Kvalitet tager tid og høj kvalitet tager ofte lang tid. Tid er penge, og hvis der er noget, de etablerede mediehuse ikke har, så er det penge til styrke journalistik af høj kvalitet.
På trods af milliarder i mediestøtte er mediehusene generelt set i krise, og de kendte forretningsmodeller for uafhængig kvalitetsjournalistik er hårdt ramt.
I fredags udkom den såkaldte mediestøtteudredning, hvor professor Anker Brink Lund og konsulentfirmaet Rambøll kommer med forslag til, hvordan de mange milliarder kroner i fremtiden kan uddeles.
Ønsket er at få mest mulig god journalistik for pengene - og fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) foreslår vi at bruge en relativt lille del - en procent - af mediestøtten på en måde, der vil give stor effekt. Et forslag, der ligger fint i tråd med flere af de modeller, rapporten beskriver. Krone for krone kan borgeren få mere uafhængig og kritisk journalistik ved en meget beskeden andel af mediestøtten til netop det, der er selve mediernes kerneopgave: Uafhængig og kritisk formidling af væsentlige samfundsforhold.
Det kan ske ve at give direkte støtte til journalistikken og dermed vores demokrati og åbenhed - ikke som indirekte støtte gennem udgivere/mediehuse under økonomisk pres.
Beløbet til dette bør placeres i en fond, der skal fremme den undersøgende journalistik, som alle kan søge, og hvor de bedste ideer vinder.
Ved oprettelsen af en sådan fond opnår borgeren, at mediestøtten ikke udelukkende gives som traditionel erhvervsstøtte - altså for at opretholde arbejdspladser i de gamle nyhedsorganisationer - men at en mindre del af støtten i stedet gives direkte for at leve op til støttens ideelle formål: At give borgeren bedst mulig undersøgende journalistik - uafhængig og kritisk information båret af væsentlighed.
Til dette formål bør der uddeles ikke under 50 mio. kroner årligt - svarende til under 0,9 procent af den samlede mediestøtte, ca. 3,3 procent af støtten til de trykte medier og ca. 100 årsværk.
Giver borgerne indsigt
Pressefriheden er blandt de vigtigste forudsætninger for et velfungerende demokrati. Uden kritisk og uafhængig journalistik, uden kendsgerninger og troværdige oplysninger, kan borgeren ikke træffe informerede valg, deltage i demokratiet og holde magten ansvarlig.
Hvad enten vi debatterer Irak-krig, finanskrise, EU-parlamentsvalg eller maden i vores børns daginstitutioner behøver vi journalister, som helt uden indflydelse af særinteresser indsamler, analyserer og efterprøver væsentlig information for os - med det privilegium at tale magten og den offentlige mening midt imod, hvis den journalistiske undersøgelse giver et grundlag for det.
Sådan har det været gennem hele det 20. århundrede, sådan er det stadig. Og det er baggrunden for, at skiftende flertal i Folketinget har fundet den frie presse støtteværdig med det, vi kalder mediestøtten.
Men overalt i den vestlige verden er det økonomiske grundlag for den uafhængige, kritiske journalistik eroderet fra indgangen til det 21. århundrede. I USA - den undersøgende journalistiks vugge - lukker små og store aviser dagligt. I Danmark er det ikke så slemt endnu - men udviklingen går utvetydigt i samme retning.
Hvis den undersøgende journalistik regnes for et af den frie presses smukkeste bidrag til demokratiet, må den også regnes til den et af de mest omkostningstunge. En journalistisk undersøgelse tager tid, og en grundig undersøgelse tager lang tid.
Branchen fattes penge
Både herhjemme og i USA taler store dele af branchen om en reel risiko for, at den undersøgende journalistik visner og dør som følge af, at dens traditionelle sponsorer - de store nyhedsorganisationer - fattes penge.
Disse livsbetingelser påvirker den undersøgende journalistik i Danmark hver dag. De har både betydning for de store prisvindende undersøgelser udført af dedikerede gravende journalister på større eller mindre dagblade, for magasiner og fagblade, på radio eller tv - undersøgelser af den art, som skaber behov for ny lovgivning og kan vælte embedsmænd og ministre - og for den daglige uafhængige og kritiske nyhedsjournalistik i den løbende informationsstrøm, hvor journalisten samvittighedsfuldt efterprøver kildernes udsagn, givet at deadline aldrig er langt væk.
Fremragende dansk
Der produceres stadig fremragende undersøgende journalistik i Danmark af både den ene og den anden type, og det sker overalt - i de store nyhedsorganisationer, på public service-tv-stationerne, de uafhængige produktionsmiljøer, blandt freelancere og på fagbladene.
Uden Berlingske Tidendes kulegravning af politireformen, var der ikke kommet den fornødne fokus på, om politiet rent faktisk kommer, når borgerne ringer.
Uden Tom Heinemanns dokumentar om elendige arbejdsforhold på teplantager i Den Tredje Verden, havde Max Havelaar kunne fortsætte med at sælge te, hvis produktionsforhold langt fra lever op til, hvad kunderne forventer. Og uden Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden havde et vigtigt emne af dansk samtidshistorie fortsat været alt for underbelyst.
Men eksemplerne er desværre ikke endeløse - og der bliver som tingene ser ud nu, ikke mange flere af dem i fremtiden.
