Kommentar

Socialismen, som vi kender den

SF's Emilie Turunen fremturer mod, at DF har stemt imod et arbejdstidsdirektiv i EU, men handler det mon ikke om mere og andet end landets konkurrenceevne i forbindelse med arbejdstiden?
Debat
16. oktober 2009

Nu har jeg i flere omgange drypvist i det danske mediebillede kunnet læse Emilie Turunen fra SF fremture med, at jeg har udstyret Europas chauffører med en 'license to kill', idet der henvises til, at Dansk Folkeparti har stemt imod det fremlagte arbejdstidsdirektiv. Det er altid sigende for sagligheden, når debattører føler behov for at pakke argumenter ind i sådanne svulstige erklæringer. Netop sagligheden kan da også ligge på et lille sted, når SF's europæiske repræsentant anfører, at arbejdsmarkedets parter fortsat skal regulere spørgsmål om arbejdstid, og at det blot er rammerne for denne regulering, som EU skal fastsætte for således at forhindre virksomheder i at søge mod lande med ringere vilkår.

Det er en rørende interesse for landets konkurrenceevne, SF her udviser. Men på den baggrund må man nok spørge, om arbejdstid mon er den eneste og væsentligste konkurrenceparameter? For hvis det ikke er tilfældet, må SF-logikken jo føre til, at også andre konkurrencefaktorer bør EU-reguleres - eller med socialistretorik: »rammerne skal blot fastlægges af EU«. Her vil det væsentligste naturligvis være lønnen. Og eftersom lønnen ikke lader sig regulere uden harmonisering af udgiftstrykket, må der også skatte- og afgiftsharmonisering til. Først når disse landvindinger er på plads, vil folkesocialisterne kunne tale om konkurrence på lige vilkår - altså så lige det kan blive med 27 forskellige produktionsapparater. Men her vil jo så et ligge fjerde ind-satsområde for den socialistiske kollektivering - undskyld - 'skabelse af rammebetingelser', mente jeg naturligvis.

Farlig ensretning

Det er muligt, at folk som Emilie Turunen ikke kan overskue konsekvenserne af en sådan ensretning. Men mon ikke hendes partifælle, Ole Sohn som tidligere subaltern under warszawa-doktrinen og tilskuer til Honneckers kvalmende jubilæumsparade, vil kunne redegøre for dem?

Lande, hvor statsreguleringen griber ind i alle samfundets anliggender, går i bedste fald i stå. I værste fald udvikler de sig til totalitærstater, hvor folkets frie vilje eksproprieres af statsmagten, der samtidig påberåber sig at repræsentere folkets ægte interesse.

I sagen om arbejdstidsdirektivet vil amputeringen i første omgang ske ved, at fagforeningernes forhandlingsret begrænses, og at der i de fremtidige forhandlinger vil opstå en skævhed, som arbejdsgiversiden naturligvis vil have kompensation for. Hvilken naiv sjæl kan tro, at arbejdsgiversiden ikke vil tage sig betalt for denne forskel i startposition?

Når fagforeningerne via EU-direktiver, allerede inden forhandlingerne indledes, har vundet terræn, vil arbejdsgiverne naturligvis kræve tilsvarende indrømmelser uden for den reelle forhandling. Og dermed er det første skridt til afviklingen af forhandlingsretten taget. Og dermed også det første skridt til at indføre statsregulerede arbejdsvilkår og nationalisere fagbevægelsen. Se, så kender vi igen socialismen. Og på den baggrund synes begrebet 'license to kill' måske ikke så malplaceret. Altså socialisternes licens til på statens alter at dræbe forhandlingsretten og fagforeningerne.

Morten Messerschmidt er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og cand.jur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Morten Messerschmidt for at rejse denne vigtige debat i Information. I mine øjne er det et vigtigt spørgsmål der burde være meget mere debat om, men det kan være at det sker, når Lisabontraktaten er kommet på plads.
Er det ikke rimeligt at den fri bevægelighed skal gælde mere lige arbejdsmiljøforhold, så erhvervslivet ikke bare kan tage billigt fremmed arbejdskraft og derved se stort på de løn og arbejdsforhold som den lokale fagforening har forhandlet sig frem til.
I mine øjne bør fagforeningerne styrke deres samarbejde og forhandlingsret så sådan dumping ikke kan inde sted.

