Kronik

Klimakrisen kan løses på fem år - hvis vi vil

Menneskeheden har før har vist, at den kan mobilisere uanede ressourcer med kort varsel, når det er nødvendigt. Klimakrisen er derfor udelukkende et politisk problem
Kina fik forleden ros af FN's klimachef, Yvo de Boer, for at have gjort mere end noget andet land for at bremse udledningen af CO2, og er dermed et eksempel på, at hvor der er politisk vilje er der vej. Her spiser er par arbejdere aftensmad i Ningxia Hui-region.

Kina fik forleden ros af FN's klimachef, Yvo de Boer, for at have gjort mere end noget andet land for at bremse udledningen af CO2, og er dermed et eksempel på, at hvor der er politisk vilje er der vej. Her spiser er par arbejdere aftensmad i Ningxia Hui-region.

4. november 2009

Som klimatopmødet i København nærmer sig, tager strømmen af avisartikler og tv-indslag om klimaforandringen til. Udviklingen går langt stærkere end hidtil forudset selv i worst case-scenarierne. Meget tyder på, at vi er langt tættere på tipping point, end vi bryder os om at vide.

Samtidig kommer der stadig flere skeptiske meldinger forud for topmødet. Hvis blot én af de store aktører springer fra, så falder andre også fra, og det hele risikerer at falde til jorden.

Er det kun teatertorden? Eller mener nogle af verdens førende ledere i ramme alvor, at vi fortsat skal spille fandango om menneskehedens fremtid?

Jeg tror, vi ofte opfatter problemerne som uoverskuelige at løse inden for den nødvendige tidsramme. Men forleden sad jeg og læste om Anden verdenskrig, og pludselig slog det mig: Selvfølgelig har vi de nødvendige ressourcer, endda i rigeligt overmål.

For 70 år siden producerede verden i løbet af blot fem år 12.000 krigsskibe, 812.000 fly, 281.000 kampvogne, flere hundrede millioner geværer og kanoner og milliarder af patroner og granater. Er det utopisk for os i løbet af fem år at producere 12.000 solkraftanlæg, 812.000 vindmøller, 281.000 biogasanlæg, flere hundrede millioner solfangere og at plante milliarder af træer?

For 70 år siden opfandt og udviklede verden i løbet af fem år radar, raketter, jetmotorer og atomvåben. Er det utopisk for os i de kommende fem år at udvikle bølgeenergi, brændselsceller, solceller, lagring af el, varmelagring osv. til et teknisk niveau, hvor de for alvor vil kunne bidrage til CO2-fri energiproduktion?

Nej, det er hverken utopisk eller naivt. Det er realistisk. Hvis blot vi vil. Klimaudfordringen er ikke et teknisk eller et økonomisk problem. Det er udelukkende et politisk problem.

Indsats her og nu

Løsningen på klimaudfordringen er så enkel, at den kan være svær at få øje på. Hvis der produceres vedvarende energi svarende til det nuværende forbrug plus det fremtidige, og der samtidig plantes skov til absorbering af overflødig CO2, så kan der næsten sættes dato på, hvornår CO2-indholdet igen er nede på et acceptabelt niveau.

Min første præmis er, at verden før har vist, at vi kan mobilisere uanede ressourcer med kort varsel, når det er nødvendigt.

Min anden præmis er, at vi før har set mange nationer arbejde tæt og effektivt sammen, når truslen er der.

Min tredje præmis er, at vi kan gå fra et defensivt samfund med mangel på energi til et offensivt samfund med overskud af næsten gratis energi. Dette giver uanede muligheder.

Min fjerde præmis er, at vi ikke må lade de nødvendige beslutninger vente på det private erhvervslivs langsommelige markedsvilkår. Udfordringen skal løses her og nu gennem effektiv offentlig organisering og indgriben.

Min femte præmis er, at en intensiv, centralstyret indsats gennem en kort årrække ikke ændrer de politiske forhold på længere sigt. USA oplevede i 1930'erne og 40'erne to meget store bølger af offentlig indgriben, først New Deal, og umiddelbart herefter verdenskrigen. Fem år med planøkonomi gjorde hverken USA eller de vesteuropæiske lande socialistiske.

Indsatsen kræver politisk indsats her og nu. For at undgå at beslutningsprocessen drukner, må der etableres ansvarlige samlingsregeringer.

De hidtidige politiske drøftelser på globalt plan har primært drejet sig om reduktioner i CO2-udledningen. En defensiv strategi, der er helt utilstrækkelig. Udledningen af CO2 skal ikke blot reduceres, der skal fjernes CO2 fra atmosfæren.

Det største problem har været, hvordan byrderne skal fordeles. Skal i-landene reducere energiforbruget mest? Eller skal i-landene betale u-landene for ikke at udvide energiforbruget? Eller fastholder u-landene deres ret til at opnå samme levestandard som u-landene og dermed også retten til at udlede samme mængder af CO2, som i-landene har gjort gennem tiden? Hvis det sidste bliver resultatet, så må vi nok desværre erkende, at løbet er kørt.

I modsætning hertil vil en offensiv strategi, hvor den fossile energi gennem massive investeringer over en kort årrække erstattes af vedvarende energi (VE), fuldstændig løse denne problemstilling. Det er et ganske simpelt regnestykke, at det vil koste mest der, hvor energiforbruget er størst, dvs. i de rige lande, og mindst i u-landene, svarende til deres mindre økonomi og lavere energiforbrug.

Vi vil ikke affinde os med uforpligtende hensigtserklæringer om frivillige nedskæringer med udefinerede procentdele af udefinerede grundlag. Vi kræver bindende aftaler om etablering af x antal VE-anlæg med en samlet produktion på y antal gigawatt. Vi må fastholde igen og igen, at det er muligt med den teknik og viden, vi allerede besidder.

Utidig nøl

Skal opgaven løses her og nu, er det nødvendigt, at vi fokuserer på teknologi, der allerede er afprøvet, har vist sig duelig, og som hurtigt kan sættes i masseproduktion. I mine øjne drejer det sig primært om vindmøller, solkraftanlæg og biogasanlæg.

Forskning og videreudvikling ophører selvfølgelig ikke, men vi kan ikke vente 20 år på sofistikerede løsninger. Et eksempel på utidig nøl er lagring af CO2 i undergrunden (CCS). Det er en løsning, der endnu kun er på forsøgsstadiet, og som det i bedste fald vil tage mange år at udvikle. På mig virker det tåbeligt at bruge ressourcer på lagring af CO2, når den eneste rationelle løsning er at stoppe afbrændingen af fossile brændsler. CCS er et forældet projekt, allerede inden det er udført, og er et typisk eksempel på, hvordan den nuværende indsats har mistet fokus og har forplumret problemstillingen.

