Kommentar

Mainstream truer public service på DR

DR skal ikke nøjes med at spille det, lytterne vil have. Da DR yder public service bør man sikre en større genremæssig bredde i stationens formidling af musik
27. november 2009

Seer- og lyttertal udgør tilsyneladende et stadigt vigtigere succesparameter for DR's hovedkanaler. Det øgede mainstreamfokus truer med at underminere DR's public service-forpligtelse og oprindelige rolle som landets væsentligste kulturbærende institution. 11 af musiklivets organisationer taler med én stemme i et nyt udspil til regeringen 'Musikken Spiller Med'. Det er 15 konkrete mediepolitiske anbefalinger, der bør medtages i det forestående medieforlig. Og meldingen er klar: Der skal styr på public service-forpligtelserne.

DR har problemer med sine public service-forpligtelser. De primære kanaler med flest lyttere og seere (DR1, P3 og P4) lyder og ligner mere og mere kommercielle programmer, mens klassiske public service-værdier som genremæssig mangfoldighed og kvalitet vises på kanaler med færrest lyttere og seere.

Vi, musiklivets organisationer, finder det af helt afgørende betydning, at medierne lægger større vægt på kulturel mangfoldighed end tilfældet er nu. Det indebærer bl.a. en forpligtelse for ikke mindst DR til at sikre en større genremæssig bredde i stationens formidling - også af den professionelle musik.

Der bør lægges større vægt på aktiv musikjournalistik. Public service-forpligtelserne kan ikke opfyldes ved at lade kanaler med et stort lyttergrundlag være domineret af mainstream-musik, mens både folkelige og knapt så brede genrer henvises til kanaler med et meget begrænset lyttergrundlag, herunder net- og DAB-kanalerne.

Ikke nok med niche

Public service kommer bedst til udtryk gennem de kulturelle oplevelser, lytterne og seerne får indsigtsfuldt formidlet, når de ikke venter det. Det er dermed ikke i overensstemmelse med public service-begrebet kun at spille den musik, som lytterne på den pågældende radiokanal forventer. Af den grund forekommer DR's rigidt genreopdelte net- og DAB-kanalstruktur som helt ude af trit med kravene i DR's almindelige public service-forpligtelser - kanalernes øvrige kvaliteter ufortalt. Derudover er det kun 25 procent af de danske radiolyttere, der overhovedet kan modtage DAB ifølge DR's egne oplysninger.

40 pct. dansk på DR

Formidling af musik, der ikke er mainstream, er ikke nødvendigvis ensbetydende med lave seer- og lyttertal. Det ses f.eks. i England og andre store musiknationer, hvor man har succes med en mere alsidig musikformidling. Det er et spørgsmål om at prioritere og investere i formidlingen af stoffet på en måde, som både respekterer modtageren og indholdet.

Denne udfordring kender musiklivet fra sit daglige virke, og branchen samarbejder gerne med DR om at udvikle nye ideer og koncepter, som kan bidrage til at optimere denne formidling.

Det er et velkendt fænomen at stille specifikke minimumskrav til radiostationernes afspilning af musik. Ikke blot internationalt men også herhjemme fra f.eks. den femte FM radiokanal (nu NOVA FM).

I lyset af det pres dansk musik er under, foreslår vi, at der indføres et minimumskrav til DR's radiokanaler, hvor andelen af dansk musik samlet skal være minimum 40 pct.

Nødvendige sanktioner

Dette tal er i øvrigt en konservativ afspejling af markedet, hvor dansk musik i 2008 udgjorde 45,1 pct. af pladeselskabernes salg af musik. Det er ikke nyt, at der er en skævhed i forholdet mellem, hvad radiostationerne spiller, og hvad publikum køber. Men udviklingen af det digitale marked har ført til en øget internationalisering af salget og en mindsket eksponering af det danske repertoire. Denne tendens giver efter vores opfattelse anledning til at styrke særligt DR's formidlerrolle i relation til dansk musik.

Musiklivets organisationer opfordrer til, at det specifikt kommer til at fremgå af public service-kontrakten med DR, at kravene til formidling, mangfoldighed og kvalitet kun opfyldes, hvis de umiddelbart mindre tilgængelige musikgenrer også spilles på kanaler med mange lyttere og seere.

På baggrund af hidtidige erfaringer mener vi, at det er nødvendigt at understrege betydningen af DR's public service-forpligtelser. Her mener vi, at sanktionsmuligheder er nødvendige, så der kan skrides ind, hvis forpligtelserne ikke bliver overholdt.

Hermed er bolden givet op til regering og folketing. Fra musiklivets organisationer ser vi frem til en debat om, hvad termen public service i virkeligheden står for. Er DR's håndtering af indholdet til fordel for dansk musik, dansk kultur og for danskerne i almindelighed?

