Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
21. november 2009

Får det overhovedet konsekvenser?

Ulla Metz, København Ø

Vi har fået at vide gennem tv og aviserne, at forsvaret har brugt 24 millioner kr. udover deres budget hvert år på mad og drikke i de sidste tre år. Det kunne være interessant at vide, om man under den lovede kommende oprydning i forsvarsministeriet også tager det alvorligt? forstået således at det får konsekvenser for de ansvarlige? at > tyvene skal betale pengene >tilbage. At de ansvarlige ellers bliver afskediget med efterfølgende bøder eller fængsel?

Jeg har selv arbejdet som tjenestemand i staten, og da var da utænkeligt, at man f.eks. brugte 10.000 kr. eller måske bare et par hundrede ekstra, uden at de ville have fatale konsekvenser. Når man nu hører om, hvordan det offentlige mangler penge til flere pædagoger, til at forbedre > de frygtelige sanitere forhold i skolerne m.m. var det så ikke en idé, at disse penge, som forsvarets ansatte har stjålet fra skatteborgerne for at mæske sig, det drejer sig om 72 millioner kr. ialt, kunne afleveres tilbage igen og så blive brugt der, hvor der virkelig er behov for dem?

'Om Dannebrog jeg ved ...

Kirsten Gad, Risskov

... det faldt fra himlen ned' - og jeg har selv set det sted, hvor det faldt, nemlig lige ved den mur, der omgiver det middelalderlige Tallin. Dér er et meget umiskendeligt mindesmærke i form af et dannebrogslignende våbenskjold.

Så hvad skal man med mere? Er Estland overhovedet interesseret i, at der opføres et mindesmærke over vores erobringstrang ? Det kan jeg ikke tro, jeg er overbevist om, at de har været for længe under fremmed åg til, at de vil acceptere sådan noget. Glem det hellere!

Lomborg kommer til orde - også uden støtte

>Christian Oxenvad, Hundested

>Kasper Elbjørn skriver 18. november her i Information, at han og Venstre støtter demokratiet og derfor også støtter Bjørn Lomborgs 18 millioner. Men Bjørn Lomborg har hele tiden været god til at slå igennem i demokratiet, og det helt gratis. Han kickstartede netop sin debatkarriere med fire kronikker i dagbladet Politiken helt uden statsstøtte. Kroniksider er åbne og gratis for alle, der har lært at skrive og tænke nok til at slippe gennem redaktørens nåleøje. Bjørn er velformuleret, skarp og overraskende - og med ufattelig megen taletid i medier verden over, klarer han sig fint som forfatter og debattør på honorarbasis.

Når Bjørn tager 55.000 kr. for et enkelt foredrag, er der vel også til flybilletten og en bid brød. Så hvorfor vil en liberal politiker som Kasper Elbjørn ikke lade så brede skuldre som Lomborgs bære t-shirten selv? >

Debatten og den udmærkede kritik er der. Kritik er uundværlig i skærpningen af det modsatte synspunkt. Men pengene kan vel - med et sløjt statsbudget for de næste par år - bruges til nogen, der ikke kan det hele selv? Bjørn kan til overflod.

Al Gore som frontfigur?

Søren Falk, Valby

Det bliver spændende at se, om Al Gore selv deltager i demonstrationerne ved klimatopmødet, og om han eventuelt også griber til civil ulydighed - som han jo er fortaler for. >

Han kunne i princippet blive klima-demonstranternes frontfigur, hvis han ville. Det ville også give ham en større troværdighed at gå på gaden frem for at holde dyre foredrag i Carlsbergs Tap 1.

Er det godt nok?

Sanne Jensen, København V

Jeg er heldigvis for tyk til at gå til valglokalerne, men jeg kunne følge valget på tv. I Cirkusbygningen! Det er forbandet passende. Jeg bliver så trist af serpentiner og balloner og løs snak om demokratiske værdier og exit polls på storskærme, der sælger demokratiet som en vare under tam applaus. Giv mig din stemme, og du får en fucking rose og dit efterårstrætte ansigt på tv.

Er det godt nok? Er det nok? >

Nummer 28

Carsten Kofoed, København N >

Den 22-årige konstabel Rune Westy Zacharias Nielsen døde tirsdag på Rigshospitalet som følge af de kvæstelser, han pådrog sig den 31. oktober i Afghanistan. Endnu en familie er knust på grund af krigspolitikerne.

