Læserbrev

Danmark må afvise valget i Honduras

Situationen i Honduras er uholdbar, og danske politikere med udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen må støtte de demokratiske kræfter, mener man i 3F.

Situationen i Honduras er uholdbar, og danske politikere med udenrigsminister Per Stig Møller i spidsen må støtte de demokratiske kræfter, mener man i 3F.

Oswaldo Rivas

16. november 2009

Den udemokratiske farce i Honduras har nået nye højder. Robert Micheletti, der stod bag et statskup den 28. juni, har kørt rundt med hele det internationale diplomati, der forsøgte at få en aftale i stand om at genindsætte landets præsident, Manuel Zelaya frem til valget den 29. november. I stedet har kuppets bagmænd dannet deres egen enhedsregering.

Det sker efter mere end fire måneder med tortur, overgreb på ytringsfriheden, trusler og drab på regimets politiske modstandere. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange mennesker, der er blevet slået ihjel af politi, militær og lejesoldater. Men det står klart, at alle forkæmpere for demokrati i det mellemamerikanske land er i livsfare og har været det siden statskuppet.

Undskyldningen for kuppet var, at Manuel Zelaya skulle have handlet ulovligt ved at forberede en ny forfatning. Ingen kan i dag være i tvivl om, at det er kupmagerne, der bryder de demokratiske spilleregler.

Demokrati skal støttes

Præsidentens brøde var en anden: Han gik i dialog med de sociale bevægelser om en ny kurs for de mange fattige og hævede landets mindsteløn anseeligt. Han begyndte samtidig at alliere sig med de nye mere socialt orienterede regeringer i Latinamerika. Alt tyder på, at det var denne politik, som den økonomiske og politiske overklasse i Honduras ikke kunne acceptere.

Det er imidlertid underordnet, om man bryder sig om Zelaya eller ej. Det væsentlige er, at et brutalt statskup ikke må kunne lykkes i det 21. århundrede. Hvis kuppet får succes i Honduras, kan det få fatale konsekvenser for udviklingen i en række skrøbelige demokratier i resten af Latinamerika. Det er på tide at gøre op med kup-præsidenten Robert Micheletti og hans foragt for menneskerettighederne og verdenssamfundet.

Trods regimets brutale adfærd er en stærk, folkelig opposition vokset frem i Honduras. Dag efter dag går tusinder af mennesker på gaden og kræver demokratiet genindført med deres eget liv som indsats. Fagforeninger, indianere, bønder og kvindeorganisationer er gået forrest i opgøret med diktaturet.

De insisterer på at bruge demokratiske og fredelige midler, og de har opnået en styrke, der er kommet bag på kupmagerne. Kampen har sin pris: Bryggeriarbejdernes fagforbund, Stibys, er to gange blevet angrebet med bomber og skarpe skud, og mindst 13 fagligt aktive er blevet myrdet under kuppet.

En af bevægelsens ledere, fagforeningsformanden Carlos Reyes, har netop trukket sit kandidatur til præsidentvalget i protest mod de udemokratiske metoder.

Modstandsbevægelsen opfordrer verden til at boykotte kupmagernes valg i Honduras. Den appel bør Per Stig Møller og resten af den danske regering lytte til. De demokratiske kræfter fortjener vores støtte.

Steen Andersen, næstformand i 3F

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Andersen, du mangler at fortælle resten af historien om Zelaya.
1) Den demokratisk valgte kongres afsatte den 28. juni Zelaya med stemmerne 122-6. Politikere fra Zelayas eget parti stemme for at han skulle fjernes fra magten, grundet gentagende overtrædelser af forfatningen.
2) Zelaya beordrede at hæren skulle gennemtvinge forberedelser til en ny forfatning (hvilket også var forfatningsstridigt), da hærchefen nægtede blev han fyret, hvilket blev underkendt af højesteret.

Zelaya er ikke en uskyldig demokrat der er forfulgt at slemme reaktionære, men en beton socialist af samme støbning som antidemokraten Hugo Chávez.

@William Styles
Jeg vil meget gerne se nogle kilder på dine påstande ovenfor. Selv USA har været ude at fordømme kuppet: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/06/29/225156.htm

I øvrigt: hvorfor skulle det være en gyldig grund til at blive fjernet fra et parlament blot fordi man er socialist? Man kan sige meget både sympatisk og negativt om Chavéz' handlinger og politik, men det er direkte løgn at påstå han er antidemokrat. Han har blot et politisk projekt han gerne vil gennemføre - med folkets velsignelse, eftersom han er demokratisk valgt og man stadigvæk vil stemme på ham også efter hans nuværende valgperiode. Han har forsøgt at få grundloven ændret på fuld demokratisk vis. Det er kun højrefløjens ubegrundede skræk at han ikke vil respektere valgene og blive på posten til trods for eventuelle dårlige valgresultater i fremtiden.

Per Erik Rønne

Sagen er mere speget end det siges i artiklen. Zelaya er ikke fjernet ved et militærkup, men efter en kendelse afsagt af Højesteret. Han har ganske simpelt forsøgt et statskup af samme type som det Frankrigs første præsident Louis Napoléon Bonaparte gennemførte i 1850, et statskup der gjorde ham til kejser Naopléon III.

Mon Steen Andersen ville have haft den samme holdning hvis det var præsident George Bush II der havde forsøgt sig med en »privat« folkeafstemning for at få ændret forfatningen - så han kunne genopstille til en tredie valgperiode, reelt så han kunne agere som livsstilspræsident.

Det er Hugo Chavez' politik, og det er det Zapatero har forsøgt på.

Til Markus Lund
Fordi en amerikansk præsident siger at noget er lovligt eller ulovligt betyder ikke det er det. Hvis du vil have kilder forslår jeg en kort og lidt upræcis gennemgang: http://en.wikipedia.org/wiki/2009_Honduran_constitutional_crisis#Indepen... eller en mere dybdegående gennemgang se punditokraterne.dk eller americas.dk dækning af Honduras.
Og ja, der er ingen tvivl om at Hugo Chavez er en antidemokrat. Kim Jong Il ville højest sandsynligt vinde en jordskredssejr i Nordkorea hvis der blev afholdt helt fri valg, betyder det at han er demokrat? Nej, Kim og Chavez kommer fra samme politiske rendesten, de skyr ingen midler for at tryne oppositionen, medierne eller kritik.

Honduras' kupmagerne har forsøgt sig med forskellige legalistiske argumenter for at retfærdiggøre deres kup 28.6. Men argumenterne holder ikke vand. Det hedder sig, at Zelaya ønskede at ændre forfatningen, så han kunne blive genvalgt. Men Zelaya ville lægge et forslag om mulighed for at ændre forfatningen ud til folkeafstemning. En evt. folkeafstemning om en egentlig ændring af forfatningen (som kunne give mulighed for genvalg) ville ikke komme ham til gode, da det almindelige valg (hvor han ikke må stille op i henhold til forfatningen) alligevel skulle finde sted først. Når dette er slået fast, skal det tilføjes, at Honduras forfatning ikke ligefrem er Guds gave til menneskeheden. Den stammer fra den vanskelige overgangstid fra det forrige diktatur i 1982. Det ville faktisk væren en rigtig idé at ændre den (herhjemme kan Løkke for resten sagtens søge så mange genvalg , han lyster). Det diktatur, som nu misregerer i Honduras har forfulgt modstandere, lukket de få uafhængige medier og dræbt enkelte modstandsfolk. Det er så også baggrunden for, at centrum venstre i Sydamerika (Argentina, Paraguay, Bolivia, formentlig Brasilien foruden Ecuador og Venezuela) ikke vil godkende valget d. 29. november. Artiklen forfatter har fuldstændig ret. Valget afholdes ikke under demókratisk betryggende forhold og det kan ikke accepteres af det internationale samfund.

Per Erik Rønne

@Henrik Jensen:

Hvad ville du sige til om George Bush Jr. som præsident havde udskrevet en »uofficiel« folkeafstemning der ville have tilladt ham at opstille til mere end de to perioder, som den amerikanske forfatning sætter som det maksimale? Uden om de regler der eksisterer i USA for at gennemføre en sådan ændring?

Vil man ændre en demokratisk forfatning må man naturligvis følge spillereglerne for hvordan denne forfatning ændres. I Danmark betyder det at ændringerne skal vedtages af to folketing [med et folketingsvalg mellem], og derefter ved en folkeafstemning hvor flertal der udgør mindst 40% af de stemmeberettigede stemmer ja.

Kan man gå ud fra at du mener at også disse regler bør man kunne se bort fra, når man ønsker grundloven ændret?

Det er jo det Zelaya gjorde, og det var derfor Honduras Højesteret afsatte ham, med fuld støtte fra det honduranske parlament.