Kommentar

Kirke og stat - igen, igen

Der var ikke meget smæk for skillingen hos de præster, der i Information udtalte sig om, at stat og kirke skal adskilles - så hurtigt som muligt endda. Og jeg tvivler meget på, at præsterne er så forskellige, som avisen hævder
Debat
17. november 2009

I en artikel over to sider i Information den 12.november kan man læse, at nogle præster fra vidt forskellige fløje i folkekirken er enige: Stat og kirke skal adskilles hurtigst muligt. Og det er endda ikke hurtigt nok. Jo, for politikerne blander sig mere og mere i, hvad folkekirken skal mene, og hvordan den skal handle, siger en af de adspurgte præster, Leif Bork Hansen og giver følgende eksempel:

»Det var integrations - og kirkeministeren, der gav tilladelse til, at man gik ind og fjernede de irakiske asylansøgere med magt, og det er dybt problematisk.«

Det kan man mene, men havde det været anderledes, om stat og kirke var skilt? Nej, i sig selv har denne rydning intet med stats - eller ikke statskirke at gøre!

En anden præst, Henrik Højlund, siger ligefrem om kirken, at den er »statens lydige lænkehund. Den føjer sig efter den til enhver tid herskende stemning i stat og folk, og derfor er den endt med at blive en religiøs serviceinstitution.«

Gælder det også folkekirken i Løsning og Korning sogne, hvor Højlund er præst? Er han f.eks. tvunget til at yde den service at vie fraskilte?

Rygende naivt

Ivan Larsen fra Stefans Kirke fremsætter følgende påstand: »Der er adskillige tilfælde, hvor politikerne har blandet sig i, hvad præster siger.« Han nævner dog ikke ét eneste eksempel.

Jeg kan da godt give ham et: Da Birte Andersen i 1983 holdt sin tv-transmitterede juleprædiken i Lundehus kirke, var der faktisk en politiker, der forsøgte at blande sig, nemlig Erhard Jacobsen. Det fik han bare ikke andet ud af, end at den daværende kirkeminister og biskop kom i klammeri om, hvem klagen egentlig burde være sendt til. Andet skete der ikke.

Sognepræst ved Brorsons Kirke, Per Ramsdal, tager dog klart føringen, hvad angår uklarhed. Således udtaler han frejdigt, at »i mange år har der eksisteret en uskreven aftale om, at politikerne ikke blandede sig i kirkens anliggender, og at det var biskopperne, som stod for fyringer og ansættelser af præster.« Forkert! Biskopper har aldrig kunnet hverken fyre eller ansætte præster, de har kunnet indstille.

Det værste er dog, hvad Ramsdal siger til risikoen for, at en adskillelse kan ende med, at folkekirken bliver brækket over i flere dele, fordi der findes så mange forskellige holdninger i den. Det medgiver han og siger:

»Folkekirken kan komme til at bestå af to forskellige kirker eller måske 50 forskellige kirker, sådan som det er tilfældet i USA. Men det gør ikke noget. For uanset hvad konsekvensen måtte blive, så vil folkekirken blive sluppet fri af det politiske styre og få sin egen stemme.«

Prøv lige at læse citatet en gang til. Hvordan i alverden skulle en kirke, bestående af 50 forskellige kirker, kunne tale »med sin egen stemme«? Det er et udsagn så naivt, at man skal lægge bånd på sig selv for ikke at kalde det direkte dumt!

Så tvivler jeg forresten om, at de adspurgte præster er så forskellige, som avisen hævder. De er i hvert fald enige om, at de fleste af folkekirkens medlemmer er så sløve, at de trænger til at los i røven.

Jens Kvist er sognepræst i Aabenraa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her