Læserbrev

Læserne skriver

21. oktober 2009

Onde, gamle mænd

Birte Frandsen, Tåstrup

En ting er at bruge ytringsfriheden, noget andet er, når den tangerer injurier, som der er grimme eksempler på hos debattører på blogstriben, hvad angår den hadske animositet, der kommer til udtryk over for G. Cain, al den stund manden fremkommer med faktuelle ting vedrørende jøder og Israel. Han udnævnes således til at have relationer til den onde Kain i Bibelen, skønt navnet Cain er skotsk.

Men det er jo den samme gruppe af ældre,sure mænd, som gennem de seneste 40 år har været på banen, ikke ligefrem med argumentation, mere med direkte had, som det må være svært at rumme. På venstrefløjen har man altid været meget dygtig til at personangribe, og bitterheden over ikke mere at kunne pege på Marx som jordens frelser er stor, måske især fordi den nye frelser, Mohammed, ikke er så nem at sælge. Faktisk er Israel jo blevet offer for en slags global Jantelov - og desværre er der jo heller ikke dette år arabere fremme for at modtage Nobelprisen. Vi venter stadig derpå. Når Cain omtaler at have hørt sære ting om jøder og Israel på lokalradioer, er det ikke kun noget der er forekommet på den grimme Radio Holger eller den grusomme Radio Oasen i Greve. Ytringsfriheden har mange sider - således er borgerlige aviser ikke blege for at ansætte journalister, som tidligere skrev under på uforbeholden støtte til PFLP. Og det må da glæde de gamle, sure mænd.

Rygklapperhatten

Gorm Petersen, Hornslet

Livsangste 68'ere, der synes, at verden er af lave, kan med lidt fingerfærdighed ombygge en traditionel klaphat til en rygklapperhat. I stedet for at læse - eller bidrage til dette blads debatspalter, kan man bare trække i snoren, indtil man igen tør bevæge sig uden for sin gadedør.

Kultur i hele landet?

Pernille Frahm, kultur- og idrætsordfører, SF

Anita Brask Rasmussen kommenterer (Inf. 15. oktober) misforholdet mellem denne overskrift og virkelighedens verden. For kulturen har fået pisk nok. Nu må vi tænke langsigtet:

Vi har et nationalt medansvar for, at det ikke er postnummeret eller pengepungen, der afgør mulighederne for kvalitetskultur. At overlade ansvaret helt til lokale aktører er det samme som at sætte egnsteatre over for folkeskoler. Lokale kulturtilbuddene flytter til København, og folk flytter med!

Vi skal stå ved vores kulturstøtte! Danmark er et meget lille kulturmarked, og kulturstøtte er nødvendig, hvis vi vil have en bredde i tilbud og kvalitetsproduktion. Derfor skal kulturstøtte ikke maskeres som erhvervsstøtte! Private sponsorater kan være et udmærket supplement til kulturen. Men når sponsorjagten overtager den kunstneriske linje, tipper balancen mellem privat og fælles. Lige nu lægger finanskrisen mange sponsorer i fodlænke, og kilderne tørrer ud. Men kultur er andet og mere end forretning!

Den nuværende regering har glimret ved at nedsætte striber af kommissioner uden at lytte til dem. Den nødvendige viden er altså tilgængelig. Nu mangler vi bare en kulturpolitik, der vil bruge den viden og arbejde for, at overskriften kan blive til virkelighed. Det skal jo være kulturen og ikke kun kulturministeren, der kommer ud i hele landet.

Basis og overbygning

Anne Marie Dam Pedersen, Frederiksberg C

Alle store dagblade i Danmark er borgerlige. Derfor bliver Enhedslisten aldrig nævnt i dagspressen. Det er sådan kapitalisme virker: overbygningen har som funktion at fastholde de gældende magtforhold. Kritikken usynliggøres. Street-art, plakatopsætning på lyskasser og klistermærker i det offentlige rum er kritikkens nødvendige, alternative medie, i en offentlig debat, hvor alle store dagblade er borgerlige. Det er bare kapitalisme. Det er sådan det virker. Rør en klisterspand, kammerater! Nu er der valgkamp.

Antiklimaks-topmøde?

Gorm Bloch, København Ø

Klimatopmødet i København er en unik mulighed. Derfor er det yderst beklageligt med den seneste udvikling i involverede ministerier. Det er decideret pinligt, at intriger, dårlig ledelse og administrativt sjusk nu risikerer at desavouere topmødet. Konklusionen må desværre endnu engang være: Magt korrumperer, politisk magt korrumperer mere. Ja, de involverede ministerier og departementer har haft travlt, men det er ingen undskyldning. Som stykke af Shakespeare havde den absolut været godkendt, men vi taler altså planetens fremtid her! Presserende miljøudfordringer på global skala, med vidtrækkende betydning for vores og især kommende generationer. Intrigemøllen kører, medierne snurrer lystigt, og vi andre ser måbende til, alt imens vi danner egne teorier og forklaringer. Oppositionen lugter blod. Spørgsmålet er dog, om den kunne have gjort det bedre? Kunne et andet værtsland? Vurderingen herfra pendulerer et sted mellem måske og nej, med bias mod sidstnævnte. Shakespeare havde desværre ret. Ikke i sit berømte Danmarks-citat, men i samme citats verdensomspændende allegoriske betydning. Shakespeare skrev sine dramaer for 400 år siden. Var han clairvoyant eller bare klog? Kan træer, dyr, biotoper, habitater og almindelige mennesker finde trøst i hans ord om 50 år, når vi ser tilbage?

