Læsetid: 5 min.

Jantementaliteten hersker over den danske karakterskala

Vores nye karakterskala er et tilbageslag for de danske studerende, der ønsker at tage deres uddannelse i eksempelvis USA. Det er typisk dansk Jante-nedtoning af egne evner, som vil knuse mange danske drømme om studere på universiteter i USA
Debat
27. oktober 2009

Den nye karakterskala er snart ikke så ny mere, men formår i høj grad stadig at skabe problemer omkring sig. Det er fra mange forskellige sider blevet påpeget, at skalaen gør det meget svært at nuancere præstationer i det store midterfelt af danske studerende. I dette midterfelt er 13-skalaens middelkarakterer 7, 8, 9 blevet spredt godt ud, så der nu i 7-skalaen er nogle gevaldige hop mellem tallene: 4, 7 og 10. Får man tildelt et 'stort' 4-tal til en eksamen, vil det uundgåeligt medføre en noget bitter smag i munden, da konsekvenser ved gennemsnitsberegningen er rimelig barske ved et spring på tre point ned til næste karakter.

Derudover har overgangen til den nye skala også betydet, at nogle studerende er blevet straffet uforskyldt i oversættelsesbureaukratiet, mens andre er blevet ufortjent belønnet. Et snit på gammelt 9 bliver til 7 og et snit på gammelt 8 bliver ligeledes til 7 - det er vel ikke helt fair over for de, der kæmpede det ekstra for at komme op på 'den gode præstation lidt over middel' (det gamle 9-tals definition).

Mudret og forplumret

Dette opridser blot nogle af de problemer, skalaen har medført, men endnu mere væsentligt er, hvad den har betydet for - og hvorledes den har skadet - danske studerendes internationale muligheder - et aspekt der ellers var en stor del af begrundelsen for indførslen af en ny skala.

Målet var at levere en mere ligetil og retvisende måde at sammenligne danske karakterer med andre landes. Det skulle gøre det nemmere at udveksle studerende og arbejdskraft landene imellem, men udsynet mod verdenen var åbenbart begrænset til Europa/EU - en forsamling, der ofte har overordentlig svært ved at blive enige om ret meget, og som også i dette tilfælde endte op med et noget mudret og forplumret slutresultat. Mit arbejdsområde er USA, og der kan ikke herske tvivl om, at skalaen i denne kontekst er et enormt tilbageslag for de danske studerende, der ønsker at tage deres uddannelse på den anden side af dammen.

Gøre det ordentligt

Før jeg går videre, må jeg lige indskyde endnu en kritik af 7-skalaen: For hvorfor ikke bare kalde skalaen det samme som den ECTS-skala, den læner sig fuldstændigt op ad - det vil sige A, B, C - hvorfor opfinde en 7-skala, der slutter på 12, som jo uundgåeligt vil blive sammenlignet med 13-skalaen. Hvis man ønsker at lave noget nyt og øjeblikkeligt brugbart samt let forståeligt for den brede befolkning, hvorfor så ikke virkelig lave noget helt nyt? Man indbyder jo til misforståelser ved dette træk. En national og altfavnende karakterskala skal jo være umiddelbart brugbar for alle inklusiv selv den sløveste folkeskoleelev, og så er det måske ikke så hensigtsmæssigt udelukkende at betro denne arbejdsopgave til statistikere og andre akademikere, når succeskriteriet er, at slutresultatet hurtigt finder et folkeligt fodfæste. Det samme problem er tidligere opstået ved revision af kommaregler. Her har man også lavet regler, som måske kunne være gjort nemmere samt mere anvendelige og forståelige, hvis man havde taget folk uden de ultrafaglige skyklapper på med på råd.

Tilbage til USA-problematikken: ECTS-skalaens ABC-karakterer har jo de samme værdier som i USA, uden dog at dække over det samme, så når æbler og appelsiner skal sammenlignes, men man har valgt at kalde begge frugter for æbler, kan det vel ikke ligefrem kaldes brugbart eller på nogen måder gennemtænkt.

Når man nu alligevel var i gang med at reformere karakterskalaen, hvorfor så ikke gøre det ordentligt, og skele lidt ud over den fnidrede Bologna-proces og se på ikke-europæiske lande, som jo også skal kunne læse og forstå vores karakterer. I USA kredser de gode studerende om A/B+ karaktererne (amerikansk ABC-skala), mens vi har langt de fleste med et gennemsnit omkring C/7 (ECTS/7-skala), hvilket jo vil knuse mange danske drømme om at komme til universiteter i USA, da karaktererne jo simpelthen vil fremstå lavere end deres. Vi kan jo så påpege, at vores ABC ikke er det samme som deres ABC, og at vi har en 7-skala, der går til 12 til at supplere den, men det er vel i bedste fald tvivlsomt, om det afhjælper forvirringen.

En degradering

Dertil skal nævnes, at der endnu ikke er lavet en officiel sammenligning/oversættelse af den nye ECTS/7-skala og den amerikanske ABC-skala. USA-ansøgeren kan dermed ikke med sikkerhed dokumentere over for det amerikanske universitet, at han/hun er en god studerende. Desuden var den gamle skala jo også ganske anderledes i forhold til at 10, 11, 13 alle var de såkaldte 'udmærkede' karakterer - i den nye er 10 røget ud af det fine selskab, og er nu lig med B (næstbedste kategori) - i den gamle var middelkaraktererne 7, 8, 9 jo næste led, men de er nu decideret dårlige karakterer (4 og 7), og vil trække gennemsnittet kraftigt ned for de uheldige. Dette må siges at være helt urimeligt da 9-tallet i adskillige tilfælde har krævet en stor indsats at hive hjem i rigtig mange fag på danske universiteter. Min personlige USA-erfaring frister mig endog til at hævde, at karakteren 9 ofte sagtens har kunnet sidestilles med, hvad der gives som A i USA.

Vi har altså degraderet os selv i forhold til sammenligning med det land, der har 6 af de bedste 10 universiteter i verden. Det er vel en meget typisk dansk Jante-nedtoning af egne evner, men ydmyghed får ikke en ansøger optaget på Harvard, og prisen for springene mellem 4, 7, 10 er for bekostelige for den studerende, der er så uheldig at træde ved siden af i et enkelt fag. En amerikansk straight-A-studerende kunne tidligere sammenlignes med en dansker med et snit omkring 10 eller over, nu skal man jo have 11/12 stykker for at være på tilsvarende niveau.

Til sidst vil jeg blot understrege, at tilblivelsen af den nye skala har været et langt tungt træk for de involverede, og den ville uundgåeligt blevet mødt med megen kritik næsten uanset hvad. Jeg nærer ingen illusioner om, at den laves om eller modificeres i nogen nær fremtid. Dog bør sammenligningen med USA - og andre ikke-europæiske lande - være et aspekt, man tager med næste gang, det er tid til en revision.

Indtil da må 13-skalaens 10-tals modtagere indse - at selv om 10 stadig hedder 10 i den nye skala - så er de blevet degraderet fra en 'udmærket præstation' til en B-studerende.

Martin Ellermann er cand.mag. i Amerikanske Studier, Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørn Attermann

Enig, bortset fra din hentydning til statistikeres deltagelse i makværket. Adskillige fagstatistikere (dvs cand.scient'er i matematik-statistik o.l.) offentliggjorde højlydt deres modstand, se fx http://www.berlingske.dk/din-mening/en-bedre-dansk-karakterskala og http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2005/10/26/094641.htm.
Makværket skyldes netop, at man lod ikke-fagfolk bestemme, og at Bertel Hårderåde udelukkende lyttede til dem (og sig selv).

Med venlig hilsen
Jørn Attermann, biostatistiker, PhD

Anton Rasmussen

Martin Ellerman har ikke ret i at "Et snit på gammelt 9 bliver til 7 og et snit på gammelt 8 bliver ligeledes til 7..."

Oversættelse af gennemsnit sker efter en fastsat tabel, hvori man kan se at 9 bliver til 8,2 og 8 bliver til 6,0. Tabellen kan f.eks. ses på http://www.au.dk/optag/karakterskala.

Det er selvfølgelig korrekt at to personer, der på den gamle skala ville have modtaget udelukkende 9-taller henholdsvis 8-taller, med den nye skala vil modtage udelukkende 7-taller, og således begge ende med et snit på 7. Dette virker dog som en så usandsynlig situation, at den ikke er værd at overveje i praksis.

Hvorfor er man i øvrigt så "forhippet" på at kunne udregne et gennemsnit?

