Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
29. oktober 2009

Klassisk i Information

A. Emborg, Silkeborg

Tak til Birgitte Bruun for Påtalen 24. oktober angående Camilla Marie Dahlgreens (CMD) anmeldelse af Barenboim-koncert. I samme avis har vi endnu et eksempel fyldt med dumsmarte, irrelevante detaljer. Alene overskriften »Det rene dirigentfitness«. CMD er tilsyneladende nok så optaget af den kvindelige dirigent som af musikken (»... den nødvendige orangutang-benstilling, der skal til for at være stærk nok i overkroppen får ens kønsfiksering til at fordufte« - og fortsættelsen er ikke mindre pinlig).

Det lovede godt da Information fik to musikskribenter til at varetage det klassiske område - men når nu hver eneste af Valdemar Lønsteds artikler er et under af professionel indsigt, kulturel viden og en gudbenådet pen (senest gennemgangen af indspilninger af Verdis Requiem) - så lad os læsere nøjes med dem. Her har vi en værdig nutidig arvtager til gamle dages Hans-Georg Lenz.

Fupforskning

Bente-Ingrid Bruun, forfatter og psykolog

Ja, der er brug for en ny forskningsmoral, som lektor Gitte Meyer påpeger i gårsdagens avis; for uredelig forskning er også ret så udbredt inden for den mobilforskning, som finansieres af teleindustrien, hvor ønskede resultater styrer både metodevalg og behandling af de indhentede 'fakta'.

Det er dybt beklageligt, at der tilsigtet skabes myter om trådløs ufarlighed gennem forskning.

Tingbjerggudstjenestes formål?

Niall W.G. Young, Tjele

Ved handling er demokratiske metoder bedst, men hvad forventes og forstås ved demokrati? Demokrati er den jævne mands pligt til at sætte krydset på stemmeseddelen ud for den kandidat, han ønsker skal repræsentere ham. Det er demokratiets fundament. Kandidaten bærer ansvar for at repræsentere manden med omhu og pligt og til at lovgive, så ballademagere og badutspringere kan forhindres effektivt.

Men ansvaret og forpligtelsen gælder også den ydmyge borger, fordi som Edmund Burke sagde:

»Det eneste, der skal til, for at det moderne barbari skal triumfere over civilisationen, er, at civiliserede mennesker ingenting fortager sig.«

Vi skal bevæge os mod en kultur, hvor almindelige folk ikke er bange og vil omfavne hinanden i en genskabt pagt for at blive til ordentlige mennesker igen. Lykkes det, vinder vi vores elskede samfund tilbage.

Strategisk begrænsning af ytringsfrihed

Jørn Borup er lektor på Religionsvidenskab, Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet

Man skal passe på, når kineserne kommer. De er mange og magtfulde, og nyder gerne at få andre til at danse efter egen pibe. Det erfarer vi, hver gang Dalai Lama lusker sig hertil, og nu må også en højt estimeret professor bortcensureres fra Det Danske Kulturinstitut, fordi han med Muhammedtegningerne ville illustrere et foredrag. Ytringsfrihed kan bruges strategisk og politisk - ganske ligesom begrænsningen af samme. Derfor skal ytringer naturligvis også ses i perspektiv, og at overveje ytringers mulige konsekvenser hører til almen dannelse og politisk strategi.

At bortcensurere nogle kontroversielle billeder i den konkrete kontekst er dog dumt og ganske snæversynet. Man skal for det første have god fantasi for at forestille sig kineserne specielt trådt over fødderne i lige netop denne sag, og selv om de så måtte, er det ikke en undskyldning for censuren. Forhåbentlig får det ikke andre til at bøje nakken og feje kontroversielle billeder væk under gulvtæppet. Muhammedkrise og blasfemiske tegninger er på godt og ondt blevet del af dansk historie og kultur - og skal naturligvis også præsenteres som sådan.

Noget om rettigheder

Helene Vindsmark, København S

I forne tider skulle de fremmede i Danmark medbringe 1.000 rigsdaler, når de forlod hjemmet. De havde ikke de samme rettigheder som rigtige danskere og skulle bevise, at de kunne forsørge sig selv. Havde de ikke 1.000 rigsdaler, var det bare ærgerligt. Så måtte de blive hjemme.

I dag har de fremmede stadig ikke de samme rettigheder som rigtige danskere. De skal stadig retfærdiggøre deres eksistens økonomisk, dog er beløbet steget til 58.207 kr. Dengang med rigsdalerne var det jøderne, der var de fremmede. I dag er det muslimerne. Men bortset fra den lille detalje er der vist ikke sket nogen nævneværdig udvikling på området de sidste par hundrede år.