Demografi-topmøde

Nicolai Sennels, Brabrand

Nødhjælpsorganisationer, miljøeksperter og indbyggerne i fattige lande erkender nu blankt, at problemerne med overbefolkning er langt værre end konsekvenserne af klimaet forandringer. Problemerne med overbefolkning bliver ikke mindre af, at befolkningseksplosionen på jorden i forvejen er den største faktor i forhold til udledning af CO2.

FN, EU eller bare lille Danmark bør hurtigst muligt indkalde til et demografi-topmøde på linje med det forestående klimatopmøde. Demografiproblemerne er kommet for at bliv, og kræver måske ligeså radikale løsninger som klimaproblemerne.

Palæstina

Jørgen Aanæs, Roskilde

Hjemvendt fra en rundtur på Vestbredden og i Østjerusalem er jeg stadig rystet. Mere end halvdelen af Vestbredden er beslaglagt af israelerne, og resten er trawlet igennem med den hæsligste mur i verden og koncentrationslejrhegn med højspænding. De største bobesættelser er store byer med op til 60.000 indbyggere - og med over 500.000 bobesættere i alt!

Disse bobesættelser hænger sammen i en israelsk infrastruktur med veje, vand og elektricitet. Vejsystemerne er ført gennem palæstinensisk område omgivet af mur og pigtråd uden adgang for palæstinensere, så resterne af Vestbredden er totalt opsplittet i mindre Bantustans. Skal man tro på en to -statsløsning, kræver det, at en palæstinensisk stat har mulighed for at hænge sammen. Og hvem tror på, at disse massive bobesættelserne reelt forlades?

Der har på det sidste været en del indlæg i Information om konflikten, bl.a under overskriften »Israel er godt på vej til at tabe PR-kampen«. Som jeg ser det, er palæstinenserne langt bag ud i den nævnte pr-kamp. Først når der bliver sagt 'Holocaust' eller 'antisemitisk', og der bliver svaret: 'Hvis?' og 'rettet mod hvem?, er der udlignet.

Lad os boy-kotte musik

Rasmus A. Carlsen, Malling

I Information 19. oktober opfordres man, på avisens bagside, af Niels Ivar Larsen til ikke at deltage i koncerten med den jamaicanske reggae-stjerne Sizzla pga. hans stærkt homofobiske tekster. Der bliver desuden skrevet »... og har ytringsfrihedsgrænsen overhovedet grænser, går de bl.a. her«. Pumpehuset vil aflyse koncerten, og socialdemokraterne kræver, at kunstneren tager afstand fra sine takster. Nu skal det ikke lyde, som om jeg går ind for drab af homoseksuelle, og jeg skal ikke selv med til koncerten, men at en musikers tekster omhandler sådan et emne, synes jeg ikke er grundlag til et boykot af koncerterne. Hvis vi skulle boykotte denne koncert, skulle vi boykotte musik i almindelighed eller ihvertfald mange andre koncerter. Musikere, der udøver genren black metal, som er en af heavy metals mest ekstreme under-genrer, skriver ni ud af 10 af deres sange om drab af kristne og kirkeafbrændinger. Moderne, superkendte rappere skriver tekster, der fremsætter kvinder som sexsymboler, og sender derefter en musikvideo ud, der til forveksling ligner en tre minutter lang pornofilm. Min pointe er, at det ikke er noget nyt, at kunstnere skriver tekster om ekstreme tabuemner. Det er jo bare musik, og så længe kunstnerne kan leve af deres musik, er sandsynligheden for, at de går ud og realiserer emnerne fra deres tekster lille. Jeg forstår ikke hysteriet.

Trøstens ord

Søren Blaabjerg, Hjørring

Den anden morgen kom jeg til at tænde for radioen, mens der var morgenandagt på i stedet for musik. Inden jeg skyndsomst fik slukket igen, hørte jeg disse fromme ord komme ud af højtalerne: »tilgiv os, når vi forvolder smerte hos andre«. Ak ja. Det er vel den slags kristelig opbyggelse, det kan være rart at have ved hånden i disse tider, når vi som integrationsminister, udsendt soldat eller andet går i krig på de velbjergedes side, det være sig i helt bogstavelig eller i overført forstand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kommentar til Birte Frandsen:

Jeg synes også jeg hører en enkelt gammel sur kone eller to i dét indlæg. At kæde venstrefløjen, Muhammed, Arabere og jantelov sammen i éen konspirationsteori, det synes jeg er rimelig godt klaret.

At trykke Birte Frandsens læserbrev demonstrerer så sandelig at debatredaktøren har sans for god, surrealistisk værkstedshumor.

Per Holm Knudsen

Birte Frandsen har altid været en sur gammel moster uden klar tankegang, der i den grad åbenbart bærer nag venstrefløjen. Gad vide om nogen engang har drillet hende, lige som der var grimme venstreorienterede, der engang drillede drengerøven barske Brian Jernnæve.