Der skal skelnes mellem en her og nu-indsats og en mere varig indsats på længere sigt. Her og nu bør alle vindmøller rejses på land, fordi det er det hurtigste og billigste. Indsatsen skal ikke bremses af irrelevante indvendinger, og alle argumenter skal sættes op imod alternativet. Der er ingen rationel begrundelse for at friholde en fredet strandeng for vindmøller, hvis alternativet er, at samme strandeng vil være oversvømmet med fire meter vand om 40 år. Det må til stadighed huskes, at alle anlæg har en begrænset levetid på 20-30 år. Til den tid har man udviklet mere varige løsninger, og vindmøllerne på strandengen kan pilles ned igen.

Indsatsen skal suppleres med en kraftig indsats overfor energiforbruget. Benzin rationeres, mens fri kørsel i elbiler er tilladt. Kollektiv transport erstatter privat kørsel. Lastbiltransport erstattes af togtransport. Firesporede motorveje ombygges til firesporede jernbaner. Flytransport rationeres. Det tåbelige forbydes.

Vi er ikke interesseret i at høre eksperter fortælle, hvad der ikke kan lade sig gøre. Vi vil høre eksperterne fortælle os, hvordan man gør det her og nu. Vi vil ikke have klimakatastrofer, men brainstorm. Tiden er ikke inde til at købe italienske tog.

Opbrud

Det budskab, jeg taler for, vil blive udråbt som naive køkkenbordsplaner udarbejdet af en landsbysmed. Men når kritikken bryder ud, så led nøje efter, hvem der står bag. En løsning, som den jeg skitserer, vil ramme en lang række industrier hårdt, og dermed også de mennesker, der arbejder inden for disse industrier.

Men når du er nået hertil, så stop op. Tiden er ikke inde til konspirationsteorier. Jeg tror ikke på, at verden udelukkende styres af onde kapitalister, der kun tænker på egen profit, eller onde eksperter, der kun ser på lønchecken, når de udtaler sig. Men jeg tror på, at vi alle har tilbøjelighed til at gro fast i vaneforestillinger. Og at det kan være svært at bryde op, når ens hidtidige livsform pludselig bliver truet.

Vi må fortælle hinanden, at det er nødvendigt, og at det under alle omstændigheder kun vil være et spørgsmål om nu eller senere. Verden er i hurtig forandring. En forandring, der kan gå to veje, men som kommer, uanset om vi selv drejer aktivt den ene vej, eller om vi blot passivt lader os flyde med i den anden.

Min påstand er, at klimaudfordringen kan løses inden for en tidshorisont på fem år, hvis blot vi vil. Lad det være målet. Det er hverken naivt eller utopisk, men realistisk. Vi vil ikke affinde os med ledere, der er bedre til at føre krig end at skabe fred.

Eller er det os selv, der ikke vil?

Mogens Christensen er pensioneret lærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hurra for M.C.
Fantastisk relevant indlæg og langt fra Ole Thyssens opgivende holdning.
Så er der alle 'men'erne, og dem kan vi diskutere her. Først og fremmest er det bare så opløftende, at der er en, der ser på mulighederne. Når jeg tænker på al den tid, vi har spildt med den VKO-miljø-fodslæbende regering, bør den have det første gok til kommunevalget d. 17/11. Så kan vi måske komme hurtigt videre.

Men'errne.

Produktion i offentligt regi og nedsættelse af levefod, ikke mindst vores transporteren rundt.

Hvad angår offentlig produktion så er der vel ikke grund til at drive det videre end vi plejer. WW2 og måne besøget var i høj grad drevet af offentlige kontrakter til private entreprenører. I det hele taget har vi en udemærket tradition for udlicitering af massevis af opgaver. Her i landet har vi en stolt tradition for civil organisering af fx el-værker og børnepasning og guderne må vide hvad. (andelsselskaber).

Og naturligvis skal energiproduktionen være af en art og en størrelse så hverken mine 10.000 km i bil eller mine 10 flyvninger årligt rammes.

Hvordan mener Mogens C. at man kan nedsætte CO2 procenten ved at plante skov? På et eller andet tidspunkt vil den CO2 der er bundet i veddet blive frigivet igen gennem nedbrrydning - så der svarer vist til at prøve at holde varmen ved at pisse i bukserne

mogens christensen

Asger Pedersen: Det gør ondt at fjerne en flis i foden. Skal det gøres nu eller når først der er gået betændelse i skidtet? Vil vi være solidariske med os selv eller med vores børn? Offentlig indsats kan sagtens ske gennem udlicitering, hvad er problemet?

Ole Falstoft: Ligesom der frigives c02 ved at brænde skov af, så bindes der co2 ved at opbygge skov. Den til enhver tid stående vedmasse består af co2, og hvis nedbrydningen ikke er større end opvæksten, så vil der være bundet en masse co2.

@ ole f

Det er mængden af ved der skal øges. Den er naturligvis i konstant omdrift, dels naturligt som du nævner, dels ved at "vi" tager noget af det til alle mulig formål, enregiproduktion bl.a.

martin sørensen

godt sagligt læserbrev og jeg er 100% enig, vi kan hvis vi erklære den forsile energi krig, så kan vi erstatte forsil energi med VE i løbet af en meget kort årrække, det eneste som læserbrevs skribenten glemmer det er en genlokalisering af fødevare produktionen ja det kræver at vi flytter folk ud i de nu tomme landsbyer for vi spider enorme mægter energi på at flytte mad hvor det er langt mere logisk at flytte forbrugeren der ud hvor maden produceres.

@ OF
Jeg gætter på at biomasse sådan gennemsnitligt set indeholder ca. 50 - 60 % kulstofmasse. Altså en ½ kilos penge pr. kilo.

MEN: uanset hvor meget kulstof der er bundet i biomasse, så er det kritiske punkt stadig, hvor meget "drivhusgas" der er i atmosfæren

@MS
Hvis folk skal vindes for et fosilt frit samfund, så er lige præcis den type argumenter, den mest dødelige gift for det. Der er simpelthen for meget Cambodia, Pol Pot, komforttab og centralitisk masterplannig over det. Alene det at argumenter af den type er på banen får folk til, at spænde hanen på revolveren.

mogens christensen

Martin Sørensen: Hvis vi vælger den defensive strategi (at reducere udledningerne og spare os ihjel) så er transport for dyr. Hvis vi vælger den offensive strategi med VE, så vil transport (efter den nødvendige omstilling) være næsten gratis, og så kan vi i princippet sende tomater til månen uden det gør noget.

Asger Pedersen: Jo før vi går i gang, jo mindre co2 skal der fjernes fra atmosfæren igen. Jo længere vi venter jo sværere bliver det at få ryddet op.

Alle: Tænk positivt og konstruktivt. Er det "Yes we can!" eller er det "No we will not!" PS: Hvis vi sender alle dem, der hælder vand ud af ørerne til Himalaya, så løber Sydøstasiens floder ikke tør for vand lige med det første.

