Kommentar

Lærerens rolle er ikke at være politi

Uddannelsesvejlederne i København har for nylig fundet ud af, at der er ved at blive skabt en større udfordring med unge indvandrere, som bliver mere og mere 'radikaliserede'
Debat
15. oktober 2009
Et pilotprojekt med en telefonrådgivning, hvor bl.a. lærere kan hente vejledning i at bremse de unge i en potentielt radikaliseret løbebane? Dårlig idé, mener Jens Bohlbro.

Et pilotprojekt med en telefonrådgivning, hvor bl.a. lærere kan hente vejledning i at bremse de unge i en potentielt radikaliseret løbebane? Dårlig idé, mener Jens Bohlbro.

Uddannelsesvejlederne i København har for nylig fundet ud af, at der er ved at blive skabt en større udfordring med unge indvandrere, som bliver mere og mere 'radikaliserede'. Alene definitionen på udfordringen får mig til at ryste lidt:

» ... første del af et pilotprojekt med en telefonrådgivning, hvor bl.a. lærere og pædagoger kan hente vejledning i at bremse de unge i en potentielt radikaliseret løbebane ...«

Siden hvornår er det blevet en negativ ting, at unge går i nye retninger, og hvorfor skal vi stoppe/bremse dem i det?

Jeg forstår såmænd udmærket godt BIF-borgmester Jacob Hougaards bevæggrunde og tanker med disse nye tiltag, men politikerne bliver altså nødt til at være mere skarpe omkring, hvad de helt præcis vil have af lærerne. Hvornår kan en lærer vide om et barns intentioner? Og skal jeg som lærer i København til at lære arabisk for at forstå indvandrerdrengene nu?

Rollen forandres

Jeg vil gerne sige, at det klart giver god mening at sætte ind mod unge knægte, som på den ene eller anden måde er på vej ind i ekstremistiske grupper, og forslaget om, at lærerne kan være med til at finde de mulige unge, der er på vej, er også en god ide. Men når Københavns kommune begynder at give lærerne nye arbejdsopgaver og retningslinjer, så må der uomtvisteligt også gå noget tabt af undervisningen (enten kvaliteten eller kvantiteten), og hvor ender vi så?

Lærernes rolle i dag er stor og udfordrende nok, og vi bør begynde med at give dem og pædagogerne den respekt, de fortjener, for det arbejde, de gør, i stedet for at give dem flere arbejdsopgaver og forandre deres rolle over for børnene til at blive opsyns-/politifolk.

Jeg håber derfor, at Jacob Hougaard vil ændre indsatsen over for de unge, som er på vej mod kriminelle afveje, til, at lærerne kan give de rette myndigheder besked herom, for så derefter at koncentrere sig om at forebygge flere af den type unge gennem lærerens rolle og mål: at lære børn om åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Så kan de sociale myndigheder og politiet tage over og gøre det, de er bedst til.

Lærere og pædagoger skal have frihed til at undervise og udvikle vores kommende samfundsborgere, ikke bebyrdes med flere regler og arbejdsopgaver.

Jens Bohlbro er spidskandidat for Borgerligt Centrum, København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du mener vist at lærerne skal indoktrinere børnene til at indse Partiets ufejlbarlighed .
Personligt synes jeg bare Danmark skal holde kæft om "ekstremisme" . Vi har en regering der sidder på et højre-ekstremistisk partis nåde, en regering der på kriminel og ekstremistisk vis har løjet nationen ind i den mest ekstremistiske handling der findes, nemlig angrebskrig, og så kalder vi dem der ikke bare vil sidde stile og finde sig i det for "ekstremister" ?
Eller det er måske ikke ekstremistisk at lade en halv million Irakiske børn dø af fejl-ernæring og mangel på basal medicin ?

Inger Sundsvald

”Jens Bohlbro er spidskandidat for Borgerligt Centrum, København”

Nå, og hvad er så det for noget? Hvor hører ”Borgerligt Centrum” til?

Måske får man en fornemmelse:

”Jeg håber derfor, at Jacob Hougaard vil ændre indsatsen over for de unge, som er på vej mod kriminelle afveje, til, at lærerne kan give de rette myndigheder besked herom”.

”politikerne bliver altså nødt til at være mere skarpe omkring, hvad de helt præcis vil have af lærerne”.

Nå da!

Det er ikke småting man hører om hvad lærerne skal og vil gøre, hvis bare de får præcis besked derom. Sidst har jeg hørt ønsker om at lærerne skal holde frokost sammen med ungerne og lære dem bordskik, samt stå til rådighed hele døgnet for forældrenes klager. Nu skal de også finde ud af hvem der er potentielle ekstremister og radikaliserede.

Intet under at de unge lærere går ned med stress og melder pas allerede som 28-årige, med førtidspension til følge.

@Peter Jensen: Jeg ved ikke hvilket parti du mener, da jeg ikke på noget tidspunkt taler noget parti?

@Inger: først vil jeg da gerne sige, at hvis du ikke har hørt om Borgerligt Centrum før, vil jeg opfordrer dig til at gå forbi www.borgerligtcentrum.com eller www.bc-kbh.dk
Jeg synes du skal læse teksten igen, jeg ønsker netop ikke at lærer skal arbejde mere eller anderledes, men at de netop skal gøre lige præcis det de er uddannet til. Når jeg skriver at lærerne skal ringe til myndighederne er det for at lægge ansvaret over til de rette personer - sociale myndigheder og polii, og lade lærerne passe deres job. Så Inger vi er helt enige, politikere skal holde sig fra at bestemme havd lærerne skal lave, og det er det jeg kæmper for!