Mange taler om, at fremtidens journalistik kombinerer dybde, analyse og overblik med muligheden for hurtige opdateringer og en direkte dialog med borgeren over internettet.
Mange taler om, at internettet vil føre til en mangfoldighed af nye stærke medier med nye former for uafhængig og kritisk journalistik tæt på borgeren. Desværre er der ikke tegn på, at mediehusenes krise generelt har medført flere kilder, stærkere dokumentation og mere dybde i journalistikken til gavn for borgeren.
Tværtimod ses der en stigende jagt på hastighed og flere enheder - uanset kvalitet og dybde - produceret på mange platforme, udført af den enkelte journalist.
I mange tilfælde gavner det ikke oplysningen, men fører til sjusk, overfladiskhed og fejl. Desværre er der ikke mange tegn på, at vi er på vej mod en mangfoldighed af nye stærke medier med nye former for uafhængig og kritisk journalistik.
Forbilleder i udlandet
Krisen for den grundige journalistik kræver nye forretnings- og finansieringsmodeller. Det har medført en række nye initiativer i USA: I erkendelse af at de gamle nyhedsorganisationer ikke længere investerede tilstrækkeligt i større journalistiske projekter, har den undersøgende journalistik fundet nye boliger i form af fonde, der støtter kritisk undersøgende journalistik med flere millioner dollar.
I Europa findes der ikke nonprofit-fonde i samme målestok. Men de første initiativer med dansk udgangspunkt tages i disse år i meget lille målstok. De hæmmes dog af den beskedne tradition for privat velgørenhed herhjemme som følge af et relativt højt skattetryk.
Holland og den flamsktlanede af Belgien, Flandern, har i årevis haft nationale fonde til støtte for undersøgende journalistik, begge steder med stor succes. F.eks. er der blandt finalisterne til Belgiens fineste journalistpris, Dexia-prisen, som regel modtagere af fondenes researchstipendier.
Hos FUJ har vi i flere år administreret støtte af undersøgende journalistik i Østeuropa og Mellemøsten med penge fra det danske Udenrigsministerium.
Blandt andet på baggrund af disse erfaringer har vi lavet et forslag til en konkret model, som den foreslåede ene procent af den danske mediestøtte vil kunne uddeles efter i Danmark.
Tiden er inde til en innovativ og omkostningseffektiv støtte, også herhjemme, hvor det projekt for projekt er yderst enkelt at dokumentere og evaluere, hvad borgeren og demokratiet får/ikke får for sine penge i den sidste ende.
Morten Frich, Nina Vinther Andersen, Mads Ellesøe og Morten Hansen er bestyrelsesmedlemmer i Foreningen for Undersøgende Journalistik
Se modellen på www.fuj.dk.
Problemet med mediestøtte er, at man i den nuværende politiske sitiuation må påregne at pengene bliver fordelt efter politiske mål og ikke faglige mål.
De 100 årsværk med undersøgende, kritisk kvalitetsjournalistik, er der i højeste grad brug for. Men hvorfor skulle magthaverne bevilge penge til et korps af kritiske journalister, når det i vid udstrækning er netop magthaverne de må forventes at ville kigge over skulderen?
Magthaverne er interesseret i ligegyldig og ufarlig pseudo-journalistik. Derfor er det et stort demokratisk problem, at de skal stå for fordelingen.
Det, der er brug for, er at en stor del af mediestøtten går til en pulje, der kan fordeles efter faglige kriterier, og ikke fordeles politisk. Denne sum måtte meget gerne være langt mere end sølle 0,9% af støttebeløbet. Jo større beløb, des bedre.
Siden indførelsen af gratis aviser er kvalitetten af journalism i europe faldet brat.
Den 4. magt ligger ikke længere i avisens hænder, men er udsluset til diverse hjemsider med samfundskritiske blogger - nogle af hvilke er virkelig gode.
Avisernes og journalistens formål er nu at sælge annonser.
"Present company excepted of course"
Dokumentar udsendelsen ”Den bitre smag af te” er den sædvanlige Tom Heinemann stil, hvor det gælder om at finde en god overskrift og så tage et produkt som te, hvor han ved at salget af Fair Trade produkter er meget begrænset. Derfor er det naturligvis også endnu begrænset, hvor meget leverandørerne får ud af det og de har absolut ikke penge til at lave større investeringer i arbejdsmiljø før de får større Fair Trade ordrer. En DR Dokumentar om Fair Trade burde være meget mere alsidig og også omfatte produkter, som kaffe og bananer, hvor der bliver solgt langt flere Fair Trade produkter.
"Hos FUJ har vi i flere år administreret støtte af undersøgende journalistik i Østeuropa og Mellemøsten med penge fra det danske Udenrigsministerium. Blandt andet på baggrund af disse erfaringer har vi lavet et forslag til en konkret model, som den foreslåede ene procent af den danske mediestøtte vil kunne uddeles efter i Danmark."
Jamen altsaa Herre Jemini... statens og VKOs tro tjenere og betalte paavirkningsagenter, krigsforbryderen PSMs garvede frontfolk, leder jo bare efter flere karrieremuligheder paa finansloven. De er aldeles ikke uafhaengige og har ikke noget at tilbyde et fremtidigt demokrati.
Naar jeg ser dette er det lige inden jeg foretraekker Institut for Sammenlignende Skraldespandsanalyse, alias EB.