Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
27. november 2009

Hvor er brækposen?

Morten Bro, Broager

Nu viser det sig igen, at Forsvaret er ligeglade med soldaternes liv. Jeg er imod at man besætter andre lande, men når den krigsgale regering absolut skulle sende unge mennesker afsted som kanonføde, kunne man i det mindste gøre sit ypperste for at beskytte dem?

Nu viser det sig, at Forsvaret har syltet beskyttelsen af soldaterne i to år. Dertil at danske soldater har andenrangs udstyr i forhold til canadierne og andre, hvilket man har vidst længe. Derfor er danske soldater ekstra udsat for vejsidebomber. Jeg husker, at man i starten af krigen sendte køretøjer afsted, som ikke kunne tåle varmen - temmelig dumt, da Afghanistan er et varmt land. Man er tydeligvis ikke interesseret i at ofre tilstrækkeligt med penge for at beskytte dem, man sender afsted.

Næste gang regeringen og Forsvaret står og udtaler: 'Flere soldater er dræbt - vi græder nu,' da beder jeg om brækposen!

Sort lejesvend

Pelle Andersen-Harild, Jægerspris

Med udnævnelsen af Lykke Friis til klimaminister har endnu en af Danmarks Radios medarbejdere/kommentatorer bekendt kulør. Der er føjet nok en sort lejesvend til DRs lange række. Blandt de senere i rækken er TV-avisens Paula Larrain og Morten Løkkegaard. Nu er det på tide, at DR ansætter nogle røde lejesvende, så der kan komme bare en smule modvægt til den borgerlige dominans.

De svages stemme

Henning Kjær, Vanløse

Det er på den ene side prisværdigt, at Ulrik Dahlin i nu tre artikler/artikelserier beskæftiger sig med forældre, der har fået tvangsfjernet deres barn og fremlægger deres sager for læserne.

Først var der parret fra Sønderjylland, der bortførte deres barn, så var der to piger i Tårnby, som blev tvangsfjernet fra nærtstående familie og senest 'D' der har fået tvangsfjernet sit barn.

På den anden side fremstår artiklerne som partsindlæg, hvor det har vist sig, at vi ikke kan være sikre på, at vi får alle væsentlige oplysninger, f.eks. vold i parforholdet under graviditeten. Enten fordi Dahlin lover forældrene at fortie oplysninger, eller fordi Dahlin er hoppet på en limpind og ikke kan se gabet mellem de voksnes gode hensigter og ringe (forældre)evner.

De eneste rigtige fejl i sagsbehandlingen, Dahlin finder, er procedurefejl. Procedurefejl kan være alvorlige nok, men substansen er vigtigere for at beskytte de reelt svage: (spæd)børnene. Forældrene fremstilles som ofre for myndighedernes sagsbehandling, men de forældrene har rettigheder og handlemuligheder, det har (spæd)børn ikke. De er 100 pct. afhængige af voksne. Sagsfremstillingen må ud over forældrenes gode viljer og myndighedspersoners 'svigt' også omfatte forældrenes brudte løfter og omsorgssvigt. Få ugers kraftig omsorgssvigt af et spædbarn, giver varige mén! Det er børnene, der har brug for beskyttelse, de kan ikke selv fremføre deres rettigheder.

Løkke sku' hellere pløkke

Søren Vestergård Nissedal, Espergærde

I Inf. 23. november 2009: Løkkes 10 mål for DK inden 2020: Nr. 5: Et land hvor middellevetiden er top 10 i verden. Det stemmer dårligt med klimamålene.

Bør størrelser på sko harmoniseres på EU-niveau?

Benny Adriansen, Randers

Når jeg læser dagspressens beretninger om den nye klimakommissærs beskedne vederlag og småfryns, må jeg græmmes. Græmmes over dansk fedteri. Danmark er i sandhed et lident småligt land. Hvornår går det op for danske kræmmersjæle, at vi må kassere vore vante standarder og vænne os til at importere nye normer fra Europolis? 90 pct. af vor lovgivning er jo allerede made i EU. Hvorfor dælen skulle vi så ikke også kunne acceptere EU's lønniveau, der må forudsættes at være normgivende?

