Med fare for at lyde gammeldags og måske også frelst: Hvad I alverden foregår der på DR? Hvordan kan det være en del af public service forpligtelsen at invitere børn i studiet med legetøj, som de er 'blevet trætte af' - alt med henblik på, at en skinger studievært i bedste stock-car-stil kan tilbyde barnet tre destruktionsmetoder efter eget valg, og for >- når ødelæggelsen er tilendebragt efter kyndig vejledning - at slutte af med, at studieværten i helt nyklassisk journaliststil udspørger barnet: »Hvordan har du det nu?« >
Dårligt og plat
Det var gud hjælpe mig, hvad vi var vidner til på DR's massivt promoverede børnekanal 'Ramasjang' her blot tre dage efter lanceringen.
På DR's hjemmeside fik kanalen imidlertid følgende bevingede ord med på vejen af DR's medieredaktør Lars Grarup:
»DR Ramasjang er en moderne, dansk børnekanal, der aldrig er stillestående eller kedelig, som navnet også signalerer. Det bliver gedigent børnefjernsyn, når det er allerbedst med masser af dynamik og liv, som følger børnenes egen årscyklus og sender programmer, der passer til børnenes hverdag, weekend og ferier.«
Kære Lars Grarup eller hvem der nu står bag. Vil I ikke være søde at svare på, dels hvem der dog har fundet på det koncept, dels hvad meningen er? Jeg er helt med på, at der skal være plads til leg, men det behøver vel hverken være dårligt eller plat. Og I har for mig at se, som alle os andre, også pligt til at forholde jer reflekterende til - navnlig hvad det indebærer at være barn af forbrugersamfundet - hvor man ikke nødvendigvis skal tage det så tungt med ting, man bare er 'blevet træt af'. Eller er jeg forkert på den?
Da min datter på syv år - som er i kernemålgruppen - efter udsendelsen den 3. november spurgte, om ikke man kunne have givet den ødelagte flotte bil væk, eller have solgt den på et loppemarked, så står man derfor også tilbage med et ønske om et svar fra jer.
Kristian Braad, København K
Jeg er positiv overfor DR's nye kanaler, og oplever at det langsomme tv er tilbage (DRK) og ungerne har et alternativ til Disney (Ramasjang).
Men kan man ikke lide det er der naturligvis ikke andet end enten at slukke eller gå tilbage til Disney. (medieafgiften slipper man ikke for, suk) Så kan man diskutere hvad der er mest ødelæggende, Ramasjang eller Hannah Montana.
Med venlig hilsen
Lennart
Get up. Go To Work. Conform. Obey. Consume. Watch TV. Go To Bed. Repeat.
Drop nu det fordummende fjernsyn. Det er ligegyldigt hvad de viser i TV... Kritisk og efterforskende journalistisk for sandhedens skyld er alligevel efterhånden en sjældenhed, og TV er ikke et af de steder hvor man den slags. Der skal man i stedet tale med sine medmennesker og søge på nettet - udenom mainstreammedierne.
Tænk selv.
Lad os nu respektere, at Braad kommenterer tv. At kommentere artikelen med at man skal droppe tv og slukke er jo helt uden pointe.
Det er væsentligt at tale om dr.tv. Der er jo tale om folk, hvis ansættelse er betalt af os. Derfor må vi stille krav. Vi bør stille krav. Og det er allerede skuffende, at ingen af de ansvarlige tv-folk har været her i kommentarerne med ansvarlige tilbagesvar. Og politikerne? Det kan ikke passe, at børne-tv, der slikker voldskulturen, destruktionskulturen i enden, kan slippe uden en politisk kommentar. Sig mig er dette værre eller bedre end et tørklæde på en kassedame i FAKTA?
Mit kendskab til børnetv er et klip fra Gepetto-tv, hvor værten blander Wienerbrød med motorolie med hænderne. Manden er tydeligvis ikke mekaniker, og ved formodentlig ikke, hvor forsigtig man skal være med ikke at få motorolie på hænderne. Og helt tydeligt er det, at hverken han eller hans producere eller redaktørere har kunnet omsætte de fine ord om gedigent tv til virkelighed.
Vi er tvangsindlagt til at betale for dette bras. Mens enhver skattelettelse promte omsættes i fyringer i hjemmeplejen.
Dr er var jo tidligere kendt for deres B&U afdeling. Som lavede Børneunderholdning i verdensklasse og den var jo netop en modgift til Disney .Men noget kunne tyde på at DR er ved at blive inficeret af dumhed, og talentløshed eller hva?...I Halvfjerdserne og det meste af Firserne, var Børneunderholdning noget der blev taget alvorligt. Og de programmer holder endnu ,30 år efter. Mon der noget af det nye der holder så længe?.Jeg tvivler.
Luk nu lortet...
Der er ingen grund til at romantisere børnetv i 80'erne - jeg er årgang 79, og husker det så udemærket. Der var virkelig alvorligt meget crap. Specielt de evige feel-bad udsendelser der handlede om børn i den 3. verden, der havde det elendigt og måtte gå syv km. efter vand osv. Det er muligt, intentionen var god, men når man sad der som otteårig, og gerne ville se noget sjovt i det lillebitte tidsrum der var allokeret til børnetv, var det dybt misforstået at forsøge at indpode global bevidsthed og dårlig samvittighed da. Klart, der var da gode ting - ikke mindst de dejligt syrede Bamse-udsendelser, der virkelig var langt ude (talende ovne, forlæns og baglæns, Arthur i den flyvende pære osv.), Nana og andet. Men jeg kan love for, at der i den grad også er en del, som ikke holder nu 20-30 år efter.
Som far til snart syvårig, er det min oplevelse af kvalitetsniveauet for børnetv er hævet en hel del siden da. Selvom jeronimusser selvfølgelig altid vil kunne nostalisere sig tilbage til dengang Mogens Vemmer kørte showet, og hævde det var "the golden days", tilbyder DR i dag langt mere alsidigt børne-TV. Udsenselser som Sigurd og Bigbandet (og nu symfoniorkesteret) har ufatteligt nok et utrolig godt tag i målgruppen. I det hele taget er det man kan kalde "skole-tv" blevet langt bedre. Jeg kan huske f.eks. "Vitek" fra 80'erne, der i den grad var et meeget nørdet program, som utvivlsomt var fedt for en snæver målgruppe (mig selv incl.) men ikke så mange andre, kan vi i dag se udsenlser som "Sigurd", "Lille Nørd", "Klima Nørd", "Nørd" og "Kære Sebastian", der har rigtig godt fat i alle ungerne. Dramamæssigt er der også adskillige virkelig gode arvtagere, der sagtens kan måle sig med det bedste fra 80'erne. I den lettere genre f.eks .Isaz Steps, eller den meget ambitiøse "Mille". Prøv evt. også at slå over på Ramasjang og check "Julie" (med bl.a. Mads Mikkelsen og en perlerække af danske skuespillere og en rigtig god instruktion) eller "Thea og Leoparden", der tackler emner som børn med leukemi, kriminalitet blandt børn m.v.
DRs børnetv er reelt i dag bedre end nogensinde, og enhver der har børn, må glæde sig over at niveauet til stadighed hæves her. Også selvom et enkelt indslag altså ikke er faldet i ovenstående anmelders smag...
ja, DR har på mystix vis smidt alle principper på deres sendeflade.
Seertal er steget DR til hovedet som middel til at få indført den alt omklamrende medieafgift.
DR bruger alle trick for at skaffe seere og som en debatør siger kan man jo bare slukke hvis man ikke kan li produkterne fra DR.
Men når DR bruger alle tricks og smider alle pricipper for at tage kampen op med de kommercielle kanaler mener jeg det vigtige spørgsmål er:
hvorfor betale medielicens til DR når de producerer kommercielle koncepter med samme principper, etik, moral som kommercielle kanaler?
Når jeg om aftenen kigger forbi på Ramasjang, for at sikre mig at alle ligger pænt og sover, snorker og prutter, så får jeg en lumsk mistanke om at de nye kanaler er blevet endnu en holdeplads for genudsendelser. Det tegnede ellers så godt.
Er det ikke meget typisk, at hovedparten af deltagerne i debatten er negativt indstillede overfor tv-mediet?
Jeg vil mene, at DRs nye programmer er en udvidelse af udbuddet indenfor kultur. Diskussionen om god kultur er sikkert blevet ført flere gange i dette forum, men jeg vil stadigvæk argumentere for, at en kanal der tilbyder børn at se tv, der er målrettet til deres aldersgruppe, og hvor de ikke risikere at se billeder af selvmordsbombere, hvis de ikke får slukket lige efter Børnetimen, må være at foretrække.
Som Mikkel Andersson påpeger, giver det muligheder for at uddanne og måske endda, hvis man må bruge så fint et ord herinde, kultivere de unge mennesker.
Kristian tal med dine børn i stedet for at parkere dem foran tossen.
Jeg mener bestemt ej at DR's nyere børne-programmer er noget at råbe HURRAH for!
Og det gør jeg ikke, fordi de er fjollede og taler ned til folk, bl.a. så jeg et indslag her til morgen i DR's søndags-flade for børn som handlede om klimaet.
Her havde man valgt prutter...bl.a.... meget morsomt...NOT! Samtidig med at værten var en fjollet mandlig professor... (suk, hvordan skal kvinder nogensinde få interesse for natur-videnskab...)
Til gengæld har jeg så en dybt interessant udsendelse på NRK1 om dinosaurier, hvor speaken både var morsom, med vid og bid, og oplysende. Præcis sådan som DR var i 1970erne og 1980erne. På ARD 1 (tysk tv) har jeg også her til morgen set en interessant udsendelse om parfume, og hvordan den laves sat ind i en historie om en slikmutter, som ikke kunne sælge slik, fordi der lugtede i hendes butik.
Se, det er ordentligt børne-tv, med vid og bid, morsomt og oplysende.
Mht. de utallige? serier om børn i andre land, f.eks. i Bhutan mm, - ja så vil da næsten ønske at DR (gen)udsendte dem. Dagens børn har mere end vi havde dengang i 1970erne brug for at få at vide, at der er nogen, der har det sværere end dem. Og brug for at få viden om at der eskisterer end verden udenfor Orange County, Hannah Montana, og andre mere eller mindre lødige amerikanske tv-serier.
Det her lyder virkelig åndsvagt. Jeg har godt nok ikke set det pågældende program, men det lyder som en virkelig dårlig idé. På den anden side tror jeg du skal tage det som noget positivt at din datter tager afstand fra det. Det tror (nej, håber) jeg, at de fleste børn vil gøre.
I det hele taget er min mening om DR Ramasjang meget blandet. Min 5-årige lillebror (Og mig - dog på hans vejne) blev meget skuffe(t/de) over, at der blev vist et synkroniseret, amerikansk børneprogram, første gang vi tændte for kanalen. Men der er også programmer jeg er positivt overrasket over.
Som Karsten Aaen siger, så skal børn lære noget om, hvad der sker ude i verden. Og der viste Ramasjang et (DR-produceret, yay!) program om "Finans-grisen" - hvilket er rigtig godt, for der er nok mange børn der intet forstår af, hvad det er deres forældre snakker om, når de snakker om krisen. Nu så jeg ikke programmet, men konceptet var da godt.
Men alt i alt så synes jeg, at DR skal tage "Destruktion-af-legetøj-for-sjov"-udsendelsen af programmet. Så vil jeg trods alt hellere have, at de viser synkroniserede, amerikanske programmer.
Mener ikke, at ’tv er noget skidt’. Men hvis præmissen er, at 100% af børnenes (og vi voksnes) fritid, i valgmulighedens tiljublede navn, partout skal være fyldt ud med tv, er det selvfølgelig at foretrække, at der er tænkt på kvaliteten. Og bevares, Ramasjang er da klart over niveau i forhold til erklæret kommercielle kanaler - det manglede da også bare. Men sådan er der jo så meget – og dette ’meget’, mener jeg (faktisk) er et reelt problem. Tilslutter mig således forslag om at slukke (hvilket jeg skulle hilse og sige, kan give en del ramasjang på hjemmefronten, når nu de små ved, at der er indført konstant børneflimmer).
Muligvis er det mig der er gammeldags! Men jeg mener bestemt ikke at at TV, hverken DR Ramasjang eller andre børneprogrammer bør bruges som børne-parkering. Min holdning er den at voksne skal se så meget fjernsyn/TV sammen med børnene som muligt.
I DR's Aftenshowet, hvor værten Signe Svendsen var inde og reklamere for DR Ramasjang spurgte Aftenshowets vært om det nu også var sikkert at sætte sine børn alene foran de ting, der kom...
SUK - hvad er der blevet af at far og mor ser fjernsyn sammen med børnene....
Mht. destruktion af legetøj- programmet kunne det måske være programmets intention/præmis/motiv at få børn (og andre) til at tænke over vort brug og smid væk samfund....
TV er opium for folket, var der en gang en som sagde. Det er stadig rigtigt.