Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
23. november 2009

Koncerthuset

Örn Ólafsson, København N

Forleden hørte jeg Haydns 'Orfeo e Euridice' i DR's nye koncerthus. Vidunderlig musik og uforglemmelig fortolkning. Salen er meget flot, blot synd at man for det meste glemte at hæve loftets midtparti eller sænke tekstfladerne, så de tit var ulæselige for os, som sad øverst i salen.

Koncerthusets gange og trapper er for trange, når mange mennesker skal færdes der på samme tidspunkt. Der er faktisk plads for udvidelser. Det ser ud til, at Romertidens arkitekter med Colosseum og lignende bygninger var klogere end nutidens arkitekter. Men det mest beskæmmende af alt ved denne flotte nye bygning var de lange køer foran dametoiletterne, mens mænd kunne komme til deres toiletter uden videre. Hvorfor har man ikke for længst løst dette meget enkle problem? Det er jo bare at tælle kummerne, så kan enhver regne ud, at dametoiletter skal have mindst tre gange mere plads end mændenes. Det burde være nemt at tænke på ved nybygninger.

Skal der kvindelige arkitekter til for at råde bod på denne offentlige ydmygelse af kvinder?

Lakmusprøve

Ole Andersen, Frederiksberg

I TV 2's morgenprogram 19. november i et interview om vælgerbedrag, hvor Klaus Bondam er i forhør sammen med Andreas Røpke, SF, svarer sidstnævnte på spørgsmålet, om han har begået vælgerbedrag: »Nej, jeg kan samarbejde med alle, og det har jeg sagt hele tiden. Altså, vi kan samarbejde med alle partier, der er valgt ind«.

Vi lader den lige stå et øjeblik! Morgenkrydderen blev i hvert fald siddende i min hals et øjeblik, mens jeg tænkte: Det kunne efterhånden være interessant, at se, hvad der skete, hvis f.eks Hisb-ut-tahrir eller nynazisterne bare for en enkelt valgperiode fik stemmer nok, så de som en politisk lakmusprøve kunne vise, hvorvidt visse politikere i de såkaldt ansvarlige partier har andet og mere på programmet end magtbegær og taburetklæberi.

Kirken og os

Ellen Vivace, Bandholm

Selvfølgelig skal kirken blande sig i samfundet, og dens styrke er, at den ikke er politisk men spirituel, etisk - en symfonisk syntese. Kirken skal definere sig selv, det kunne være som: 1) Praktisk medmenneskelig f.eks. 'har du to skjorter, så giv den ene væk' - vi har en frelserreligion, ikke en offerreligion. 2) En super spirituel oplyst, hvor kirkegangen bliver en ekstatisk messe, hvor vi får mulighed for at sanse storheden i skabtheden, hvor lyset åbenbares. Kirken bør være:

1) Menneskets 'bedste ven' og 2) Vor spirituelle fødselshjælper. Det handler ikke om at få ret, men om perspektivets art, bevidsthed, motiv og handling. Vi er gnistrende atomare kreative eros'er, og vor realitet er imaginationens kreativitet. Kreativiteten burde rykke ind på universiteterne og formidle en gennemgribende ændring af teologistudiet for kommende præster; det kunne være som tværfagligt samarbejde og inspiration med kunstnere og alternative behandlere, samt andre faggrupper, som bl.a. arbejder med organisation, atomfysik og astronomi. Og netop ved en opdeling af studiet kunne de studerende udnytte deres specifikke evner. Enhver religion er til for at formidle et budskab til mennesket, og jo mere mennesket udvikler sig, jo mere opdager vi om Gud. Kirken er et tilbud og et 'sprog' blandt mange andre i samfundet.

En præsident!

Nicolai Sennels, Brabrand

Europa har nu fået en præsident. Kan du huske, hvad han hedder? Det skal du ikke tænke på - det kan vi andre heller ikke. Men er det ikke mærkeligt, at vores kontinent pludselig har fået en præsident, uden at vi borgere har fået et valgkort ind addøren? Hørte du suset? Det var demokratiet, der gik fløjten.

Vi skræmmer ikke børn

Martin Lidegaard, formand for CONCITO

Tak til Information for at starte en vigtig debat om klima og børn den 19. november. Men journalistisk dumpekarakter for at videregive Søren Pinds paranoide delirium mod den grønne tænketank CONCITO's klimaambassadører uden så meget som at indhente én kommentar fra os. For selvfølgelig kunne vi ikke drømme om at lave skræmmekampagner over for børn og pådutte dem et ansvar, de ikke har.