Martin Pedersen

Problemet er som altid folk der stemmer på VKO.

Når det handler om at føre krig og udvikle krigsmateriel, kan det ikke gå hurtigt nok med at bruge skattekronerne. Men så snart de ikke kan få lov til, at fantasere om drab på andre mennesker, så er en kollektiv beslutning og finansiering pludselig blevet til socialisme.

Niels-Simon Larsen

Stadig tak til M.C. En artikelskriver, der selv deltager i diskussionen, er usædvanligt. Desværre!

Når jeg taler om men'er, tænker jeg bare på den grøft, jeg falder ned i, når jeg har læst noget positivt, fx dette:
1.Men, hvordan får vi pavekirken til at holde snuden væk fra seksuallivet og tænke i børnebegrænsningsbaner?
2.Men, hvad kan få os til at lade være med at købe havemøbler af regnskovstræ?" Osv. osv. Slut med det!

Det mindste, man kan gøre, er at opmuntre dem, der gør noget. Det næste er at skrive en artikel. Derefter bliver det sværere, og det er jo også derfor filosoffen Ole Thyssen viser os sit opgivende ansigt. Det er lige netop på det sted, der skal komme ideer, der ser realistiske ud. Nogle få lukker for vandhanen, mens de børster tænder. Andre vil ikke, sålænge det er billigt at køre bilen gennem en vaskehal.

Hvis jeg nu spørger dig M.C., hvad jeg skal gøre, vil du nok svare, at det må jeg selv finde ud af. Hvis jeg spørger en socialdemokrat, skal jeg bare melde mig ind i partiet. Jeg gør noget, der hvor jeg kan. Jeg synes bare, det er for lidt og ser med bekymring på den skæve udvikling.

En vigtig ting for mig er, at diskussionerne her på nettet bliver bedre. Der er mange gange, jeg undrer mig over folks mærkelige indlæg. Måske burde anbefalingssystemet være bedre. Jeg tror ikke, det hjælper at skælde nogen ud. Jeg tror, det hjælper at læse de gode artikler og rose dem, så redaktionen kan se at der er interesse for dem.

mogens christensen

Hej Niels-Simon, tak for dine pæne ord! Du spørger mig, hvad du skal gøre. Jeg kan fortælle dig, hvad jeg selv vil gøre - og så vil det være utrolig dejligt, hvis du, mange, alle vil være med.
Først vil jeg holde fuldstændig fast i, hvad det er jeg mener: 1) Vi skal holde op med at pøse co2 ud i luften, ellers bliver vores verden simpelthen ødelagt. 2) Vi kan løse problemet inden for 5 år, hvis vi vil. Og det vil vi, for ellers bliver det for sent. 3) Vi kan presse politikerne, hvis vi er mange nok, der presser hårdt nok.
Dernæst vil jeg holde fuldstændig fast i, hvad jeg ikke vil: Jeg vil ikke acceptere, at klimaproblemet drukner i en hel masse uigennemskueligt poilitisk fnidder og egoistiske særinteresser bag lukkede mahognidøre.
Rent praktisk er jeg i gang med følgende - og kald mig så bare naiv: Jeg husker, hvordan verden blev fuldstændig forandret i 1989 som følge af, at flere og flere mennesker demonstrerede i de østeuropæiske byer. Jerntæppet faldt og Berlinmuren væltede. Ingen havde på forhånd forudset, at det kunne ske så hurtigt og så fredeligt. Men det viste jo bare, hvordan verden kan rokkes, hvis man er mange nok og enige nok.
Vi er i gang med at stable et initiativ på benene, hvor så mange som muligt skal samles hver aften på Springvandspladsen i Hjørring for at manifestere, at nu skal der ske noget. Vi vil arbejde på at ideen spreder sig til andre byer, og målet er, at der søndag den 6. december (dagen inden klimatopmødet starter) vil blive afholdt en kæmpemæssig global demonstration for at fortælle vores ledere, at nu skal der handles!
Utopisk? - Næ! Idag 1 by, i morgen 2 byer, i overmorgen 4 byer, dagen efter 8 byer osv. Der er 32 dage, regn selv ud.
Rent praktisk er vi ikke helt klar endnu, men én aktivitet vil være, at protesten breder sig som ringe i vandet via You Tube. Men vi har også andre ideer på bedding.
Det vil være enormt dejligt, hvis andre mennesker i andre byer allerede nu vil være med på ideen.
Hvis nogen vil udveksle ideer og komme med forslag, så lad os lave et netværk. Min private mail er: hermodsvej9@gmail.com.

Niels-Simon Larsen

M.C. Jeg har lige anmodet debatværten om at sætte din artikel på forsiden. Det synes jeg var en af de små ting, jeg kunne gøre.

Jo men, Mogens Christensen, det gaar jo ikke.

Vaerten for det hele, Rasmussen (III), har jo ikke tid til saadan noget. Han er optaget af vigtige ting :

Burkasagen, kirkegang i Tingbjerg, billeder af ham selv og en-eller-enden, som han vist ikke ville fotograferes med, klokkeringningen til moedet, og nu er hans soldater Gud hjaelpe ham begyndt at stille spoergsmaal til hans indsats i Langtbortistan.

Og, ja, saa skal han jo ogsaa have fundet ud af, hvordan han skal slippe af med Connie uden at give hende den der post, som han hellere vil give til en Venstre-floejs kvinde.

Kan du ikke godt,se det ?

PS : Tak for din forfriskende artikel og naturligvis har du ret ;-) WeCan

Det er et godt indlæg, men jeg har et par men'er - ikke fordi jeg kan være så frygtelig uenig i den valgte strategi, men på grund af de synspunkter og forbehold, jeg har fremført i denne tråd og som jeg ikke gider gentage her:

http://www.information.dk/208753#comment-181250

Vi skulle nødigt - når klimakrisen er løst - stå med et endnu større problem i form af forværret samlet bæredygtighed, end da vi startede på at løse klimaproblemet.

Man skal heller ikke være uvidende om, at den foreslåede omstilling til vedvarende energi kræver - ja netop - energi, og det skal være således, at de energiapparater, vi vælger at installere afgiver et positivt resultat i form af større energioutput end energiinput. Det kaldes nogle steder for EROEI (Energy Returned On Energy Invested).

Derfor finder jeg det væsentligste i kronikken i følgende budskaber:

1. alt for lidt er blevet gjort og samfundets ledere har svigtet markant gennem den sidste dekade
2. meget kan gøres for at løse den tilstundende klima- og energikrise og mange ting er rigtig fornuftige
3. men fornuften i omstillingen kræver, at der samtidig sker besparelser og at de mest tåbelige projekter skal stoppes
4. der kan næppe blive tale om BAU (business as usual), da bæredygtighed efter løsningen af klimakrisen vil kræve en ændret livsstil, som sikrer, at menneskeheden fortsat har et biofysisk grundlag som fprudsætning for at kunne leve på kloden.