Så at Messerschmidt forsøger med skræmmekampagne i bl.a. sin slutreplik - ” . Altså socialisternes licens til på statens alter at dræbe forhandlingsretten og fagforeningerne.” er en anden sag, der fortæller mere om DF holdning til fagbevægelsen og viser DFs falske varebetegnelse af at være den ”lille mands” vogter..

Det er altid sigende for sagligheden, når debattører føler behov for at pakke argumenter ind i ... svulstige erklæringer.

Det er noget de ved i Dansk Folkeparti...

Når man bor i et glashus, må man bolle i kælderen ....

Og hvis man dårligt selv kan skrive tre linier i træk, uden at ens irrationelle had til socialismen i alle dens afskygninger skal luftes som tomt argument, så bør man vist ikke angribe andre for at bruge slagord i deres tilkendegivelser.

Hvad MMs mission angår, så kan det dårligt tages alvorligt at en DFer pludselig vil til at forsvare fagforbundenes forhandlingsret, og det er da heller ikke essensen i hans indlæg, - han prøver bare at snakke sig ud af, at han/DF netop har dummet sig i deres stemmeafgivning til arbejdstidsdirektivet ... hvad mon hans vælgere siger til konsekvensen af hans valg?

Inger Sundsvald

”Lande, hvor statsreguleringen griber ind i alle samfundets anliggender, går i bedste fald i stå. I værste fald udvikler de sig til totalitærstater, hvor folkets frie vilje eksproprieres af statsmagten, der samtidig påberåber sig at repræsentere folkets ægte interesse.”

Man må lige gnide øjnene lidt, når et medlem af DF siger den slags. Bedre bliver det ikke, når ”fagforeningernes forhandlingsret” forsvares i forhold til arbejdsgiverne.

Planøkonomi og statsregulering er just den nuværende regerings program, blot begrundet med frihed og liberalisme, og vi føler os både frie og rige.
Morten taler hele tiden om socialister, men må vel vide, at hverken Turunen eller Sohn, hverken SF eller S, er placeret iblandt parlamentets socialister, og heller ikke i den hjemlige debat er socialister.
Morten taler om 'license to kill', men hans parti har netop fået en hel mærkedag til den særegne handling, 5.september. For socialister er verden noget større og anderledes, end Dansk Folkeparti forestiller sig.

"Socialismen som vi kender den" - men det gør Messerschmidt tydeligvis ikke.

Morten Messerschmidt som vi kender ham...

leif rasmussen

Nej hr. Messerschmidt, vi nøjes med at bedømme jer for det I gør! Det I siger er blot udslip af CO2.

Det står jo her klart at Morten Messerschmidt er fuldstændig ligeglad med folk kommer til skade ved at arbejde under urimelige og farlige omstændigheder, f.eks pga farlige køre- hviletidsregler. Og som Emilie Turunen anfører vil det give eksport af danske arbejdspladser til lande med mindre restriktive regler end Danmark.

Men som overskriften indikere, er det ikke bare arbejdsdirektivet, men også socialisme MM er ude efter. DF ser pt. socialisterne især SF som deres politiske hovedfjender. Artiklen bærer tydeligt præg af dette forsøg på stigmatisering af socialisme.

Gad vide om MM har clearet alle hans udtalelser af med Pia Kjærsgaard, ” Lande, hvor statsreguleringen griber ind i alle samfundets anliggender, går i bedste fald i stå. I værste fald udvikler de sig til totalitærstater, hvor folkets frie vilje eksproprieres af statsmagten, der samtidig påberåber sig at repræsentere folkets ægte interesse”.

PK havde for nylig haft en kronik i Berlingske som hed ”Vi må ændre spillereglerne”. Her forsvarer hun mange af de forbud som Dansk Forbudsparti har fået indført. Hun har samme hadske tone mod de fremmede folkemasser som ifølge hende har besat Danmark. MM fører også en hadsk tone mod socialisterne. Det varer vel ikke længe før socialister ikke må være dommer, eller kunne ses i det offentlige rum. DF har fundet en gruppe mere de kan føre hadekampagne mod.

Hvad er det for underlige konspirationsteorier MM taler om til sidst, hvor arbejdsgiverne hævner sig over fagforeningerne. Jeg tror ærlig talt arbejdsgiver og deres organisationer helst ser sig fritaget for at blive involveret i MM mærkværdige tanker.

Lande, hvor statsreguleringen...
Er det ikke det som DF arbejder på?

