Kronik

USA's republikanere omfavner Honduras' kupmager

I modstrid med FN, Organisationen af Amerikanske Stater og Barack Obamas erklærede politik har fremtrædende amerikanske kongresmedlemmer travlt med at erklære deres støtte til Latinamerikas seneste kuppræsident
Trusler mod adskillige journalister, lukningen af to tv-kanaler, suspension af forsamlingsfriheden og anholdelse af over tusind demonstranter er fulgt i kølvandet på det kup, ledende republikanere åbenlyst støtter.

Trusler mod adskillige journalister, lukningen af to tv-kanaler, suspension af forsamlingsfriheden og anholdelse af over tusind demonstranter er fulgt i kølvandet på det kup, ledende republikanere åbenlyst støtter.

Oswaldo Rivas

26. oktober 2009

Den amerikanske højrefløjs forkærlighed for latinamerikanske militærjuntaer har årelange lange traditioner og fornægter sig ikke i 2009. Siden Roberto Micheletti tog magten i Honduras ved et militærkup i juni har flere ledende republikanske politikere således taget turen til Tegucigalpa for at tilsige ham deres uforbeholdne støtte - alene i forrige uge aflagde syv republikanske kongresmedlemmer et sådant sympatibesøg.

Michelettis kup blev ellers enstemmigt fordømt af alle medlemslande i Organisationen af Amerikanske Stater og af FN, der ligefrem vedtog en resolution, som »kategorisk« >henstillede til alle stater ikke at anerkende nogen anden regering end den folkevalgte præsident Manuel Zelayas. Til dato har ingen stat i verden da heller anerkendt Micheletti som præsident.

Men det har USA's republikanerne.

»Han er Honduras' præsident,« sagde det ledende republikanske medlem af Repræsentanternes Hus' udenrigsudvalg, Rep Ileana Ros-Lehtinen, under sit besøg i den honduranske hovedstad.

»Nogle mennesker taler om en 'de facto-regering', men Honduras' egen forfatning borger for, at den mand, ved hvis side jeg her sidder, er den retmæssige præsident, og det er en stor ære.«

Tilsvarende udtalte den republikanske South Carolina-senator Jim DeMint ved sit besøg den 2. oktober:

»Vi ser en regering arbejde hårdt for at efterleve retsstatsprincipper, følge sin forfatning og beskytte demokratiet af hensyn til det honduranske folk.«

Brud på loven

Men USA's officielle politik - som ligger helt på linje med alle amerikanske staters, fra Venezuela til venstre til Colombia til højre - er ikke desto mindre, at Micheletti ikke skal anerkendes, og at der ikke skal tages kontakter til ham.

Da enhver kontakt med Micheletti således er i direkte modstrid med USA's erklærede interesser, ser de ni republikanerne samt Senatets minoritetsleder, Mitch McConnell, der har hjulpet dem, ud til at have brudt amerikansk lovgivning.

I hvert fald fastslår den såkaldte Logan-lov, at enhver, der uden regeringens tilladelse »direkte eller indirekte indleder eller opretholder nogen form for samkvem med en udenlandsk regering eller nogen anden repræsentant herfor i den hensigt at påvirke denne udenlandske regerings eller dens repræsentanters foranstaltninger i forbindelse med eventuelle tvister eller kontroverser med USA eller i den hensigt at modarbejde USA's foranstaltninger, straffes med bøde, fængselsstraf i højest tre år eller begge dele.«

Med Pentagons fly

Selv om ukendskab til loven som bekendt ikke fritager fra strafferetsligt ansvar, kunne det måske tænkes, at de republikanske rygklappere blot ikke var orienteret om Obamas politik om at lægge Micheletti på is?

Nej, for da Conni Mack, medlem af Repræsentanternes Hus, mødtes med Micheletti i juli, gjorde den amerikanske ambassadør hende eksplicit bekendt med, at den amerikanske regerings politik var ikke at tage kontakt til kuppræsident Micheletti. Kongresmedlem Mack insisterede imidlertid på, at »alle parter måtte høres« >og på at afholde det planlagte møde med Micheletti.

