Kommentar

Giv 'kernedanskerne' 500.000 kr. for at flytte ud på en ø

Hvad med at etablerere et rent dansk område her i Danmark for de 'ægte' danskerne. Vi kunne jo kalde det 'Kernedanmark'
Debat
28. november 2009

Det er blevet stadig mere påtrængende at finde en løsning på den voksende udanskhed. På trods af de stadig strammere krav til det at være dansk, bliver der tilsyneladende stadig flere udanske.

Regeringen gør hvad den kan - godt hjulpet af Dansk Folkeparti - for at løse det måske allervæsentligste problem for Danmark i dag, som de siger.

Blandt de mange tiltag er den såkaldte lømmelpakke, der giver mulighed for at udvise alle uden dansk statsborgerskab, hvis de modsætter sig politiets arbejde. Lømmelpakken vil give hidtil uanede muligheder for at rense Danmark for fremmede. Men det løser kun en del af problemet.

Øen fra mølposen

Danskprøven har vist sig at være et effektivt middel til at undgå, at de, der ikke er danske nok, får statsborgerskab, således at udvisningsmuligheden fastholdes. Men der er, som vi alle ved, en udansk bevægelse, der breder sig langt ind i befolkningen. Statsborgerskab er ikke længere en garanti for ægte danskhed. Der er derfor stærke argumenter for at udvide udvisningsretten til statsborgere. Nogle har trukket det gode gamle forslag med en øde ø op af mølposen, men det har endnu ikke vist sig muligt at erhverve en passende udenlandsk ø til dette formål - den nationale lukkethed kender åbenbart ingen grænser i dag. Nu kan vi ikke vente længere. Vi, der endnu hæger om det at være dansk, må selv tage affære. Derfor kommer vi nu med et forslag til en endelig løsning - etableringen af et rent dansk område her i Danmark.

Vores forslag er meget enkelt: Vi danner en forening af danskere, der erhverver en passende dansk ø. (Vi har kig på Anholt, der dog må omdøbes til 'Kernedanmark' for at undgå misforståelser.) En ø for ægte danskere, en ø hvor danskheden kan florere, en ø uden fremmede.

Migrationen af danskere - eller kernedanskere som de bør kaldes fremover - understøttes af et lovforslag der tilbyder kernedanskere 500.000 for at flytte. Det kan lyde som et stort beløb, men når man kan tilbyde alle fremmede 100.000 for at rejse hjem, er det vel ikke for meget. Det er klart, at der kan være nogle af de nuværende beboere på øen, som ikke vil føle sig hjemme i Kernedanmark, men da hele det lovgrundlag, der i dag sikrer danskheden, overføres til Kernedanmark efter etableringen, vil sådanne udanske beboere blive opfordret til at tage de 100.000 og flytte til Yderdanmark.

Nogle vil måske mene, at Anholt er for lille og at f.eks. Samsø var et bedre valg, men for det første føles denne såkaldt 'grønne' ø ikke længere rigtig dansk, og for det andet mener vi slet ikke, at der vil opstå et pladsproblem.

I Kernedanmark vil der være mulighed for at etablere de stramme danskhedskrav, vi længe har ønsket, og vi har på fornemmelsen, at der faktisk er ret få ægte danskere tilbage, der vil kunne leve op til alle danskhedsprøverne.

Hugo F. Alrøe er seniorforsker på Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer på Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

martin sørensen

hvad har anholdt og samsø dog gjort for at få den forfærdige skæbne ? samsø er jo faktisk verdens mest klare lysende fyr tårn i kampen for at gøre verden bæredygtig, ærø er godt på vej, nej øerne i Danmark er i højgrad en direkte modsætning til dansk folkepartis "kerne" Danske idialer,

Der jo også bygger på ilusionen om de evige forsile resurser, der kan brændes af uden det har koncekvens for noget eller noget, så hverken læsø anholdt eller samsø ærø eller for den sags skyld Als er så dumme øer så det vil være direkte synd for den oprindelige kloge befolkning at deportere den laveste danske fælles nævner der ud med en start kapital på 500.000 kr med deres måde at forvalde pengede på jo så vil det hurtigt blive nødventigt med flere meget større donasioner for at få dette kerne danske ø samfund til at fungere økonomisk.

