheden, har dødsstraf, forbyder demonstrationer mod præstesyret, og forhindrer indførsel af demokrati.

Hvorfor skulle man tro på hvad præstestyret siger på baggrund af hans udtalelser, men der er ved at laves nye aftaler med Iran vedr. inspektion af Q'um's atomanlæg. Indtil da kan alverdens professorer sige hvad de vil. De vil ikke blive troet før der forelægger bevis - sådan er det bare.

Egentligt bemærkelsesværdigt (dumt), at visse af selvsamme modstandere mod USA's samme overskridelse af retstilstande, tror på blindt på det klart diktatoriske præstestyret's historier, helt uden bevis for noget som helst.

Men tak for linket Ivar Jørgensen, det kan være at Juan Cole har ret, vi ved det bare ikke endnu, og du udtaler da heller ingen mening selv i dit ovenstående indlæg.

Ivar jørgensen

Hans Hansen,

Hvis iranerne er ved at udvikle atomvåben, hvad ingen hidtige undersøgelser har haft held med at dokumentere, er det udfra en strategisk betragtning forståeligt, idet et sådant våben ville jævne truslen fra Israel, hvis hardlinere igen og igen har truet Iran med angreb, fra nogensinde at forsøge sig med noget i den retning.

De amerikanske efterretningstjenester har imidlertid kollektivt vurderet, at der ikke er noget der tyder på at det er våben man er ved at lave, og Iran har altså lov til at producere atomenergi til fredelige formål som underskrivere af ikke-spredningaaftalen, uanset hvor slemt landet er overfor dets egne indbyggere.

Iran ikke angrebet noget land i århundreder, og som Cole tidligere har pointeret ville et eventuelt nukleart angreb på Israel, som alle kan regne ud vill være ensbetydende med at begå kollektivt selvmord, også ramme palæstinenserne samt muligvis libaneserne, som Iranerne altså ser sig som allierede med. Så selvom Iran på mange måder er et helvede på jord, er der altså ikke noget der tyder på at de er decideret krigeriske. Vi bør vel også her lade tvivlen komme den anklagede til gode, for ingen er som bekendt skyldige før denne skyld er bevist.

Endvidere har flere eksperter påpeget, at Iranerne er et meget historisk bevidst folk, som ser sig selv som en forlængelse af 2500 års national historie, og altså således også som arvtagere af en lang præislamisk historie, hvorfor ethvert angreb på Iran med stor sandsynlighed vil få den følgevirkning, at præstestyret vil vinde befolkningens opbakning mod den eventuelle fælles fjende ved indgangsporten.

I øvrigt er Ahmedinejad ikke øverstkommanderende i militære anliggender, så selvom hans udtalte jødehad er interessant at bemærke sig, er det altså ikke ham der bestemmer over Iran's krigsmaskine, der i øvrigt, som Juan Cole også er inde på, er yderst skrantende med et meget småt militærbudget.

Der er ingen der siger at man blindt skal stole på Ahmedinjad, for selvfølgelig er vi nødt til at vide med god sikkerhed, at der ikke produceres atom-våben i Iran, og derfor skal Iran også give lov til at få deres anlæg inspiceret, men Iranerne har jo ret når de fremhæver, at Israel aldrig er blevet pålagt den slags på trods af statens aggressive militære politik, så det ville klæde amerikanerne, hvis de også sørgede for at få orden i egne rækker.

Ivar Jørgensen

Jeg er slet ikke uenig i at Ahmedinejad ikke øverstkommanderende. Alle ved at han er en slags marionet for præstestyret, hvis fire lidt afvigende forskellige trosretninger udgør det Irans regering betegner som demokrati.

Jeg er heller ikke uenig i at Iraels, som atommagt, selv er kritisable, kun at professor Juan Cole tilsyneladende selv har svært ved at skelne mellem tro og viden.

Søren Kristensen

Jeg er enig med Ander And. Ahmedinejad er ikke øverskommanderende for Uran. Det er nemlig ham med turbanen der bestemmer.

Apropos tro og viden.

Ifölge Hans Hansens betingelser er Honduras nu også igang med at producere atomvåben.

tsk. tsk.

Så meget for den vidensbaseret tankeräkke. Det er meget nemmere at overskue konsekvenserne af sine udsagn, hvis de er faktabaseret i stedet for bygget på Ritzau's seneste krigsliderlige opkast fra USA.

Og skal eksemplet cementeres en gang for alle så husk på at skjulte, hemmelige, umoralske atomvåbenprogrammer fungerer fint under såkaldt demokrati, jvf. Indien og Israel.

Om landet er enevälde, fåmandsvälde, prästevälde flertalsvälde eller voldsvälde er fuldständigt ligegyldigt. Det er grundläggende viden.
Hele myten om at Danmark og den vestlige verden , det internationale samfund bla bla bla kun samarbejder og stoler på demokratier er uvederhäftigt. Det er trivielt at bevise der er noget vrövl. f.eks. Kina? Saudi-Arabien?
Så glem alle ideer om at visse styreformer er indbygget utrovärdige - det betyder grundläggende set at I ikke har fattet en skid af verden i dag.

Kendsgerninger er at Iran ikke har en voldelig historie med angrebskrige samt at de har holdt sig i god og åben og overensstemmende dialog med IAEA og deres indgåede aftaler.

Det samme kan ikke siges om Israel, Pakistan, Indien eller for den sags skyld USA som jo solgte teknologi til letvandsreaktorer i nord-Korea under Clinton-administrationern skönt nord-Korea havde fratrådt ikke-spredningsaftalen.

Kendsgerninger er at Iran ikke har en voldelig historie med angrebskrige samt at de har holdt sig i god og åben og overensstemmende dialog med IAEA og deres indgåede aftaler.

Ifølge Martin Krarup er Iran åbenbart et herligt fredfuldt sted, hvilket han nok ikke kan blive enige med de fleste herboende Iranere i. Iran har desuden spillet en stor rolle for udviklingen i afghanistan. Det var dem der startede krigen før russerne indvadere i sin tid.

Kaarup

Den eneste måde at begrænse atomvåben, er naturligvis at alle lande underkaster sig internationale bestemmelser om kontrol af alle typer anlæg. Det være sig civile og militære. Det burde være logik for burhøns.

Men logik gælder tilsyneladende hverken for dig eller religiøse diktaturer, ifølge dig, så nu står det klart og tydeligt for enhver, at du ikke evner at sætte dig ud over dine religiøse begrænsninger.

Hans Hansen.

Hvor godt! Nu sker der endligt noget. Selvfölgelig er alle lige for loven.

Nu mangler du blot at nedbryde resten af din hykleriske adfärd og så vil du måske ligefrem holde op med at agitere for andres död og ödeläggelse.

Lad os pröve igen:

DER ER INGEN SAMMENHÄNG MELLEM VALGET AF SAMFUNDSORNDING OG UDVIKLINGEN AF ATOMVÅBEN.

Uanset hvor dårlig befolkningen har det, uanset hvilket åg de magthaverne presser nedover dem, uanset rädselsregimets undertrykkende tiltag, og om de så döde på stribe, så skal den iranske civilbefolkning selvfögelig ikke myrdes af dig, Obama, Sarkozy, Brown eller Netanyahu.

Det giver vel sig selv. Eller har du også her brug for skolebörn til at fortälle dig det?

Her er kendsgerningerne:

Iran overholder samtlige aftaler ifölge IAEA og NPT.

Her er Hans Hansen standpunkt:

Den iranske civilbefolkning skal död i et inferno af vold og ödeläggelse af den vestlige verdens krigsmaskine, fordi landet er et undertrykkende prästestyre.

Hans Hansen er godt nok en burhöne, men er han mere end det? Nu får vi se...

