Kommentar

Vi kommer til at leve evigt

Trods fattigdom, krige, hungersnød og klimaproblemer skønner WHO, at et barn, som fødes i dag, har 50 procent chance for at opnå at opleve sin 100 års fødselsdag - og det er endda kun begyndelsen
21. november 2009

Muligvis har alle sunde individer iblandt os i den vestlige verden og fra middelklassen i Den Tredje Verden en chance for at leve 'for evigt'. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen har et barn, som fødes i dag, en 50 procent chance for at leve frem til sin 100 års fødselsdag eller længere.

Men på det tidspunkt, hvor de vil have nået deres 100. leveår, vil lægevidenskaben utvivlsomt have fortsat sin enorme fremmarch, og så vil de let kunne have udsigt til at blive 200.

Ser man på en graf over udviklingen inden for medicinske opdagelser, livreddende medicin og kirurgi er kurven eksponentiel. I løbet af de næste 100 år vil den blive lodret. Hvad kan stoppe den? - AIDS, et udbrud af nye universelle og resistente epidemier, det være sig ondartet fugle- eller svineinfluenza, eller ondartede reaktioner på nye lægemidler, som man i sin tid så med Thalidomid? Men ser man på denne kurve over et større tidsspand, er sådanne hændelser blot mindre fluktueringer.

Så hvorfor har ikke verdens betydeligste professorer i lægevidenskab - folk, som offentliggør deres resultater i publikationer som The Lancet og New England Journal of Medicine - ikke skrevet om disse fremtidsudsigter? Fordi det ikke ville blive trykt. Disse ansete blade vil ikke publicere videnskabeligt stof, medmindre det ad eksperimentel vej kan bevises at være sandt. Og eksperimenter er der ingen af.

Nye landvindinger

Men hvad så med Jordens økologiske bærekraft? Har vi glemt vores Malthus? I løbet af de sidste 50 år har dommedagsprædikanter med jævne mellemrum profeteret, at verden er ved at løbe tør for mad. I George Bernard Shaws Mennesket og overmennesket insisterede den hjemvendte irsk-amerikaner Malone på at kalde 1840'ernes store hungersnød for 'Udsultningen':

»Min far døde af udsultningen i sorte '47. Måske har du hørt om den?«

»Mener du hungersnøden?«

»Nej, Udsultningen. Når et land er fuldt af mad og kan eksportere det, kan der ikke være hungersnød. Min far blev sultet til døde, og selv blev jeg sultet over til Amerika i min mors arme.«

Men hvor skal alle de mennesker så bo? Tja, aktuelt er 98 procent af verdens overflade ubeboet og som oftest ubeboelig - det sidste gælder polerne, tundraen, mange tropiske skove, ørkener, store dele af de insekt-angrebne savanner og ikke mindst, havene. Men vi har tiden på vores side. I løbet af de 250 år, som er gået siden den agroindustrielle revolution, har videnskab og menneskelig opfindsomhed har sat os i stand til at bringe store mængder af tidligere ufrugtbare arealer under dyrkning.

Processen accelererer lige nu hurtigere end nogensinde før. Havene med sine fisk og proteinrige plankton bør heller ikke være noget problem. Det samme gælder de stigende mængder grøntsager, vi dyrker i vore haver.

Husk på, at vi på nuværende tidspunkt og i denne sammenhæng kun diskuterer den såkaldte rige verden og middelklassen i lande som Indien, Kina og Brasilien, hvilket kun er en lille procentdel af verdens befolkning. Men selv i dag har de tre mest overbefolkede lande i verden, Barbados, Belgien og Holland, store områder af fri jord.

På længere sigt vil også fattigfolk, herunder nok i første omgang mange af dem i de rige lande, også kunne få glæde af den avancerede lægevidenskabs nye landvindinger.

Men dette vil ske uendeligt langsomt. Lige som klodens fattige også vil kunne drage fordel af de videre fremskridt i fødevareproduktion, videnskab, teknologi osv.

Mere smukt og beboeligt

Lad os være optimistiske og sige, at det vil tage 150 år. Til den tid vil vi også være trængt længere ud i vores galakse. Er der nogen, der seriøst tror på, at selv om der ikke skulle findes liv på bare en af de billioner af øvrige planeter, vil der heller ikke være en eneste, som er beboelig for menneskeheden, også selv i fraværet af små grønne mænd?

Kan vi leve uendeligt? Mange af os kan i al fald allerede opnå at blive virkelig gamle, i al fald de virkeligt sunde iblandt os og dem under 90 uden Alzeimers. Hvordan vil vi oldinge komme til at se ud? Som rynkede, aldersstegne julemænd? Bestemt ikke. Forskere arbejder allerede ihærdigt på at finde medicin, der kan bremse aldringsprocessen, og inden længe vil de i det mindste være i stand stoppe dens spor og inden for 50 år kunne udskyde den væsentligt.

Fordele vil være enorme ud over at fjerne frygten for døden. Jo ældre man bliver, desto klogere, mere følsom og mere medfølende bliver man også. En menneskehed med lange livserfaringer skulle nok gøre det muligt at bringe ophør for alle krige, gennemføre en hurtig udryddelse af alle tropesygdomme og få bugt med alle øvrige problemer, der måtte dukke op på vejen - såsom klimaændringer, kriminalitet og tusindvis af de øvrige dårskaber, som plager menneskeheden nu og i fremtiden.

Hvad skal vi stille op med al vores fritid? Ud over at hellige os rumfartens vidundere, forstås. Alle vil vi kunne nå at blive højtuddannede og teknisk dygtige, så der vil være rig mulighed for at gøre opdagelser, vi end ikke kan forestille os i dag. Vi vil blive mere kultiverede, interesserede og involverede i de mange tusinde kunstnergenier, som vil eksistere i verden. Vi vil blive mere sofistikerede til at skabe musik, kunst og litteratur. Der vil være millioner af spirende Shakespearer, Mozartér, Brontër og Tagorer, Beatler og Michelangeloer. Verden vil blive et langt mere smukt og beboeligt sted.

En ting står dog ikke til at ændre, og det er, at vores Sol en skønne dag vil brænde ud - det vil vore efterkommere til den så også. Men det ligger trods alt milliarder af år ude i fremtiden.

Jonathan Power er udenrigspolitisk kommentator for International Herald Tribune og The Prospect

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu