Kronik

Mister USA innovationens førertrøje?

Evnen til at hitte på kreative ideer og ny teknologi er så amerikansk som baseball og æbletærte. Men visse traditioner kan ikke varemærkebeskyttes
Samlebåndsproduktion på Ford-fabrikkerne i Highland Park, Michigan. I første halvdel af forrige århundrede var USA førende inden for teknologi og innovation.

Samlebåndsproduktion på Ford-fabrikkerne i Highland Park, Michigan. I første halvdel af forrige århundrede var USA førende inden for teknologi og innovation.

Debat
23. november 2009

Efter næsten enhver målestok er USA førende inden for udvikling af ny teknologi og viden. Af 13 Nobelprisvindere i 2009 var de ni amerikanere, skønt USA tæller blot fem procent af verdens befolkning. Selv i en grum recession er USA stadig dominerende inden for informationsteknologi, biovidenskab og nanoteknologi. World Economic Forum fremhæver pr. rutine USA for at have planetens mest konkurrencedygtige økonomi.

Amerikanerne ynder at tro, at selve deres kultur er befordrende for innovation - det være sig den åbne geo- grafi og frontier-ånden, den fleksible økonomi med begrænset statsindblanding, den protestantiske arbejdsetik og en indvandrer- arbejdsstyrke, der hele tiden fornys af næste generations talenter fra resten af verden. Andre lande kan efterligne disse træk, men ingen kan kopiere den kreative cocktail, der er Amerika.

Men kan det tænkes, at de amerikanske bedrifter afspejler fortiden, snarere end de forudsiger fremtiden? Mange af de parametre, der giver USA et så markant forspring, er misvisende. Nobelpriser gives til forskere, der er oppe i årene og har passeret slutningen af deres produktive liv. Men hvad sker der blandt forskere i 30'erne? Hvem gør de opdagelser i dag, der vil vinde Nobel- priser om fire årtier fra nu?

De fleste undersøgelser af konkurrenceevne bygger på meningsmålinger blandt virksomhedsledere, forskere, investorer, som en vigtig del af deres analyser, det gælder f.eks. World Economic Forums rapport. I år udkom to analyser af den globale innovation, som kun inddrager statslige statistikker og andre hårde data: Den ene fra Boston Consulting Group, den anden fra Information Technology & Innovation Foundation. Og i begge klarer USA sig klart værre med en 8. plads i BCG-undersøgelsen og en 6. plads i den fra ITIF.

Som en stjerne, der sender lys ud i den fjerneste ende af universet, men er brændt ud i kernen, er USA's omdømme stærkere, end de hårde data viser. F.eks. opgør World Economic Forum USA som verdens største modtager af venturekapital og tredjestørste investor i virksomhedsforskning pr. indbygger, men de faktiske data placerer os som nummer fem i begge kategorier. Mest frapperende viser ITIF-analysen, at USA har gjort de mindste fremskridt af de 39 lande, der analyseres, i forhold til at forbedre innovationskapacitet og intern konkurrenceevne. De parametre, der måles på, er blandt andet statslige forskningsudgifter, hvor USA klarer sig godt, og selskabsbeskatning, hvor det klarer sig skidt.

USA er også faldet tilbage, når det gælder en anden vigtig ressource: menneskelig kapital. Uanset om man måler procentdelen af unge, som får en videregående uddannelse, eller resultaterne i standardiserede test, er konklusionen, at USA ikke er god nok til at producere den slags medarbejdere, som er nødvendige i en vidensbaseret økonomi. Ikke at USA klarer sig dårligt. Men den særlige amerikanske glorie er ved at forsvinde. Den store kløft mellem USA og resten af verden er ved at lukke.

En afvigelse

På nogle måder harUSA's dominerende stilling været en afvigelse. Landets teknologiske triumf hvilede på tre flodbølger fra 1930'erne. Den første var den bølge, som kulminerede i den krig, som raserede stort set alle andre lande og i alt fald alle øvrige store økonomiske konkurrenter fra før Anden Verdenskrig. Tyskland, Frankrig og Storbritannien var smadret og udpint, deres byer var udbombede eller nedslidte, deres industrier lå i ruiner, deres universiteter var underdrejede. Føj hertil eftervirkningerne af Første Verdenskrig og Den Store Depression, og det bliver klart, hvorfor følgerne gik langt ud over fysisk ødelæggelse. Ved 1940'ernes udgang måtte det meste af Europa stadig rationere mad og bruge store ressourcer på at genopbygge byer, broer og veje og indrette sig med nye politiske systemer. USA var i en helt anden situation og var i mere end en generation uden rivaler inden for teknologi og økonomi.

Den anden bølge, som har forbindelse til første, var den generation af indvandrere fra Europa, som kom til at befolke amerikanske universiteter, forskningscentre og tænketanke. Man kan vanskeligt undervurdere gevinsten. I 1930'erne var Tyskland verdens førende nation inden for videnskabelig forskning, og en stor del af den stod tyske jøder for. På trods af indvandringsrestriktioner kom der 100.000 jøder til USA i 1930'erne. Og fra og med 1950'erne blev den amerikanske forskningsverden til en ren magnet for initiativrige videnskabeligt tænkende mennesker rundt om i verden. Da indvandringsrestriktionerne blev lempet i 1965, kom endnu en bølge af indvandrere, ofte videnskabeligt uddannede og ofte kløgtige indere og østasiater.

