Er 'ungeydelsen' en sagsbehandlersanktion?

Den 14. oktober forklarer undervisningsminister Bertel Haarder i Information, hvorfor stop af børnecheck til familier, hvor den 15-17-årige ikke er i uddannelse eller arbejde, vil virke.

Argumenterne demonstrerer, at der ikke er tænkt én seriøs tanke forud for fremsættelsen af dette forslag. Ministeren forvilder sig i interviewet ud i fem løsrevne og ubegrundede argumenter for forslaget, hvoraf dette er det mest uhyrlige:

»Fordi 300-timers-reglen, starthjælpen og truslen om, at man mistede kontanthjælpen også virkede. Det hang bl.a. sammen med, at sagsbehandlerne gjorde alt, hvad de kunne for at sikre, at de dog lavede noget 300 timer om året. Jeg er sikker på, at sagsbehandlerne også i dette tilfælde vil gøre alt for, at de unge kommer i gang, frem for at man skal iværksætte en sanktion«.

Udover at det i allerhøjeste grad kan diskuteres, om 300-timersreglen og starthjælpen virker, så er det i sandhed et nyt argument, at stop af udbetalingen af børnechecken skal fungere som en slags sagsbehandlersanktion? Så kan vi lære det! - Eller hvad?

Stram op, Haarder

Længere nede i artiklen supplerer ministeren sit hovedargument med fire andre løsrevne begrundelser:

1) Hensynet til de unge er vigtigt (det er det eneste udsagn i interviewet, der giver mening, men det har ingen sammenhæng til sanktionen).

2) Vi er nødt til at sende et kraftigt signal til kommunerne om, at vi ikke vil tolerere, at så mange unge ikke foretager sig noget (igen et argument som retter frustrationen mod sagsbehandlerne/vejlederne, men som altså straffer de involverede familier).

3) 1.000 kroner mindre om måneden har ingen betydning for nogen (hvis det ingen betydning har, så er det jo bare meningsløst bureaukrati, og skulle vi ikke af med det?).

4) Forældre, sagsbehandlere og skoler gør ingenting, når de unge dropper ud af en uddannelse (og derfor straffer vi forældrene økonomisk?).

Stram op, Bertel Haarder, det giver jo ikke mening!

AE-rådet har gjort sig den ulejlighed at foretage den analyse, som regeringen i sin iver for at være konsekvente, ikke lige fik gennemført. Nemlig analysen af, hvem der bliver ramt af dette her. Og ikke overraskende viser den, at forslaget vil have kraftig social slagside:

»Langt hovedparten af de familier, der vil blive ramt, hører til de dårligst stillede familier i Danmark, hvor mange forældre har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet og et lavt uddannelsesniveau«. Derfor skal vi gøre alt det andet, som I kommer med af gode forslag, for at understøtte, at flere unge går i gang med noget meningsfuldt efter folkeskolen. Brobyggende 10. klasseforløb, styrket erhvervsvejledning og mentorstøtte er bare tre af de gode forslag. Det undrer mig såre, at regeringen vælger at forurene ellers gode og konstruktive initiativer med sådan et gebrækkeligt møgforslag, som ikke én er i stand til at argumentere meningsfuldt for.

Bettina Post er formand for Dansk Socialrådgiverforening