I perioder har der ganske vist ikke været nogen diskriminering af betydning, men det skyldes nok mest, at der ikke har været nogle fremmede at diskriminere. Er det mon ikke på tide at udvikle en lidt mere bredspektret tilgang til folk?

EU og sundhed

Jens-Kristian Lütken, Medlem af Europabevægelsens forretningsudvalg

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU påstår (i et læserbrev i gårsdagens avis) at EU's patientdirektiv skaber et A og B-hold.

Det er lodret forkert! Patientdirektivet betyder, at alle nu kan få adgang til behandling i udlandet, og ikke kun dem som har råd til selv at betale. Samtidig vil patienter med sjældne sygdomme få meget lettere adgang til specialiseret behandling i udlandet. Derfor er direktivet, med dets fejl og mangler, trods alt et stort skridt frem for danske patienter.

Forskere i barselsklemme

Dorthe Kirkegaard Thomsen, lektor og Osman Skjold Kingo, videnskabelig assistent

Apropos arbejdsmiljø på forskningsinstitutioner (læserbrev fra Line Busk, 27. oktober): De første mange år er man ansat i tidsbegrænsede stillinger. Hver ny stilling er afhængig af, hvad man har publiceret i den foregående stilling. I disse år er det også almindeligt at få børn. Hvis ens stilling udløber mens man er på barsel - ja, så udløber den bare - man får ikke automatisk forlængelse for de måneder, hvor man har holdt barsel. For eksempel: En forskers stilling udløber 31. oktober 2009. Hvis forskeren holder barselsorlov fra d. 1. juli og syv måneder frem, ja så overgår forskeren såmænd til dagpenge pr. 1. november og har desuden mistet fire måneder af sin stilling, hvor der skulle have været publiceret for at kunne kvalificere sig til den næste stilling. Og så er spørgsmålet: Kan man leve med det på en moderne arbejdsplads? Og kan man få alle talenter i spil på den måde?

Tak, Peter Fischer-Møller

Niels I. Meyer, Hørsholm

Henrik Ræder Clausen fra Dansk Folkeparti er forarget over, at biskop Peter Fischer-Møller støtter brugen af kirkeklokker til fordel for klodens og klimaets fremtid (læserbrev 27. oktober). Clausen henviser til, at kristendommen forstår at holde politik og religion adskilt. Han har tilsyneladende helt overset, at hans partikammerat, den tidligere præst Søren Krarup, angiveligt har argumenteret for, at menneskerettighederne er djævelens værk. Det er da en sammenblanding, der vil noget. I modsætning hertil kan Fischer-Møllers selvstændige stillingtagen, trods kirkeministerens fundamentalistiske forsøg på mobning, fortjene en tak også fra ikke-troende.

Trusselsniveau

Ole Kløcker, København V

Trusselniveauet er stigende, hedder det fra officielt hold. Og kan det undre så meget med den politik og fortsatte mangel på respekt over for anderledes tænkende og troende, vi til stadighed giver udtryk for?

Danmark er jo helt i Pia Kjærsgaards hånd, ligesom de famøse Muhammedtegninger fortsat bruges til at håne og trampe på de, der ikke tænker som os. Hvornår kommer den situation, der tillader, at vi giver udtryk for erkendelse af, at vi ikke sidder inde med en endegyldige forståelse af, hvad der sker i verden i det 21-århundrede?

I stedet trampes der bare videre - uforstandigt, meningsløst og selvhævdende!

For få 12-taller

Axel Bredsdorff, lektor

Den ny karakterskala var efterfulgt af en henstilling fra undervisningsministeren om, at der ved karaktergivning blev tilsigtet en 'normalfordeling' af karaktererne, således at der ved en overordnet helhedsbetragtning blev givet omtrent følgende bestået-karakterer: 10 pct.: 12, 15 pct.: 10, 50 pct.: 7, 15 pct.: 4, 10 pct.: 02. Dermed blev den forståelse af den ny karakterskalas koncept, som Niels Engelsted påpeger i Information i går, undergravet.

Hvor der også i vejledningen til den ny karakterskala blev fremhævet, at eleverne som udgangspunkt har et 12-tal, og at det så gennem eksaminationen vil vise sig om der er så små eller store mangler, at karakteren rettelig burde være 1, 2, 3 eller 4 trin lavere (den amerikanske model), kom Bertels ovennævnte indblanding til at fastholde det gamle syn på 'karakterspredning'.

Derfor gives der i dag alt for få 12-taller - også i gymnasiet.

Værdier

Pietro Cini, Bælum

'Værdier! Værdier!' hører man i tide og utide. Sjovt nok kommer disse henstillinger om at være dier (vær dier!) som oftest fra folk, der kun har narresutte at byde på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Til A. Emborg:
Ja, tak til dig og til Birgitte Bruun.
Jeg er fuldstændig enig i det, I skriver.