Det turde være en selvfølge, at eurokraterne blot viser deres kolleger, ja alle offentligt ansatte, i medlemsstaterne vejen til en anstændig løn. En del af eurokratlønnen udgøres i øvrigt af et såkaldt stedtillæg - en slags trøstepræmie, der skal mildne hjemveen, idet EU's fædre i sin tid mente, at det måtte være noget af en straf at bo og arbejde i Bruxelles.

I det hele taget er vi - trods EU-medlemskabet - forblevet utrolig småbondskdanske herhjemme. Hvor har de såkaldte rævekager, der er bagt i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget givet anledning til megen smådansk forargelse, utidig forargelse, for rævekagebagerne efteraber jo bare 'de store' nede i Bruxelles, f.eks. når der udnævnes præsident og udenrigsminister. Vore hjemlige konditorer er jo bare på forkant med udviklingen, så Bondam og andre gæve politikere skal bare ranke ryggen og tale sandhed.

Lad os bare vænne os til det: Vort gamle Danmark er død, Unionen længe leve!

Jeg samarbejder skam

Ritt Bjerregaard, Københavns overborgmester

Som svar på Informations leder 18. november vil jeg gerne takke for de rosende ord med hensyn til min kritik af den københavnske styreform. Som det er i dag, spilder vi alt for mange penge på unødig administration og giver københavnerne en dårligere service, fordi forvaltningerne ikke spiller godt nok sammen. Ansvaret for kommunens handlinger er uklart.

Jeg får ofte at vide, at jeg har svært ved at samarbejde. Nu også i Information. Lederskribenten overser imidlertid det faktum, at jeg som overborgmester er lykkedes med at få fuld politisk opbakning på to kerneaftaler: To ud af fire budgetaftaler fik opbakning fra alle partier. Det er ikke lykkedes nogen anden overborgmester de sidste 42 år. København har nedbragt antallet af ghettoer fra fem til to i enighed. Arbejdet med at stoppe fødekæden til bandekonflikten under overskriften 'Sikker By' har også fra starten været bakket op af en enig Borgerrepræsentation på tværs af alle partier. I enighed bruger vi over 200 millioner på det arbejde. Budget, ghettoer og bandekonflikt - ikke dårlige samarbejdsflader, hvis du spørger mig.

Er uddannelse en ulempe?

Finn Borch Andersen, formand for DJØF

Hvem bestemmer, hvem der sidder i Folketinget? Det gør vælgerne. Hvad lægger vælgerne vægt på, når de stemmer på en politiker? Informations artikel den 21.-22. november giver selv svaret: Personlighed, holdninger, følelser, visioner - og evnen til at kommunikere. Kvaliteter som ikke er bundet til uddannelse, men til det enkelte individ.

Har vi så et problem med Folketingets nuværende sammensætning? Det mener flere af kilderne i Informations artikel. Angiveligt er der for mange DJØF'ere i regeringen og Folketinget. DJØF'erne har uddannelser og jobfunktioner inden for områder som ledelse, økonomi, jura, marketing, salg, organisation og administration. Vi brænder for at deltage aktivt i udvikling af de offentlige og private virksomheder, som skaber fundamentet for den service og velstand, vi oplever som borgere.

Jeg medgiver gerne, at politik og økonomi er blevet mere kompliceret end det var tidligere. Det er næppe DJØF'ernes skyld. Vi har derfor brug for politikere med indsigt og kompetencer, der kan manøvrere Danmark gennem krisen. Om de er DJØF'ere eller ej, betyder ikke så meget for mig. Mangfoldighed er en god ting, som giver forskellige tilgange til, hvordan problemerne kan løses. Det gælder uanset køn, alder, etnicitet, uddannelse osv. Men jeg har ærligt talt svært ved at se, at det er et problem, at DJØF'erne vælger at bruge deres uddannelser og kompetencer i samfundets tjeneste som politikere. Problemet er snarere, at andre grupper blander sig for lidt i det politiske liv.

