Læserbrev

Læserbreve

20. oktober 2009

Nedbøjet minister

Kim Øllgaard, Varde

Tak til Sara Galbiati for billedet af pressemødet i Integrationsministeriet - og til Information for at bringe det (17. oktober). Ikke siden billedet fra Vietnamkrigen af den lille nøgne, grædende pige på vejen har et pressebillede vel opsummeret en situation så præcist.

Vi ser en træt og nedbøjet minister, der godt ved, at hun har svigtet alle sine tidligere idealer, flankeret af to selvsikre DF'ere - de reelle magthavere i DK. Man får nærmest minderlser om de propagandabilleder, man har set fra DenKolde Krigs dage, når russerne havde fanget en spion og præsenterede ham for offentligheden.

Syge mennesker dør da tidligere

Bjarne Gårdsvoll, København V

En ny undersøgelse viser, at mennesker som venter længst med at trækker sig fra arbejdslivet, bliver ældst. Med andre ord: Arbejde og aktivitet er årsagen til et langt liv.

Men er det ikke en forhastet konklusion? Årsagen kunne jo også være, at erhvervsaktive med et dårligt helbred trækker sig, fordi de har svært ved at klare ræset. Eller lettere kan udholde smerter og skavanker, når de kvitter jobbet. En ansat, som har stort sygefravær, er også tilbøjelig til at blive fyret først ved indskrænkninger. Det er vel bare naturligt, at folk med et dårligt helbred dør tidligt. Det er heller ikke givet, at pensionister er mindre aktive end erhvervsaktive. I vore dage har alt for mange et stillesiddende arbejde.

Nej til aktiv dødshjælp, ja til bedre smertelindring

Karsten Skawbo-Jensen, K, kandidat til Region Hovedstaden

Helge Adam Møller vil tillade aktiv dødshjælp, men vi kan som samfund ikke overskue konsekvenserne af at bede nogen tage andres liv. Måske vil meget syge mennesker, der er afhængige af hjælp i døgndrift, føle et pres for at afslutte livet. En lovændring vil forvirre lægebegrebet og give utryghed. En læge skal i dag redde liv og/eller lindre smerte, dét står fast, men bliver aktiv dødshjælp en mulighed, er det mere flimrende, hvem lægen er. Livets cirkel kan ende i fortvivlelse, men på vej mod afslutningen har alle de, der ikke skal dø, mulighed for at vise den syge omsorg, så alle kan vokse, selv om det er hårdt vokseværk.

Det gør indtryk, når uhelbredeligt syge stærkt vil dø. Et klart nej til aktiv dødshjælp må i al fairness betyde et klart ja til bedre forhold; bedre lindrende behandling, flere palliative team så mennesker kan dø med værdighed i hjemmet, yderligere hospicepladser, brug af passiv dødshjælp osv. Måske er Lægemiddelstyrelsen for restriktiv i forhold til generelle tilskud til nye typer smertelindring. En del kræftpatienter er smertedækket via morfinplaster og -tabletter, men gennembrudssmerter, som kan jage gennem kroppen, får de ikke altid hjælp til at dulme.

Hvor blev Tyrkiet af?

Margrete Auken, MEP, SF

Tyrkiet er nok det EU-ansøgerland, der er længst fra optagelse. Der er stadig store problemer med f.eks. ytringsfriheden, men værst er det dog, at et par statsledere - for at tækkes højrefløjen - prøver at smide Tyrkiet helt af vognen - trods EU's klare tilsagn om optagelse, hvis betingelserne opfyldes.

Heldigvis er tyrkerne blevet ved forhandlingsbordet.

Nu har Olli Rehn, EU's udvidelseskommissær, fremlagt 'fremskridtsrapporterne' for EUs kandidatlande. Tyrkiet er besværlig. Der er dog sket fremskridt siden sidste rapport: Tyrkiet har arbejdet på relationen til sit kurdiske mindretal og ikke mindst på sit historisk dårlige forhold til Armenien: en aftale er underskrevet, og forleden mødtes de to lande i venskabelig fodboldkamp.

Tyrkiet er dertil vigtig for fremtidens EU. Landets økonomi er trods krisen bedre, end mange nuværende EU-medlemslande var på optagelsestidspunktet. Landet har en ung befolkning, som det aldrende EU snart får hårdt brug for som arbejdskraft. Dertil vil Tyrkiet europæisk-demokratiske islam gavne vores egne muslimer. Sidst og måske vigtigst: Tyrkiet kan blive en sikkerhedsbro til vore mellemøstlige naboer. Hverken Tyrkiet eller EU må opgive håbet.

