Klumme

Den lokale afmagt

Kommunalvalget afspejler interessen fra VKO i det centralistiske samfund hvor det nære er fortid og glemt
To repræsentanter for de ellers ret fåtallige konservative borgmestre: Mads Lebech 
 (t.v.), borgmester på Frederiksberg 2001-2009, og 
 Hans Toft, nuværende borgmester i Gentofte.

To repræsentanter for de ellers ret fåtallige konservative borgmestre: Mads Lebech
(t.v.), borgmester på Frederiksberg 2001-2009, og
Hans Toft, nuværende borgmester i Gentofte.

Linda Henriksen

14. november 2009

Det mest forbløffende ved debatten op til kommune- og regionsvalget om det lokale selvstyres stadig stigende impotens er at nogen overhovedet gider så meget som lade som om det nære samfund mere eksisterer i betydningen af nævneværdig politisk faktor. De der højlydt påstår at det lokale har nogen dybere mening er vel i første række folk, der stiller op til valget. At nogen så gør det, hænger formentlig sammen med at en ganske bestemt type af begge køn kan lide at høre sig selv i forsamlingerne og gerne vil vælges ind i sådanne, skønt det, guderne skal vide, bliver sværere og sværere at få nogen til det.

Som en mere seriøs og håndgribelig ansporing til en kommunalpolitisk karriere findes selvsagt muligheden for at blive vellønnet borgmester og ad den vej maksimere sin selvfølelse i nærsamfundet. I de store byer - eller når det nu er Danmark: de større byer som lyder af lidt mere end store, som man jo udmærket ved er ret små - og i de største byer som København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense syner indflydelsen ganske vist af lidt mere. Dertil kommer rådmandstaburetterne der kan være næsten lige så gode som borgmesterposterne.

Men Ritt Bjerregaard har sådan set ret i at den kommunale indflydelse set på baggrund af regeringens økonomiske jernhånd og utallige indgreb i øvrigt er helt illusorisk. Kommunerne sidder som i en skruestik, og regionerne er blottet for økonomisk selvstyre, endog på papiret, er helt til grin. Hvordan det er blevet sådan, kan man jo i højtidelige stunder fundere lidt over og erindre sig at partiet Venstre, som dengang var i næsten kronisk opposition, men nu takket være Dansk Folkeparti har været ved magten i snart et tiår, oprindeligt var partiet med det lokale selvstyre øverst på programmet under slagordet allerede nævnt: det nære samfund. Det kørte de en hel valgkamp på for 30 år siden. Dengang i fjernsynet stod Henning Christophersen, Oversylten kaldet og netop nu trådt ind i støvets magrende år, iklædt akavet tweed-jakke for at ligne noget jordnært, hvad han bestemt ikke var, og plæderede for sagen. Venstres daværende formand gjorde meget ud af det og med begge hænder i kejtet gestik, fordi det lokale endnu på den tid var Venstres dominerende magtbase.

Naturligvis ville de ledende venstrefolk, når det kom til stykket, også dengang skide på det lokale selvstyre. Var der noget der interesserede dem mindre, var det lige netop dét, for det var gået op for dem, at de i mellemtiden var ved at blive et forstads- og storbyparti. Men det nære var alligevel en slags modvægt til Socialdemokraterne. De havde noget nær magtmonopol på Christiansborg, men stod svagt ude omkring.

Endnu mere ligeglade

De konservative var til gengæld endnu mere bedøvende ligeglade med det lokale, undtagen når det gjaldt Frederiksberg, hvor de havde siddet på magten i flere menneskealdre og styrede kommunen som om de ejede den, hvad de også til en vis grad gjorde. Ingen kunne huske at andre end de konservative bestemte noget som helst. Ingen andre end de velpudsede frederiksbergske borgerpolitikere: rødkindede mænd i tilbagestrøget hår og dyre jakkesæt og fastpudrede kommunalbestyrelseskvinder i beige cardigan og luderbidsler på lavhælede sko afstak kurs og tonefald i den naturstridige i København indbagte velhaverkommune. På Frederiksberg var K-borgmestrene og deres slæng de rene bykonger med hof i årtier med den legendariske Stæhr Johansen på tronen, en omvandrende magtkoncentration ikke ret mange - og af gode, næsten mafiøse grunde - turde udfordre.