Uintelligent pladderhumanisme

Bjørn Rasmussen, Samsø >

Nu rabler det da for Tøger (chefredaktør på Politiken, red.). Denne monstrøse forstilte alfaderskikkelse overgår sig selv i promoveringen af sit ego i i en helsides annonce i Information 25. november: »Kære Informationslæser. Vi har noget, du burde kunne forholde dig til. Det er intelligent, humanitært og umulig at tjene penge på.«

Det må altså lige være noget for sådan nogle selvgode fjolser som jer, hvis I ikke kan se det, er I for dumme.

For dælen da, Tøger. Dit reklamefremstød er dumt, uintelligent og pladderhumanistisk. Hvis Irak Centeret har brug for gode rådgivere bør det ansætte de bedst kvalificerede. Det er vel ikke en kvalifikation i sig selv at være afvist asylansøger?

Dit fremstød fjerner fokus fra det væsentlige; nemlig at lovgivningen er umenneskelig og uretfærdig. I stedet rettes fokus mod Politiken og Tøger, den store humanist. Det skulle ikke undre mig, om udgifterne til denne annoncekampagne overstiger bidragene. Kunne der ligge et fordækt ønske om at tjene pengene ind igen ved et forøget salg af aviser? Ej, så kynisk kan selve Politiken og Tøger umuligt være, dumme mig. Tøger betaler selvfølgelig selv af egen lomme ...

I øvrigt mener jeg at Bjørn Lomborg bør nedlægges ...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis nogen læser denne læserdebat om læserdebat, vil jeg gøre opmærksom på det evigt eksemplariske RITT-SAMARBEJDE.
Idet Ritt medgiver Information påstand om et dårligt forvaltningssamarbejde, konstaterer hun, at "ansvaret for kommunens handlinger er uklart". Ansvaret er imidlertid klart overborgmesterens.
Måske har Ritt i 60'erne gået til de gruppepsykologiske kurser og lært, at den sikre magt beholder lederen ved at sætte de undergivne op mod hinanden, så lederen ikke selv skal smage mosten. Eller hun har smugkigget i sin mages papirer, en opskrift på, hvad man skal gøre for at opnå og bevare magten.
Typisk for Ritt er den efterfølgende selvros, hvor læseren skal høre om de glimrende resultater, som hun, overborgmesteren, har opnået. Det er skam samarbejde! Og hun slutter med 'ghettoer og bandekonflikter".
Man må gå ud fra, at en del af Ritts eftermæle
kommer til at handle om, hvorledes hun engang svigtede den københavnske ungdom. Hvordan Ritt (socialdemokratiet?) sammen med Ruth lod Jagtvej 69 styrte i grus. Hvordan hun tog på ferie til Norge og efterlod kommunen med en politiforretning: jagten på børn og unge gennem gaderne. Det var samarbejde!

Inger Sundsvald

Per Diepgen

Det er jo mærkeligt så forskelligt man kan se på tingene. Hvad kunne nogen som helst politiker eller borgmester for området have stillet op, da alt vedr. Ungdomshuset var kørt af sporet og hvor alle begik fejl, og mange indrømmer det? Også tidligere styrere af København begik fejl.

Mærkværdigt nok har de unge i dag et Ungdomshus, hvor børn og unge kan komme, og hvor der ikke er hårde stoffer. Andre unge har fået kultur- og kvarterhuse. Alt i alt en udmærket afslutning på en meget speget sag, hvor der skulle samarbejde til. Utroligt det lykkedes!

Er noget i dagens etablisement længere utroligt? - snarere højst troligt for Ruth, Ritt, Knud og andre kære væsner.