Vores klimaambassadører har fået en uddannelse og en skriftligt guide, der eksplicit understreger, at de ikke skal skræmme, men præsentere helheder og løsninger. Børnene i 4.-6. klasse møder klimadebatten hele tiden i deres hverdag og har klima som en del af lærerplanerne. CONCITO's klimaambassadører er ét af vores projekter i formidling af klima til børn, et andet er udgivelsen af en grundbog til natur/teknik faget (klima NØRD elevbogen, der er blevet rost af lærernes fagblad Folkeskolen for netop ikke at levere skræmmekampagne, men helhed), der ligesom vores øvrige aktiviteter fokuserer på kompleksitet, viden og mulige løsninger - det flere eksperter efterlyser i artiklen. Viden forebygger angst, ikke det modsatte. Som professor Jeppe Læsøe udtrykker det: »Børn skal have støtte til at analysere klimaproblemerne i en vis kompleksitet og til sammen at udvikle løsninger.«

Anklagen, der manglede

Rasmus T. Hansen, Hobro

Hvorledes kunne man karakterisere molekylær-gastronomiens lovsang som overflade uden indhold? Terkel Røjels jublende kronik (Information 18. november) om den spanske restaurant El Bulli forsøger - med tidstypisk selektiv opfattelsesevne. Uden for London ligger det Angelsaxiske molekylær-gasto tempel, Heston Blumenthals tre-stjernede The Fat Duck - kendt blandt connoisseurs som ærkerivalen. Kåret i 2005 som verdens bedste restaurant. I løbet af 2009 oplevede Fat Duck et jordskred af sundheds orienterede 'udfordringer': Minimum 524 dokumenterede gæster fik madforgiftning med opkast og 'mave-influenza' til følge. Selv chefen blev syg og måtte sluttelig lukke foretagendet en periode.

Søforklaringerne indbefattede selvmodsigelser som 'virus-angrebne skal-fisk' (over en længere periode). Åbenlyst forvandlede køkkenet sig til en offentlig sygdomsfælde: Det ikke er fokus på substans, man skal klandre madtempel-menighedens version af Kejserens Nye Klæder for.

Trafikpolitik

Jesper Erenskjold Moeslund, Århus C

Glædeligt er det, at Leif Kajberg den 19. november endelig tager et trafikpolitisk emne op som af ubegribelige årsager blot er blevet syltet. Togtransport er for de fleste langt mere behagelig end bus og bil (man kan arbejde, slappe af, gå på wc, læse, god benplads etc.), men det forudsætter hyppige afgange samt kort afstand til stationerne - et umuligt scenarie, når man nedlægger lokalbaner i stedet for at udvide og modernisere dem.

Lad mig minde om, at tog er langt det letteste transportmiddel at gøre CO2-neutralt; eltog er baseret på kendt teknologi afprøvet i årtier og kræver kun vedvarende el. Elektricificering af banerne og indsættelse af højhastighedstog (også lokalt), der kan udkonkurrere bilen på hastighed og pris er visionært, klimavenligt og realistisk. Derfor er det galimatias, at man nedlægger lokalbaner uanset geografisk placering! Der er i hysterisk grad mangel på visionære løsninger fra berøringsangste, snævertsynede, motorvejsbyggende trafikpolitikere.

Med eller uden medicin?

Niels Hansen, Risskov

Psykoterapeuten Allan Holmgren (AH) skriver i en kronik 19. november, at antallet af depressioner er skræmmende, og at det er unødvendigt at behandle dem med medicin. De bør i stedet behandles med psykoterapi. Den 15. november optrådte AH sammen med psykiateren Tom Bolwig i DR 2's 'Deadline 2. sektion'. Her gav han i alt væsentligt udtryk for samme holdning som i kronikken, bortset fra at han flere gange bedyrede, at medikamentel behandling kunne være både nyttig og hensigtsmæssig.

Man må derfor spørge, hvad AH egentlig mener. Kan man efter hans opfattelser behandle alle former for depression uden medicin med godt resultat eller kan man ikke?

Forsimplet fremstilling

Helle Sjelle, MF (K), udviklingsordfører

I en leder 19. november tager Information - i anledning af det netop afsluttede fødevaretopmøde i Rom - fat i et af verdens væsentligste problemer: De over én milliard mennesker, der dagligt sulter. Jeg deltog selv i topmødet, og vi Konservative kan tilslutte os topmødets konklusioner om langt flere penge til udvikling af landbrugssektoren i udviklingslandene, hvilket også bør afspejle sig i fremtidens danske udviklingsbistand.

Men Informations fremstilling af sagen er noget forsimplet. Fødevaremangel og sult er uløseligt forbundet med en række andre problemer, som vil være centrale elementer i den kommende danske udviklingspolitiske strategi. Det drejer sig bl.a. om mere ligestilling og bedre vilkår for kvinderne i udviklingslandene. Kvinder udgør i disse lande ca. 70 pct. af arbejdsstyrken i landbruget.

Derfor er det også naturligt, at Danmark fremover fokuserer og investerer mere i kvinders rettigheder og deres muligheder for at have eget landbrug. Det vil bidrage til den forøgede landbrugsproduktion, som er strengt nødvendigt for at kunne mætte alle munde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu