Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
15. oktober 2009

Tanke- vækkende

Troels Munk, Frederiksberg

Benny Lihme siger (Inf. 10.-11. oktober) om bandekulturen, at »man skal over i helt gammeldags stammetænkning. Det tankevækkende er, at vi i en postmoderne tid blandt almindeligt begavede mænd har en førmoderne kulturform som den her«. Det er måske tankevækkende, men det er ikke så underligt. Der findes mellem den globale identitet, som kun religioner og lønnet ansættelse i FN understøtter, og den helt lokale stammeidentitet, som banderne tilbyder tryghed i, en identitetsnexus, der i modsætning til den globale giver indhold og fodfæste i et jævnt, muntert og virksomt liv og i modsætning til den lokale ikke opfører sig morderisk over for udenforstående og diktatorisk over for medlemmer - nemlig den demokratiske, geografisk definerede retsstat, nationalstaten.

Siden først i halvfemserne har Benny Lihme og ligesindede (i min ordbog slår man op under Tøgeristisk Folkeparti) gjort, hvad de kunne for at afskaffe den moderne nationalstat til fordel for et postmoderne utopia. Men, som bandeudviklingen tydeligt viser, når man afskaffer det moderne, får man ikke det postmoderne, men det præmoderne. Tankevækkende - for Lihme, må man håbe. Men ikke overraskende.

Ideologisk børnecheck

John Ekebjærg Jakobsen, Valby

Når det er blevet foreslået, at de rigeste familier ikke skal have udbetalt børne- checken, så er det blevet afslået med, at det er dyrt og bureaukratisk.

Når det bliver foreslået, at de fattigste og mest udsatte familier skal have frataget børnechecken, så kaldes det 'en kærlig hånd'!

Fængsel, ikke ferie!

Marlene Harpsøe, MF og medlem af Retsudvalget (DF)

I tirsdagens udgave af Information kan man læse, at unge fængselsdømte anser opholdet i fængsel som en positiv oplevelse. Ja, de nyder at komme lidt væk fra hverdagens trummerum. Samtidigt skydes der på regeringens og Dansk Folkepartis holdning om at sænke den kriminelle lavalder. Påstanden er, at det ikke nytter at sætte de unge i fængsel.

Men vi vil heller ikke sætte børn i fængsel. Vi vil have de unge i en ungdomsinstitution med lås på døren. På den måde bliver de unge taget ud af de dårlige omgivelser, som de helt givet befinder sig i til daglig og som fastholder dem i et skidt miljø.

Desuden mener vi i Dansk Folkeparti, at det er bekymrende, at unge forbrydere udtrykker en sådan afslappet holdning til et fængselsophold. Det viser, at den retspolitik, der blev ført under SR-regeringen, endnu ikke helt har sluppet sit tag med kriminalforsorgen og hele holdningen til at idømme forbrydere straffe.

Regeringen har taget et skridt mod en mere konsekvent politik på retsområdet ved at nedsætte den kriminelle lavalder. Men der er endnu meget at gøre. I Dansk Folkeparti er vi klar til at se på, hvordan vi kan indrette fængslerne på en måde, som de indsatte har respekt for.

DONG - grøn bannerfører?

Kristian B. Lauritsen, Ry

Skal vi tro Jørgen Steen Nielsen og Information er der nu sat en 'revolutionær' kurs i DONG: 85 procent reduktion af CO2-udledning i 2040. Sådan lyder det i hvert fald i forsidebrølet 12. oktober. Skal der mon så udgives hyldestsærnummer til svenske Vattenfall, der vil være CO2-neutral i 2030? Eller til tyske E-ON, der tilsyneladende også matcher den hjemlige anstrengelse?

Eller har vi mon at gøre med dygtigt spin, der for en gangs skyld har lokket Jørgen Steen Nielsen i med begge ben?

Altid de samme historier

Fathi El-Abed, formand, Dansk/Palæstinensisk Venskabsforening

Scenen var sat på TV 2 Nyhederne (4. oktober): Steffen Jensen (SJ)står i et område tæt ved den belejret og forarmede Gaza for at dække en israelsk hippie-event for at hylde Jilad Shalit, som er krigsfange i verdens største åbne fængsel - Gaza - og venter på - med sine forældre, hele Israel og nærmest hele verden som tilskuere - at blive løsladt til gengæld for flere hundrede palæstinensere, der sammen med tusinder andre sidder i de israelske fængsler. Uheldigt for dem kender ingen deres navne. Shalit til gengæld er en verdensstjerne.

SJ fandt det alligevel ikke interessant at dække den første etape af fangeudvekslingen mellem israelerne og palæstinenserne. Den fandt sted om formiddagen den pågældende søndag, hvor 20 palæstinensiske kvinder blev løsladt. SJ kunne have fortalt om en af kvinderne, som blev løsladt sammen med sin etårige søn. Han havde den tvivlsomme ære at blive født i et israelsk fængsel.