Ivan Pedersen er komponist, Anders Laursen er musiker og Henrik Daldorph er pladeproducent. Indlægget er skrevet på vegne af Musiklivets Organisationer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den politisk korrekte afro-amerikanske musik - læs: Motown - som DR's musikrobot spiller, har i virkeligheden aldrig været populær i Danmark. Det er den rene fiktion, tilpasning til en amerikansk ledet verden med tilbagevirkende kraft, historieforfalskning foretaget af en dygtig computer-robot. Stort set ingen kendte f.eks. Jackson Five i Danmark i 1979, og i 1960'erne stod den bl.a. på Peter & Conny, Catarina Valente og Francoise Hardy herhjemme - alle nu udraderet af erindringen og erstattet af Marvin Gaye og Smokey Robinson, som vi åbenbart burde have hørt, men man vidste jo ikke bedre dengang, og pladerne kunne endda dårligt fås i butikkerne. Det ordner DR.

Der er ingen tvivl om, at DR lader hånt om sit kulturformidlingsansvar. For år tilbage forsvandt mange specialprogrammer med f.eks verdensmusik fra de brede kanaler, hvilket tvang mere kræsne lyttere til at investere i DAB radio, men så stoppede udviklingen af DAB radioen, sikkert fordi DR tænker, at folk alligevel vil overgå til at høre radio oline. Det er lidt ligesom, hvis man siger i Folkeskolesammenhæng: Vi opretter kun de fag, hvor der kommer mange elever til timerene, skidt med resten!

På The Pirate Bay er der nøjagtigt EN plade med
Ivan Pedersen.. OK, retteligt er det med "Laban" og
" Hvor skal vi sove i nat ? " .. Man kan altså ikke sælge ret mange plader hvis folk ikke engang gider høre dem gratis .
Jeg har svært hved at se hvordan en kvote på 40% Dansk musik skulle gøre noget for mangfoldighedden, 99.95% af Kloden er jo som bekendt desværre ikke danske, men en sådan kvote ville naturligvis medføre at DR ville få svært ved ikke at spille noget af det (i øvrigt gode) musik Hr Pedersen har lavet med andre end Laban .

Det forekommer mig at ønsket er at tvangsfodre lyttere med musik de ikke ønsker at lytte til.

Måske som en form for statsstøttet til hensygnende musik genrer.

Har musikerne tænkt på, om der kan være noget galt med kvaliteten af hvad de frembringer, siden så få gider lytte til deres musik?

Og mener de, at de få lyttere de så har, er for dumme til at finde ved til deres musikønsker?

Man skal holde sig for øje, at en stor del af nieche musikken og nieche kunsten, gennem tiderne har lagt fundamentet for popmusikken.
Eksempelvis er verdens mest solgte popalbum Thriller, produceret af jazzmusikeren og arrangøren Quincy Jones. Og så er det egentligt ligegyldigt om man kan lide jazz eller ej, den plade havde ikke været den samme uden den baggrund.
Hvad ville Elvis have lavet hvis de fattige sorte ikke havde skabt rhythm and blues? Og hvis Alan Lomax aldrig havde introduceret bluesmusik for det hvide publikum ved at udgive den på plade (blues var førhen forbeholdt et lille lokalt fattigt sort publikum). Så havde en stor del af den kommercielle musik set meget anderledes ud idag.
Sting, Peter Gabriel, Paul Simon og Neneh Cherry er nok dem der har gjort det mest tydeligt, at deres inspiration kommer fra niecheprægede musik. Men de fleste popmusikere idag vil kunne nævne nogle niecheprægede musikere eller genre som deres store inspirationskilde.
Så i sidste ende handler det nok mere om, hvor stor en historisk indsigt man har hvis man argumenterer at fordi få mennesker lytter til en genre, så er den overflødig.
Jeg er imod kvoter, men ganske almindelig kulturel dannelse, indsigt og professionalisme fra DR's hånd, er hvad man burde kunne forvente.
Så ville vi også få et bredt udvalg at musik og kultur i DR. Som er absolut nødvendig for vores kulturs overlevelse. Kommerciel eller ej

Hilsen en niechemusiker

Martin Vindum

Jeg forstår ikke rigtig hvad DMF er ude i her ???
At pålægge DR kvoter omkring hvor meget dansk musik der skal spilles, i radioen er da rent galematias, hvad er dansk musik? kræver det at solisten, gruppen, producenten, tekstforfatteren,ledningsoprulleren er dansk ???
Er det seneste Meledi Grandprix nummer, hvoraf den ene solist, er stjerne i Rusland, så selvskrevet indenfor denne gruppe, hvad så med Metallica, Lion og mange andre er de selvskrevet da de har har danske medlemmer....
Det samme gælder den klassiske musik.
Nej nutidens teknologi gør at pladeselskaberne og kunstnerne er nødtil at komme ud på landevejen, og tjene deres penge der, trist for Maria et eller andet, at hun ikke kan få et bad i mælk fra en ubefrugtet ged, inden hendes koncert, men det er der hun skal bevise sin værdi.
At tilføje: Jeg har den allerstørste respekt for Keld og Hilda Heick, omend de ikke er min musiksmag, for at de stiller op i musikalske sammenhænge hvor de måske ikke hører til ( men som regel også får den fulde applause for deres ærlighed ) og disse sammenhænge er ikke kun af kommerciel grunde, ofte stiller de op til velgørenhedsarrangementer, fordi de går ind for ideen ( hvad man kan mistænke andre bands for ikke at gøre )

MVH
Martin Vindum