Desuden kaldte Mack kaldt Organisationen af Amerikanske Staters politik for »farlig«, fordi man havde valgt at støtte Zelaya - en folkevalgt leder - og ikke Micheletti - en kupleder. At Republikanerne bekæmper demokratiske principper kommer ikke som en overraskelse for kendere af Latinamerikas historie. Mere overraskende er det, at Demokraterne lader dem slippe afsted med at sabotere USA's erklærede interesser.

Senator John Kerry, som er formand for Senatets udenrigsudvalg, forsøgte at stoppe DeMint's tur til Honduras, men da DeMint appellerede til mindretalsleder McConnell, fik DeMint tilmed flyvelejlighed til Honduras med et Pentagon-fly.

Gad vide, hvad Obama siger til, at hans eget forsvarsministerium så åbenlyst modarbejder ham.

Obama har været ret tilbageholdende i sin påtale af kuppet, måske fordi Zelaya var begyndte at ligne en USA-kritiker af samme skånselsløse støbning som Venezuelas Hugo Chávez. Udenrigsminister Hillary Clinton kaldte da også Zelayas nylige tilbagevenden for »uforsvarlig«. Obama er dog nu begyndt at ophæve visumudstedelser til Michelettis sympatisører og har skåret 30 millioner dollar i USA's støtte til Honduras.

Under belejring

Den demokratisk valgte Manuel Zelaya blev væltet, da han forsøgte at afholde en folkeafstemning om en revision af landets forfatning. Hans modstandere beskyldte ham for at ville skrotte den forfatningsbestemmelse, der begrænser præsidentens embedstid til kun en enkelt periode, hvilket han selv benægter. Før daggry den 28. juni pågreb militæret Zelaya og sendte ham til Costa Rica. Han sneg sig tilbage til landet den 21. september og har siden opholdt sig på den brasilianske ambassade, belejret af Michelettis soldater.

Det har ikke afholdt republikanerne fra at støtte det kup (en betegnelse, de konsekvent undlader), som en af af kuplederne selv har erkendt var ulovligt.

I et interview med avisen Miami Herald indrømmer det honduranske militærs øverste advokat, oberst Herberth Bayardo Inestroza, således, at der var tale om et ulovligt militærledet kup:

»I det øjeblik, vi førte Zelaya ud af landet, begik vi en kriminel handling.«

Inestroza retfærdiggør herefter ulovligheden med henvisning til, at en fængsling af Zelaya kun ville have ført til blodsudgydelser, fordi hans tilhængere ville have demonstreret for hans løsladelse.

»Vi ved, at vi ikke holdt os på lovens grund,« >sagde han. »Men hvad var det mest fornuftige at gøre i situationen? At fjerne denne person fra Honduras eller at stille ham for en domstol og risikerer pøbeloverfald og gadeoptøjer, der kunne have tvunget politiet til at skyde? Hvis vi havde valgt at beholde ham i landet, ville vi lige nu skulle begrave en bunke mennesker.«

Socialismens spøgelse

Men den række af amerikanske republikanere, der bakker op om kuppet (som de altså nægter at kalde for et kup), retter deres frygt imod noget helt andet: socialisme.

»Det handler om at forsøge at lægge hindringer i vejen for Obamas politik i Latinamerika, og det handler om republikanernes besættelse af Hugo Chávez og deres bekymring for, at han er ved at udvide sin indflydelse i regionen,« siger Dan Erikson, seniorforsker for den tværpolitiske tænketank Inter-American Dialogue til nyhedsbureauet Associated Press

Uanset om de republikanske støtteture viser sig at være ulovlige eller ej, så hjælper de helt sikkert Micheletti til at slå hælene i. Den giftige suppe må forventes at koge over ved det valg, som kupregeringen har udskrevet til at finde sted i Honduras den 29. november, selv om USA og andre lande har erklæret, at de ikke vil anerkende resultatet på grund af det stedfundne kup og indskrænkningen af frihedsrettighederne.

