Kommentar

Kloge hoveder frarøves kreative hjerner

Hvem bliver den næste danske nobelpris-modtager? Hvilket efternavn skal fortsætte remsen Finsen, Bohr, Skou ... ? Et frækt bud kunne være: Ingen
Debat
22. oktober 2009

Danske forskerspirer er over en årrække blevet presset så meget ned i et normaliseret forskerforløb, at der ikke er plads til at følge sin intuition, følge den forskermæssige undren, der fik Finsen til at forsøge sig med lys i sygdomsbehandling, Bohr til at fremsætte postulater og Skou til at kigge nysgerrigt på et enzym i en cellemembran. Sagen er nemlig den, at ph.d.-studerende i dag har fået pålagt så skrappe krav til færdiggørelsestid, evalueringer, kursusdeltagelse og undervisning, at vi risikerer, at de satser på de små, forudsigelige projekter. Ikke på de skæve, kreative og nyskabende projekter med plads til uforudsigelighed. Det kommer der ikke forskning på internationalt niveau ud af.

Forskning på internationalt niveau var ellers formålet med den treårige ph.d.-uddannelse, der blev indført i 80'erne som erstatning for licentiat-graden. Begrundelsen var genkendelighed i udlandet, hvor man allerede brugte betegnelsen. Siden er der kommet stadigt større fokus på forskeruddannelse og forskerrekruttering, og hvor universiteterne ved årtusindskiftet indskrev ca. 1.000 studerende på en ph.d.-uddannelse om året, indskrives i dag det dobbelte.

Tiden er der ikke

Da der i sin tid blev satset på ph.d.-uddannelsen, var det bl.a. fordi, der blandt aftagerne var et ønske om at få sikkerhed for, at de unge forskere nu også havde de forventede færdigheder med i bagagen. På universiteterne var der samtidig en erkendelse af, at det også var deres opgave at komme aftagerne i møde og ruste de unge forskere til et forskningsforløb i f.eks. industrien.

Med et formaliseret forskeruddannelsesforløb under vejledning sikrede man større ensartethed og dermed større forudsigelighed i forhold til, hvad man kunne forvente, når man valgte at ansætte forskere fra universitetsmiljøet. Forskerstanden som helhed blev samtidigt styrket ved, at man sikrede den enkelte forsker adgang til basale og fundamentale færdigheder. Spørgsmålet er blot, om uddannelsen også fortsat vil leve op til hensigten.

Ph.d.-uddannelsen består af fem elementer: forskningsarbejde under vejledning, ph.d.-kurser svarende til et halvt årsværk, udlandsophold, undervisning og en ph.d.-afhandling. Derudover er der ph.d.-plan og halvårs-evalueringer, ansøgninger om penge til rejser eller særligt udstyr, offentliggørelseskrav og endelig et forhåbentligt vellykket forsvar af ph.d.-afhandlingen. Megen tid til eksperimenter er der ikke.

Presset er konstant

Vi har nogle fantastisk dygtige studerende, der til tider trodser tyngdeloven og alligevel når det hele, men fortsætter skruen med at stramme, ender vi snart i en situation, hvor det først og fremmest kommer til at handle om at nå alle uddannelsens mere eller mindre arbitrære delelementer og blive færdig inden for den berammede tid.

Som det er nu, er Danmark med til at sætte det internationale niveau. Danske forskere er på mange områder toneangivende. Inden for sundhedsvidenskab, som er det område, jeg har erfaring fra, oplever vi stor stolthed over resultater og rankings, men også et aldrig vigende pres for fortsat at levere forskning i topklasse. Uden forskning på internationalt niveau kan vi ikke tilbyde de danske borgere den allerbedste behandling, og så vil vi måske se en stigning i antallet af danske patienter, der søger til Sverige, Tyskland eller Kina for at få behandling.

Plads til provokation

På den ene side oppebærer vi altså en forestilling om det klassiske forskningsbegreb, der indebærer fordybelse, originalitet og selvstændighed. På den anden side gennemtrumfer vi et uddannelsesbegreb, der indebærer kendt viden og sætter grænser. Det er et adfærdsregulerende uddannelsesbegreb, der ikke kan forenes med forskning, som i sin natur er uforudsigelig. Det, der først ryger, er selvstændigheden, og de ph.d.-studerende risikerer at blive først og fremmest assistenter for deres vejleder.

