Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
6. november 2009

Lømmelpakke hjælper Lars Løkke ud

Stig Petersen, Kokkedal

Jeg synes godt, man kan være lidt mere overbærende med regeringen end tilfældet er pt. Nu f.eks. med Lømmelpakken.

Regeringen er i virkeligheden slet ikke interesseret i at fortsætte efter næste folketingsvalg. Den har indset, at det er på tide, andre formår at løfte arven efter Foghs og Løkkes ikke altid lige heldige dispositioner. Lømmelpakken er naturligvis et forsøg på en venlig tilnærmelse til oppositionen. Håbet er således, at den (oppositionen) bl.a. træder varsomt til og bruger en så indlysende klar forringelse af retssystemet til at vælte regeringen.

Lars Løkkes håb er utvivlsomt -med en sådan udmelding (Lømmelpakken), at signalere: 'Nej! Den sluger danskerne ikke! Og puh ha! Så ka' vi en tid overlade roret til de andre.'

Skovrydning

Flemming Skovgaard Larsen, Vesløs

Der er fremskredne planer om at fælde 3000 hektar skov heroppe i Østerild i Thy.

Hensigten er at bruge det ryddede areal til forsøgsområde for kæmpevindmøller. Området er skov og klitplantage, som gennem de sidste hundrede år møjsommeligt har udviklet sig til et helt unikt landskab. Endda beliggende ved Vejlerne, der er vort største og mest betydningsfulde fuglereservat. Det er tirsdagens artikel om skovrydning i troperne, der får mig til at reagere. Det kan ikke være rigtigt, at vi rydder skov, blot fordi staten ejer denne jord, og at man derfor ikke skal ud i erstatningssager til private lodsejere?

Det vile være fint, hvis Information borede lidt i denne sag.

Undtagelser gør os ikke til terrormål >

Lave K. Broch, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk

Informations leder (4. november) støtter en folkeafstemning om de danske undtagelser i EU og bruger som et argument for at afskaffe undtagelserne, at Danmark står øverst på terroristernes ønskeliste. Det er et lavmål i debatten. Hverken Spanien eller Storbritannien, som er blevet ramt at terrorbomber, har en forsvarsundtagelse, så det er næppe forsvarsundtagelsen, der er problemet. Undtagelserne er faktisk en beskyttelse mod, at vi inddrages i et nyt stormagtsprojekt. F.eks. står vi netop på grund af forsvarsundtagelsen uden for EU's forsvarsagentur, der støtter de europæiske våbenindustrier. Man kunne derfor fristes til at spørge, om Informations lederskribent tror, at flere europæiske våben vil gøre verden tryggere?

Europas Forenede Stater

Niels I. Meyer, Hørsholm

Strømmen af EF/EU traktater har fortsat understreget, at målet er en stadig tættere integration. En unionsudvikling med en stadig tættere integration som mål vil naturligt ende med en eller anden form for forbundsstat. Hvad ellers? Alligevel prøver de unionsbegejstrede politikere at skjule dette endemål for danskerne ved hjælp af alle mulige afledningsargumenter.

Desværre bistår Information dem i dette sløringsprojekt i en stor artikel den 4. november, hvor man holder sig til to unionsbegejstrede vidner (Uffe Østergård og Erik Holm), som hævder, at så godt kan det desværre ikke gå. Det kan de store medlemslande aldrig blive enige om. Foreløbig er de dog blevet enige om Lissabontraktaten, som er et stort skridt på vejen.

Kunne Information ikke også have givet plads til nogle kompetente unionsskeptikere, så læserne fik en mere afbalanceret belysning af denne vigtige udvikling?

Statuer

Susanne Thorbek, Frederiksberg C

Den lille Hornblæser står på Rådhuspladsen. Den hylder børnesoldaten. Børnesoldater er der nok af - hver og én er for mange. Det er helt uacceptabelt. Giv os statuer for militærnægtere, fredsforkæmpere, ødelæggelse af våben. Eller brug pengene på børn. På at få børn ud af krigene.

Venstrefløjens tavshed

Hedda Lundh, Roskilde

I Information af 3. og 4. november var der tre læserbreve, der i forskellig udformning spurgte, hvor venstrefløjen var henne, når det gjaldt om at protestere.

Kunne det mon hænge sammen med Informations og andre mediers tilslutning til den specielle danske, selektive ytringsfrihed?

Det sidste læserbrev, som jeg rutinemæssigt fik tilbage fra Information med besked om, at der ikke var plads, handlede om mediernes skæve dækning (i dette tilfælde DR's)!

Men dette brev bliver der vel heller ikke plads til.