Jeg er fuldstændig sikker på, at der ikke kan opdrives vedvarende energiløsninger - inden for en overskuelig tidsramme - der kan erstatte den højpotente energikilde, som olien er (og som danner grundlaget for hele den forbrugende vestlige civilisation (se blot transportområdet). Og hvis det nu skulle være tilfældet, så er jeg lige så fuldstændig sikker på, at det ikke vil være bæredygtigt i sit forbrug af både fornyelige og ikke-fornyelige naturressourcer.

Derfor skal livsstilen lægges om - et rigtigt sjovt og fremtidssikret projekt, som reklamebranchen godt kan begynde at markedsføre (så de i ihervt fald foretager sig lidt, der kan betegnes som fornuftigt).

Hvad angår problemet med at skaffe (de ofte relativt sjældne) naturressourcer til at gennemføre hele denne enorme energiomstilling (herunder udskiftning af 100-vis af millioner af biler til eldrift, henvises til denne artikel og de to indlæg, jeg har skrevet til tråden heri:

http://www.information.dk/208060#comment-180275

Alt dette vil kræve energiressourcer, som man ikke på forhånd kan gå ud fra - som en selvfølge på grund af dårlig opdragelse i en olierig tidsalder - er til rådighed.

martin sørensen

Undskyld mig men hvilken kompination af VE vil man bruge for at transportere alt den mad så langt ?

Og er der nogen af jer fine universitets folk her på siden der nogensinde har en bare lille fornemmelse af hvor langt vores mad den faktisk rejser fra jord til bord,

Jeg har tilbragt hele mit liv med at lave mad, som mejerist, og jeg kan kun sige det daglige brød rejser længere og længere fra dig til den jord hvor alle råstoffer til maden den kommer fra, vi har en tendens til at tage co2 tallet og se det som en facit liste, og nu er tradisionel landbrug mere klima venlig end økologisk, men er det nu også hele historien ?

nej det enkle vigtige spørgsmål er hvilket brændstof eller kompination af brændstof, skal og kan drive de lastbiler tog, skibe der fragter alt vores mad og svaret på spørgsmålet er dit daglige brød det rejser i gennemsnit ca 2000 km fra jord til bord. nej der er intet pol potsk cambodiansk i mine holdninger nej det er et rent spørgsmål om hvad skal dog drive lastbilerne, togende, de skibe som der fragter maden fra jord til bord. vores landbrug har et gigantisk protein underskud der idag dækkes ved at vi fæller regnskov i sydamrika planter soya og sender den soya protein til europa så vores svin kyllinger og kvæg nu omdanner det till proteiner som vi spiser i form af kød og mælk, hvordan har i svaret på dette enkle spørgsmål for ingen experter som jeg kender til har dette svar, nej der er ikke en kompination af energi løsninger der kan bevare det nuværde cul de sac surburbia urbane samfund, det er helt enkelt umuligt at gennemføre uden at vi tager en reform af denne samfunds model,

Så uanset hvilken strategi vi vælger så handler det om EROIE Energy Return Off Investet Energy,

første blindgyde bio brænsel, vi forbruger alt for meget energi til at omdanne bio masse til brugbar energi til vores lastbiler faktisk så er kun biogas og forgasset bio masse den eneste metode hvor vi med succes kan anvende bio brænsel til at drive vores transport,

Brint, vi taber ca 80% af energien ved at man med elektrolyse omdanner el over til brint tilbage til el igen, denne ligning medføre altid et energi tab i varme på ca 80%, der godt nok effektivt kan udnyttes til fjernvame men hvor har vi alt den overskud el til at drive vores kæmpe bilpark ,?

hvergang vi beregner denne strategi bio brænsel eller brint, så ender vi med en ligning hvor vi mangler gigantiske mægter tera watt energi,

ej jeg tror på en reform af det nuværende system hvor vi langsomt men sikkert gør det mere atraktivt at bo på landet tættere på hvor fødevarende bliver produceret og forabejdet, inten pol potsk tvang men en god dansk støtte løsning hvor vi proaktivt set realiteterne i øjende, Dette projekt daneby vi er igang med hvor vi samler hele befolknigen i en lang by der går fra aalborg i nord langs E45 over til kbh nej dette projekt det er om noget en ligeså død født ilusion som cambodias pol pot var det, jeg tror på at vi kan reformere vores cul de sac surburbia samfunds model, overtil en mere decentral model der genskaber livet på landet, ganske enkelt udfra en nødventighed, danmark anno 2009 er pt drevet af ca 85% forsil energi og her ud af der er ca de 30% nærmest umulige at erstatte da det er den flydende olie der driver vores lastbiler, der står for 75% af vores fødevare transport, undskyld mig men ved nogen her på siden hvor meget gods der må være på en lastbil ( jeg har læsset en del af dem i min nu 20 årige kariære) svaret er ca 30 tons gods, dine fødevare forbruger ca 8-10 forsile kalorier for at, give dig en kalories næring, dette er bare faktum og der er intet pol pot i at påpeje dette faktum.

men ja jeg tror også på at vi kan løse den nuværnde klima krise ret hurtigt hvis der er politisk vilje til det, og der er mange lavthængende frugt der kan udnyttes før vi flytter befolkningen men på sigt så er det den eneste løsning på den energi og klima krise som vi er midt i, nej der er ikke en ambisiøs strategi der kan give os transport energi som der bevare vores nuværnde samfudns model, men husk livet forandre sig viste muren fald ikke precist at det er muligt at ændre fundementale forehold relativt hurtigt,

jeg er ikke bange for fremtiden for jeg ved at der existere en model hvor vi har et godt og værdi fuldt liv, om dette samtidigt betyder at vi er nødtil at sprede os mere ud over hele landet ja så er det vel bare kocekvensen af den realitet og udfording som klima og energi problemet giver os,

Hvad angår befolkningstilvæksten vil jeg tillade mig at henvise til:

http://www.economist.com/

som beskriver en overraskende udvikling på befolkningsområdet, selvom det stadig ser ud som om befolkningstallet på kloden topper omkring 9 milliarder i 2050 (eller måske kun 8,5 milliarder, hvis trenden beskrevet i The Economist holder).

Jeg kan også henvise til:

http://www.gapminder.org/

hvor man kan forsikre sig om denne trend ved at køre en simulation over befolkningsudviklingen på kloden fra 1850 til i dag og den samlede globale tendens til at hver kvinde føder færre børn er temmelig markant (bortset fra Afrika).

Hvad angår paven og den katolske kirkes kamp mod fornuftig prævention og en mere rimelig opfattelse af den menneskelige seksualitet, så kan man jo ikke just sige, at den i pavens 'hjemland', Italien, har resulteret i en højere fødselsrate pr. kvinde, da Italiens rate på dette punkt hører til de laveste i verden, nemlig i 2006 på 1,37 barn for hver kvinde.