Til sidstnævnte hører trusler mod adskillige journalister, lukningen af to tv-kanaler, suspension af forsamlingsfriheden og anholdelse af over tusind demonstranter. 11 mennesker har mistet livet.

Eksilcubanere på spil

Med sig på sit besøg i Honduras den 5. oktober havde Rep Ileana Ros-Lehtinen to andre kongresmedlemmer, Lincoln Diaz-Balart og hans yngre bror, Rep Mario Diaz-Balart. Alle tre har rødder i det eksilcubanske miljø, der i årtiet har været drevet af indædt modstand imod Fidel Castro. De to Diaz-Balart'er er således sønner af Rafael Diaz-Balart, indenrigsminister under den amerikansk støttede cubanske diktator Fulgencio Batista, som blev væltet af en anden kupleder, nemlig Fidel Castro, i 1959.

Den amerikanske højrefløjs anti-demokratiske instinkter er dog ikke begrænset til politikere med sådanne tvivlsomme baggrunde.

Avisen The Wall Street Journal stillede således en kronikplads til rådighed for Micheletti, således at han fik rig lejlighed til at efterrationalisere sine kupovervejelser.

»Hvad angår beslutningen om at udvise Mr. Zelaya fra landet om aftenen den 28. juni uden retssag,« skrev han, »må ingen fornuftige mennesker tro, at situationen kunne have været håndteret anderledes.«

Og Micheletti præsenteres således af kronikredaktøren for den anerkendte og seriøse konservative avis:

»Mr. Micheletti, tidligere formand for den honduranske kongres, blev præsident for Honduras ved Manuel Zelayas afrejse. Han er medlem af Det Liberale Parti, det samme parti som Mr. Zelaya.«

»Afrejse«. Den eneste afrejse, der er tale om her, er afrejsen fra den fornuftens verden, hvori vi kalder en militær magtovertagelse for et kup og ikke for en frihedens handling, og hvor vi opfatter et kup som noget, alle demokratiske nationer må tage skarp afstand fra, før det kommer til endnu flere blodsudgydelser.

Brendan Cooney er amerikansk journalist. Han skriver for publikationer som Salon, Counterpunch og Columbia Journalism Review
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stanley Opmann

"Den amerikanske højrefløjs forkærlighed for latinamerikanske militærjuntaer har årelange lange traditioner og fornægter sig ikke i 2009."

Ja lad os bare forsøge at aflede opmærksomheden fra det faktum, at ALLE amerikanske regeringer, og ikke i mindre grad de såkaldt "demokratiske", har støttet, finansieret og bevæbnet hver eneste militærjunta og oplært dem i tortur på School of the Americas..

Herligt at Information begynder at dække Latinamerika mere nuanceret.

"Den demokratisk valgte Manuel Zelaya blev væltet, da han forsøgte at afholde en folkeafstemning om en revision af landets forfatning"
- det fremgår af stemmesedlen til den folkeafstemning, der blev kuppet, at afstemningen gik ud på, om der ved præsidentvalget d. 29/11 skulle tilføjes en stemmeseddel, hvorpå der kunne stemmmes om, hvorvidt der skulle nedsættes en grundlovgivende forsamling, der skulle tage stilling til, om forfatningen skulle ændres. http://www.venezuelanalysis.com/analysis/4656

"... den amerikansk støttede cubanske diktator Fulgencio Batista, som blev væltet af en anden kupleder, nemlig Fidel Castro, i 1959."
- at kalde Castro en kupleder er da vist at strække begrebet lovligt langt. Mig bekendt var der tale om en flok revolutionære, der sejlede ind fra Mexico, og blev decimeret til 12 personer før de nåede op i bjergene, hvorfra de samlede befolkningen i en borgerkrig, der fjernede diktatoren, der rigtignok var kommet til magten ved et militærkup.