Ellers hyldede de konservative det Christiansborgske, for der var jo ellers så få andre chancer for at få valgt konservative borgmestre. Bortset fra enkelte andre enklaver end Frederiksberg. Gentofte og Hørsholm var selvfølgelig sikre, men ellers lå det tungt.

Amterne hadede de konservative endnu mere, for i disse havde de slet ingen indflydelse; så amterne ville de for enhver pris af med, ligesom også Venstre så deres senere fordel i dét, for så var det kommunerne efter en reform der ville komme til at bestemme over den fysiske planlægning. Det vil sige at det private initiativ på bekostning af almenvellet sejrede alle hensyn ihjel. Det var blandt andet, hvad den store strukturreform drejede sig om.

Løkkes reform

Hvis nogen skulle have glemt det, var Lars Løkke Rasmussen ministeren der uanset betænkeligheder ved hastværket og det sjusk adskillige fagfolk påviste i arbejdsgrundlaget, fik mast reformen igennem og dét på rekordtid. Den unge mand skulle jo vise over for Fogh Rasmussen at han var gjort af det tilstrækkeligt brutale stof til en dag at overtage butikken.

Ikke så få kommuneeksperter mente at mindst en kvart eller en halv snes års forberedelser inden reformens virkeliggørelse havde været forsvarligt. Blandt andet var selve opgaveformuleringen og konstitutionen i de nyoprettede regioner genstand for stærk kritik. Hvad skulle man med et i den grad økonomisk og dermed politisk umyndiggjort organ? Således lød det gode spørgsmål.

Det besvares nu af de samme politikere, der lagde stemmer til reformen. De konservative vil for enhver pris af med regionerne; disse kan jo alligevel aldrig blive en magtbasis for partiet, der rasler ned i alle meningsmålinger. I takt for øvrigt med Venstre, for hvem regionerne heller ikke er en attraktiv tumleplads.

Hvad angår Dansk Folkeparti, som også lagde stemmer til den sjuskede reform, har det slet ingen interesse i andre magtorganer end det ultimative. Ikke for tiden i hvert fald. Nok får DF et bedre lokalvalg end nogensinde, men kandidaterne repræsenterer det segment af glade landsbytosser, hvormed man før i tiden med rette og i erindring om Fremskridtspartiets særprægede flok, forbandt partiet.

Over for de magtpolitiske talentfulde kynikere i DF's top fremtræder DF's lokalfolk så meget desto mere uvidende og groteske. Det skal nok afholde en del potentielle sympatisører fra ligefrem stemme på dem. Måske er det en af forklaringerne på de stærke centralistiske tendenser i DF, det mest topstyrede danske parti siden DKP. Pia og falanksen i Folketinget er trods alt klar over at den ikke går, ikke hvis partiet alt for tydeligt eksponerer kvalifikationerne i baglandet.

Den anden forklaring som sikkert er bedre, må siges at være partiledelsens smag for den totale magt, den de har sikret sig takket være VK's glæde over tingenes tilstand. Interesserne er i lokalstyremæssig sammenhæng ydermere sammenfaldende i den forstand at hverken VK eller DF ideologisk set er et hak interesserede i det nære samfund. Regering og støtteparti har for længst indset at det kontrolsamfund, som alle tre partier dybest set ønsker, og hvor borgerne på alle andre områder end den frie foretagsomhed i næringen og i det private byggeri, skal og bør reguleres i hoved og røv dagen lang og natten med. Uddelegering er i den forbindelse en plage, og det kommunale selvstyre et henrivende udtryk til de lyse timer.

Noget andet er at Danmark ikke er større end en middelstor engelsk eller amerikansk by. Meget af det Venstre dengang sagde om det nære samfund var noget vås, i virkeligheden et konservativt veto. Men det er en anden historie. Nu er den konservative garanti gennemført ved de mest drakoniske økonomiske styreredskaber, der kastrerer kommunerne og nedlægger regionerne.

Men stemme kommunalt bør man vel.

Serie

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Regioner og kommuner er jo et dejligt bekvemt sted at parkere ansvaret, så man ikke selv bliver stillet til regnskab for sine handlinger.

Se bare de københavnske forældre der retter krudtet mod rådhuset, selv om problemets rod skal findes hos regeringen.

Endnu et pletskud fra Georg Metz.

Sørgeligt men sandt for dyden ej heller den største krise i nyere tid får folk som flest til at trykke på aftrækkeren og fjerne alle disse samfundssabotørere, uagtet at aben sidder solidt plantet på deres slatne skuldre....Havde det været en strafferetsag mod samfundsnedbrydende elementer i et rigtigt retssamfund havde straffen været til at føle på, men ak nej, i stedet hører man politiet triumferende melde ud, at de nu har plads til minimum 500 "klimabøller"...