For at befolkningen kan holde samme størrelse, kræves det, at der fødes 2,1 barn for hver kvinde.

Men dermed er der jo ikke taget stilling til, om kloden kan bære mellem 8 og 9 milliarder mennesker og i så fald hvorledes dette kan lade sig gøre.

Lennart Kampmann

Med simple løsninger til simple problemer er det jo svært at forstå at verden ikke allerede er frelst.

Men forfatteren tilsidesætter de økonomiske vilkår verden opererer under, for en vindmølle er ikke gratis.
Den skal produceres, opstilles og vedligeholdes. Man laver ikke bare 800.000 af dem. Vestas melder på deres hjemmeside at de opstiller en mølle hver tredje time, globalt set. Dvs. at deres årlige produktion er i omegnen af små 3.000 stk. Der skal altså være ca. 60 vindmølleproducenter på størrelse med Vestas for at løfte opgaven.
Det ville være smukt hvis det var muligt.....

Engageret grædsrodsløsninger er prisværdige, men skal forankres i den økonomiske virkelighed.

med venlig hilsen
Lennart

'Og er der nogen af jer fine universitets folk her på siden der nogensinde har en bare lille fornemmelse af hvor langt vores mad den faktisk rejser fra jord til bord,'

Jeg ved, at amerikanernes mad rejser flere tusinde kilometer.

Og du har selvfølgelig en indlysende og jordnær pointe, men ingen tør forholde sig til, hvorledes vi skal skaffe energi til en fortsat fødevareproduktion, når de fossile brændsler slipper op.

mogens christensen

Erik Rolfsen Nissen: Nu er vi inde, hvor krisen kradser. Jeg ved ikke, hvad du laver som erhverv, men jeg fornemmer en ingeniør eller lignende? Og at du til enhver tid vil kunne køre mig på møddingen med en trillebør, hvis det kommer til en teknisk diskussion. Men det gør det ikke, hvis det står til mig.
Når jeg bliver ved med at vende tilbage til erfaringerne fra 2. verdenskrig er det ikke fordi jeg lever i fortiden, men fordi det er et fremragende eksempel på forskellen mellem kan ikke og vil.
Hvis nogen i 940 havde spurgt diverse ingeniører, om det kunne lade sig gøre at producere mere end 800.000 fly på 5 år, så havde de rystet energisk på hovedet. Og så kunne det jo altså alligevel, og endda med bomber fygende om ørerne. Hvis nogen i 1940 havde spurgt, om det ville kunne lade sig gøre at fremstille et våben med atombombens virkning, så havde de rystet på hovedet og sagt: Teoretisk måske, men ikke inden for en overskuelig årrække. Og i 1945 var den der så lige pludselig alligevel. (Jo, jeg ved godt, at den var beskrevet allerede i midten af 30'erne, men lad os bevare det principielle overblik og ikke falde i petitesser).
Står man overfor et problem vil det naturlige være at vige tilbage: Ups, det tror jeg godtnok ikke at jeg kan. Men tvinges man ud i det, så kunne man altså lige pludselig godt alligevel. Og hvis ikke det går på den ene måde, så prøv på den anden.
I den nuværende klimadiskussion er demokratiet vendt på hovedet. Eksperter og erhvervsliv fortæller politikerne, hvad de mener er muligt, og herefter fortæller politikerne os andre, at vi må finde os i at der lige går 50 år inden problemet er løst.
Forholdet bør og skal være det omvendte. Vi skal fortælle politikerne, hvordan det skal være, og politikerne skal herefter sige til eksperter og erhvervsliv: Løs den opgave, one way or another. I 1940 sagde politikerne til generalerne: Vi skal vinde den her krig. Og generalerne sagde så til erhvervslivet: Vi har brug for x antal fly, tanks osv.
I 1960'erne sagde de amerikanske politikere til NASA: Vi skal absolut på månen før russerne. Fint sagde NASA og bad erhvervslivet om at løse problemet. Sagde nogen, at det ikke kunne lade sig gøre? Nej, man tog alle kreative ressourcer i brug for at løse de stillede opgaver.Og gjorde det!
Klimaproblemet handler IKKE om ressourcer eller økonomi, det handler om politisk vilje og teknologisk kreativitet. Præcis som i 1940 står vi overfor en opgave, som SKAL løses. Gør det, one way or another. Eller overlad det til mere kreative hjerner!
I vores teknologiske tidsalder er problemet ikke teknisk eller økonomisk, men mentalt og kreativt.
Vi vil ikke høre nogen sige, at det ikke kan lade sig gøre. Vi vil høre, hvordan det skal gøres. Just do it!
Hvordan havde Europa set ud i dag, hvis Churchill havde indladt sig på en teknisk diskussion med sine rådgivere? Just do it! Eller lad mere kreative hjerner komme til.

Niels-Simon Larsen

Jeg tillader mig at sige: Hvilken dag! En kanonartikel og 19 gode indlæg (fraregnet mine egne), - og det selvom man skulle lede efter artiklen. Tip debatværten og bed ham om at sætte artiklen på forsiden, eller klimasiden!

mogens christensen

Lennart Kampmann: Den økonomiske virkelighed er en anden, end når du og jeg køber rosiner hos købmanden. Samfundets penge kører i ring, og i virkeligheden er den eneste udgift til projektet, de ressourcer, vi anvender (som ERN er inde på) - resten er et spørgsmål om fordelingspolitik.

@ Mogens Christensen:
'Klimaproblemet handler IKKE om ressourcer eller økonomi, det handler om politisk vilje og teknologisk kreativitet.'

Jeg er ikke enig. Klimaproblemet handler - fordi problemet er ét af problemerne i den samlede bæredygtighedsproblematik - KUN om ressourcer. Da kloden ikke er uendelig er den endelig. I en endelig verden er der begrænsninger i, hvad man kan byde sit biofysiske grundlag. Man kan ikke fiske havene tommere end tomt. Man kan ikke fælde flere træer end alle. Man kan ikke hente mere olie op end det hele. Man kan ikke svine sit miljø til mere end til et dødeligt niveau. Man kan ikke opretholde artens reproduktivitet, når sprøjegiftene har dræbt den sidste mandlige sædcelle (en vigtig menneskelig ressource for artens opretholdelse).

Man kan, på grund af oplagrede solressourcer i form af olie, kul og gas, tillade sig i nogle lande at leve (for en kort periode), som om solen skinnede med mangedoblet kraft, men det kan man ikke blive ved med. Sådanne oplagrede ressourcer vil slippe op og miljøet vil lide under vores afbrændning af dem. Men solen vil selvfølgelig stadig skinne. Ingen teknologi eller kreativitet kan gøre noget ved disse finale eksistensforhold, men kreativitet og teknologi kan muligvis forlænge den periode, hvormed vi med livet i behold kan udpine Jordens ressourcer og/eller gøre en overgang til en anden livsstil mindre smertefuld. Lad os håbe det sidste og bevare optimismen, som du selv er så god en fortaler for.

