Læserbrev

Barfoeds korstog mod graffiti er hovedløst

Lars Barfoed burde vide, at for mange rejsende er ubemandede stationer og konduktørløse tog et større problem, end lidt graffiti hist og her.

Lars Barfoed burde vide, at for mange rejsende er ubemandede stationer og konduktørløse tog et større problem, end lidt graffiti hist og her.

Jørgen True

4. november 2009

Transportminister Lars Barfoed (K) bør vælge sine kampe med større varsomhed. Senest er han draget ud for at bekæmpe graffiti på togstationerne. Den kamp vil han tabe, for så snart hans pletrensere har fjernet graffitien, vender grafittimalerne tilbage for at udfylde den tomme plads.

Barfoed er ude i et værdikonsevativt felttog. Graffiti er mangel på moral og manglende respekt for statens ejendom, siger han. Graffiti gør folk utrygge, så færre har lyst til at tage toget. De rejsende vil ikke stå på en station og se på uautoriserede ikke-kommercielle billeder.

Havde Barfoed sat sig ind i tingene, ville han vide, at der ikke er megen graffiti på de video-overvågede stationer, det meste sidder på viadukter, på master og signaler, og på togvognene. Barfoed burde også vide, at for mange rejsende er ubemandede stationer og konduktørløse tog et større problem, end lidt graffiti hist og her.

Ikke al grafitti er lige flot, meget er golde gentagelser, uden den sprælskhed, der karakteriserer graffitien når den er bedst. Hvor er det dog kedeligt, at køre på lange strækninger, hvor der på alle køreledningsmasterne står 'MOA' (Monsters of Art, red.).

Hovedløst

Nuancer er dog ikke Barfoeds anliggende: »Alt, der sættes op og skamferer bygninger, hvor det ikke er tilladt, er i strid med værdierne i samfundet.« Barfoeds værdier, forstås. Graffitimalere og andre dødelige har nok andre værdier, der er lige så legitime, som dem Barfoed slår til lyd for.

Barfoeds værdier er bl.a. erhvervslivets værdier, og nok er de tilladte, men det gør dem ikke altid mere acceptable. Jeg har en ven, der bor i en centralt beliggende ejendom i København. Da facaden engang skulle renoveres, solgte andelsboligforeningens bestyrelse stilladspladsen til et firma, der hængte et 12 meter høj banner op visende en kvinde, som klemte en læskedrik mellem sine svulmende bryster. Muligt Barfoed bifalder den slags - den er jo lovlig. Men er pågående reklamer en del af samfundets værdier, når de er hængt op uden hensyn til om der er nogen, der gerne vil have sig dem frabedt?

Pletrenserne skal finansieres, og fluks finder Barfoed ni mio kr. til rengøring af de 50 største stationer, hvor Barfoed mener, graffitien er værst. Det giver ca. 200.000 kr. pr. station - det får man ikke megen rengøring for. Nu kommer Barfoed næppe på stationerne, for så ville han vide, at der blandt de 50, er stationer, hvor der næsten ingen grafitti er, mens der på andre - mindre - stationer er grafitti i overmål. Disse stationer er dog ikke med i puljen, fordi de har færre end 6.000 daglige passagerer.

At Dansk Folkeparti hopper på Barfoeds mediestunt undrer ikke, men vil de radikale på den galej? I det parti plejer de dog nok, at kunne holde afstand til den borgerlige hetz mod det, der er anderledes, blødsødent og kulturradikalt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Hvorfor tales der om "graffiti"? Det er vel "tags", der er tale om?

Graffiti kan være fantastisk flot. Tags er irriterende territoriepisseri. Det eneste de to fænomener har til fælles er, at der indgår spraymaling.

Grafiti og tags er disrespekt for andre mennesker. Ja, det er bare en "ting" man maler på, men hvorfor males der så ikke på kirker - det er jo også bare en ting? Der er åbenbart forskel på, hvem man må føle sig hævdet over.

Grafiti og specielt tags, forskønner ikke byen på nogen som helst måde. Bevares, der findes helt sikkert personer som kan kaldes kunstnere med en spraydåse, men det er jo ikke dem der overmaler byen. Det er bare grimt, andet er der ikke at sige og så er det en fin måde, at sige "fuck dig, jeg er egotisk og pisseligeglad". Den holdning falder jo fint i tråd med enhedslisten generelle værdigrundlag.

Det ville klæde Arne Lund, hvis han igennem enhedslistens geledder helt ud til stormtropperne, fik sendt det budskab, at grafiti og tags er spild af tid (og noget miljøsvineri - kuldioxid (Co2) bruges iøvrigt ofte som drivgas i spraydåser, plus diverse andre kemikalier), brug hellere tiden på at skabe noget godt for det samfund du er en del af. Men, det er måske at kræve for meget?

Dorte Sørensen

Lars Anderson
Mener du virkeligt at den ene dødssyge reklame efter den anden pynter på stationerne? De kørende reklamesøjler er til at få flip af da de som et tændt fjernsyn tiltrækker ens øjne selv om man ikke ønsker at se på det.
PS: Jeg har set meget flot grafiti på murer og i tunneler på min vej med toget , men der har også været meget bras ind i mellem. Hvorfor ikke stille nogle vægge til rådighed og primærer dem der kan lave de flottest tegninger.

Omsider en sag hvor barfodsindianeren er på rette spor.

