Læserbrev

Læserne skriver

19. oktober 2009

Landbrugets fremtid

Lisbet Vadmand, Ringsted

Jeg hørte i et kort indslag i radioavisen (16. oktober), at nu vil regeringen gennemføre reformer i landbruget: bopælspligten ophører, kravet om grønt kort (landbrugsuddannelse) ophører, det skal være tilladt store udenlandske forretningskonsortier at opkøbe jord i Danmark.

Landbruget, som vi kender det, bliver afløst af en slags landbrugsindustri, med alt hvad det indebærer for dyrevelfærd og naturbeskyttelse (0g jordpriser) - men man må gå ud fra, at det så også betyder bortfald af alt, hvad der hedder landbrugsstøtte. Så hvis bare nogle af de milliarder gik til at beskytte naturen og landbrugets dyr, var det det måske alligevel værd? >

Kriminel adfærd og straf

Finn Schousboe, Jægerspris

Ikke så sjældent sker det, at et læserbrev får mig til at finde gårsdagens eller forgårsdagens avis frem for at læse en artikel, som jeg åbenbart fejlagtigt havde valgt at springe over.

En sådan motiverende indsats vil jeg nu selv stå for, idet jeg vil omtale og anbefale tre indlæg omhandlende diskussionen om begyndende kriminel adfærd hos børn.

Information ( 12. oktober): en kommentar af lektor i kriminologi, strafferet og viktimologi, Beth Grothe Nielsen: 'Man straffer da vel børn?' Politiken (11. oktober): en artikel af professor, dr.jur. Eva Smith: 'Det er sørgeligt, at vi er blevet et samfund, der frygter sine egne børn'.

Og endelig et læserbrev i Information (9. oktober) af Lotte Secher, som er så kort og præcist, at det bør gentages: »Først giver vi dem en skidt opvækst - og så straffer vi dem for at opføre sig derefter«.

Det må være en tilfældighed, at der er tale om tre kvindelige skribenter.

Hovedstadens udvikling

Kristian Kirk Mailand, rådsmed-lem, Region Hovedstaden (R)

Det står stille. Sidste års rapport fra Arbejdsmarkedskommission er lagt på hylden. Det er seneste vækst-initativ fra regeringen. Samtidig står landet med fem regioner, der oprindeligt var tiltænkt til at skabe erhvervsudvikling med afsæt i regionernes egne styrker.

Jeg synes, at regeringen burde se på grundlaget for regionernes arbejde med vækst og beskæftigelse. De regionale vækstfora er utilstrækkelige og formår knapt at gøre en forskel. Regeringen burde interessere sig langt mere for sin hovedstad. Hvis vi vil skabe en dynamisk metropolregion på europæisk niveau, skal der meget mere fokus til. 100 job i hovedstaden skaber 20 jobs i resten af landet.

En ambitiøs udvikling i hovedstaden vil kunne løfte landet ud af krisen. Alt det som går på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden og driver den fælles udvikling - uddannelse, infrastruktur, bosætning, styrket integrationen, både kulturelt og på arbejdsmarkedet - kræver fælles løsninger.

Regionerne er født med en svag udvalgsstruktur, baseret på midlertidige udvalg. Det er en fejl. For der er brug for et vedholdende og solidt arbejde for hovedstadens udvikling.

Vi skal have et permanent og stærkt udvalg for hovedstadens udvikling, og kræve at det politiske råderum for regionen modsvarer dynamikken i Europas førende metropoler.

Hvem skal spotte dem?

Arne Mortensen, Christianshavn

Ifølge Christian Horst ved Danmarks Pædagogiske Universitet så skal lærere og pædagoger nu i gang med at spotte unge og børn for at finde ud af, hvem der er i fare for at udvikle sig til at blive terrorister (Information 14. oktober). Hertil kan man spørge:

Er dette blevet besluttet, uden at nogen - udover Christian Horst - har sagt stop og gjort modstand? Hvornår kommer turen til de voksne, og hvem skal spotte deres lømmelpotentialer for at udvikle sig til terrorister? Hvor tænker man sig, at det danske Stazihovedkvarter for spotning og personevaluering skal ligge?

Prøve i danskhed uden facit

Kasper Krüger, Sporup

Landet over dumper indfødsretsansøgende indvandrere i disse tider den meget omdiskuterede indfødsretsprøve. Faktisk helt op til 58 procent, og ligeledes gør en stor del af danskerne, når vi giver os i kast med prøven.

Dette faktum rummer en usmagelig dobbeltmoralskhed, da vi som danskere stålsat kræver, at ansøgere skal kunne svare på spørgsmål, vi end ikke selv kan!

Nogle ansøgere vil jo naturligt være bedre til at indlære svarene end andre. De ressourcesvages engagement risikerer herved at være spildt! Bare fordi man ikke er intellektuel, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan være en god dansker.

Hvad med dig - er du dansk nok til Danmark? Ved du f.eks., hvem der instruerede Olsen-banden? Hvem er overhovedet kvalificeret til at kunne definere, hvad danskhed er?

Svaret er kompliceret! For danskheden er præget af vores kulturelle opdragelse, hvilket er et modstridende argument mod et facit på danskhed, da danskheden er en subjektiv vurdering. Nogle folk er vældig engagerede i kongehuset, mens andre er det samme mht. kvindehåndbold, men det gør os jo hverken mere eller mindre danske.