Jeg er slet ikke ingeniør - så langt fra (som næsten muligt), men jeg har brugt mange timer på at studere forhold vedrørende bæredygtighed siden min pensionering for knap 2 år siden, og jeg vil tillade mig at anbefale en bog, der har været vigtig for mig.

William R. Catton: Overshoot. The Ecological Basis of Revolutionary Change. University of Illinois Press 1982.

Den er ikke ny, men yderst relevant og jeg kan iøvrigt anbefale en række gode links, som jeg selv har haft glæde af, hvis det skulle have interesse.

martin sørensen

Vi kan med lethed gøre vores energi forbrug mere "lean", derfor foretrækker jeg at bruge begrebet lean energy om energi besparelser, exbembel.

et standart dansk hus forbruger gennemsnitligt ca 140 kw varme pr kvadart meter bolig arial pr år. uden store sværdslag kan man reducere dette energi behov til ca 50 kw varme pr kvadrat meter bolig arial pr år, ja hele 180% energi besparelse eller rettere huset er nu mere "lean", i sit energi behov. et andet exembel på lean energy, et blik på indfalds vejende til vores storbyer og vi ser en bil med en person bag rettet, i ca 90% af alle biler ja dette betyder rent praktisk set fra oven at vi ikke udnytter ca 500% af bilens transport kapasitet, ja vi har enda et afgift system der belønner at man reducere bilens transport kapasitet med 60% , ved at putte en gul plade på bilen og sløjfe 3 sæder med plads til 3 passerere nej ved siden af de halvtomme biler på vej mod byen, der ser vi halvtomme busser og tog der køre i precis samme retning. roadpricing ja det er faktisk bare at indføre almindelig markeds økonomi på vej systemet, når "især borgerlige politikere" nu fraskriver sig roadpricing ja så virker det set fra oven lidt som at ellers markeds oreinteret politikere nu hylder planøkonomiske løsninger, der precist er at løse trafik probemer med mere beton og asfalt og ikke variable roadpricings afgifter, der sætter pris på hvor meget at din bil nu koster på vejen, når du vælger at køre i den på samme tidspunkt som alle andre nu også vil bruge samme vej,

der er fine tekniske løsninger der kan løse dette tekniske problem der med at få betaling på vejsystemet, exembelvist så har vi bro bizz systemet der kunne relativt enkelt og billigt sættes op på vores indfalds veje, nu koster det et fast beløb at køre ind på vejen variabelt efter hvilket tidspunkt du vælger at bruge vejen, det er et ufatteligt billigt system at indføre og man kan indføre det løbende sammen med at man indføre GPS systemer der naturligtvist er det mål der skal indføres, helt enkelt du modtager en SMS når du køre igennem betalings zonen nu har nu trukket 45 kr for at køre ind på vejen mod kbh,

varme udgør ca 30% af vores samlede energi forbrug, hvorfor laver man ikke en enkel afgift der enkelt og simpelt beskatter huset efter hvor effektivt at det er til at udnytte den varme som huset opvarmes med, vi syner vores biler hvert andet år, hvor svært kan det rent praktisk være at indføre et ligende energi syn på vores egndomme og sætte bolig skatten efter hvor stort energi spid der faktisk er på den egendom du bor i, se nu har vi virkeligt et paremeter hvor det kan betale sig at gøre noget for at isolere vores bolig masse, igen det handler om modige politikere der ikke lover os hele verden men der godt tør fortælle os du SKAL SKU isolere dit hus og gør du ikke det ja AV AV AV så koster det i afgifter, det samme gælder på trasport området, hvor er de modige politikere der tør fortælle os kære bilist denne vej der er alternativet med bus og tog så god så hvis du nu vælger at bruge bilen ja så er det DIT eget valg at det nu KOSTER en Bondegård. at bruge vores fælles vej system.

nej vi vælger bevist politikere der lyver bevist til os, alle kender sandheden, om bare 5-10 år der går danmark fra at være energi exportør til at blive energi importør dette skælsættende begivenhed for vores land vil ha ca samme betydning som krigen i 1964. der jo også var et resultat af indkompetente (borgerlige) idoter, der trode at vi kunne gå på vandet, hvem kan huske at det faktisk kun er 2 år siden at vores daværnde fiansminister han sage ja vi kan snart købe hele verden, kære fjols om få år der ville vi ha været glade hvis i bare hade købt et par vindmølller-

Nissen: Du er vel ikke uenig i at løsningen af vores resource problemer kræver politisk vilje? Hvordan fordeler vi de begrænsede resourcer til gavn for flest mulge? Det er da politik. Uden styring af dette kan nok så mange teknologiske løsninger ikke redde os

Jeg vil lige præcisere de lidt forenklede synspunkter, jeg fik fremsat i går aftes.

At sikre bæredygtighed er et eksistensspørgsmål. Vi skal kunne leve inden for rammerne af de givne ressourcer (muligvis med et lille tilskud fra rummet, hvilket dog kræver meget energi). Jorden vil selvfølgelig fortsætte med at eksistere en rum tid endnu, men det er ikke givet, at arten homo sapiens (hvilken ironi !!) vil være blandt de overlevende arter.

Vi må kunne blive enige om - uden om al politisk ævl, nonsens og bagstræberi - at det er sådan det forholder sig.

Men bæredygtighed herefter er så ikke KUN et spørgsmål om ressourcer, men ligeledes et spørgsmål om, hvorledes de forhåndenværende ressourcer skal fordeles. Dermed er problemet bragt ind i den politiske sfære og man kan ikke forestille en bæredygtig verden uden en rimelig fair og retfærdig fordeling af klodens ressourcer.

Og her er der et stykke vej endnu, når pengeflyttere i store finansieringsselskaber kan overbevise andre om, at de oveni lukrative lønninger også fortjener exorbitante bonustillæg. Bare for at vise, hvor vi står.

mogens christensen

Erik Rolfsen Nissen: Jeg er principielt fuldstændig enig med dig og har været det i mange år. Men mit synspunkt er: Det mest presserende først, herefter alt det andet.
Hvis ikke vi løser klimaproblemet her og nu, så vil jorden for alvor miste sin modstandskraft over for vores rovdrift.
Som jeg skrev: Hvis det er nødvendigt, så lad os sætte 50 vindmøller op på den fredede strandeng her og nu, og lad os så pille dem ned igen om 20-25 år, når situationen er stabiliseret. Og lad os SÅ tage seriøst fat på alle andre problemer vedr. bæredygtighed.
Hvis skibet er ved at synke, så er man nødt til at lappe hullet først og så vente til bagefter med at se, om sejlene nu også er trimmet perfekt.

mogens christensen

Jeg har behov for at lave en opsummering: Udgangspunktet for diskussionen var: Kloden er ved at smelte og vi er - efter min opfattelse - langt tættere på tipping point end normalt antaget. Prøv selv at overveje ud fra ganske almindelig sund fornuft:
Isen smelter, solen reflekteres ikke længere, havvandet opvarmes, mere is smelter osv.
Tundraen tør, forrådnelse går i gang, methan udledes (som er 10 gange værre end co2), mere tundra tør, osv.
Store områder bliver varmere og mere tørre, flere skovbrande bryder ud, co2 udledes og mindre co2 optages, det bliver varmere osv.
Skibet synker, hvad fanden gør vi? Lapper huller her og nu eller trimmer sejl?

mogens christensen

Martin Sørensen (jeg er rigtig i gang med at samle op efter en god lang nattesøvn): Jeg er principielt enig med dig i, at vi skal holde hus med energiressourcerne, men også kun til en vis grad.
Hvis vi forsøger at spare os ud af problemerne, således som vi har gjort hidtil, så bruger vi kræfterne defensivt og resultatet bliver let, at der nu kun er 5000 kulkraftværker, der smider co2 ud i stedet for 10000. Så er udledningerne halveret, som politikerne gerne vil det, men vi er altså stadig på vej direkte mod afgrunden, selvom det kun sker med halv hastighed.
Hvis vi derimod - stålsat! - sigter imod fuldstændig at erstatte fossil energi med VE og samtidig både imens og bagefter reducerer vores forbrug, så står vi lige pludselig i en situation, hvor vi har OVERSKUD af forureningsfri energi. Hvilke muligheder giver det os ikke - også med hensyn til langsigtet bæredygtighed?

mogens christensen

Og så endelig den sidste: Vi sidder på vores r.. og snakker. Er der ikke nogen, der vil være med til at gøre noget konstruktivt?????

Lennart Kampmann

Hvis vi virkelig vil vælge de konstruktive løsninger først, må der en global to-børns politik til. Befolkningstilvæksten er den absolut mest truende udvikling.

Det nytter ikke at trylle vindmøller frem, hvis befolkningstilvæksten fremtvinger et energibehov, der langt overstiger vores nuværende kapacitet.

Derefter kan man påføre fossile brændstoffer en massiv beskatning i globalt regi, hvis det er muligt, og så er vi ved at nærme os vind, sol og anden alternativ energi.

Med venlig hilsen
Lennart

Mogens: Du kommer ikke udenom at prioriterer -altså det politsike - hvad gør vi først? Hvordan vægter vi effekten overfor omkostningerne af en tiltag? F. eks. 2 børnspolitikken: Meget stor effekt men med store menneskelige omkostninger (indskrænkniger i vores frihed) etc. Plukker vi 'de lavt hængende frugter' først? eller skal vi gå direkte til ondets rod? etc.

Martin Pedersen

Mogens Christensen,

"Og så endelig den sidste: Vi sidder på vores r.. og snakker. Er der ikke nogen, der vil være med til at gøre noget konstruktivt?????"

Det kan vi godt, men så skulle vi have været ude og samle egens og bøgens frugter da de faldt.

Hvis vi kan kultivere et par tusinde nye baby-træer kunne vi jo begå civil ulydighed ved at beplante landmændenes marker.
Så kan det være vi kommer på news og får følge af flere.

VE ville jeg også gerne være med til, men har ingen ingeniør uddannelse. Hørte dog om en afrikansk dreng, der efter at have set et billede på biblioteket, lavede sin egen vindmølle. Så lad os bare gå i gang alligevel.

Bravo ... artiklen er på forsiden.

Jeg går i gang med at sende artiklen til de politiske partier eller til deres ordførerne i Folketinget. Det vil tage lidt tid at finde adresserne frem, men jeg når det før mødet i december ;-)

På vegne af redaktionen vil jeg gerne takke for de positive tilbagemeldinger, og Mogens Christensens kronik er nu tilgængelig for alle brugere fra forsiden af Information.dk, hvor den kan findes under "bedst lige nu".

Debatvært
Espen Fyhrie

Se oså dette initiativ, der indeholder en henvendelse til samtlige politiske partier og til Folketingets energiudvalg og miljø- og planlægningsudvalg. Der foreligger svar fra nogle af partierne, men de nævnte udvalg har aldrig svaret.

Denne form for pres må udbredes til at blive mere almen og vedvarende, og selvom det mere handler om forsyningssikkerheden end om klima, så er der jo sammenhæng mellem bæredygtighed og den måde, vi skaffer os energi. DEt er bare ikke rigtigt gået op for politikerne:

http://www.eroni.dk/news.html

Jørn Sonny Chabert

God artikel ;0)
og jo vi kan godt. Vi kan starte med os selv.
se feks. Sten møller fra friland.
hans hus er energi neutralt, han spiser mad der er dyrket på gødning der stammer fra ham selv og han er konsulent for andre der vil det samme.
Det er bare at komme i gang.
start med dig selv

Niels-Simon Larsen

Hvordan står sagerne her på Klimasiden? Jo:

Al Gore i løsningsbranchen - 0 kommentarer.
Afrika og CO2 - 0 k.
Lægers klima-alarm - 0 k.
Verdens skove - 2 k.
Sidste møde i festudvalget - 1 k.
Pengene og københavnsmødet - 0 k.
Østlandene og klima-aftalen 0 k.
Vatp..... Ole Thyssens 30 k., som for det meste sømmer ham op på væggen.
'Fem filosofiske superstjerner' har givet 109 K. Jeg har selv deltaget med noget, jeg mente var alvorlig snak, men folk elsker de højtflyvende luftgynger og de årtusind gamle diskussioner om den frie vilje - højere end at se ned i den afgrund, vi står på kanten af.

På halvanden dag er vores tråd oppe på 45 k. Man kan faktisk ikke forlange mere. Nu er vi på forsiden. Lad os så se, hvad det giver.

mogens christensen

Efter 42 indlæg er det da ufatteligt, at ingen af os er kommet på Al Gores nye bog. Den står omtalt lige for næsen af os her i Information under Klima: "Al Gore er gået ind i løsningsbranchen." Gør jer selv den tjeneste at se videoklippet med ham.

mogens christensen

Ups Ups Ups Niels Simon - jeg havde så travlt, at jeg slet ikke nåede at se, at du nævner den i dit indlæg lige ovenfor.
Men bortset fra det, så handler Al Gores bog næsten præcis om det samme, som vi diskuterer!

martin sørensen

kære mogens christensen

jeg er helt enig i at sol kraft og vindkraft er pr princip udtømmelige energi resurser, men der er en økonomisk debat der er umulig at injurere i denne debat, intet vedvarndede energi er idag fuldt konkuracne dygtigt i forehold til forsil energi, kun vindkraft og vandkraft og visse bio masse resurser kan ses som fuldt konkurance dygtigt med olie kul og naturgas. derfor er det i mine øjne lidt naivt at tro man kan med et trylle slag, ændre vores energi resime, uden det har dybe koncekvenser for vores hverdag, jeg er personligt villig og aceptere gerne disse valg som koncekvens af både peak oil og klima krisen, for som både Erik Rolfsen Nissen og jeg samt flere på siden er 100% enige om så er klima krisen kun den ene side af de kriser som vi har i vente hvis vi ikke reagere nu, ¨
¨
jeg påpejer blot helt enkelt faktum at hverken biomasse (enten i form af ren bio masse eller bio brændstof) eller brint kan ses som mere end en kilde der max udfylder 5-10 % af vort samelde energi behov. derfor vil et bevist power down, ( reduktion af vort energi behov) være en af de løsninger der ligger nærmest for os.

