Læsetid: 5 min.

Én myndighedsalder, tak

Hvornår er man myndig i Danmark? En af betingelserne for et velfungerende demokrati - ja, et hvilket som helst samfund - er, at rettigheder, pligter og ansvar følges ad ... I Danmark er der en spænd på de forskellige myndighedsaldre på hele 13 år
Debat
3. november 2009
Hvornår er man myndig i Danmark? En af betingelserne for et velfungerende demokrati - ja, et hvilket som helst samfund - er, at rettigheder, pligter og ansvar følges ad ... I Danmark er der en spænd på de forskellige myndighedsaldre på hele 13 år

Folketingsåret blev indledt med endnu en straffeaktion fra regeringen. Fremover skal 14-årige smides i fængsel og børn på 12 og 13 år i fodlænker, det sidste i øvrigt uden juridisk grundlag. Dansk Folkeparti så helst, at fodlænkerne blev erstattet med tremmer også for 12 og 13-årige, og der er Venstre-politikere, der helt vil fjerne den kriminelle lavalder.

Tilsyneladende er politikerne i VKO-blokken fuldstændigt ligeglade med, at alle eksperter siger, at fængsler skaber mere forhærdede kriminelle, og at den præventive effekt er meget begrænset. Det handler ikke om at lave politik, der virker, men om at lave politik, der larmer. Desværre er det børn, det går ud over, og det er bemærkelsesværdigt, at Løkke, Brian og Pia åbenbart følte sig meget voksne og modne, da de var 12 år. Der er skam mange 12-14-årige, der tænker over deres handlinger, men det er og bliver børn, og her har hverken tremmer eller lænker noget at gøre. Det hjælper ikke de svageste børn - det skader dem. Et af argumenterne fra regeringen er, at de 14-årige i dag bliver tvunget til kriminalitet af ældre børn, fordi de er under den kriminelle lavalder, men det bliver da ikke bedre, hvis det nu bliver 13-årige, der bliver presset ud i kriminalitet. I øvrigt viser undersøgelser, at de 14-årige stort set ikke har deltaget i bandekrigen, selv om det ofte bliver fremlagt sådan af regeringen.

Et spænd på 13 år

Der er sket et voldsomt skred i myndighedsbegrebet de seneste år, og endnu flere myndighedsaldre er kommet til. Efterhånden er det umuligt at svare på spørgsmålet: Hvornår er man myndig i Danmark? Når man er 15 år, kan man dyrke sex og idømmes fængselsstraf, når man er 16 år, må man købe alkohol og køre knallert, når man er 18 år, har man valgret, kan indgå kontrakter på egen hånd og må købe tobak, når man er 24 år, kan man få lov til at bo med sin ægtefælle i Danmark, hvis man altså har været mere sammen i Danmark end i et andet land, og når man er 28 år - og har været dansk statsborger hele sit liv - er man endelig gammel nok til frit at vælge, hvem man vil gifte sig med og samtidig få lov et at bo sammen i Danmark. Der er altså en spænd på de forskellige myndighedsaldre på 13 år! Og dette spænd vil VKO nu øge til 14-16 år.

En af betingelserne for et velfungerende demokrati - ja, et hvilket som helst samfund - er, at rettigheder, pligter og ansvar følges ad. Det er derfor et demokratisk problem, at man først nyder godt af samfundets fulde rettigheder, når man er 28 år, men at samfundet kan straffe én, når man er 15 år. Hvad er logikken i, at man er voksen nok til at komme i fængsel som 15-årig, men først er voksen nok til frit at finde og slå sig ned med sin ægtefælle som 28-årig?

Mister respekten

Sænker man den kriminelle lavalder yderligere, forstærkes de negative konsekvenser. Med rettigheder følger også ansvarsfølelse - men for nogen unge kan det utvivlsomt være svært at have respekt for et samfund, der gerne straffer dem som 12-årige, men som først lader dem tage aktiv del i samfundet som 18-28-årige. Forslaget om nedsættelsen af den kriminelle lavalder kan derfor tænkes at have den direkte modsatte effekt end hensigten - flere unge kan tænkes at miste respekten for samfundet direkte som en konsekvens af en lovændring.