Sult i verden

Ulla Jessing, Virum

FN har rettet appel til verden om at producere flere fødevarer, fordi en milliard mennesker i verden sulter, og det er 100 millioner flere end sidste år! Alene i Afrika er det 265 millioner mennesker, som går sultne i seng. Når man læser det hiobsbudskab, har man også de billeder for øje af vrede danske landsmænd, som destruerer deres store kartoffelhøst og spilder mælken på marken, fordi prisen for deres produkter ikke tilfredsstiller dem. At de også får store pengesummer fra EU, er ikke godt nok for dem. Deres grådighed kender ingen grænser. De skulle straffes for ødelæggelse af fødevarer, som de, der sulter, har brug for. Danske landmænd skulle hellere rette deres vrede mod mellemhandleren,mod Arla, som har ødelagt andelstanken. Andelsbevægelsen har engang bragt Danmark foran i landbrugsproduktionen i Europa. Andelsbevægelsen med husmændene i spidsen skabte velstand på landet.Man skulle måske genoplive andelsbevægelsen, som har været godt eksempel for udvikling af landbruget i mange europæiske lande, før storkapitalen har overtaget landbrugsprodukter, som hele verden har brug for?

Et mere de-mokratisk EU

Dan Jørgensen, MEP, S

Med det irske ja til Lissabon-traktaten ser det ud til, at unionen nu endelig kan få en tiltrængt demokratisering. Med det nye regelsæt får det eneste folkevalgte organ i EU - nemlig EU-Parlamentet - markant mere magt. Dertil kommer, at også de nationale parlamenter får mere indflydelse på de beslutninger, der træffes i Bruxelles. Alt i alt bevæger vi os mod et mere demokratisk samarbejde.

Ja-siden gik til makronerne

Af Erik Boel og Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsen

Lave Brock fra Folkebevægelsen mod EU efterlyser belæg for, hvilke løgnagtige påstande Nej-siden bragte til torvs under folkeafstemningen om Lissabon-traktaten i Irland (Information 16. oktober). Pudsigt i betragtning af, at netop Folkebevægelsen har en særskilt spidskompetence, når det gælder skræmmekampagner. I virkeligheden er det såre simpelt: I såvel Irland som Danmark fokuserer nej-siden på de sager, der intet har med sagen at gøre.

Et godt eksempel fra den irske kampagne er beskyldningen om, at Irland vil blive tvunget til at indføre abort. En sand klassiker i irsk EU-politik, faktum er imidlertid, at EU ikke kunne drømme om at blande sig i abortpolitikken. Et andet argument har været, at Lissabon-traktaten skulle medføre, at 'Irish boys' vil blive sendt til Irak under britisk kommando. En tredje 'sællert' var, at EU vil gennemtvinge en mindsteløn på 1,84 euro i Irland.

Forskellen fra tidligere kampagner er, at JA-siden denne gang har været forberedt på, hvilke beskyldninger der ville komme under kampagnen, og derfor gået mere til makronerne end tidligere. Vi kan forsikre Lave Brock og hans venner i de sørgelige rester af nej-bevægelserne, at det også vil være tilfældet i Danmark, når vi får den næste EU-folkeafstemning.

Gratis lokaler og biler i kommunerne

Torben Pind, København Ø

I artiklen om valg af hjemmehjælp(Information 14. oktober) klager viceborgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune over, at man oven i prisen på en times offentlig hjemmehjælp skal lægge udgifter til lokaler, biler og administration. Det er nemlig gratis i kommunerne, siger han.

Som privat erhvervsdrivende vil jeg bede avisen om at vejlede i, hvordan man kan opnå en sådan vidunderlig situation, for det vil utvivlsomt kunne forbedre hele det danske ervervslivs konkurrenceevne, hvis denne viden kunne blive udbredt til alle i Danmark.

Men der er jo desværre blot endnu et af mange eksempler på, at man i den offentlige administration ikke har det fjerneste begreb om de reelle omkostninger for de services, som man producerer. Og desværre lykkes det jo i vidt omfang at få borgerne til at tro, at offentlige ydelser er gratis.

Tænk, hvis vi havde et ...

Tina Månsson Hansen, Kongens Lyngby

Dalai Lama er vild med ideen, Costa Rica og to andre lande har det, organisationer i 29 lande arbejder for at få det. Desmund Tutu spørger, hvorfor vi ikke allerede har det: et Fredsministerium!

Et sted, hvor fred og konfliktløsning bliver sat øverst på dagsordenen.

Tænk, hvis Lars løkke Rasmussen havde et bredt panel af de største kapaciteter indenfor fredsforskning og konfliktanalyse at trække på, når han skulle tage stilling til svære spørgsmål a la: 'Skal vi gå i krig i Irak?'

Jeg går ikke ud fra, at det er sidste gang, at et spørgsmål af den kaliber vil lande på en dansk statsministers bord.

Tidligere havde vi et Krigsministerium. Nu har vi et Forsvarsministerium. Lad os nu få detFredsministerium!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu