Kommentar

Forfejlet familieplanlægning

Når danske politikere hævder at tale u-landenes sag, bør de lægge et klart og entydigt fokus på bevarelse og beskyttelse af liv og på bekæmpelse af sygdomme - ikke på bekæmpelse af graviditet, mener Erik Winther Paisley.

Når danske politikere hævder at tale u-landenes sag, bør de lægge et klart og entydigt fokus på bevarelse og beskyttelse af liv og på bekæmpelse af sygdomme - ikke på bekæmpelse af graviditet, mener Erik Winther Paisley.

Debat
23. november 2009

I ligestillingsdebatten kan man tilsyneladende altid score nogle billige point på Bush-regeringens bekostning - selv efter den er gået af. I hvert fald hvis man spørger Danmarks udviklingsminister, Ulla Tørnæs, der sammen med den konservative ligestillingsordfører, Helle Sjelle, fik bragt en længere feministisk tirade under titlen Kvinder bør have ret tit at bestemme over egen krop.

Indlægget handlede naturligvis ikke om udvikling, sundhed eller bevarelse af liv. Hvis det havde gjort det, så havde man ikke kritiseret Bush-regeringen for sin manglende støtte til provokeret abort eller beskyldt den for at have villet løse alle problemer gennem afholdenhed.

Bush lancerede i sin tid et initiativ til 27 mia. kroner til afhjælpning af HIV/AIDS-epidemien, The President's Emergency Plan for AIDS Relief, som i 2003 kom som led i en samlet pakke på knap 75 mia. kroner til bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

HIV/AIDS programmet tog udgangspunkt i den succesfulde model fra Uganda, hvor afholdenhed og ægteskabelig troskab går sammen med, ja, kondomer om at begrænse smitten på alle fronter.

Uganda-politikken ville ikke have fungeret, hvis man ikke samtidigt havde fået åbnet for diskussionen om sex, prostitution og adfærd, og arbejdet på at mindske stigmatiseringen forbundet med HIV-positivstatus.

Sårbare skal støttes

Det handler ikke om sexforskrækkelse eller bornerthed - men om at redde liv med metoder, der virker, og som tager udgangspunkt i lokale forhold.

Denne tilgang kunne med fordel også anvendes, når det gælder den provokerede abort.

Hvis formålet virkelig er at redde så mange liv som muligt, så burde man ikke kanalisere støtte væk fra pleje af sårbare gravide, ny- og ufødte for at føre kampagne for provokeret abort. Navnlig ikke i lande, hvor man igennem årtier har kæmpet for at reducere, ikke institutionalisere, børnedødeligheden.

Politikere, der hævder at kæmpe u-landenes sag - og da særligt, hvis de er borgerlige - bør holde sig for gode til at søge inspiration til vores nødhjælpspolitik i de socialistiske landes umenneskelige abortkampagner.

De burde lægge et klart og entydigt fokus på bevarelse og beskyttelse af liv og på bekæmpelse af sygdomme - ikke på bekæmpelse af graviditet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og hvorfor nøjes med den politik i u-landene?

Hvad afholder tum, undskyld forfatteren, fra at tage skridtet fuldt ud og forslår katastrofen indført overalt?

Ulla Tørnæs, der sammen med den konservative ligestillingsordfører, Helle Sjelle, fik bragt en længere feministisk tirade...

Jeg kan godt huske den artikel, og jeg må protestere på det kraftigste imod at tildele den prædikatet 'feministisk'. Det var den ikke. Derimod var den en slem omgang Selvgode Hvide Hattedamer Har Ondt Af De stakkels Brune Kvinder.