De bedste forskere er stadig dem, der sprænger begrænsningerne - som Finsen, Bohr og Skou gjorde det. Den kreative proces fremmes ikke ved at lægge alt for faste spor ud for de ph.d.-studerende. Vi risikerer blot at underminere de gode intentioner, vi havde med uddannelsen. Rammerne skal være der, og inden for de rammer skal der være plads til dialog, og til at man provokeres på sine forudfattede meninger om tingenes rette sammenhæng.

Lise Wogensen Bach er lektor og læge samt vice-ph.d.-skoleleder, Ph.d.-skolen i Sundheds-videnskab, Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet ved Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Travis Malmzon

Så længe du venter på anerkendelse fra en fodrende hånd når du alligevel ingenting.

Gør dig fri !!!

"Desværre, blev det som vi forventede," sagde den nysgerrige professor.

Fejl, og tilfældigheder, kræver et åbent sind, og trangen til frihed.

Der er ikke tid til eksperimenter på de danske pølsefabrikker. http://www.information.dk/207833
Det er svært for mig at se hvad al denne statistiske befordrende kontrol skal engagere blandt de studerende.
For basale færdigheder som udtrykt i statistik er jo sjældent ensbetydende med noget et egentligt 'talent'. Det kan i sidste ende alene lade sig komme til udtryk som forfængeligt underholdning.

Karsten Johansen

Det er vel ingen tvil om at samtlige mediesladderklassens medlemmer kloden over minst har fortjent Nobels freds- og litteraturpriser daglig for sin utrettelige innsats til papirs ødeleggelse og kakafonienes utbredelse.

"Aldri har så mange gjort så ufattelig lite på en så utrolig stupid måte for noe så likegyldig" som Churchill uttalte da han hørte om dette.

Karsten Johansen

Eller som det heter i en kjent norsk munter vise:

"Og med hodet under armen
og armen i bind
vender jeg rolig
det annet kinn..."

Vi må ikke glemme den negative evolution - at danskere der får selv en beskeden success, straks rejser til USA og får sit afkom der. Dette har stået på gennem det meste af 1900-tallet.

Dette afkom flytter normalt ikke tilbage til Danmark.

Når stort set alle nye danske investeringer i F&U de seneste 6 måneder er gået til udlandet, skyldes det positiv feedback fra virksomheder som begyndte at investere udenlands for flere år siden. En radikal ændring pressen endnu ikke har opdaget !!

Det er ikke fordi kinesiske universiteter er bedre end danske, men fordi de har et bedre råmateriale blandt eleverne. Hvis en dansk student er den bedste udvalgt i en population på 100, er den kinesiske udvalgt af en population på 5.000-10.000.

Kort sagt - danskeren er et talentløst men overtrænet menneske, der hurtigt vil brænde ud.
Selv hvis vi gik ned i løn, kunne vi ikke konkurrere.

Kineseren har stort medfødt talent, og dermed en masse fremtidsperspektiv.

Denne mekanisme kendes også fra OL. Når store lande får flere medaljer skyldes det ikke bedre træningsfaciliteter men større talentmasse.

Den negative evolution har stået på så længe, at skal danske universiteter kunne konkurrere, skal ikke blot lærere men også elever importeres udefra.

Hvorfor så lægge det i Danmark ?

Vi har talt om konkurrence i årevis uden nogensinde at prøve det.

Nu er låget gået af kuvøsen !

Ja! Når barbershopper udflages er det for sent at nationalisere…

@Gorm Petersen

Det var da godt nok noget af en oldnordisk synsmåde du fremlægger: Den danske almue kan sku da være ( og vi ER det ) bedøvende ligeglade med om det er danske kapitalister eller islandske kapitalister der vinder frem i den markedsøkonomiske kappestrid, vore modstandere er ikke almue-erne i andre lande men er kapitalisterne - uanset i hvilket land de befinder sig.

P.S: og især de islandske kapitalister har da p.t. godt nok fortjent nogle hak i tuden.

Kim Gram
Er du formuende?

Bernhard Dragsbjerg

Den største teoretiske immunolog nogensinde modtog nobelprisen i medicin i 80érne for sit gennembrydende arbejde. Han var faktisk dansker.

Han hed Niels Jerne. Han blev født i 1911 og er derfor netop IKKE et produkt af den negative evolution der foregik op igennem 1900-tallet.

Før denne (at man rejste til USA blot man kunne vrikke med ørerne på en speciel måde) var den danske talentmasse på højde med alle andres.

En storby som Jakarta har 2 gange Danmarks befolkning - Mexico city har 4 gange, og Tokyo har ca. 6 gange så mange indbyggere som Danmark.

At en i forvejen meget lille population udsættes for negativ evolution i ca. 100 år må få konsekvenser.

Måske kan vi fremover leve af, at være forsøgskaniner for ny medicin ?

@Gorm Petersen

Du fortsætter med besynderligheder omkring elite og rekrutteringsvanskeligheder-

I Island er den slags problemer jo ikke ligefrem mindre end her i landet - og Island var jo ( indtil finanskrisen ) jo da nærmest neoliberalisternes
ofte brugte mønsereksempel.

I øvrigt er al den snak om elite (i neoliberalistiske konkurrencesammenhænge ) klart vrøvl - de indianerstammer der kun består af høvdinge ( m/k ),
bukker ret hurtigt under i kappestridene mod de andre indianerstammer.
-----
P.S.:

At ændre et lands styreform fra monarki til folkestyre ( republik ), er ikke -
(Som eksemplet med finanskrisens omfang på Island viser) - en TILSTRÆKKELIG løsning på de elendigheder vi mennesker udsættes for.

Til KG:

I første verdenskrig gik engelske overklassesønner, som havde fået alverdens træning i fægtning, skydning o.s.v. i krig mod bondeknolde. De klarede sig urimeligt dårligt på slagmarken - det var ikke deres indsats der afgjorde krigen.

Et lille rekrutteringsmateriale kan med god træning (at være født med en sølvske i munden) bringes i den bedst mulige startposition - men udviklingspotentialet på længere sigt er ikke meget bevendt. De er ikke interessante som langsigtede investeringsobjekter.

Det er denne erkendelse, der får al satsning på forskning og udvikling til at søge mod universiteter med stort rekrutteringsgrundlag.

Neoliberalisme er bare noget pjat. Der er jo ingen der går ind for det, når krigslykken vender, og man selv er på skideren.

Brug ikke een eneste hjernecelle på CEPOS o lign - det er spild af kostbar protein.

@Bill Atkins

"Kim Gram
Er du formuende?"

-----------

Næh ! Det var en del en mere almen indvending - jeg har hørt om at at nogle af de forholdvist mindre fisk indenfor spekulationskapitalismen der led store tab er mødt op i privaten hos de noget større fisk ( som gik nogenlunde fri ) medbringende tæskehold.

Lidt til emnet om elite og kløgt:
I det hele taget det: At kapitalisterne endnu er lykkedes ud i at opretholde et hyggenyggesamfund
hvor kapitalisterne kan leve udenfor guarded communities - er et tegn på at almuen måske alligevel ikke har så mange brikker at flytte med - at Gorm Petersen måske alligevel har ret.

@Gorm Petersen

Cepos - markedsmekanismens domme - skolernes udvælgelser og bortvælgelser osv. osv.
du har der ret - det ER elendighed!

--
(fra en anden tråd:)

Det er rimeligt alarmerende: For det er - for at sige det mildt - ikke ligefrem et tegn på de unges kløgt hvis de vedvarende finder sig i undervisningssystemets svælgen i karakterer og eksaminer - i stedet for at de unge forener sig og
( som sådanne - som enhed ) overtager undervisningsystemet og samfundet's styring.

Kim du skriver:
Den danske almue kan sku da være ( og vi ER det ) bedøvende ligeglade med om det er danske kapitalister eller islandske kapitalister der vinder frem i den markedsøkonomiske kappestrid

Almuen kan ikke være ligeglade med om vi beholder vores arbejdspladser her i landet - det er derfor jeg forsøger at genkalde det fortrængte begreb NATIONALISERINGER...

Nationaliseringer giver mere smør på brødet end bøllebank...

Til LWB
Hvad er det for en remse med tre nobelpristagere?
Mig bekendt har der været (i hvert fald) 13 danske nobelpristagere.
Og i øvrigt er en nobelpris vel ikke nødvendig for dokumentation af hverken klogskab eller kreativitet - eller for den sags skyld betydningsfuldhed...
Undskyld mig, men jeg synes, at du forplumrer dit budskab med en skidt indpakning.

Bente Simonsen

Undskyld, jeg afbryder, men er det ikke sådan, at de fleste store nobelprisbelønnede gennembrud i forskningen er gjort af en tilfældighed, - pencillin fx. eller ved at stjæle andres ideer? Men det måske det, man kalder kreativ forskning?

Jeg vil foreslå et emne til en fremtidig nobelpris i medicin: Opfind en vaccine mod herpes virus (typ 2) og opdag, at man har løst gåden om migræne samtidig.

Mads Stenbjerre

Undskyld, at jeg vender tilbage til emnet :)

Jeg har selv en Ph.D. fra USA - men kender ike meget til de danske universitetsmiljøer.

Det uddannelsesforløb som LWB ridser op minder i store træk om den amerikanske model, men der mangler en meget vigtig ingrediens: Deltagelse i vejleders eller andres forskningsprojekter.

Filosofien i det amerikanske Ph.D. forløb (som jeg kender det) er dels at man bliver trænet som forsker OG dels bliver sendt på vej på sin forsker-karriere. Der er ingen, der forventer groundbreaking science fra en Ph.D. afhandling.

Undervejs i det amerikanske Ph.D. forløb når man at deltage i et antal forskningsprojekter (for mit vedkommende måske 15 over fire år), hvor man får udvidet ansvar som man går frem - fra almindelig assistent til medudvilkler af design, procedurer, etc.

Derved lærer man hele forsker-processen på nærmeste hånd, men endnu vigtigere, man får en tilknytning til en (eller flere) forskningsmiljøer, som man så kan arbejde videre med (om man ønsker) i sit videre akademiske virke.

Det er vigtigt at forstå, at 90% af akademisk forskning ikke er revolutionerende nye ideer, men små nuanceringer og verfikationer.

En typisk forskers arbejde er et program, eller en evolution, hvor man hele tiden tager udgangspunkt i det forrige (egne eller andres) og skubber grænserne for vores viden med 1 cm her, 2 cm der, etc.

En sjælden gang i mellem kommer så de ideer som får Nobel-priser, men det er altså ikke rimeligt at forvente at en Ph.D. studerende skal levere Nobelpris-værdige ideer under sit studieforløb.

Jeg kan derfor ikke rigtigt acceptere argumentet at den danske kreativitet dræbes af en mere standardiseret Ph.D. uddannelse.

For mig at se, igen med det caveat, at jeg ikke er så bekendt med det danske universitetsmiljø, virker problemet snarere at være, at der på mange institutter mangler aktive forskermiljøer, som den Ph.D. studerende kan involveres oplæres i (såvel metodisk som substantielt) og en tradition for at samarbejde på forskningsprojekter.

Det kunne være interessant at høre om dette lyder korrekt fra nogen som selv har oplevet det herhjemme.

Til Mads Stenbjerre

Det, du fortæller om det amerikanske Ph.D.-forløb, minder mig om kandidatkravene på naturvidenskab i DK og det dertil svarende forløb i min studietid ;-)

I øvrigt undrer det mig, at folk er så fokuseret på sammenligningen af Nobelprismodtagere med folk, der ikke har modtaget prisen.
Det er altså ikke det eneste saliggørende. Eksempelvis er der inden for naturvidenskab et hav af banebrydende forskere, der aldrig har fået Nobelprisen, selv om deres forskning har gjort dem lige så berettiget til det som prismodtagerne.

Isabella Stokkebro

Gorm Petersen>

"Det er ikke fordi kinesiske universiteter er bedre end danske, men fordi de har et bedre råmateriale blandt eleverne".

Det var da lidt af et postulat!