Det er ud fra vore interesser, vi definerer danskheden.

Der findes altså intet præcist svar på, hvad danskhed er, og man kan som sagt ikke skabe en prøve uden at have et facit! Så for ikke at forvirre vort eget lands selvforståelse mere, end godt er: Så lad os få afskaffet den prøve, kære Folketing!

Den dag samtlige danskere kan bestå prøven, da kan I tage den op igen, men det sker nok næppe!

VKO støtter velhavere og kampfly

Finn Gunst, Brønshøj

Det kan ikke være rigtigt, at der skal bruges 55 milliarder kroner til skattelettelser til de allerrigeste og 15-20 miliarder kroner til nye kampfly, mens vilkårene for vore børn og gamle forringes ude i kommunerne. Kommunerne brokker sig voldsomt i disse dage, men hvorfor laver de så aftaler med en finansminister, der dyrker disse skævheder?

En bankdirektør med en årsløn på 2,5 mio kroner vil næste år med disse skattelettelser få 151.000 ekstra i lommen. For bare én direktørs skattelettelser kunne vi i stedet betale for flere hundrede timers ekstra hjemmepleje til de ældre og svage.

Det skulle vi måske tænke på til det kommende 'midtvejsvalg' - læs kommunevalget til november.Der er efterhånden en hel del at komme efter.

Regeringens gæld

Ole Thorbek, Værløse

Finansminister Hjort Frederiksen forklarer (Information 13. oktober), at regeringen bekæmper arbejdsløsheden gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Desværre overser Hjort Frederiksen, at øget arbejdsudbud ikke reducerer arbejdsløsheden, men øger den. Regeringens selvmodsigende økonomiske politik medfører et kæmpe statsunderskud.

Regeringen nægter nemlig at bruge det mest effektive våben i kampen mod arbejdsløsheden: En omfordeling fra de rige med den høje opsparingskvote til de dårligst stillede med den høje forbrugskvote. En millionær, der skal betale mere i skat, reducerer ikke kun sit forbrug, men også sin opsparing. En enlig forsøger, hvis månedlige indkomst efter skat og husleje eksempelvis stiger fra 1.200 kr. til 1.700 kr., forbruger hver en øre af den øgede indkomst, og det skaber efterspørgsel og beskæftigelse. Men det mindsker også uligheden i samfundet, og det ønsker VKO ikke.

Derfor gennemfører VKO ikke den omfordeling, der effektivt ville bekæmpe arbejdsløshed, og som ikke ville koste staten en øre, idet staten tværtimod ville opnå sparet understøttelse og flere skatteindtægter.

Avisens linje

Oda R. Knudsen, Skødstrup

Jeg anser Information for at være en 'seriøs' avis, men artiklen om Bo Asmus Kjeldgaard i begyndelsen af oktober med anonyme kilder er langt under lavmålet for ordentlig journalistik. Håber ikke, at det er den fremtidige linje i Information.

Glem klimaet - det handler om overbefolkning

Knud Held-Hansen, Aalborg SØ

Problemet er overbefolkning, skrev en avis. Klodens folketal vokser med rasende fart, og det er en mindst lige så stor trussel mod klodens miljø som den globale opvarmning. Kloden er nemlig godt i gang med at blive oversvømmet af mennesker, der ikke er plads til, men som alligevel gør krav på både køleskab, computer og fjernsyn.

Fra 1950 til 1975, altså på 25 år, steg klodens befolkning med 1,5 milliarder mennesker. De sidste 25 år er den steget med 2,5 milliarder. Frem mod 2050 vil verdens befolkning vokse fra nu seks-syv milliarder til ni-ti milliarder, skønner FN. Det vil med andre ord sige, at alene tilvæksten er større end alle de mennesker, der levede på kloden i 1950.

Konsekvenserne af dette scenarie er helt uoverskuelige. Klimatosserne må derfor betegnes som virkelighedsfjerne strudsepolitikere, der dysser os i søvn med el-sparepærer eller stikker os blår i øjnene med en grøn fidus. Realisterne er derimod sortseerne, dommedagsprædikanterne, som verden desværre lider af mangel på. Sandheden er jo ilde hørt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Thorbæk har så evigt ret. Det er jo børnelærdom for økonomer, at hvis man flytter indkomst fra højtlønnede med høj opsparing til lavtlønnede med lav opsparing, udvider man det samlede forbrug. Mest kendt for denne teori er naturligvis J.M.Keynes, men vi har såmænd haft en dansker helt tilbage i 1906, der gav udtryk for det samme. Det var professor L.V. Birch:”Stat og kommune kunne regulere forholdet ved i et år som 1906 ikke at bruge de bevilgede midler, men i 1909 derimod overskride det bevilgede budget betydeligt. Hver gang staten skal have en dampfærge eller et kongedampskib, er det uendelig rigtigere og klogere ikke ligefrem at tage det under det øjeblikkelige politiske moment, men påbegynde arbejdet i de år, som ere dårlige, ikke skabe efterspørgsel, når der ikke er arbejde nok, i de gode tider, men skabe, om ikke en kunstig, så dog en større efterspørgsel efter arbejdere i de dårlige tider. Derigennem gør staten ikke blot arbejderne en tjeneste, men os alle sammen”.

Tom W. Petersen

Det er da sørgeligt, hvis skolelærere direkte opfordres til at spotte børn. Spot og hån har aldrig gjort folk mere positive, tværtimod.