Den tredje bølge var massiv offentlig finansiering. Den begyndte under Den Store Depression, men accelererede dramatisk under Anden Verdenskrig, da forbundsstaten hældte enorme summer i forskning og udvikling og kanaliserede det meste gennem universiteterne - en genial nyskabelse, der har varet ved som den amerikanske model. Efter Anden Verdenskrig drev Den Kolde Krig denne finansiering til nye højder, således at USA i 1950'erne brugte hele tre procent af sit BNP på forskning og uddannelse, hvilket var over halvdelen af planetens samlede udgifter til samme.

Offentlig finansiering af grundforskning har været utroligt produktiv. I løbet af få årtier har den givet os internettet, laserteknologi, globale positioneringssatellitter, magnetisk resonansscanning, dna-sekventering, og hundredvis af andre teknologier. Selv når staten ikke var opfinderen, var den ofte katalysatoren. Et eksempel: mikrochips. NASA opkøbte i sin tid købt så mange mikrochips, at producenterne blev i stand til at opnå så store forbedringer i produktionsprocessen, at prisen på Apollo-mikrochip faldt fra 1.000 dollar pr. enhed til mellem 20 og 30 dollar inden for få år.

Ebber ud

I løbet af to årtier er disse tre store bølger, som bragte USA til innovationens højder, begyndt at ebbe ud. Resten af verden ligger ikke i ruiner, tværtimod. Andre lande er i hastig vækst og satser målrettet. Kina har erklæret, at 60 procent af dets BNP vil være relateret til videnskab og teknologi inden for to årtier. Mere relevant lige nu er Europa, der er både fredeligt, velstående og produktivt. Kontinentets enhed er måske geopolitisk skrøbelig, men de europæiske nationer er gået sammen om at investere massivt i videnskabelige projekter.

Også Asien tæller udfordrere. Farmaceutisk forskning, som USA dominerer klart endnu, er ved at blive overtaget af den samme dynamik, som i sin tid drev produktion af T-shirts og elektronik til udlandet. I 2006 var 5,5 procent af alle globale farmaceutiske patentansøgninger fra Indien og 8,4 fra Kina, fremgår det af en rapport fra Kauffman Foundation. Dette var en firedobling i forhold til 1995.

Siden Den Kolde Krigs afslutning, er midler afsat til forskning, uddannelse og anvendt videnskab styrtdykket med 40 procent. Og selv om virksomheder stadig investerer i ny forskning, finansierer de sjældent den slags grundforskning, som fører til gennembrud.

USA's tilbagegang er tydeligst på det højteknologiske område, hvor USA's regering indtil for nylig forekom uinteresseret: energi. De tre vigtigste områder, hvor den nuværende teknologi kan give store resultater, er sol, vind, og batteriproduktion. Ifølge investeringsbanken Lazard Frères er verdens største vindmøllefabrikant amerikansk: General Electric. Men de øvrige ni ligger andre steder i verden, herunder Tyskland (Nordex), Danmark (Vestas), Indien (Suzlon) og Spanien (Acciona).

Inden for solenergi indtager amerikanske selskaber to pladser på top-10 listen (First Solar som nr. 2, og Sunpower som nr. 7), mens Japan og Kina har tre placeringer hver.

Otte af verdens top 10 batteriproducenter har hovedkvarter i Japan. Kun én - Johnson Controls - er baseret i USA. Lithium-ion-batterier til elbiler fremstilles i Sydkorea. Den næste evolution inden for batteriteknologi skal gøre det muligt at lagre elektricitet fra solceller og vindmøller, så de kan bruges om natten, eller når vinden ikke blæser. Førende er et japansk selskab, NGK.

Silicon Valley opstod ikke i et vakuum. Det voksede frem i 1950'erne i en stat, der havde skabt verdens bedste offentlige uddannelsessystem (fra børnehave til ph.d.-programmer), en fremragende infrastruktur og et forretningsvenligt miljø, som tiltrak forsvars- og maskin- industri. I dag bygger Californien nye fængsler, men ikke nye universiteter. I 1976 brugte staten 18 procent af sit budget til uddannelse, tallet er nu omkring 10 procent. Californien er permanent konkurs og holder sig kun oppe ved massiv, løbende låntagning. Kan det danne grundlag for fremtidige videnskabelige fremskridt?

De kim, der blev sået i forgangne årtier, var nok til at holde USA førende frem til i dag. USA fik talenter udefra, der kunne maskere erosionen. USA brugte finansielle teknikker som substitut for den ægte vare. Amerikanere lånte og købe på kredit og solgte hinanden huse i en opadgående spiral, der fik alle til at føle sig rige. De virkelige problemer blev sparket ud i fremtiden i håbet om, at nogen med tiden vil løse dem. Den mentalitet er også blevet en del af amerikansk kultur, men det er en mentalitet, USA må ændre på, hvis det skal bevare den særlige amerikanske tradition for innovation, uden hvilken man ikke vil kunne forny den amerikanske drøm.

© Newsweek og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Amen. Og det samme kunne stort set siges om DK.

Hvad vi burde gøre er, at lægge en større del af skattebyrden på fast ejendom og forbrug, ikke mindst af fossil energi, og lette den for arbejde, uddannelse og transnationalt samarbejde.

Desuden kan vi med fordel åbne op for indvandring. Vel at mærke af folk vi VED er uddanede og arbejdsomme. Om de så lige starter med en løn på 300k + i et ekspert job er af mindre betydning.