>Både Brown og Obama har hårdt presset på hjemmefronten erkendt, at der er brug for en exitstrategi i Af-ghanistan. Brown vil starte tilbagetrækningen allerede næste år. Det er clearet med storebror i Det Hvide Hus, hvis udmelding USA's danske nikkedukker i Folketinget afventer. NATO sminker sit ydmygende nederlag. Væk er snakken om demokrati og krig mod terror. Bekæmpelse af korruption og afghanernes overtagelse af sikkerheden er nu målet. Ligesom de 'millioner af piger, der går i skole' i det krigshærgede Afghanistan, er også det rent propagandistisk nonsens.

>Korruptionen kom med NATO og dets medbragte eksilafghanske lakajer, mens sikkerheden forsvandt, da Taleban blev væltet.

Afghanerne er på vej mod befrielsen. Hvor de dog fortjener den!

Dressmand på krigsvisit

Søren Birk Pedersen, København K >

Er der virkelig ingen tyske læsere, der har reageret på billedet fra Süddeutsche Zeitung, som Henriette Harris har på bagsiden af Information 19. november?

Har Informations billedredaktør influenza? Sjældent har man set et billede, der i den grad er manipuleret. Sladder og petitjournalistik gør måske blind?

Tillykke med valgsejren

Kjeld Madsen, Århus C

Jamen, så må man jo bare ønske SF tillykke med valgsejrene i København, Århus, Aalborg og Odense og retten til at implementere og administrere VK(O)'s nedskærings- og minimalstatspolitik.

Skal vi nu tilbage til de gamle dage?

Viktor Grønne

næstformand for HTX-udvalget

I en ny undersøgelse, foretaget af Undervisningsministeriet, om fravær og frafald på de gymnasiale uddannelser, bliver det foreslået at indføre mulighed for tvungen lektiecafé over for elever, det som vi vil kalde: eftersidning. Baggrunden er en rundspørge blandt landets institutioner - og en øget frafaldsprocent.

Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) er som udgangspunkt rigtig positivt indstillet over for lektiecaféer, men mener ikke, at man på nogen måden skal tvinge elever til at tage del i dem! Eleverne skal have frihed til selv at råde over deres lektier, og hvornår de vil lave dem.

EEO mener i stedet, at man bør sætte meget større fokus på lektiecaféer, ved at udvide ordningen til at dække samtlige gymnasiale uddannelser i Danmark, samtidig med at skolerne får tilført ekstra penge til ordningen. For at tiltrække eleverne skal man motivere dem til frivilligt at tage del i caféen.

Med dette forslag frygter EEO, at man ender med at skyde sig selv i foden, og ryge tilbage til undervisningsmetoder som i gamle dage. EEO vil have moderne undervisning med vægt på pædagogikum, motivation og faglige kompetencer. Ikke en skole anno 1970!

Stop > kultur- radikalismen

Niels Erik Søndergård, Odense SV

Kulturradikalismen er en materialistisk litterær og politisk bevægelse, der brød igennem med Georg Brandes i 1871 og senere i 30'erne med Elias Bredsdorf og Poul Henningsen i 30'erne og igen i 60'erne med bl.a. Klaus Rifbjerg. > I dag er kulturradikalismens mediemæssige Bermuda-trekant Danmarks Radio, > forlaget Gyldendal og avisen Politiken.

Gennem 68'er pædagogikken fik kulturradikalismen indflydelse på hele skoleverdenen og børneopdragelsen. Bevægelsen angreb og svækkede klassisk dannelse, klassiske nationale værdier og den historiske bevidsthed derom og især kristendommen som helhed. Kulturradikalismen er til for at fjerne nationale værdier og kristent åndelige værdier, som > bevægelsen anser som dets fjender.

Kulturradikalismen sidder i dag massivt på: >skolevæsenet fra folkeskolen, > til gymnasierne og >videre til voksenuddannelserne, på biblioteksvæsenet og bogforlagene >og på medierne.

Bevægelsens virke har medført, at landet er kulturelt og åndeligt nødlidende. Denne bevægelse må stoppes. Kampen om dette foregår i alle kommuner >især i skoleforvaltningen og i kulturforvaltningen. >Det er ikke døgnets økonomiske politik, der afgør fremtidige generationers udvikling, det er derimod kulturpolitikken, der afgør fremtidige generationers udvikling.

>Hjælp politiet

Ursula Munch-Petersen, København NV

For nogle år siden sagde man ved demonstrationer:

»Hjælp politiet - slå dig selv«.

Under klimatopmødet, kunne man sige: »Hjælp politiet - demonstrer i nærheden af fængslerne«.

Godt begyndt er halv fuldendt!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Kære Carsten Kofoed
"Endnu en familie er knust på grund af krigspolitikerne."
Jeg har forstået det sådan, at den afdøde soldat selv har besluttet at rejse over og deltage i krigspolitikernes krig.