DF kunne ligeså godt stå for Dogmadisk Forsil. som Dansk Folkeparti

Faktisk så er Dogmatisk Forsil langt mere dækkede over DF´s politik end det defuse Dansk folkeparti dækker over noget.

Huxley's Ø - I lurmærket udgave ????

Held og lykke med opkøb af Anholt!

Jeg vil foreslå Hans Ø, som jo netop også bedre kan hævdes dansk, når der ligefrem er en koloni af kernedanskere på stedet!

Egentlig kræver det ikke andet end at vi fjerner Lillebælts-broerne og indfører en ordentlig afvisnings-politik ved grænsen til De Jyske Farvande således at de U-Danske Jyske hede-boer ikke med deres vindjakke- og hestekræmmer-mentalitet kan indtage vort kære Danmark ..

Dorte Sørensen

Håber at denne Påtale er ment ironisk

Glimrende forslag.

Det står dog lidt uklart for mig, hvem disse kærne dansker er. Men det smager dog en smule af noget med, dem der skammer sig over den nuværende regering osv.

Måske der alligevel er et vist perspektiv i forslaget. Vi har jo her i landet et effektivt system med en, omend i den brede offentlighed ukendt, jordfordelingslov.

I al fredsommelighed kunne vi jo fordele jorden således, at de der skammer sig over den fortiden ført politik får et sammenhængende stykke jord svarende til der andel af den samlede befolkning. De skal naturligvis ha præcis så mange politiske rettigheder med sig, så de ikke længre behøver, at føle sig skamfulde, idet de jo blot tilrette lægger en politik de kan stå inde for.

Hvorvidt de skal have hele Jylland eller eventuelt blot det sydlige Sjælland må afhænge af, hvor mange de viser sig at være.

Ligeså kan man aftale en vi overgangsperiode, hvor folk der har fået sig fejlplaceret i den forkerte gruppe har mulighed for at vælge om, arealet reguleres blot.

Der vil naturligvis være spørgsmålet om fordelingen af arvesølvet såsom broer, jernbanelinier m.m.m.m, men det må kunne løses ved i første omgang, at samle disse aktive i en fond, der så fordeler afkastet fra aktiverne forholdsmæssigt mellem de to nu separerede områder.

Så er der spørgsmålet om de "tunge" eller besværlige medborger eller hvad vi nu skal kalde dem. Det kan, uden at krænke nogens rettigheder, løses derved, at også disse borgere har fritvalg, men at der i forlængelse af den før omtalte fond tillige laves en udligningsordning på baggrund af den demografiske profil. Denne ordning skal naturligvis kun køre en vis periode indtil det ikke længere er et spørgsmål om, hvem der har fået lidt for mange førtidspensionister m.v., men mere er et spørgsmål om resultatet af den førte politik , der betyder noget. Lad os sige en 35 - 70 års tid.

Alternativt til et sammenhængende område, så kunne man jo forestille sig, at der blev lavet en 2 - 4 områder rundt i landet som vi så kunne betegne fristæder. Eksempelvis FriRingsted, FriOdense og FriKolding. Områderne har udemærket infrastruktur mellem sig såvel som til den omgivende verden.

Det vil naturligvis, måske ikke hurtigt, vise sig at en anstændig politk man ikke behøver skamme sig over, er den snævertsynede politik langt overlegen.

Eksemplets magt er jo det stærkeste der findes. Når de snævertsynede kan iagtage, hvorledes de frie områder blomstre og har politisk, økonomisk og kulturel fremgang, så vil de naturligvis tilpasse deres politik til de fremgangsrige naboer og forudsætningen for en genforening være skabt.

Jesper Jakobsen

Mon ikke et modargument ville lyde
"Når øen får succes kommer der jo nok en hel del udlændige der gerne vil nasse på succesen"

Der er nogle øer i Stillehavet som er billigt til salg.

Rasmus Nedergaard

Jeg har ikkke læst artiklen, men kunne vi ikke bare sende Hugo til Mellemøsten, gerne med en check på DDK 2.000.000,- manden har sgu da fortjent lidt multikultur med fuld udblæsning.

Pøjpøj Hugo, hvis du skynder dig, kan du slippe for det sædvanlige juleræs!

Hugo F. Alrøe : "den nationale lukkethed kender åbenbart ingen grænser i dag"

DET er en morsom formulering

Jørgen Nielsen

Måske var det i virkeligheden på tide at begynde at overveje om multikulturalismens idealer og de borgerlige livsanskuelser overhovedet kan sameksistere?

