Kronik

Mens vi venter på burka-kommissionen

Burka-kommissionens rapport vil næppe sætte en stopper for burka-debatten i det offentlige rum. Men det kan undre, at ingen nietzscheanere udfordrer kommissionens ideologiske og hegemoniserende projekt
Om burka-kommissionens 
 udspil reelt ændrer noget, er nok tvivlsomt, mener dagens kronikør.

Om burka-kommissionens
udspil reelt ændrer noget, er nok tvivlsomt, mener dagens kronikør.

Jan Daniels

Debat
26. november 2009

Formålet med det såkaldte Burka-udvalg, der forventes at fremlægge sin redegørelse i januar 2010, er både »at undersøge udbredelsen af identitetsslørende religiøst betingede beklædninger som for eksempel burka'en og niqab'en i Danmark«, at indsamle oplysninger om årsagen til brugen heraf og at »undersøge om identitetskontrollen i praksis fungerer«, dvs. undersøge omfanget og karakteren af de eventuelle problemer, som brugen af burka giver anledning til for danske myndigheder.

Set i dette perspektiv er den ønskede vidensudredning først og fremmest empirisk: Det er virkeligheden, der skal afdækkes. Omvendt er udgangspunktet for at nedsætte udvalget i prægnant forstand ideologisk: I kommissoriet for udvalget hedder det således, at »Regeringen er fast besluttet på at bekæmpe det menneske- og kvindesyn, som burka og anden lignende beklædning symboliserer«.

Striptease i fuld ornat

Selvom vidensudredningen på denne måde indgår i en klart defineret ideologisk kamp, nemlig om »menneske- og kvindesyn«, er der ingen grund til at tro, at undersøgelsen vil underlægge sig denne dagsorden. I så fald er der nemlig ikke tale om en akademisk udredning, men om et stykke politisk bestillingsarbejde. Det ved både rekvirenterne af undersøgelsen og dem, der skal udføre dem, og der er således ikke nogen grund til på forhånd at mistænkeliggøre rapporten for at levere akademisk autoritet til et i sit væsen politisk projekt.

Omvendt er der ingen grund til at tro, at undersøgelsen vil kunne dokumentere eller give adgang til det angiveligt bekæmpelsesværdige »menneske- og kvindesyn«, som burkaen »symboliserer«. Det gælder ligegyldigt, om det bekæmpelsesværdige menneske- og kvindesyn forstås med reference til kategorier som værdighed og anerkendelse, med reference til universalkritikbegrebet 'undertrykkelse' eller med 'frihed' som bærende betydningsakse. Når det i kommissoriet hedder, at »Regeringen er fast besluttet på at bekæmpe det menneske- og kvindesyn, som burka og anden lignende beklædning symboliserer«, er det systematisk skjult eller usynliggjort, hvilke af disse målestokke det bekæmpelsesværdige menneske- og kvindesyn refererer til. De fremstår som tre sider af samme sag eller som tre sider af den fejl eller mangel, som burkaen er det ydre symbol på.

Eller med andre ord: Burkaen forstås metonymisk, dvs. som ydre tegn på eller som manifestation af en i menneske- og kvindesynet indlejret, men netop uspecificeret fejl, mangel eller defekt. Det er med dette udgangspunkt, at det æstetiske udtryk forvandles fra en status som klædedragt eller som middel i en personligt valgt selviscenesættelse til en status som metonymi for en bagvedliggende defekt.

Set i dette perspektiv repræsenterer de burka-klædte kvinder en raffineret form for striptease. Dels udfordrer de konventionelle koder for køn, klædedragt og seksuel iscenesættelse. Dels har de intet tøj på, for så vidt den personlige æstetiske tegnsætning er ophævet til fordel for en position som metonymisk bærer af en almen eller abstrakt fejl

Ingen løsninger

Der er ikke nogen grund til at forvente, at Burka-udvalgets rapport vil tilvejebringe en forståelse, der en gang for alle vil sætte en stopper for den værdipolitiske diskussion, der er udgangspunktet for at proklamere krig mod det »kvindesyn- og menneskesyn«, som burkaen hævdes at symbolisere. Der står med andre ord ikke nogen betydningsmæssig endlösung og venter på den anden side af rapportens fremlæggelse.

