Læsetid: 2 min.

Hyldestartikel om Cepos ligner spin

Venstrefløjsbeslutningstagere har ikke brug for et spejlbillede af Cepos
3. november 2009

Der var omtrent lige så mange tanker i artiklerne (forsidehistorien 31. oktober) om venstrefløjens tankeløse tænketank, som der er venstrefløj i bemeldte tank. Hovedtanken var, at Socialdemokraternes tænketank Cevea ikke nåede ud over Socialdemokraternes svar på den borgerlige tænkeboks Mandag Morgen, nemlig A4. Ret beset ville det være godt gået, hvis det var rigtigt, hvad det ikke er - A4 er nemlig godt og kan snildt matche artikelforfatternes darling Cepos. Det Cepos, artiklerne fremstiller, er tankespind. Og artiklerne ligner spin. Det bliver aldrig klart, hvad det er, Cepos kan - bortset fra at brænde igennem, men det kunne jo skyldes de borgerlige medier snarere end Cepos' tankekraft. Den anden hovedtanke i artiklerne er, at beslutningstagerne har brug for tænketankstanker, tænkt af 'tunge drenge'. Det er helt udokumenteret, at Cepos har mange af dem - f.eks er forfatteren til Cepos' seneste finanspolitiske analyse cand.oecon. Anders Borup Christensen ikke under nogen faglig synsvinkel en tung dreng trods den fine titel af chefanalytiker. Den mest kendte - ud over den tunge David Gress - af de tunge drenge er direktør Martin Ågerup, der er fanatisk og fantasifuldt neoliberal i sin kriseanalyse og forsvar for markedskræfternes utøjlede hærgen og mest kendt for at være støtte for klimatroldmanden Lomborg. Hans tanker brændte også rent igennem, hjulpet af en ukritisk Tøger Seidenfaden og Politikens apparat - men tankekraft?

Tvangstanktanker

Der dukker sjovt nok ingen andre tunge drenge op i artiklerne end vismændene - ligesom artiklerne også ubetænksomt overser andre universitetsøkonomers bud på kriseårsag og -lindring. Måske fordi de ikke brænder så godt igennem?

Beslutningstagere - og i al beskedenhed måske mere os andre - har brug for tanker og ikke de alt for ofte tyggede og vanskeligt gennemskuelige tanktanker. Men det kræver arbejde og tanker at samle kvalificerede tanker op. Et eksempel: Gennem det sidste år har det liberale ugemagasin The Economist foretaget et opgør (og selvopgør) med den herskende økonomiske teori og de eksisterende økonomiske institutioner. Dybtgående analyser af finanskrisen, masser af policy-anbefalinger og advarsler, skrevet i det for tænketanke foretrukne Executive Summary-sprog. Det hele i en sådan grad af gennembrænding - sat på forsiden gang på gang som kapitalismens og især frimarkedstænkningens krise world wide - at en af Cepos' yndlingsfrimarkedsøkonomer, nobelprismodtageren Robert Lucas rasende protesterede mod, at de seneste årtiers neoliberaløkonomiske teori blev fejet af bordet som mørk middelalder (The Economist 08.08.09).

Selvstændig tænkning

Det er ikke venstrefløjstænketankstanker, men de er langt mere kvalificerede og tankeprovokerende end Cepos' neoliberale tvangstanktanker. Og det er måske problemet: Artiklernes forfattere tænker ikke den tanke, at tænketanksmodellen trods sin udbredelse - og anbefalinger fra tunge drenge som Hans Engell og Niels Krause-Kjær - er en begrænsning af tankerne, og at kvaliteten af beslutningstagernes tanker ville øges, hvis de gik efter tankernes kvalitet i stedet for tankenes pengepung eller vægten af dens ekspertpanel.

Venstrefløjsbeslutningstagere har ikke brug for et spejlbillede af Cepos, om de så fik det dobbelte af Cepos' 36 x 600.000 forærende. De har brug for at tænke selv og gå efter de kvalificerede tanker, også når de kommer fra Cepos, rent undtagelsesvist.

Der kan hurtigt sammenstykkes en bunke brandaktuelle, kvalificerede tankepapirer, som kan overgå fantasifostret Cepos' tankekvalitet mere end 36 gange, og som kan dementere artiklernes tanke-spin om Cepos' nødvendighed og kvalitet.

Nils Bredsdorff er forskningsbibliotekar på Roskilde Universitetsbibliotek

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tøger er sku da go nok, han går ind for ytringsfrihed.
Spørgsmål -
Var det et par skøre efterretningsduller der havde fået den ide at overbevise ham om det modsatte?
I det tilfælde jeg har ret i min antagelse, holder han så for presset?
John 249.