Kommunikationen bryder ganske ofte sammen og strander i en sump, som det bliver sværere og sværere at komme op af.

Måske burde vi mindeligt gå hvert til sit, og dele landet mellem os.

Så kunne der være fri indvandring, alternative samfundseksperimenter, ungdomshuse, borgerløn, korte fængelsstraffe, lange A-kasse perioder og brandbeskatning i den ene halvdel af landet.

Den anden halvdel kunne så dyrke de borgerlige dyder, som tilsyneladende er så uuholdelige for internationalisterne/multikulturalisterne/socialisterne.

Bare en ide, for hvis dette var et ægteskab, så var det slut for længe siden.

Isabella Stokkebro

Jørgen Nielsen>

"Den anden halvdel kunne så dyrke de borgerlige dyder, som tilsyneladende er så uuholdelige for internationalisterne/multikulturalisterne/socialisterne".

Den halvdel kan jo bare tage et smut til USA. Der har det jo fungeret efter den devise i årevis. Og sikke det kører...

@Isabella

hvaba USA er da netop et multikulturelt med stor indvandring og en samfundsopbygning som resultat af dette.

åbne grænser umuliggør netop det almennyttige og det velfærdssamfund som vi kender/kendte i Dk.
Simpelthen fordi det ikke hænger sammen økonomisk.

Jørgen Nielsen

Peter jensen har naturligvis ret i sine økonomiske betragtninger omkring velfærdens/immigrationens potentiale og begrænsninger.

Læg hertil, at fantasierne/idealerne om det multikulturelle amerikanske samfund, får et alvorligt skud for boven, hvis man sætter sig ind i præmisserne for USAs økonomiske succes.

Man kommer ikke til USA med udstrakt hånd, men derimod med ærmerne smøget op, og heri ligger én af de væsentligste forskelle på europæisk og amerikansk immigrationspolitik og graden af integrationssucces.

Selvom USA er et kludetæppe, er der ikke desto mindre en stærk og stolt nationalfølelse, en massiv opbakning til de grundlæggende friheds- og markedsprincipper og demokratiet.

Man kan kalde det en énhedskultur med betydeligt videre rammer og udtryk, end den europæiske (som er ved at blive ædt op af relativisme og behagesyge), men stadig en énhedskultur - fordi folk overvejende har de samme mål med, og i, tilværelsen.

Dette harmonerer overhovedet ikke med den europæiske venstrefløjs "visioner" om klientliggørelse, velfærdsnarkomani, offergørelse af indvandrere/minoriteter samt politisk korrekte mundkurve til alle der modsiger dette anakronistiske taberfabrik-projekt.

Inger Sundsvald

Jeg er ret overbevist om, at hvis nogen forsøgte at opkøbe Anholt, så ville de få fanden på nakken.

Hans Jørgen Lassen

Det er jeg også.

Med faglig hilsen til Inger kan jeg fortælle, at jeg netop nu er ved at trykke Anholt-Posten.

jens peter hansen

Består Danmark ikke med undtagelse af den jyske halvø af øer??

Det er ærlig talt svært at forestille sig, Jørgen Nielsen, at folk skulle komme til Danmark med andet end samme lyst til at smøge ærmerne op!
At utilstrækkelig integrationsindsats og klientgørelse så har sat en stopper for drømmene - i et forsøg på at favorisere 'kernedanskerne' - kan man dårligt lægge de fremmede til last.

Jesper Jakobsen

Sådan er det jo og det er det de kulturradikale og politikens læsere aldrig vil forstå.

HVIS multikulturalisme skal fungere bare nogenlunde - så kræver det en samfundsmodel som den amerikanske. - Du kan godt komme ind, men du kan ikke få din tilværelse betalt.

Så må man leve med at se armod i gaderne.

I USA har man allerede indført "øer" for ærkerige, hvide overklasseamerikanere, der flytter til indhegnede områder med vagtværn, adgangskontrol osv.

De rige isolerer sig frivilligt i luksus-ghettoer for at undgå at dele sin rigdom med de fattige, som jo desuden kun er ude på at stjæle fra de rige.

Så når Løkke og de øvrige privatiseringsivrige har overført den amerikanske drøm til danske forhold, kan Anholt-løsningen blive aktuel for bl.a. finansdrengene med de forgyldte bonus-ordninger.