Før vi flytter befolkningen ud til der hvor fødevarenede producers så er der massere af lavt hægende frugt der kan høstes i form af lean energy, det som jeg nok primært siger det er at vi kommer til at leve et liv hvor vi igen kommer til at se årstiderne skifte i vores handels muligheder, der er en del der kan hentes ved at udnytte rest energien fra exembelvist visse fødevare forabejdninger exembelvist så producere både slagterier og mejerier en del spildvarme og nærings salte der med en vis lethed kan udnyttes til lokal gartnerier, hvor vi producere vores thomater selv i nærheden af hvor vi bor og ikke køre dem det halve europa her op til hvor vi er, kiwi frugt fløjet fra new zeeland til eurpoa og canadiske regnorm til lystfiskeri ( et selvoplevet exembel på det globale vandvid der existere pt) ja alt den form for globalisme den vil dø sammen med den nye olie pris på +400 dollar tønden når verden er i parst peak decline. jeg tror på at vi kan forsætte med at producere så meget kød mælk mm, i fremtiden vi kommer til at reducere vort animalske landbrugs sektor til ja ca 1/5 del af den størrelse som den har idag, ( vi har jo faktisk heller ikke godt af alt den kød mælk mm) så sammen med at den bliver recueret ja så vil vi se de nuværnde 10-15 store mejeri og slagteri mastudonter, blive til 50-150 nye mejerier og slagterier hvor vi udnytter spildvarmen og nærings saltende til gartneri drift lokalt og tættere på forbrugeren, embelage helvede vil også ophøre helt automatisk sammen med at olien bliver dyr, vi producere hver især ca 180 kg tom ugenbrugeligt embelage hvert år, som det samfund vi har idag, nej vi kommer til at se pant på dåserne fra dåse tomaterne, pant på plastik flasken hvor der har været shampo, vi kommer til at se at alt det vi idag kalder affald bliver i fremtiden set som resurse genindvinding, og der vil opstå en helt ny industri sektor ved at genindinde disse resurser til, nye resurser da resurserne fra naturen bliver meget dyre i fremtiden. der ligger et stort energi mæssigt power down bare i at genindvinde og genanvende de resurser vi bruger til at pakke vores mad og øvrige daglige fornødenheder ind i.

Men igen logistik er det realistisk at vi i globaliseringen uhellige navn, fragter den affald den halve verden rundt for at finde det billigste sted at foretage den resurse genindvining nej det er igen extremt dyr udnyttelse og en meget un lean måde at se på energi udnyttelsen på.

Så målt rent ud fra BNP, så vil vores BNP falde som følge af klima og energi krisen, men set rent ud fra tankerne om livskvalitet ja så er jeg af den faste overbevisning at vi ender med et liv der giver en del mere mening end det nuværnde system tilbyder os,

Men gør vi intet ja så er resultatet at der ikke er et BNP der kan måles, for peak oil er nådesløs hvert år der skæres der en lille skive af energi produktionen globalt som følge af peak oil decline, hvert år der vil olie priserne og hermed fødevare, og energi priserne stige og stige dette medføre inflasion der udhuler vores købekraft til der ikke er mere købekraft at udhule,

Det koster energi at lave og veligeholde en vindmølle, en sol celle, ja uanset hvilken energi vi ønsker at høste så koster alt energi produktion energi derfor er EROIE, Energy Return Off Investet Energy. ganske enkelt den eneste bibel der skal føgles,

kald mig bare fundementalist, for jeg har en fundementalistisk tro på at vi kan ikke på en rund klode bevare det nuværnde energi forehold med årlig vægst og stadigt flere menesker, uden at det har en fundemental koncekvens for vores fremtidige liv, enten så vælger vi frivilligt at tage et power down eller også så vil modernatur vælge hvordan vi tager dette power down, og moder natur forhandler ikke, nej her der der bare ren kontant afregning ved bæredygtighedens kasse 1. lever du et ubæredygtigt liv ja så er du i fare for at uddø som følge af denne krise så enkelt er dette faktum.

jeg er langsomt men sikkert igang med privat at tage dette power down, det er fandme svært når man samtidigt skal betale gæld hus og leve et relativt normalt liv (nærmest umuligt opgave der kan best sammen ligens med at blæse og ha mel i munden) derfor har gælds afvikling min største privotet pt, vi afdrager gæld pt med ca 40% af vores disponible indkomst, og forventer at være gælds frie om ca 2-3 år. Samtidigt vil vi invistere i vores bolig så den forbruger mist muligt energi vi kan med en relativ lille invistering reducere vores energi behov, fra ca 160 kw varme pr kvadrat meter bolig til ca 50 kw, vi forbruger ca 4000 kw el som familie på 4 hvilket er ok pt men senere skal dette forbrug også reducers med ca 50-60%. men vores transport behov er alt forstort, som føge af vores globaliserede samfund arbede fylder ca 80% af vores transport behov, og det er umuligt at tage en bus, Så er vi nødtil at køre ca 30.000 km pr år. det giver med vores bil et brændstof behov (23 km/l) på ca 1300 litter diesel pr år. men det ved jeg godt er urealitisk højt forbrug, om bare 5-7 år når verden er past peak og energi priserne er ca 20-30 kr pr litter disel ( årsagen til at vi pt afdrager så kraftigt på vores gæld) vi kan derfor godt leve med den inflasion som denne giver os, uden at vi før om ca 10-15 år bliver nødtil at træffe andre valg ( til den tid der er olie produktionen reduceret med ca 1/3 del globalt, som følge af peak). nu vil vi nok se genlokaliseringen være særdeles aktiv, for dette rammer jo alle globalt og jo før man indser at den globale syn er problemet jo før ser vi ikke nogen løsninger på dette globale problem, nej det skal løses lokalt hos dig i samarbejde med dine naboer,

så nej selv om jeg ved at der vil ske store forandringer i mit liv og verden omkring mig, i løbet af de bare næste 5-15 år

( vi har vel ca 5 år mere i det nuværnde energi resime med lave energi priser ca år 2012-2015 der vil vi se energi priserne explodere koncekveserne af denne pris explosion ja de kommer ca 2-5 år efter.)

Sider