I stedet for at lave endnu flere myndighedsaldre, bør der indføres én myndighedsalder, så rettigheder og ansvar følges ad. Og dette er i virkeligheden det vigtigste, fordi det vil øge respekten for samfundet og ansvarsfølelsen hos den enkelte. Men det er klart, at det næste spørgsmål så er, hvilken alder det skal være. Den bør formentlig ligge et sted mellem 15 og 18 år. Da grundskolen er den eneste samlende institution, som alle danskere skal igennem, vil det umiddelbart være naturligt at lade myndighedsalderen følge afslutningen af grundskolen og den 10-årige undervisningspligt, og det er for de flestes vedkommende det år, hvor de fylder 16.

Følges denne argumentation skal myndighedsalderen altså generelt være 16 år. Men hvad skal vi så stille op med dem, der begår kriminalitet, når de er under 16 år? De og deres familier skal naturligvis vedvarende og aktivt støttes af det sociale system. Vi skal gøre alt for, at børn ikke begår kriminalitet, og hvis de har gjort det én gang, må vi som samfund gøre alt for, at det ikke sker igen. Vi skal sørge for at de familier, der har det sværeste udgangspunkt, får mest mulig hjælp af det sociale system. Det gør man ved at sikre, at alle børn i udgangspunktet har lige muligheder. Det vil blandt andet sige, at fattigdomsydelsen starthjælp skal afskaffes, og at kontanthjælpen igen må følge inflationen.

Begrænser friheden

Ellers får børnene nederlag fra starten af udelukkende på grund af deres forældres situation. Det gør man ved at sikre, at der er tæt samarbejde mellem institutioner, skoler, forældre og socialrådgivere. Det gør man ved at sikre, at børnene har noget at tage sig til, blandt andet ved at skabe muligheder for at mødes med andre børn og unge i idrætsklubber eller andre fritidsmødesteder. Det dummeste, samfundet kan gøre ved umyndige børn, der begår kriminalitet, er at smide dem i fængsel. Så er der næsten en garanti for, at de igen begår kriminalitet. Og mon ikke ofre for kriminalitet i reglen ville foretrække, at den kriminelle handling ikke havde fundet sted frem for, at den skyldige får en hård straf?

Forslaget om sænkelsen af den kriminelle lavalder er blot et i en række af regeringstiltag i disse år, som begrænser danskernes frihed. Frihedsberøvelse frem for frihedsrettigheder synes at være et motto for regeringen. Senest vil justitsministeren fængsle mennesker i 12 timer uden nogen former for domsfældelse eller juridisk grundlag, men blot hvis en politimand synes, de pågældende ser mistænkelige ud. Man kan altså blive smidt i fængsel for sit udseende. De mange gæster og medier, der kommer til København i forbindelse med klimatopmødet, vil muligvis blive overrasket over, at et land, der engang var kendt for sine frihedsrettigheder, har udviklet sig til en politistat.

Christian Holm Donatzky er radikal folketingskandidat, cand.mag. i historie, MA i idéhistorie, selvstændig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg kan godt lide din artikel, og jeg er stort set enig med dig - det er noget rod med alle de aldre, og hvis f.eks. 12-13-14-årige skal straffes, så skal de også have mulighed for at stemme på, hvilke regler de bliver straffet efter!
Der er dog en ting du ikke nævner, og det er også en svær faktor i forhold til dette spørgsmål - hvornår man må køre bil. Det ville, efter min mening, være en ting, som ikke ville have godt af at blive sat ned. Den er lidt svær - men bortset fra det er jeg som sagt enig, og du er egentlig en person, som jeg godt kunne finde på at stemme på - hvis jeg havde stemmeret...

En af betingelserne for et velfungerende demokrati
Det besvarer dit spørgsmpl, danmark er ikke et velfungerende demokrati.

Heinrich R. Jørgensen

... eller et demokrati. Formelt er nationen et monarki, reelt har vi partivælde.

Folkets indflydelse er nærmest hypotetisk. Det er som hovedregel kun folks følelser der får lidt medvind, når politikerne smider al intellekt og viden over bord, og nedværdiger sig til at agere empatisk menneskeligt spejl for pøbelens afstumpethed og kortsynethed.