Derimod forekommer ideen om at indføre et forbud i hvert fald midlertidigt at være opgivet. Kritikken af burkaen som symbol på et kritikværdigt kvinde- og menneskesyn opretholdes med andre ord, men ambitionen om et forbud med kontrol, sanktioner og straf er af både juridiske, politiske og ideologiske årsager opgivet.

Nedsættelsen af Burka-udvalget og udarbejdelsen af en akademisk funderet rapport om fænomenets udbredelse og om evt. typiske årsager til, at kvinder bærer burka, ændrer ikke herved, og det ligger ikke i udvalgets kommissorium at udrede de afgørende ideologiske forskelle, der er på spil, alt efter om et forbud mod burka afvises med et ræsonnement, der som udgangspunkt har juridiske principper om ytringsfrihed - i dette tilfælde en frihed til at 'ytre sig selv' via burkaen - eller med henvisning til modernitetens kulturelt selvfølgeliggjorte frihedsgrader.

Nihilistiske småborgere

Det ligger heller ikke i Burka-udvalgets arbejde at skulle gøre sig overvejelser om de positioner, der i al væsentlighed har været fraværende i burka-diskussionen.

Det gælder for det første, hvad man kunne kalde multikulturalismens nietzscheanere. De og den nihilistiske krigsførelse vendt imod alle former for racistisk, etnocentrisk, patriarkalsk, heterosexistisk, 'hvid', vestlig viden og 'hegemoniseringen' heraf via sproget, medierne og hverdagens praksisformer er i al væsentlighed fraværende. Intetsteds finder vi således anbefalinger eller kampråb på vegne af de burkaklædte kvinder, der påberåber sig burkaens æstetiske eller kreative kvaliteter eller den elementære livskraft, som samfundet i kraft af sin hegemonisering af majoritetssamfundets værdier ifølge denne optik står i begreb med at udgrænse eller undertrykke.

Derimod får vi en multikulturalisme, der i al væsentlighed handler om at forsvare eller fastholde kulturens frihedsgrader. Den kritiske eller subversive kamp på vegne af det singulære, det mobile eller det pointeret forskellige er med andre ord ophævet til fordel for en forsvarskamp for det bestående. Nihilisten er blevet bedsteborger. Det er med dette udgangspunkt og dermed et pragmatisk ideal om pluralitetsaccept forankret i modernitetens kulturelt selvfølgeliggjorte frihedsgrader, at burkaen tages til efterretning, og et forbud derfor afvises som et anslag mod kulturens selvfølgeliggjorte rummelighed.

Selv-klostergørelse

Der er også andre aspekter, som Burka-udvalget næppe vil tematisere - herunder aspekter, der refererer til burkaen i en muslimsk-teologisk sammenhæng:

De muslimske stemmer har i al væsentlighed bevæget sig i to retninger. Det dominerende synspunkt har været et forsvar for brugen af burka og dermed en afvisning af et forbud som et udtryk for diskrimination, som en ytringsfrihedskrænkelse eller som et anslag mod samfundets individuelle frihedsgrader: »Muslimske kvinder kan og bør selv vælge, hvordan de ønsker at gå klædt,« er hovedsynspunktet.

Denne argumentation suppleres i teologiske kredse af en teologisk refleksion om brugen af burka med udgangspunkt i shariaens moralsk-religiøse kodificering af handlinger, krav og forpligtelser. I overensstemmelse med de forskellige skoler og traditioner er synet på burkaen imidlertid ikke entydigt. Tværtimod spænder det over positioner, der hævder, at brugen heraf enten er obligatorisk eller anbefalelsesværdigt, til positioner, der eksplicit misbilliger brugen. Det gælder f.eks. Sheik Muhammed Tantawi, der som leder af Al-Azhar-universitetet i Ægypten nyder stor anerkendelse i store dele af den sunni-muslimske verden.

Det interessante i forhold til den interne muslimske diskussion er ikke blot, at den spænder over uforenelige synspunkter. Det interessante er i lige så høj grad, at vi i en dansk sammenhæng kun i begrænset omfang møder synspunkter, der afspejler Tantawis.

