Kommentar

Nu går jeg altså i seng

Ovenpå Løkkemandens enestående succes med klimatopmødet - og når jeg 0m lidt har begravet min stemme trygt og godt i den kommunale urne
17. november 2009

Per Jongberg læser sin avis - Information, naturligvis - og hvad læser han? Han læser i et Ritzau-telegram: »'Det står lysende klart for alle, at det ikke kan lade sig gøre at nå en juridisk bindende aftale, som når ud i den sidste paragraf under topmødet i København. Vi vælger så at holde fast ved det høje ambitionsniveau og lave en politisk bindende aftale i København, der i realiteten dækker fuldt det samme indhold som en juridisk aftale vil gøre,' siger Lars Løkke Rasmussen.«

Herefter fortsætter vores læser på egen hånd: »Læser jeg, ... at vi ikke kan lave en juridisk aftale, så vi laver i stedet en juridisk aftale? Nu går jeg altså i seng.«

Det kan han og alle vi andre jo trygt gøre, efter at vores statsminister her, endnu 19 dage før det verdensomspændende klimatopmøde overhovedet er begyndt, allerede har sikret sig dets (og sin egen) enestående succes - samt Jordens redning fra klimakatastrofer.

Klimaministerens løfter

Ikke alle deler helt den opfattelse, men »Lars Løkke Rasmussen afviser kritik,« hedder det i Ritzau-telegrammet.

»Han afviser, at ambitionsniveauet er slækket. Han mener tværtimod, at verden er kommet nærmere globale reduktioner af CO2 efter APEC-topmødet i Singapore. 'Vi har fået en ekstrem positiv reaktion fra helt centrale aktører som USA og Kina på vores tanke om at lave en politisk bindende aftale, der virker umiddelbart. Når man nikker til tanken, betyder det implicit, at man forpligtiger sig til reduktionsmål. Og det er jo en ekstrem positiv ting,« siger Lars Løkke til Ritzau i telefonen fra Bangkok på vej hjem fra Singapore. Statsministeren understreger, at han allerede for tre uger siden i København ridsede en vision op for en aftale i København under overskriften én aftale - to formål. Det ene element er en bindende politisk aftale, som virker umiddelbart, mens der samtidig skal være en deadline for færdiggørelsen af det juridiske spor. 'Det betyder, at når verdens ledere har lavet en aftale i København, kan du i anførselstegn oversætte det til en traktat, som derefter kan ratificeres,' siger statsministeren.«

Ganske vist erklærede hans egen klimaminister - Connie Hedegaard hedder hun, hvis nogen skulle have glemt det - så sent som for blot tre uger siden, at »tiden er ved at rinde ud. Og som tidligere journalist ved jeg, hvor fristende det er at forsøge at udskyde en deadline, der nærmer sig. Men hvem siger, at det vil blive nemmere til foråret?«

»'Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) fastholder, at klimatopmødet i København i december er absolut sidste frist for at få en ny klimaaftale i stand. Det kan være fristende at forsøge at udsætte en deadline, der nærmer sig, erkender ministeren. Men det er ikke en mulighed, når det gælder klimatopmødet i København,' understreger hun.«

Nu viser det sig allerede, at det altså alligevel var nødvendigt, at udskyde deadline nok engang.

Ikke nok med det:

»Vi må indgå en politisk og bindende aftale nu,« slog klimaministeren fast, hvormed hun efterlod det indtryk, at det ikke var nok med politiske forsikringer om, at man havde bundet sig til engang ude i fremtiden at indgå en juridisk bindende aftale. Den skulle allerede nu være bindende.

Den bliver aldeles ikke bindende. Hvilket af verdens mægtigste udlægges som alle tiders gennembrud:

»Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ifølge Det Hvide Hus opnået et overraskende gennembrud i forberedelserne til FN's klimakonference i København ved at rejse til Singapore forud for et APEC-topmøde mellem 21 stats- og regeringschefer fra de største Stillehavslande. Lars Løkke Rasmussen præsenterede sine forslag til klimakonferencen i København ved et morgenmøde med den amerikanske præsident Barack Obama, den kinesiske præsident Hu Jintao og andre statsledere. På mødet var der tilslutning til Lars Løkke Rasmussens forslag om en to skridts-løsning, som afspejler den almindelige mening om, at det i løbet af de kun 22 dage, der er til klimamødet starter i København, vil være umuligt at opnå en juridisk bindende aftale.«

Alle kan gå i seng. Dansk Folkeparti trygt aflyse sin alternative klimakonference om 18 dage på Christiansborg, »hvor de forskere, der normalt ikke præger klimadebatten, får ordet og lader deres analyser, forskningsresultater - og holdninger - komme frem.« Forskere, der 'normalt præger klimadebatten', kommer alligevel ikke igennem med noget som helst.

Og hvad angår kirkeklokkeringningen samme søndag om 18 dage, sagde i DR 1 i går morges en erklæret 'ekspert', at det skulle man hellere lade være med. For det kunne splitte befolkningen og rejse en skadelig diskussion om, hvad Folkekirken egentlig står for. Folkekirken var bedre tjent med at blive i og ved det lokale. Hvor sådan noget som Jordens ødelæggelse naturligvis ikke vedkommer f.eks. et kommunalvalg.

Altså: Til sengs, folkens!

Eller det modsatte: Holde Løkkemanden og alle hans andre af verdens mægtigste fast på, at nu skal bare lige anførselstegnene fjernes fra den traktat, som derefter kan ratificeres.

Allerede før påske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sludderet er endeløst, altså ikke Ejvind Larsens, men diverse politikeres og institutioners.

Som et absurd eksempel på sidstnævntes sludder læste jeg i går på tekst-TV, at EU-Kommisionen havde sat en stopper for en (yderst fornuftig) svensk kampagne om at købe nærproduceret mad, se http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/21/001749.htm, fordi en sådan kampagne anses for at kollidere med aftaler om frihandel. Det siger vist sådan cirka det hele om den suppedas, vi sidder fast i.

Heinrich R. Jørgensen

Også herfra ros til Per Jongbergs skarpe observationer.

Rasmussen III's til lejligheden opfundne udtryk, "politisk bindende aftale", er det rene nonsens. Nysprog for "ingen bindende aftale".

Der en grund til at sofismen fik en negativ klang.

Det startede i antikken som en mulighed for borgeren at gennem talen forfine sine mål til argumenter.

Som illustreret gennem Monty Pythons flying circus, er en fodboldkamp mellem alverdens argumenter absolut ligeså meningsfuld.

Murphys lov :

Hvad der kan gå galt, vil gå galt.