Hvad mon der skal til? Hvem kan råbe denne apatiske befolkning op?

Set i et universelt perspektiv, er brønderslev, ølstykke, vanløse, og alle de små tissemyresamfund, nok ikke noget der rykker i en regering der går på vandet, skiller dem, og dyrker sig selv som hersker af dødsstjernen.

Regeringen har hørt om et princip der hedder "del og hersk", og derfor har de delt ansvar og magt ... gæt hvad de mener de selv har krav på?

;-)

Kent Broe Goldschmidt

Kommunalreformen har end til nu været en stor fuser, og det mærker man tydligt, især hvis man er afhængig af hjælp fra kommunen.
Vores kommuner er blevet et discount-tilbud, der skal hjælpe regeringen til at udhule velfærdssamfundet.
Det har hele tiden været planen, og DF der gerne kalder sig de svages talerør, er fuldt med på tanken.

jens peter hansen

Ikke så få kommuneeksperter mente at mindst en kvart eller en halv snes års forberedelser inden reformens virkeliggørelse havde været forsvarligt. Noget andet er at Danmark ikke er større end en middelstor engelsk eller amerikansk by. Meget af det Venstre dengang sagde om det nære samfund var noget vås, i virkeligheden et konservativt veto. Men det er en anden historie.
Skriver Georg Metz.
Hvad mener GM. er kommunerne i virkeligheden for små og regionerne overflødige eller hvad ???

Her hvor jeg bor er der en kommune; den har en lufthavn og en stor virksomhed. Den har ca. 26.000 indbyggere. Nabokommunen har over 100.000 indbyggere.

Vejle, som er denne kommune med de over 100.000 indbyggere er således stor nok til at tage sig af de mange opgaver der blev lagt ud til kommunerne med kommunal-reformen, bl.a. at integrere 'urolige' børn, dvs. børn med dam mv. i normal-klasserne. Det er en kommune som Billund altså bare ikke...

Og ja, Danmark er på størrelse med Hamburg eller deromkring rent befolkningsmæssigt. [Som et kuriosoum kan nævne at der findes spilfora på nettet, hvor deres community er fuldt på højde med, eller består af flere menensker end der bor i Danmark...]

Dengang jeg var barn, blev der lavet en kommunal-reform i 1970/1974. Den tog fra ca. 1959/1960 og resten af årtiet. Denne her kommunalreform er banket sammen, udelukkende fordi Venstre skulle have flere steder end Socialdemokraterne; land-områder blev lagt ind bykommuner mv.

Region Midtjylland er et misfoster af en region fra Thisted i nord til Horsens i Syd, og der blev givet og taget - sikkert igen udelukkende for

Langt bedre ville det have været hvis man havde delt Region Midtjylland mellem Region Nord og Sydjylland, f.eks. omkring Århus/Horsens området.

Mht. kommune-sammenlægningerne, så forstår jeg ganske enkelt ikke hvor Skagen kom under Frederikshavns Kommune? Der skulle langt hellere være lavet en kommune bestående af de gamle kommuner langs Grenen, (DK's nordligste punkt); thi Skagen har egne problemer bl.a. ifht. turisme, som jeg ikke er så sikker på, at folk i Frederikshavn forstår.

Mht. regionerne blev de jo skabt, fordi lands-politikerne ikke ønsker ansvaret for sygehusene i det her land. Men alligevel - blander de sig i placeringen af sygehusene....i regionerne...

Mht. den måde det blev gjort på (kommunal-reformen 2007) mener jeg det blev gjort alt for stærkt. 1.nov 2005 (tror jeg det var?) blev de kommunale skattekontorer nedlagt, folk blev flyttet, eller fyret.

Og 1.januar 2007 blev de nye kommunal-bestyrelser (byråd) indsat. Det havde været meget bedre, om man havde afholdt valgt som normalt i november 2005, brugt de næste 4 år på at forberede overgangen grundigt og så nu her fra 1. januar 2010 lade kommunal-reformen gælde.

Og at man fra havde beholdt amterne indtil 1.januau 2010 også; amterne havde haft tid nok til at afvikle sig selv mv. Og vi kunne have beholdt det gamle AF, i hvert fald ind til 1.januar 2008 eller 1.januar 2009 eller længere måske?

Påstået blev det også at man kan spare på administration; ja det kan man på lang sigt - men indtil da må man vænne sig til at folk skal vænne til nye rutiner, nye arbejds-opgaver skal køres ind, IT-teknologi skal omarbejdes og indarbejdes igen mm. og mv.

Men Venstre fik det som de ville; de kan nu bestemme alt i kommunerne, især ifht. miljøet...

Olav Bo Hessellund

Karsten Aaen siger:
”Og ja, Danmark er på størrelse med Hamburg eller deromkring rent befolkningsmæssigt.”

Selvom det hører til i småtingsafdelingen, så vil jeg altså lige tillade mig at korrigere, for man hører det ofte: Delstaten Hamburg har vitterligt kun 1,7 mill.indb. – og ikke 5 mill.

Taksigelsen til den vidunerlige afmagt, start anno 2001

Afmagt er en vidunderlig følelse, som alle vi på bunden har lært at elske. Vi forstod hurtigt at her er overmennesket, guderne, der ved bedre end alle os små tissemyrer.
Vi takker også for straffen, der er os vel undt.
Hvis i skulle bruge noget afkom til en krig, så sender vi med det samme vores utugtige afkom, der jo ikke er bedre værd.
Til sidst i dette påtvungne matyrium - som i så smukt udnytter, med ord så smukke som "vatnisser, selvforskyldt," eller det direkte, "haha," vil vi blot undskylde at vi forstyrrer de almægtige guder med noget så simpelt, som skrift.

PS
Stå endelig ikke tilbage for at anvende genindføre spanskrøret, for vi savner den fysiske vejledning, i hånd med den psykiske.

PPS
Undskyld, og tak.

Taksigelsen til den vidunderlige afmagt, start anno 2001.

Afmagt er en vidunderlig følelse, som alle vi på bunden har lært at elske. Vi forstod hurtigt at her er overmennesket, guderne, der ved bedre end alle os små tissemyrer.
Vi takker også for straffen, der er os vel undt.
Hvis i skulle bruge noget afkom til en krig, så sender vi med det samme vores utugtige afkom, der jo ikke er bedre værd.
Til sidst i dette påtvungne martyrium - som i så smukt udnytter, med ord så smukke som “vatnisser, selvforskyldt,” eller det direkte, “haha,” vil vi blot undskylde at vi forstyrrer de almægtige guder med noget så simpelt, som skrift.

PS
Stå endelig ikke tilbage for at anvende, genindføre spanskrøret, for vi savner den fysiske vejledning, i hånd med den psykiske.

PPS
Undskyld, og tak.

Søren Kristensen

Nogle gange skal man helt ned før man kan komme op igen (eller helt derud hvor du ikke kan bunde, som man sagde i min ungdom). Måske vi nærmer os en ny begyndelse, hvor det lokale igen får den betydning det bør have. Vi skal bare lige over den sidste afvikling af det der var engang og i mellemtiden kan man jo stemme på Nihilistisk Folkeparti, som er det mig bekend eneste parti der tager aktivt stilling til larmen fra de mange lokale kirkeklokker.

@brian fritzner:

Fladskærme med "vild med dans" er opium for folket.

Regeringen kan kører meget længere ud af magt tangenten, før danskerne vågner op, minimum et par årtier vil det tage, specielt hvis der kommer et par perioder ind i mellem hvors R/S/SF/EL kan trække lidt kontra....

Der er mange gode og troværdige svar på det påtrængende "hvorfor?" i artiklen. Men egentlig mangler det afgørende svar. Jeg vil forsøge mig med et gæt: Anders Fogh Rasmussen har fået besked Ovenfra på at gøre Danmark klar til at blive USA's 51. stat eller i al fald det første land i verden, der afskaffer lokalpatriotismen og med benhård rationalitet tilpasser sig Den Nye Verdensorden ledet af USA, England og Israel. Intet andet land i verden var villig eller egnet til at stille sig til rådighed for Eksperimentet eller havde en leder, der var i stand til at betjene sig af medierne med det formål at ændre befolkningens indstilling til tilværelsen og de nedarvede værdier gennem en blanding af leflen i form af skattelettelser og trusler mod syge, fremmede og arbejdsløse.

Knud Helmer Andersen

Vi er ubetinget på vej mod Foghs minimalstat, og det hastigheden synes sat op.

Men tv2 og Vild med dans og Buber har stadig overtaget.
MVH Knud