Martin Kaarup

Hvis du ikke lagde ud med disse aggressioner, ville det være meget lettere at føre en ordentlig samtale. Disse ovenstående udtalelser stammer ikke fra mig, men er vel et produkt af din egen fantasier, eller måske en andens, som du desperat forsøger at tillægge mig. Det kan ikke være svært at forstå at alle landes atomvåbenproduktion er kritisable - ikke sandt?

Der er ikke nogen forbindelser mellem valg af våben og styreform nej, men der er sammenhæng mellem styreform og transparent politik, og det er jo her dine religiøse grundholdning ganske forhindrer dig i at forstå logikken:

At også Iran naturligvis ikke kan slippe uden om international atomkontrol, uden mistanke for produktion af atomvåben.

Jeg er fristet til at spørge hvorfor du ikke flytter til Iran siden du elsker religiøse diktaturer så meget, men siden dit tastetur ikke er indstillet til dansk, bor du der måske allerede?

Det var godt og skidt. Endelig indså Hans Hansen fejlen i sit usammenhänge propagandaävl, men desvärre indförte han et nyt.

Selvfölgelig mistänker det internationale samfund ethvert land for at udvikle atomvåben, når de påbegynder deres atomenergiprogramer.
Så langt så godt. Og nu glimmer den desvärre for Hans Hansen.

Ifölge SAMTLIGE eksperter findes der ikke et eneste mindste pyttelille bevis for, at Iran udvikler andet end atomenergi til fredelige formål.

Desvärre Hans Hansen, Vi beklager, men Irans cvivilbefolkning skal altså ikke dö... Og hvis du virkelig var pacifist som du selvhävder, så var den historie heller ikke meget längere...

Men ak - du indförer blot nye bortforklarendeusammenhänge.

Hele ideen med "hemmelige" programmer er ..., ja at de holdes hemmelige, så det er fuldständigt ligegyldigt om samfundsordningen er det ene eller andet.
Ifölge Hans Hansen selvbestaltede logik for burhöns er der altså en sammenhäng mellem demokratierne i Indien, Pakistan og Israel's transparente politik og deres hemmelige atomvåbenprogrammer.

Ahem....

Der er ingen vej udenom Hans Hansen. Du kan fremstille alle de forkerte argumenter du vil - Ifölge eksperter er Irans atomenergiprogram fredeligt og fuldtud transparent.

Og Burhöne....

Tror du virelig jeg installerer svensk tastatur, hvis jeg boede i Iran?!

Nåh du er svensker, det forklarer jo meget, ok spøg til side, jeg har selv svenske aner.

Jeg anerkender intet af hvad du siger Kaarup, ikke et eneste ord. Du har i den grad forfalsket udtalelser, og opført dig på den mest religiøst tåbelige facon.

En ting er vi dog enige i; at krig er noget lort.

Kan du ikke bare acceptere at vi aldrig bliver enige før du fralægger dig denne opførsel.

Irans politik er og bliver genstand for kritik sålænge de opfører sig som de gør, ikke mindst overfor dem af befolkningen der kræver demokrati, og så må du gerne for min skyld gøre dig selv yderlige til grin.

Forudfattet fra ende til anden - jeg er ikke svensk, skönt der forekommer et par svenske kvinder på stamtavlen.
Og denne forudfattethed er måske i virkeligheden kernen i de fejl du begår når du forsöger at sammensätte logiske tankeräkker uden hykleri.

Irans (övrige) politik er ganske rigtig kritisabel, men hänger stadigväk IKKE sammen med forekomsten af hemmelige atomvåbenprogrammer som alle EKSPERTER siger ikke eksisterer.
Det er kun dig og de beviselige lögnhalse Obama, Brown, Sarkozy et al. som mener sådan.

Alle andre mener at internationale lov og regler bör gälde alle lande ligeligt og uden hykleri. Hvis du synes det er til grin, så er du velkommen. Du skal blot ikke forvente at du kan udgyde din krigspropaganda på Informations netavis som kan medförer hudredtusindvis af civil dödsfald uden at mindst een meddebatör reagerer.

Bush-doktrinen om mord på uskyldige og fabrikation af lögnehistorier er aldeles passé.

Okay - så prøver vi igen. Vi er enige i nødvendigheden at alle lande med atomanlæg nødvendigvis skal lade sig undersøge af internationale instanser.

Jo det hænger sammen at mistænke en nation for at dække over masseødelæggelsesvåben, såfremt de ikke vil lade sig undersøge.

Jeg er enig i at det viste sig at være forkert iht Irak hvor problematikken var mistanke om kemiske våben. Resultatet er beklageligt, og alt for mange uskyldige har måtte betale prisen, ikke mindst børn, også selvom disse tragedier har giver Irak en ny chance for at opbygge et samfund med større frihed end de havde før. Et resultat, der med noget god vilje kunne sammenlignes med tysklands sønderbombning, der idag har sikret vores fred på disse breddegrader på trods af rædslerne.

Man kan komme med mange teorier hvorfor iran ville hemmeligholde deres anlæg i Q'um, og hvor det først fornyeligt, ved hjælp fra Rusland, lykkedes at få en aftale i stand med iran.

Men jeg tror ikke at præstestyret er dumme, kun at deres strategi er forfejlet, og derfor finder jeg det ikke umuligt at de netop har ville skabe en konfrontation med vesten, ved at gentage samme strategi som Irak desværre gjorde, og som har kostet specielt USA enorme summer og tabt prestige.

Jeg mener naturligvis at alle lande skal indgå og overholde sådanne aftaler, og det er mit håb at man en dag kan enes om at afskaffe alle masseudryddelsvåben, og det er de fleste almindelige mennesker jo også enige i, men det kan ikke ske før alle lande indgår sådanne aftaler, og det sker sandsynligvis ikke før hele verden indfører demokratier, fordi sådanne krav først og fremmest kommer fra befolkningerne, ikke magthaverne.

Her adskillers diktaturer sig på væsentlige områder fra demokratier, på nær USA og israel, der begge er under indflydelse at stærke religiøse kræfter, og fra sekulære diktaturstater som Kina og Nordkorea.

Hvis du læser de indlæg jeg før har skrevet, vil du sikkert lægge mærke til at jeg ikke forsømmer at kritisere, ikke bare Iran, USA og israel, men samtlige lande, hvor der ikke er mulighed for befolkningerne at få at vide hvad magtstrukturerne laver.

Jeg har ikke tid til at redegøre for mine samlede holdninger nu, men eftersom denne tråds emne handler om Iran, er det derfor Iran der kritiseres, ikke fordi de nødvendigvis producere atomvåben, men fordi de skulle presses til at indgå aftalen.

Dermed siger jeg ikke at andre lande skal holdes fri fra kritik, men deres tur kommer når tråden handler om dem.

Der er et par faktuelle fejl i det du skriver men elelrs ser det okay ud, f.eks. glemmer du helt Condoleca Rice's bemärkning om en paddehattesky-formet hilsen fra Saddam Hussein, som jo må siges at väre en henvisning til atomvåbenteknologi.

Drudoer mener jeg ikke menneskeliv bör opgöres i ökonomi og prestige for rädselsregimet USA, skönt virkeligheden er det ofte er tilfäldet.
Desto vigtigere er det at vi handler på baggrund af kendsgerninger og separerer de ting fra som er irrelevante eller forkerte, såsom samfundsordning og påståede hemmeligheder.

Vi kan diskutere dumme prästestyrer i en anden tråd.

Der er mange ting jeg ikke har med, og det vil da være umuligt at nævne dem alle, også selvom jeg huskede dem.

Jeg er altid klar til at diskutere "dumme magthavere", ikke mindst har jeg haft temmeligt travlt med den aktuelle forsvarsbommert.

Jeg kritiserer som sagt alt mellem himmel og jord, nogle gange i utide.