Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
25. november 2009

Løkkes sightseeing-tur

Aksel Gasbjerg, Hillerød

Lars Løkke har i sidste uge sendt invitation til klimamøde i København til samtlige 192 statsledere.

I programmet bør indgå en rundvisning for at vise Danmarks store klimaindsats:

•Første stop: Copenhagen Consensus Center, hvor Løkke kan fortælle, at den danske regering lige har foræret Lomborg 18 mio. kr.

•Andet stop: Avedøre Holme, hvor regeringen sidste år vedtog at ophæve det hidtidige forbud mod kulanvendelse ved Avedøre II og Skærbæk.

•Tredje stop: En rasteplads på en af de nye motorvejsstrækninger, så Løkke kan fortælle om privatbilismen gode kår i Danmark.

•Fjerde stop: Nørreport Station, hvor Løkke kan berette, at det i hele hans regeringstid, år efter år, er blevet dyrere at køre kollektivt end privat.

•Femte stop: En vindmøllepark, hvor statsministeren kan fortælle om det vindmøllestop, som regeringen iværksatte straks den kom til i 2001.

Bilen billigere

Hans Bredahl, Roskilde

Har netop kørt i bybus. Fem minutters kørsel, ca. to km, pris: 21 kr. Det havde været billigere at tage bilen.

I Rom kunne jeg have fået en dagbillet for det samme beløb og have kørt byen rundt i 24 timer. For 7,50 kr. kan jeg køre rundt i metro og bus i over en time. Er der nogen, der undrer sig over de halvtomme bybusser?

De få rå

Ritt Bjerregaard, overborgmester (S)

Bandeurolighederne og få, rå unge, der begår hård kriminalitet og hærværk i Københavns kvarterer, får alt for ofte lov til at tegne et billede af, at København er intet mindre end terroriseret af et stigende antal kriminelle unge. Det er ikke korrekt og derfor var det opmuntrende at se, at Information (16. november) konstaterede det centrale faktum, at kriminaliteten blandt unge under 18 rent faktisk er faldet siden 2007. Det ved vi godt i Københavns Kommune, hvor knap 500 medarbejdere - på tværs af alle forvaltninger - arbejder for, at udsatte unge ikke havner i kriminalitet. Vi har socialrådgivere på skolerne og familieteams, der tager fat i familierne, når børn som unge skaber bekymring. Sammen med politiet mandsopdækker vi børn helt ned til 13-årsalderen. Vi har hotspots og et særligt Partnerskab for Tingbjerg med politiet og boligforeningerne. Tingbjerg er et godt eksempel på, at en lille gruppe - omkring 15 drenge i alderen 10-15 år - giver indtryk af, at hele bydelen er i opløsning. Det er en voldsom overdrivelse. Omvendt må vi også erkende, at der ér problemer, og at det er for dårligt, at vi ikke har evnet at få så få unge på ret kurs. Ikke mindst fordi det helt uretfærdigt går ud over alle andre unge i området, som også bliver stemplet som kriminelle. Fordi de kommer fra Tingbjerg. Det samme gælder Nørrebro.

Jeg håber, at Information og andre aviser bliver ved med at nuancere dét mediebillede.

Kvalificeret subjektivisme

Peter Bjørn Hansen, Frederiksberg

Det er altid med meget stor fornøjelse, jeg læser Camilla Marie Dahlgreens anmeldelser - sidst hendes omtale af Boris Berezovskijs klaveraften på Louisiana, men jeg vil også fremhæve hendes yderst kompetente anmeldelser af Carmen og Ariadne på Naxos på Operaen.

Det er ganske enkelt dejligt at læse kritik, der beskriver, udlægger og vurderer ud fra en solid, omfattende og relevant baggrundsviden, og samtidig som enhver anden tilhører tager udgangspunkt i hele den subjektive oplevelse af den konkrete begivenhed - ikke mindst når anmeldelsen samtidig formuleres vittigt og mundret.

Mere af den slags, tak!

Det man siger, er man selv

Joachim Nielsen, Vanløse

Dansk Folkeparti bliver præcis det, de selv er imod, når de bekæmper islams forbud mod svinekød med påbud om selvsamme. Uanset fortegnet er det ekstremistisk at lovgive om, hvad folk skal spise.

Bøde som straf

Henrik Moberg Jessen, København S

Hvor er proportionerne i at give en mand en bøde på 900.000 kr. for at løbe ind på banen under en landskamp mod Sverige, og give SuperBest en bøde på 10.000 kr. for fusk med kød? Nogen vil nok sige, at bøden på de 900.000 kr. er præventiv, men dertil vil jeg sige, at for det første har sagen omkring landskampen og den megen omtale, den har fået, og det at manden ville blive idømt en bøde, allerede virket præventivt og for det andet, hvor stort var problemet egentligt, før omtalte mand forbrød sig ved at løbe ind på banen? Som jeg ser det, så handler det om noget helt andet. Det handler om at tilfredsstille kapitalen. Manden fik en bøde på 900.000 kr., fordi Parken som selskab hævder at have mistet indtægter som konsekvens af mandens forbrydelse. Når det drejer sig om fusk med kød, som må siges at ramme mange flere mennesker end entringen af Parkens græstæppe, så handler det også om at beskytte kapitalen, idet de kun får bøder i størrelsesorden af 10.000 kr. til en koncern, hvis omsætning er i millionklassen.

