Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
24. november 2009

Løkkes vision eller illusion?

Bente-Ingrid Bruun, forfatter og psykolog

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har som ét af sine 2020-samfundsmål, at skolebørn skal ligge i top fem i læsning, matematik og naturfag. På den netop afholdte internationale EMF-konference i Stavanger fortalte professor Yuri Grigoriev om ny mobilforskning på børn, hvor det er dokumenteret, at mobilbrugende børn i 8-12 års alderen har dårligere koncentration og er mere uopmærksomme end børn i en anden kontrolgruppe (uden adgang til mobiler).

Med mobiler i undervisningen og mobile bredbånd, Wi-Fi i folkeskolen så er det opstillede mål ganske urealistisk. De EU-besluttede trådløse markeder og samfund har en høj pris for børn og andre sårbare grupper. Skal børn være verdensmestre i trådløse bivirkninger i Danmark?

For tiden råber biofysiske forskere højt om, at det haster med forebyggelse. Hvornår mon WHO og Sundhedsstyrelsen lytter og agerer?

Mopset tænketank

Bette Engelsted, København K

Direktør Jens Jonatan Steen og analyseleder Kristian Weise fremkommer (Information 21. november) med en mopset og smålig kritik af Michael Moores nye bevægende og tankevækkende film Kapitalismen en kærlighedshistorie. De mener, at Moore skulle have lavet en anden og mindre underholdende film. Er Ceveas lederhold misundelige? Som støttemedlem kunne jeg i hvert fald ønske, at de formåede bare en brøkdel af det, Michael Moore har formået.

En fejl bliver ikke rigtig af at blive gentaget

Aase Bak-Nielsen, Roskilde

I Information 4. november blev det hævdet i en faktaboks, at en million borgere med en erklæring kan tvinge EU-Kommissionen til at fremsætte et lovforslag. Det passer ikke, og det blev rettet et par dage efter. Fint - men den 12. november skriver Rune Lykkeberg, at en mio. europæiske borgere »kan kræve et lovforslag fremsat i EU«.

Det passer stadigvæk ikke.

Der står i art. 8 B, at en million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan »opfordre Kommissionen til ... at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne«.

Kommissionen er ikke forpligtet til at følge opfordringen, og lovforslaget må ikke handle om andet end om gennemførelse af traktaterne - altså ikke nye sager, som borgerne kunne ønske. F.eks. skrottede Kommissionen et forslag fra en million borgere, der ville have afskaffet det tåbelige flytteri med møder både i Bruxelles og Strasbourg. Forslaget blev end ikke forelagt EU-Parlamentet til udtalelse.

Koncerthuset

Jytte Hasemann, Risskov

Det er da en rørende omsorg, Örn Ólafsson lægger for dagen i sit læserbrev i gårsdagens avis. Jeg får det indtryk, at landet stander i våde, fordi der er kø ved kvindernes toilet i DR's koncerthus. Ja, undskyld mig, men kloge kvinder tisser på mændenes toilet.

Tag dog at nyde det privilegium det er at have råd til en billet til en blændende opførelse af Haydns Orfeo e Euridice i en meget smuk koncertsal. Selvfølgelig er det da en skam, at man på de billigste pladser ikke kan læse teksten, men det er efter min mening ikke noget problem, opera skal opleves med alle sanser, og læsning af teksten på dansk forstyrrer oplevelsen.

DJØF'ere

Per Gaarde-Nissen, Tisvildeleje

Information har i denne weekend en artikel, hvis hypotese er, at det i stigende grad er et problem for partierne, at de har så mange DJØF'ere i forreste række. Det tror jeg, der kan være noget om, men ikke fordi jeg tror på at DJØF'ere er dårligere til at kommunikere. Derimod tror jeg det er problematisk, at de kommunikerer fra en anden verden. Egentligt går det da udmærket for de fleste at fortælle, hvorfor det er nødvendigt og rigtigt at centralisere forvaltningen, sammenlægge og nedlægge skoler og bygge mastodontsygehuse, som lægerne kan befinde sig vel i. Den slags ligger jo inden for deres fag, og de kan opstille alverdens overbevisende regnestykker, som lover og truer i en passende blanding.

Det er bare ikke det, vi vil høre. Ikke mig i alle fald. Jeg synes, det ville være meget mere spændende at høre planer om det nære, det levende, det vedkommende og det barmhjertige samfund. Fortæl os hvordan det kan realiseres med den rigdom, vi siges at beside, og hold op med at benytte DJØF-baggrunden til at fortælle os, hvorfor det ikke kan lade sig gøre uden ofre, som i sidste ende vil betyde, at vi smider barnet ud med badevandet. Måske er dette en umulig opgave at løse; altså at sandsynliggøre og at kommunikere denne vision, når ens verdensbillede er dannet i løbet af en DJØF-uddannelse? Det burde vel ikke være umuligt at justere sit verdensbillede, men måske er det nemmere blot at slå op i lærebøgerne, regne lidt og så sige, 'kan ikke lade sig gøre' og så fortsætte med at lade de gamle støve til eller justere et eller andet velfærdsgode lidt ned.

Omfordeling, forandring af privilegier, nedtoning af egennytten og al den slags, det er bare så naivt og urealistisk i en DJØF-verden? Ikke sandt?

Det delte samfund

Per Thygesen-Poulsen, civiløkonom, forfatter, journalist

»En moderne politiker har aldrig været uden for Christiansborg,« skriver Camilla Stampe i Information 21.-22. november.

Det rækker endnu videre. En moderne LO-chef, partisekretær, foreningsleder og koncernchef taler samme sprog, har samme teoretiske baggrund, og har aldrig modtaget løn for praktisk arbejde som håndværker, arbejder eller kontormedarbejder ud over et lejlighedsvist bijob under studierne.

Under deres forskellige masker gemmer den samme ledertype sig. 'En kapitalist' er ikke investor, men investeringsekspert. 'En arbejder' er en arbejdsmarkedsøkonom, 'en politiker' en jurist eller nationaløkonom. De ligner hinanden, tænker ens og konkurrerer blot om, hvem der skal gennemføre de samme løsninger på de samme problemer.

Vi lever kort sagt i det lederskabssamfund, som jeg beskrev allerede i 1983 i bogen om Lederskabet og græsrødderne, med græsrødderne som den eneste virkelige opposition til eksperterne i det akademisk styrede samfund.

Sort sol

Kjeld Chr. Krarup, København Ø

I foråret, da det gik mod lysere tider, meldte Pia Kjærsgaard (DF) sig på banen som medlem af Folketingets kulturudvalg - måske et springbræt til en kommende kulturministerpost, som synes at være en af de nemmeste at få. Det er længe siden, at særlige kvalifikationer har været nødvendige. Nu har man drejet halsen rundt på Schaufuss-balletten. Pias stemme var afgørende. Det er nok også mere populært at satse på 'Vild med Dans'. Måske havde balletten rod i økonomien, men kulturpolitik går vel ud på at klare den slags ting.

Når det gælder nødstedte banker, kan borgermusikkens repræsentanter godt finde ud af at spendere.

Som et tidligere fremtrædende medlem af Pias parti udtalte: »Danmark er et for lille sprogområde til at have sin egen ballet.« Den har Pia annammet - og handlet derefter, ren Sort Sol.

2020-drømme

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Vi sidder en flok iværksættere på bodegaen i Himmerland. Vi er enige om at Lars Løkkes drømme er for uambitiøse og selvundertrykkende. Derfor skal det hele bindes sammen med sløjfen: Vi skal være verdens største og bedste bajerdrikkere i 2020. Skål på det, Lars!

Lykkebergs fejlslutning

Jens Kimby, Haderslev

Rune Lykkeberg skriver i Refleks den 21.-22. november i anledning af valget af 'Mr. Nobody' og 'Mrs. Nobody' til de to store poster i EU, at EU's krise har sin baggrund i konflikten mellem dem, der skal bestemmes over, og dem, der skal bestemme. En konflikt mellem folkestyre og administration.

»Det er et interessant problem,« skriver Lykkeberg, »som ikke handler om ideologiske trusler mod demokratiet, og heller ikke handler om at folk er blevet ligeglade«.

Vi er ganske mange, der mener, at EU, om noget, er et ideologisk projekt - oven i købet et liberalistisk projekt, som kommer til udtryk gennem 'de fire friheder'. Fuldstændig frihed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Friheder som har enorm indflydelse på socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, pensioner, skatter og sundhedspolitik i de enkelte lande. Denne liberalistiske filosofi er gennemført med de europæiske socialdemokraters aktive medvirken.

Det nytter ikke noget at beklage sig over, at de store nej'er i Frankrig, Holland og Irland ikke kunne omsættes til et positivt politisk projekt. Folkene kunne kun stemme nej eller jawohl - og politikerne havde heller ikke viljen til at tolke de negative resultater.

Kvotering i EU

Eina Berg, Smørum

Så er der valgt præsident og udenrigschef til EU. Her ville man have personer fra henholdsvis et stort land og et lille land, en konservativ og en socialist, en mand og en kvinde. Rigtigt fint tænkt, men hvordan føler Herman Van Rompuy det mon? Han er jo blevet kvoteret!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Jytte Hasemann
Det er da utroligt ubegavet, det du skriver.
Tænk, direkte at håne en mand, der slår til lyd for, at kvinder får ordentlige toiletforhold!
Og så skriver du oven i købet om, hvad kloge kvinder gør. Er det dig selv, du mener?