Men så hellere fortælle historien om den stakkels Shalit, der blev taget til fange af de primitive palæstinensere i Gaza. At han blev taget fra sin kampvognsdeling, som var med til at belejre og bombe Gaza, har tilsyneladende heller ikke været relevant at fortælle.

Afskaf den private hjemmepleje

Trine Schaltz, medlem af Sundheds-og omsorgsudvalget for SF

Mens der mangler tid til at tale med de ældre i hjemmeplejen og tid til at træne ved at gå en lille tur, så bruger kommunerne, ifølge Information 14. oktober, alt for mange penge på den private hjemmepleje. Regeringens blinde tro på det frie valg og på konkurrence har vundet over sund fornuft til skade for de ældre borgere, der har brug for hjælp.

I København vil SF gerne ansætte 200 flere i hjemmeplejen, netop for at få tid til samvær, tid til en tur i det fri og til mere ægte frit valg. Hvordan skal det finansieres? Ja, vi kan jo starte med at afskaffe den private hjemmepleje, og i stedet bruge alle kræfter på en sund og livskraftig kommunal hjemmepleje. Det er på tide at tænke på, hvad der er bedst for de svageste ældre og droppe det meningsløse ideologiske korstog, som på ingen måde har været med til at forbedre ældreplejen.

Et lavpunkt fra Information

Edith Jakobsen og Laura Teilmann, medlemmer af forældrebestyrelsen i Hudegårdens Udflytter-børnehave, Nørrebro

Fra en avis som Information, der ellers tager sig selv ret alvorligt og ynder at fremstille sig selv som en seriøs avis, kan det undre, at avisen vil være bekendt at trykke en så nederdrægtig artikel om Bo Asmus Kjeldgaard, som blev bragt i Information 3.-4. oktober. Hovedparten af kilderne til svineriet får ovenikøbet lov til at være anonyme.

Det påpeges af én af de mange unavngivne kilder, at Bo Asmus primært besøger børnehaver af hensyn til lokalpressen. Som bestyrelsesrepræsentanter i en børnehave, der har modtaget besøg af Bo Asmus inden for det seneste år, vil vi hermed gerne tage afstand fra denne påstand som aldeles usand og tendentiøs. I forbindelse med de lukningstruede udflytterbørnehaver på Nørrebro var det vores børnehaves klare indtryk, at Bo Asmus om nogen tog vores frustrationer særdeles alvorligt. Han mødte op til en samlet forældre- og medarbejdergruppe for at redegøre for udfordringerne i København, hvor nogle bydele har massiv mangel på daginstitutionspladser, hvilket naturligvis stiller krav til forvaltningens kreativitet.

Hvis Bo Asmus udelukkende skulle være interesseret i at sole sig i positive historier og ikke høre på kritik, skulle Bo Asmus ikke være mødt op til en forældregruppe, der i sagens natur var berørte over risikoen for at miste et fantastisk pasningstilbud og ikke just positive over for daværende planer om at atomisere vores børnegruppe til andre institutioner. Men det gjorde Bo Asmus - fordi han faktisk tager sit forvaltningsområde alvorligt og kerer sig om børnene i kommunen. Men den side af historien fandt ikke vej til Informations forsøg på et karaktermord.

Den sunde fornuft

Leif Grage, Valby

Der findes ikke noget i de forskellige religioner, der er værd at efterleve, som ikke også findes i almindelig sund fornuft.

Nej, det kan ikke være rigtigt

Jørgen Larsen, Munkebo

Connie Hedegaard fyrer sin chefforhandler på grund af nogle detaljer om middagsregninger og den slags er, som Ole Kløcker skriver (Information 13. oktober), helt uforståeligt.

Jeg har selv, omend i mindre målestok, været chef for en IT-afdeling i en større virksomhed og har i den forbindelse ofte været udsat for tilsvarende for store middagsregninger og hotelregninger fra mine medarbejdere .

Sjovt nok var det i reglen de dygtigste og mest kreative medarbejdere, der præsenterede de største regninger.

Hvad gjorde jeg?

Når det gik for vidt, indkaldte jeg medarbejderen til en 'kammeratlig samtale'. Det virkede som regel og viste i det mindste, at jeg fulgte med i deres kreative gøren og laden. Det kunne aldrig falde mig ind at fyre en dygtig medarbejder på grund af sådanne detaljer. Så jeg er helt enig med Ole Kløcker.

Hvor svært kan det være, Connie Hedegaard?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Slutningen af DFs medlem af retsudvalgets indlæg kan virkelig få det til at løbe iskoldt ned af ryggen på mig.
Mørket er ved at sænke sig.