Proportionerne er så forvredne, at SuperBest kan betale uden problemer og måske fortsætte med at fuske, hvorimod det formodentligt aldrig vil lykkes manden nogensinde at få betalt bøden på de 900.000 kr. Så er der da statueret et eksempel. Bare der også var tilfældet i sagen med kød fusk!

Anne Lea Landsteds to fejlslutninger

Jens Nauntofte, København K

I en kronik »Da medierne gik i selvsving« her i avisen 21.-22. november involverer Anne Lea Landsted (studieleder på Center for Journalistik, Syddansk Universitet) vedrørende sagen om en dansk journaliststuderendes anholdelse i Iran.

Hun laver to fejl. Jeg er ikke DR-journalist, for jeg forlod DR i 2008. Og jeg var ikke i Iran for at researche på en kronik til Politiken. Sådanne planer fandtes ikke. Først ved hjemrejsen besluttede jeg i Danmark at samle mine indtryk i en avisartikel. >

I øvrigt har - trods Anne Lea Landsteds påstand - jeg og journalist Vibeke Sperling næppe to vidt forskellige syn på situationen i Iran. Vibeke Sperling mener, at man som journalist udmærket kan rapportere fra Iran. Jeg fraråder journalister at arbejde i Iran 'med mindre at man har et journalistvisum'. Det sidste er den afgørende pointe.

Villy uden vilje

Morten Løkkegaard, MEP (V)

Politik er at ville - og det kræver som bekendt vilje.

Spørgsmålet er, om SF's politiske charmør, Villy Søvndal, er gjort af det stof, når det handler om Danmarks fremtid i Europa. Foreløbig prøver han mest at snakke sig ud af det ansvar, som hans parti har fået med sin nøgleposition i EU-debatten.

SF's nye generation af EU-politikere har set skriften på væggen og ønsker at komme af med de skadelige danske forbehold - alle sammen. Med vedtagelsen af Lissabontraktaten er det superaktuelt, og statsministeren skal i dag mødes med partierne bag forbeholdene for at finde ud af, hvad der skal ske, og her kan maskepien fra Søvndal så endelig få en ende.

Kravet til den slebne Villy må være: Mødet skal føre til en bindende aftale - også med SF - om at få afskaffet alle forbeholdene. Hvordan, hvornår og i hvilket tempo må man så diskutere. Men - Der bliver ingen aftale, hvis SF ikke køber 'hele pakken'. Ingen gratis badebilletter eller frokoster her. Noget for noget.

Det betyder helt konkret, at SF nu må tage opgøret med deres eget bagland og én gang for alle støtte euroen, som de toneangivende SF'ere jo allerede gør. Det betyder også et SF-ja til, at dansk udlændingepolitik ikke berøres, når retsforbeholdet forsvinder.

Hvis ikke Villy Søvndal indser dette - ja, så er samme Søvndal jo den første til at vide, at folkeafstemninge(r)n(e) risikerer at ende med et nej. Har Villy viljen?

Jeg glæder mig til at få syn for sagen i dag.

Useriøs anmeldelse

Curt Sørensen, professor emeritus, Aarhus Universitet

Rune Lykkebergs (RL) anmeldelse af antologien Anne Jessen: Stuerent?, der rummer en række kritiske indlæg om Dansk Folkeparti, herunder et fra undertegnede, er langt under professionel standard for anmeldelser.

RL's 'anmeldelse' er for det første doven og overfladisk. Mit bidrag til bogen, et bidrag på 35 sider, gennemargumenteret, nuanceret og veldokumenteret, karakteriserer RL f.eks. blot nedladende i forbifarten som 'øde og tomt'. Dette er ikke en anmeldelse, men en æreskrænkelse. RL undlader i øvrigt også at fortælle, at mit bidrag rummer en kritik af ham selv, nemlig af den overfladiske teori, som han fremførte i sin egen bog fra sidste år, om en 'kulturel overklasse' af forfattere, pædagoger og socialarbejdere, som angivelig skulle 'forfølge' DF. Anmeldelsen af de øvrige bidrag består ligeledes blot i en karaktergivning af disse ud fra RL's egen opfattelse af DF. RL's 'anmeldelse' er altså, for det andet, stærkt biased.

For det tredje er anmeldelsen dybt præget af hans særprægede forståelse af 'samfundsanalyse'. Samfundsvidenskabelig analyse er for RL en blanding af filosofiske overvejelser og avislæsning. Den må endelig ikke være historisk perspektiveret og komparativ. Jeg må indrømme, at den karikatur af samfundsvidenskab kan jeg ikke leve op til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her