Steen Rasmussen

Det er klart nok ikke for tænkningens skyld, eller af hensyn til mulighederne for at træffe beslutninger, at venstrefløjen evt. kunne få brug for en ”tanks”, som Cepos. Det er mere i relation til problemstillingen, der går på det overhovedet at genvinde den politiske magt.

Muligheden for at genvinde den politiske magt afhænger helt og aldeles af kommerciel styrke, kommerciel magt, adkomsten til de kommercielle medier, hvor den kommercielle italesættelse af den politiske dagsorden og dermed den herskende orden finder sted. Magt handler ikke om de rigtige tanker, men om italesættelse af den politiske dagsorden.

Pudsigt nok kræver det kommerciel styrke at hamle op med den performative bekræftelse af de kommercielle succeskriterier, sådan som Cepos, markedsfundamentalismens udgave af socialdarwinismen, udlever den i smuk forening med de kommercielle og ideologisk liberale medier.

Cepos falder i et med den ideologi og de vilkår de kommercielle medier identificerer sig med. De lever for at overleve på markedets betingelser, og har forvekslet deres kamp for overlevelse og de vilkår de bekræfter med selve meningen i tilværelsen. Vil man noget andet end denne elendighed må man bøje sig for elendigheden, orienteres sig kognitivt ud fra den som et vilkår. Og fuldstændigt lige som man må være ond for at realisere det gode i ny og næ, er dem der ser grænserne i gyldigheden af de kommercielle succeskriterier tvunget til at orientere sig mod metoderne og mulighederne for at brænde igennem mediehavet, hvis de vil bryde de kommercielle succeskriteriers patent på meningsfuldhed.

Og så længe man ikke falder i et med sangen om, at den enes succes på markedets betingelser er alle andres, så vil man få det svært på markedet, hvor enhver, af dem der sætter trenden, dvs. som har bukserne på økonomisk, er tilbøjelig til at forklare deres egen individuelle succes som det almene udtryk for selve formålet med det hele.

For at bryde pengenes og markedets patent på mening må man have penge og magt. De fine tanker i sig selv rækker ikke. For at bekæmpe det onde må man bruge det onde. Moral er ikke nok. Sandheden og intellektet rækker heller ikke.

CEPOS brænder netop igenne, fordi den påstår, at den der siger er baseret på videnskab, endda den højeste økonomiske videnskab.

Socialdemokratiets problem er ganske enkelt det, at det er splittet midt igennem af ---- udlændinge-udfordringen i det her land. Det er (new) Labour i Storbritannien ikke. [Der er ingen Ralf Pittelkow, ingen Michael Jalving, ej heller ingen Martin Ågerup - og hvis der er bliver de hurtigt kulet ned - af dygtige fag-økonomer...]

En af de mest visionære politikere i det her land ang. nye tanker er - Ritt Bjerregaard, og var - Svend Auken.

Soc.Dem. problem er - Helle Thorning - ; hun har lagt sig så tæt op ad den borgerlige regering, at det er svært at se forskel på farven på regeringen.

I modsætning til Svend Auken, der i 1990, fik 38% af stemmerne, med et klassisk socialdemokrati udgangspunkt og politik.

CEPOS magt består først og fremmest i at alle, også Danmarks Radio og TV2 render rundt og citerer CEPOS - som om det CEPOS siger er Sandheden om f.eks. økonomi.

Og så kalder tids-ånden på enkle, klare løsninger.

Dorte Sørensen

Danmark har også den Alternative Velfærdskommission. Her i avisen skriver Henrik Herløv Lund nogle kronikker mv. – tak for det – men de øvrige medier og her tænker jeg mest på DR har næsten aldrig mere folk fra den ”tænketank” inde til at kommenterer dagen og fremtidens økonomi mv. Det skal desværre nok ses som DF har sat sig godt og grundigt i DRs bestyrelse.

CEPOS' fødsel kan sammenlignes med Alexander den Stores eller farao Ramses II's guddommelige tilsynekomst i en ond verden - omgivet af benovet hyldest fra tilbedende skarer af ministre og lederskribenter. De taknemmelige skatteydere ville hurtigt være sat til at betale for "tænketankens" opretholdelse, hvs erhvervslivet ikke havde været endnu hurtigere og sat CEPOS på Over-Danmarks uofficielle finanslov til evig tid, så regeringens talerør/rådgiver kan kalde sig "uafhængig".

CEPOS behøver ikke engang at postulere at det den siger er videnskabeligt baseret. Som dagens bagsideleder (om kriminalitet og sænkning af den kriminelle lavalder til 14 år) understreger, så er eksperter blot ypperstepræster, og deres udsagn henter sin legitimitet i personen, - ikke i videnskaben. Og enhver anatager og forkaster sine eksperter efter forgodtbefindende. CEPOS er kapitalismens og liberalismens ypperstepræster, og selv den fattigste tilbeder af Mammon må naturligvis bøje sig i støvet for hans profeter.

Sådan har politik jo for så vidt altid været, forskellen er blot, at idag er det blevet ligeså nemt for menigmand, som for journalister og politikere, at checke hvad alternative eksperter mener, og så opstår der et dilemma.

For af og til, så er der tilnærmelsesvis konsensus blandt eksperterne, - som f.eks. omkring kriminalprævention, klimaproblemer, osv., og så bliver politikerne tvunget til at tone rent flag, - at indrømme at der er områder hvor de ikke vil rette sig efter flertallet af eksperter, men blindt følger deres guder, om så guden hedder Mammon, DF eller Stemmeboksens Herre.

Og det er stadig fair nok, for det er stadig politik.

Og mest af alt er det interessant, for det bliver jo den store pyrolyseprøve på, om Churchill havde ret i at man kan narre nogle mennesker altid, alle mennesker engang imellem, osv.

En gammel kinesisk forbandelse lyder noget i retning af "Gid du må leve i interessante tider!", og nogle af os er vist blevet ramt af den - hvem der så har kastet den forbandelse på os - og hvorfor - kan man jo kun gisne om.

;-)

Søren Kristensen

Selvfølgelig har venstrefløjen brug for en tænketank, men ved at kalde den Cevea får man det til at lyde som en discountudgave af den originale Cepospølse. Havde man holdt fast i den gamle form Kaffeklubben havde man i det mindste bevaret en eller anden form for oprethav og dermed et forspring. Mit råd, Helle, er: Lav en kaffeklub. Det er der tradition for og en god kop kaffe går ikke af mode.

IOnden det hele bliver for luftigt kunne man måske spørge sig selv, om Cepos egentlig har haft større indflydelse på den økonomiske politik. Læs fx.

http://www.cepos.dk/publikationer/nyheder/single/artikel/velfaerdskoalit...

hvor afmagten over, ikke at blive hørt i fht. den f'ørte økonomiske politik, er tydelig. At den ekspansive virkning af finanslov 2010 er større end nogen tidligere finanslov, huer naturligvis ikke Ågerup og hans analytikere.

Derimod har Cepos haft en del indflydelse på uddannelsespolitikken, bl.a. ved at cementere begrebet "undervisningseffekt" i den offentlige debat, selv om blot en overfladisk analyse af dette begreb og dets forudsætninger viser, at begrebet bygger på meningsløse talkonstellationer, hvis begrebslige forudsætninger er på grænsen til det fiktive. Her er virkelig noget at komme efter!

Det geniale ved CEPOS er, at presse og politikere kappes om at hylde og føje de højtstående medlemmer af den ophøjede tænke-tank, som er en udspekuleret blanding af civil borgerlighed med et touch af journalistik og kultur repræsenteret ved Ekstra Bladets fhv. chefredaktør Kastholm og Gress, som ser klare paralleller mellem Ringenes Herres univers og den virkelige verden, for i bogen ligger paradiset længst mod vest, og de onde bor i sydøst. Pressen citerer CEPOS med beundrende autoritetstro, selv om tanken mener det samme som regeringen og Hjort Frederiksen, der har rost tanken i næsten apokalyptiske vendinger som noget, vi alle havde ventet på, en enestående fornyelse af debatten ell. lign. Derfor er CEPOS en selvopfyldende profeti - måske ikke en skyggeregering, men en pseudovidenskabelig legitimering af at gå hårdt til de arbejdsløse, gennemtvinge meningsløse, rent ideologiske udliciteringer og så regeringens største fiasko-projekt, de umulige regioner med de umulige geografiske konstellationer fra Grenaa til Hvide Sande. Enorme mentalitets- og andre forskelle mellem Danmark og USA/England, trods heltegerningerne i Afghanistan og det ubrydelige sammenhold symboliseret i det kommende center "Copenhagen Towers" midt ude i Vestamagers ødemark, kan ikke skjules - vi bliver "ripped off", som de siger derovre.

Ja. spin ja. Spin er nutidens begreb for det vi i mine unge dage kaldte dårlig journalistik.
Cado til Bredsdorff. Smak den sidder i skabet.