Parallelt hermed savner man en moderne og teologisk reflekteret islam, der i stedet for at pålægge sig selv at skulle forsvare burkaen over for misforståede påstande om 'indespærring' eller 'fængsling' forholder sig til brugen af burkaen som en form for selv-klostergørelse og dermed som markør af en fromhedstype, hvor afgrænsningen, undsigelsen eller nejet til verden overdøver glæden, ydmygheden og forpligtelsen over for skaberværket.

På samme måde kan man savne en teologisk reflekteret islam, der er i stand til at se, at der indeholdt i glæden ved fra inderst til yderst at underlægge sig gud findes mere profane glædesformer - f.eks. glæden ved at skille sig ud, glæden ved at forarge, glæden ved at vække anstød osv. Disse rørelser eller lystgevinster er alle selvfølgelige elementer i et moderne følelsesrepertoire, men de hører ligesom selv-klostergørelsen ikke hjemme i et traditionelt og næppe heller moderne muslimsk dyds- eller retskaffenhedskatalog.

Burka-kommissionen vil næppe tematisere disse narcissistiske og potentielt ekshibitionistiske lystgevinster. Det er ikke en del af kommissoriet, men en selvfølgelig del af den moderne identitetsproblematik, som brugen af burka refererer til.

Torben Rugberg Rasmussen er lektor ved Center for Mellemøst-studier, Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forklar mig lige, hvad Nietzsche og nihilisme har med hinanden at gøre???...

Eller er det et personligt frustreret udfald?

Med venlig hilsen

... ergo er Mor Karen en sten!

At Lex Burka var så indlysende et angreb på basale retsprincipper, at man var nødt til at snige sig væk, kun nødtørftigt dækket det tynde slør af en burka-kommission, og at samme kommissions rapport derfor er så evigt ligegyldig, kunne vist være udtrykt lidt kortere og mere mundret.

Synd, - for Torben Rugberg Rasmussen har tydeligvis nogle interessante betragtninger omkring islam og burkaen og relateret symbolik, som det kunne være spændende at læse lidt mere om.

-eh-

Hvad med nonner? altså som i katolske ?

De går jo da også med ordensdragt, og det må vel komme ind under lignende beklædning som burkaen?

Og er menneske-og kvindesynet ikke det samme der ligger bag når man en religion vil spærre kvinder bag et stykke stof?

Og kan man nu være sikker på at nonnerne virkelig selv har valgt nonnelivet?

Eller hvad med sikhernes turban? Her er det mændene som skal skjule deres hår?

Jo, spørgsmål er der nok af - svar synes der ikke at være så mange af...

H.m. forsøg på at udvikle vogntrukne okser (!!!), ligner ikke vanlig vesterlandsk fornuft ret meget -

så et spørgsmål til kommissionen angående den angivelige målsætning::

»Regeringen er fast besluttet på at bekæmpe det menneske- og kvindesyn, som burka og anden lignende beklædning symboliserer«.

---

Forventes det at det menneske og kvindesyn er bragt ud af verden - hvis det lykkes at afskaffe burka-påklædninger ?

--------------

i øvrigt: Vor regerings reelle politik er jo: Enhvers egen økonomiske egennytte - hvorfor så pludselig en sådan (tilsyneladende) uegennyttig idealisme
udi en sag som næppe kan gøre fra eller til mht. den økonomiske liberalisme's reelle sigte ?

Artiklens højst differentierede fremstilling af brugen af burka, der for mig virker som et på- og selvoptaget problem i betragtning af den uendeligt lille samfundsgruppe og derfor ikke fortjener en kommission, forekommer at være et spejlbillede af alle tiders kristne symboler og deres betydning for brugerne og tilskuerne, mest åbenlyst af katolicismens mange forskellige klosterregler, hvilket kan godtgøre artiklens nedslag af Nietsche-filosofien og anmærkningen af manglen på teologisk overbygning. I middelalderen fandtes tilsvarende afledte moralregler for den daglige klædedragt, f.eks. kvinders brug af hovedlin og signaleringen af ærbarhed, og i dag er det interessante vel, at folk kan tage (moralsk) anstød af en måske religiøs påklædning, når de selv på brystet bærer symbolet på et religiøst torturinstrument: korset.