I min studietid var der fag, hvor man blot fik karaktererne "bestået/ikke bestået".

Men selv om alle fag havde tal-karakterer, så er mange fag så forskellige, at det ikke giver nogen som helst mening at udregne et gennemsnit.

Hvad er f.eks. gennemsnittet af 5 æbler, 20 pærer og 8 bananer?

Lars Peter Simonsen

Janteloven hersker i Danmark, især efter 2001: "Vi har ikke brug for eksperter og specialister!"
(Fornodentlig inspireret af Olsen-banden i Jylland, hvor Karl Stegger spørger, let hånligt, trioen om de er en slags eksperter og specialister fra København!)

Per Erik Rønne

Det havde været langt bedre om man havde bibeholdt den gamle 13-skala, blot med 11 og 13 slået sammen til 12, 9 og 10 til 10 og 00 og 03 slået sammen til 2.

Det er lettere at forholde sig til tal end til bogstaver, og sammenligningen med den gamle 13-skala havde også været lettere. Men en del af formålet med den nye skala var naturligvis også at man dermed lettere kunne skjule det voldsomme niveaufald som følge af gymnasiereformens læggen vægt på det uvæsentlige og ligegyldige.

Det er helt korrekt, at 7-skalaen er behæftet med en del problemer, hvor det største er fortolkningen af "gennemsnittet" som ikke i matematisk forstand er en middelværdi, hvilket betyder, at "gennemsnittet" principielt er ufortolkeligt; desværre led 13-skalaen af samme systematiske fortolkningsproblem.

Når dette er sagt: Skribenten roder sig ud i forskellige misforståelser, bl.a. vedr. omregning af karakterer, som nok desværre har den effekt, at de ansvarlige for skalaen sover relativt roligt om natten.

Den nye karakterskala er vil bare et typisk Berthel Bims produkt. Uforståligt, unødvendigt og ubrugligt.

Igennem mine 3 år, hvor vi var de første der skulle bedømmes var der i gennem alle 3 år forvirring fra lærerene omkring karaktererne. Samt at lærerene i visse fag nægtede at give een en absolut karakter, så man fik 4-7 og 10-12 ved nogle afleveringer. Helt til i 3.g(3 år med skalaen) virkede det MEGET forvirrende og amatøragtigt.

@ Anton Rasmussen og Steen Just: Jeg tror muligvis det er jer der har misforstået noget. Artiklen nævner jo netop at nogle bliver 'straffet uforskyldt i oversættelsesbureaukratiet. Et snit på gammelt 9 bliver til 7 og et snit på gammelt 8 bliver ligeledes til 7': Dette har jeg set flere eksempler på for studerende der har påbegyndt en uddannelse hvor de f.eks har fået 5 ud af i alt 10 karakterer på hele uddannelsen fra 13-skalaen hvorefter 7-skalaen så trådte i kraft. Hvis de 5 karakterer alle er 9 eller 7 vil de - ganske rigtigt få lov at stå nævnt på eksamensbeviset som både 9, 7 (13-skala) OG 7, 4 (7-skala) men gennemsnittet kan så kun regnes ud via 7-skalan - dermed bliver et snit på 9 (med 5 9-taller) fra den gl. skala jo til 7 - hvortil man skal lægge de sidste 5 karakterer som kun er givet efter 7-skalaen. Jeg kender flere som er blevet frarøvet deres 9-tals præstationer pga. det!

@Louisa H.

Du har vist misforstået mit indlæg! Pointen er, at det er ærgerligt, at en fuldkommen berettiget kritik af 7-skalaen er behæftet med fejl. Dernæst ærgrer jeg mig over, at den væsentligste fejl ved skalaen, at der beregnes et gennemsnit, som i aritmetisk forstand ikke er en middelværdi og derfor egentlig umuligt at fortolke, ikke nævnes i artiklen.

Hvis nogle af debattørerne erinteresserede i at studere det problem, jeg har omtalt, kan jeg anbefale Statistiketik, samfundslitteratur 2000, s. 52-59, hvor bl.a. 13-skalaen benyttes som eksempel. For 12-skalaens vedkommende er der de samme problemer, samt et yuderligere: Karaktererne er defineret som absolutte, hvilket gør det yderligere absurd at beregne et "gennemsnit", forstået som middelværdi. Glemte jeg forfatteren? C'est moi, sagde hunden.