Man kunne jo også lade sig kunstnerisk inspirere af centrum venstre i hovedstaden, give Bondams cykel et dagligt pift og pynte lidt på hans tøj eller bolig. Det er jo heller ikke til at holde ud at se på alle de ensfarvede biler…

At reklamer ikke er smukke giver dog ingen god ret til at begå hærværk. Går man mon også ind for bankrøverier for at bekæmpe uligheder. I øvrigt findes samme tendenser i trafikken og overalt hvor folk vil frem.

I kan tydeligvis ikke jeres hiphophistorie. Tags og pieces er en og samme ting. Pieces opstod direkte ud af tags da væggene i New York i 70'erne blev for overfyldte, så enkelte skrivere havde behov for at skille sig ud ved hjælp af farver og bobler rundt om bogstaverne - og pludselig var en ny kunstart født.

Derfor forstår jeg som hiphopper og maler ikke rigtig folks evindelige kritik af tags. Jo vist er mange af dem ikke lige helt så begavede, men så tjek fx dette billede - hov, jamen var det ikke lige et fabelagtigt kalligrafisk og kunstnerisk tag du fik øje på der?

Men når det er sagt vil jeg gerne tage hatten af for Arnes rigtig gode indlæg. Han har helt sikkert fange pointen. Man kan ikke bekæmpe en hel ungdomskultur, der efterhånden har eksisteret i Danmark i de sidste 25 år!

Arne Lund: "Men er pågående reklamer en del af samfundets værdier, når de er hængt op uden hensyn til om der er nogen, der gerne vil have sig dem frabedt?"

Er tags en del af samfundets værdier, når de kastes op på folks facader uden hensyn til om der er nogen, der gerne vil have sig dem frabedt?

Jeg tror Søren Pind har fat i noget af det rigtige. Lad os prøve en omgang nultolerance og se om det ikke kan nedbringe omfanget lidt.

Mikkel Sørensen

Markus: "Man kan ikke bekæmpe en hel ungdomskultur, der efterhånden har eksisteret i Danmark i de sidste 25 år!"

Uhmmm, du oeh... er de efterhaanden ikke ved at blive lidt for gamle til at kalde sig unge?

Vandalisme har der altid vaeret, men "kultur" vil jeg da ikke kalde det. Jojo, visse yngre borgerlige hiver graffittien ind paa galleri og betaler penge for den, og saa er det jo anerkendt kunst...

Ude paa gaden boer man opfoere sig ordentligt - eller undlade klynken naar ens bevidste provokationer udloeser den ventede reaktion. Jeg har fuld forstaaelse for gennemtaenkte aktioner som f.eks. kreativ mod-redaktion af propaganda og reklame i det offentlige rum. Men vandalisme mod offentlige transportmidler? Det boer Ehl ikke stoette, og Markus boer fokusere sin energi bedre.

@ Danni Madsen

ja ja, Søren Pind oa. på højrefløjen elsker nultolerance, ikke så meget fordi det virker, som fordi det er en meget let måde at virke handlekraftig på.

Således slipper man for at skulle tage stilling til noget som helst og kan blot svare "straf" til alt, hvad der falder under kategorien.

Og der er jo så dem, der falder for det, hvilket er endnu mere sørgeligt. Fx medfører nultolerance, at man ikke vil bruge offentlige penge på udsmykning med grafitti. Bare til eksempel er har skolen i Mimersgade for nyligt fået dekoreret en ellers graffitihærget mur. Da denne nu er blevet forskønnet, holdes den fri for tilfældige tags.

Grafitti er ikke blot vandalisme, men skal forstås som en reaktion mod kedelige, ensrettede og kommercialicerede rum. Når unge går ud og maler en mur over er det fordi kvarteret det sker i er et udtryk for noget der vil forskønne eller sætte deres præg på. Hvis man ikke forstår denne baggrund, så bliver ens politik fejlslagen.

Langs med nørrebro cykelruten hang der tidligere lovlig grafitti. Dette er blevet hevet ned og murene er blevet pudset op og ensfarvede. Hvad blev følgerne? At de nu tomme overflader bliver fyldt med grafitti, der skal males hurtigere end den, der bliver erstattet.

Et positivt eksempel kan ses ved Nørrebro st., hvor afskærmningen til en byggeplads bliver brugt som lovlig mur. I stedet for blanke spånplader er der således en stadig skiftende udsmykning. Noget, der ikke ville blive tilladt med nultolerance.

Dorte Sørensen:
Det er en anden diskussion, og iøvrigt heller ikke noget jeg nævner noget som helst om. Denne her diskussion handler om hærværk. Så kan man mene, at reklamer er det samme, men omfanget af dem kan du forsøge at påvirke på anden vis. Ulovlige reklamer bliver også fjernet vil jeg tro.

Jeg er helt med på, at det er en "kultur" som ikke kan bekæmpes, men man bør ikke acceptere at enhver overflade i byerne overmales - og for den sags skyld også inventar rundt omkring i byen. Senest så jeg lige et tag INDE i et omklædningsskab i Østerbro Svømmehal.

I nærheden af hvor jeg bor, ligger der en ejendom med private boliger - andels eller leje vil jeg tro. I lang tid, er de 2 nederst meter af bygningen gradvist blevet overmalet med tags og pieces. For nylig besluttede ejeren så, at han bedre kunne lide hans væg uden den maling på. Resultatet er nu, at fugerne i murstensvæggen mange steder er borte, og uden at være ekspert skal den væg repareres - hvem skal betale? Det skal ejeren selvfølgelig, og i sidste ende beboerne i ejendommen, som mestendels består af mennesker under middelklassen.

Fornylig blev en hel gavl malet lovligt af to gutter ved søerne i København. Det er flot! Og den slags bifalder jeg, men tags er der intet positivt at sige om.

Det handler om egoisme. Ikke andet.