Vibeke Binderup Dyrst

Per Langholz
Godt indlæg, sammenstillingen af MM´s citat og Essensen af PK´s kronik, viser med altydelighed hvilke dilemmaer man kommer ud i når man driver ad hoc politik uden andre røde tråde end frygten og hadet mod "de andre".

Vibeke Binderup Dyrst
Tak, du har ret det er hadet mod de andre, der er den drivende kraft for DF. For DF ønsker kun at skabe mere frygt i samfundet og det er uden tanke eller respekt for noget eller nogen. Jo mere frygt jo mere had og jo mere reaktion det skaber jo bedre er det for DF.

Birger Nielsen

Det er da befriende at læse om MMs koblinger til fortidens totalitære socialistiske regimer. Det må jo betyde, at han tilsvarende accepterer at andre anvender tilsvarende koblinger mellem DF og nazismen, som jo ligger snublende nært for mange.

Simon Andersen

Det er interessant at se, at DF ikke har mindsket hadet til den anden store fjende. Her er lidt om Pia Kjærsgaards forbindelse til den temmelig suspekte organisation WACL:

http://www.leksikon.org/art.php?n=5150

Som et ( angiveligt ) socialistisk parti kan det ikke være SF's opgave at tage hensyn til landet's konkurrenceevner - SF's opgave er derimod at varetage arbejdernes interesser overfor arbejdskraftkøberne ( kapitalisterne )

Per Holm Knudsen

MM: Det er altid sigende for sagligheden, når debattører føler behov for at pakke argumenter ind i … svulstige erklæringer.

Ja, det var netop derfor, at Morten startede sin kriminelle karriere og fik en racismedom.

Michael Gudnæs

MM's høje personlige stemmetal ved EU-valget foruroligede mig lidt, men denne artikel gør mig delvist rolig igen. MM er i sit menneskesyn måske nok moralsk anløben, i en grad som ligger over gennemsnittet også blandt 'De Måske Stuerene', og hans tilsyneladende popularitet ved nævnte valg kunne derfor godt få en rynke frem. Hvad mon det bliver til med denne frække lille kordreng?

Denne artikel besvarer efter min vurdering dette spørgsmål nogenlunde klart: Næppe noget stort! Manden er åbenlyst ikke videre begavet, han er tilsyneladende kun dårligt i stand til at forstå, endsige udtrykke en sammenhæng på en måde, der giver nogen mening. Og selv om man i vore dage kan komme langt i politik med nationalprotektionistisk sniksnak og hadefulde udfald, har jeg så meget tro på demokratiet at jeg tvivler på at nogen kan komme helt til tops uden at besidde intellektuelle kompetancer som er udover det sædvanlige..

Men man skal selvfølgelig ikke være blind for at manden måske kunne have en karriere for sig, i fald Danmark en dag vågner op til en anderledes politisk virkelighed, hvor MM's bevidnede arm-øvelser fra Tivolituren pludselig giver mening.

Inger Sundsvald

Michael Gudnæs

Alligevel har jeg en mistanke om, at selv fornuftige mennesker er faldet for MM’s retorik op til EU-valget, og har forvekslet den med seriøs oplysning.

Hvis du tror at demokratiet har så indlysende kvaliteter, at det sorterer mellem platugler og besiddere af intellektuelle kompetencer udover det sædvanlige, så må du nok tro om igen.

Michael Gudnæs

Hmm, nå ja. Der findes vist adskillige eksempler på at du har ret - Berlusconi er bare det første, som falder mig ind. Ronald Reagan måske det næste.

Men alligevel: Det er jo i udlandet!

Karsten Johansen

At blind høne/hane kan falle over et og annet korn betyr ikke at Messerschmidt er en egentlig motstander av "Europatanken", hvis opprinnelse jo går langt tilbake i historien, minst til Julius Cæsar og hans maktstrev. Heller ikke Karl den femte lot hendene hvile i fanget, like lite som keiser Wilhelm i 1914. I 1940 mente såmenn Stauning og flere at Hitlers "Nye Europa" (Neuropa) var framtida for alle. Dessverre er fotografiet der Stauning taler til de forsamlede tyske honoratiores i 1940 strøket fra sosialdemokratenes partihistorie, og talen er heller ikke referert...

Et oversett forhold i vår tid er det, at alle forsøk på å samle Europa til imperium gjennom flere årtusener er strandet, hver og ett. Og med Tony Bliar eller Sarkozy i rollen som gjenfødt cæsar og Napoleon 3. ("je m'apelle Napo") vil det neppe gå annerledes.