>Snip - snap - snude

Flemming Schreiber Pedersen, Skanderborg

End ikke en H.C. Andersen ville have kunnet bringe det færdigt at skrive 'Det Afghanske Eventyr' til ende; der er alt for mange døde. Det afghanske 'eventyr' er forbi!

Indse det dog, Hr. Gedebukkebens-Overogundergeneralkrigscommandersergeant, Helge Adam Møller, og alle I andre heltemodige skrivebordsgeneralpolitikere, der sidder derinde og fører unge danske mænd og kvinder til dagens Slagtebænk Dybbøl.

I kan jo så ringe til Moskva og forhøre jer om, hvordan I med mest muligt skind på næsen får afsluttet 'missionen'!

Banaliteter giver valgsejr

Joachim Nielsen, Vanløse

Frank Jensen vil have »Respekt for København« og moderpartiet siger >»Ingen ældre skal lades i stikken.«

Kan nogen være uenig i de to paroler? Vil nogen have 'Disrespekt for København' eller 'De ældre skal svigtes totalt?'

Hvis ikke, har dansk politik nået endnu et lavpunkt på banalitetsskalen. >

Den skuffede læsers opkast og brok

Bente Hansen, Jelling

Hvad kan man bruge den stort opsatte artikel om kommunalreformen i weekendens Information til? Klogere på kommunalreformen blev man i hvert fald ikke, selv om det kunne være interessant at dykke ned i, hvad der er fugl eller fisk i kritikken af denne reform.

Vi får at vide, at forringelserne i den kommunale service lige så godt kan skyldes lovgivning, finanskrise, udligningsreform, skattestop mm. Sund fornuft siger mig, det er en god blanding af det hele. Men man kan ikke se bort fra, at denne kæmpe reform har kostet mange penge, som der ikke er givet kompensation for i kommunerne. Det tager også år for de nye organisationer at finde en god måde at løse de mange nye opgaver på - og der er stadig opgaver, som ikke har fundet sin rette løsning.

Det er ualmindeligt overfladisk og useriøst at negligerer de mange konsekvenser, reformen har, og det ville have klædt den journalistiske kvalitet i positiv retning, om der var benyttet et lidt mere alsidigt ekspertbidrag.

Usynlige civile ofre

Finn Rudaizky, medlem af Borgerrepræsentationen, DF

Når amerikanske eller israelske soldater opererer, rapporterer medierne altid indgående om civile tab tilsat billeder fra børnebegravelser og af grædende kvinder foran ødelagte huse. Desuden anklager FN og diverse menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationer som regel amerikansk/israelsk side for overdreven magtanvendelse og/eller krigsforbrydelser.

Men nu hvor pakistansk militær gennem luftangreb og indsættelsen af 30.000 soldater har drevet flere end 100.000 mennesker på flugt fra Sydwaziristan i forsøget på at ramme Taleban, nævnes hverken civile ofre, krigsforbrydelser eller overdreven magtanvendelse med et ord. Denne konsekvente forskel i vinkling og fokus afspejler en politisk dagsorden, som viser, at nævnte organisationer tager parti imod USA og Israel.

Lønnedgang for MF'ere

Søren Nordhausen, København K

Hvis vi nu satte folketingspolitikernes løn ned til f.eks. skolelærer-niveau, ville vi måske fremover få nogle handlekraftige politikere, der turde gennemføre upopulære beslutninger uden frygt for at miste taburetten, og dermed den fede indtjening og pensionen. Blot en tanke. Ikke engang bilfrie søndage kan de nosse sig sammen til!

Next stop Anholt?

Pietro Cini, Bælum

Når politiet har valgt at bruge terrorloven mod Kirkeasyl, hvad bliver så det næste? Jeg spørger af ren og skær personlig interesse.

I et læserbrev bragt den 29. oktober af Nordjyske Stiftstidende optræder jeg nemlig under den lidet flatterende rubrik Cini/terror.

Gør det mig til terrorsuspekt? Risikerer jeg at miste min folkepension? Og ende som indsat i en fremtidig dansk Guantánamo langt ude i Anholts ørken? >

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Når terrorloven kan bruges mod folk, som på imgen måde støtter terror, f.eks. "Kirkeasyl", og når det med "lømmelpakken" bliver tilladt politiet at fængsle folk alene på mistanke om hvad de kan tænkes at ville gøre, er det et par lange skridt i retning af politistaten. Det er i hvert fald ikke længere et retssamfund.
Det ligner den infame §2 i kommunistloven af 22. august 1941, som tillod politiet at arrestere hvem som helst, justitsministeren kunne mistænke for eventuelt at ville lufte kommunistsympatier.
Hvornår skal der tages fat på Rigspolitiets angiveligt ulovlige forbud mod, at asylansøgere, der skulle afhøres af den irakiske delegation, havde bisiddere?