Klumme

Klimakrig - hvor forkundskaber er nyttige

Selv når naturvidenskabsmænd og -kvinder afsløres som - mennesker! Og indarbejdede, men forkerte fordomme om naturvidenskabens, teknikkens og økonomiens magt over naturen optræder som - objektive forkundskaber!
1. december 2009

Forkundskaber ere nyttige, noterede H. C. Andersen, endda to gange, i Klods-Hans og Hjertesorg. Som journalist forlange eller forudsætte dem går dog ikke uden videre.

Jeg véd det godt (efter 54 års forsøg på at skrive i Information): »Du må aldrig indlede en af dine smørerier under forudsætning af, at læseren først gider læse en anden artikel eller har den i erindring,« dundrede redaktionschef Ove Martin ind i bolden på den - dengang! - endnu håbefulde lærling. »Og husk, at især dine egne forudgående artikler er der slet ingen bortset fra din mor, der kan huske dagen efter. Hvad dine udgydelser måtte kræve af forkundskaber. må du selv diske op med. Hver gang!«

Alligevel forudsætter efterfølgende om ikke blækklatter i oldermandens avis så dog digtitaler på computerskærmen nogle forkundskaber. Som i dagens avis er at finde i to artikler af Jørgen Steen Nielsen: »Klimaforskernes sidste appel til verdens ledere« og »Klimaskeptiske frihedskæmpere er draget i krig mod kommunistiske sammensværgelser og korrupte forskere«. Hver for sig rystende nok, men tilsammen afslører de to 'forkundskaber', at selv naturvidenskabsmænd og -kvinder, der måske ikke kan deres Fadervor, men i hvert fald både den lille og store tabel og opføre sig, som var de hjemmehørende hos Snedronningen, er - mennesker.

En endnu mere rystende skandale for enhver, der gerne vil opretholde forestillingen om den evige, ufejlbarlige, uimodsigelige, objektive, upersonlige, ja, umenneskelige videnskab i almindelighed og naturvidenskab i særdeleshed med deraf følgende moderne teknik og økonomi. For hvor er vi så henne? Er det hele så subjektivt, alle udsagn om naturen lige gyldige og enhver efterstræbelse af sandhed ligegyldig? Fordi det hele bare er et spørgsmål om den enkeltes private smag og behag?

Hverken den første position, som H. C. Andersen herligt sarkastisk udstiller i Klods-Hans, eller den anden, som han rørende sentimentalt afviser i Hjertesorg, er holdbar. Bæredygtig, hedder det vist nu om stunder.

Ulydighed

De resultater, som den amerikanske videnskabsmand James Hansen har fremlagt om risikoen for, at det går så galt, som forskernes sidste advarsel før København lyder på, bliver ikke mindre tilgængelige for efterprøvelse af andre, klima-skeptikere som klima-alarmerede, blot fordi han i mellemtiden er gået hen og blevet bedstefar. Men at han er blevet det, er ifølge Hansens eget udsagn årsag til, at han nu ikke længere føler - ja, selv en naturvidenskabsmand kan føle - at han kan nøjes med at fremlægge sine forskningsresultater til modstanderes såvel som tilhængeres efterprøvelse. Og til godtfolks og deres politikeres brug, misbrug eller slet ikke brug. Også han selv må nu træde offentligt i politisk karakter. Af kærlighed til om ikke andre så børnebørnene. Endda gå så vidt som at anbefale - og selv praktisere - såkaldt 'civil ulydighed', når det findes fornødent. Altså begå ulovlige - kriminelle! - handlinger. For om muligt at bidrage til at wonderful, wonderful Hopenhagen om en uge ikke skal gøre mere skade end gavn.

Som denne avis, Information, i sin tid for resten blev grundlagt som et bevidst kriminelt - illegalt! - aktivistisk bladprojekt. Uden at det derfor ikke skal have sine synspunkter efterprøvet. Tværtimod. Netop fordi alle udsagn ikke er lige gyldige og efterstræbelsen af sandhed ikke ligegyldig, må intet udsagn fremstå som den evige, ufejlbarlige, uimodsigelige, objektive, upersonlige, ja, umenneskelige, sandhed.

Et vilkår, der gælder begge veje. For heller ikke ens modstandere kan i længden nægte at lade eventuelt kritiske resultater af efterprøvelsen af deres synspunkter gøre sin virkning. Opretholdes nægtelsen bare trods kritikken, er det ikke forkundskaber, men totalitære fordomme, man står over for. Og så må den kendsgerning konstateres som sandhedens replik i situationen.

Totalitær fordom

Henvisninger til indholdet af udborede kerner fra Grønlands indlandsis er af en anden karakter end udsagn om, hvorvidt en eller anden »finanskrise« bedst behandles med skattenedsættelser eller offentlige investeringer. Bevares, der er tale om glidende overgange, men efterprøvelsen af de faglige 'forkundskaber' er alligevel mærkbart forskellig fra, om de er James Hansens eller en økonomisk overvismands.

Det er derfor i dag forkert, som mange medier stadig gør, at fremstille modsætningen mellem en 'James Hansen-forkundskab' og en 'Bjørn Lomborg-forkundskab', som om begge kundskaber er blevet efterprøvet med næsten lige gode resultater for begge. Kun et forsvindende antal konkrete og gennemførte efterprøvelser støtter i dag Lomborgs 'forkundskaber'.

Naturen sætter sine egne grænser for menneskets naturvidenskabelige, tekniske og økonomiske magt over den. Benægtelsen heraf er blevet en totalitær fordom. Uanset hvor meget benægterne så end påberåber sig frihedskamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fraya Mikkelsen

Fed artikel!

"Netop fordi alle udsagn ikke er lige gyldige og efterstræbelsen af sandhed ikke ligegyldig, må intet udsagn fremstå som den evige, ufejlbarlige, uimodsigelige, objektive, upersonlige, ja, umenneskelige, sandhed."

Men så kunne det være I skulle lade være med, at slette folks kommentarer! Nogen kunne jo tolke det som censur!.. Det er klart, at den nemmeste måde, at undgå denne lidt pinlige affære er selvfølgelig, at slette denne kommentar... Så det kan I jo bare gøre, men så ved jeg hvor jeg har jer!

- Fraya

Lars Peter Simonsen

Der er jo, heldigvis, visse retningslinier for kommentarer, og hvis man gjorde sig den ulejlighed at læse disse, og dernæst overholde dem, ville ens kommentarer nok ikke blive slettet! At nogen vælger at tolke dette som censur er sådan set deres eget problem.

Fra rød side kan der være en anden interesse end kun miljøinteresser, i af ville have mere gang i miljøsagerne -
nemlig en interrese i at rode op i et påfaldende misforhold:

Overfor os andre hævder den borgerlige (natur)videnskab: Endeligheder, grænser osv. - den hævder (overfor os andre) at: Verden ender i horisonten.

Men muligvis har borgerskabet selv en anden, og meget sikker viden om at Verden i virkeligheden er meget anderledes "indrettet" - end sån' som borgerskabet hævder overfor os andre at Verden er.

Det kunne forklare borgerskabet sorgløse gøren (og især) laden i miljøsagerne -eller måske er de bare bedøvende ligeglade ( selv om mange af dem jo selv har børn der skal leve videre i verden ) ?

På højrefløjen er der imidlertid en meget kendt undtagelse som ( i sin råden os andre , gøren og laden ) kan tillade sig at se meget stort på hensynet til egne børn: Vatikanet.