Læserbrev

Per Stig Møllers klumpspil

21. november 2009

Udenrigsminister Per Stig Møller har fået en genial ide, som han nu vil lancere over for kollegerne i EU: Forhandlingerne om udvidelse af EU skal resultere i 'klumper' af ansøgerlande, ligesom under det danske EU-formandskab, hvor forhandlingerne med en række østeuropæiske ansøgerlande samledes i en klump.

Om baggrunden herfor er han ganske oprigtig: Vi kan ikke have, at 'tilfældige' folkeafstemninger i enkelte lande om et nyt medlemsland (læs: Tyrkiet) blokerer for udvidelsen. Ministeren må her tænke på den franske præsidents og den østrigske regerings løfter om folkeafstemning i tilfælde af, at Tyrkiet står foran optagelse i EU.

Nu har EU jo de allerbedste erfaringer med at kunne undgå folkeafstemninger: Kun i Irland var man tvunget til at acceptere en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, men da irerne stemte 'forkert' første gang, fik de chancen for at gøre det om, og det gjorde de pænt nok.

Den erfaring skal nu udnyttes til at hindre folkeafstemninger om nye udvidelser af EU. I flere lande, herunder Frankrig og Tyskland, er der stærk folkelig modstand imod udvidelse af EU, og i praktisk talt alle medlemslandene er der meget bastant modstand blandt vælgerne imod tyrkisk medlemskab af EU. Hvad er så smartere end at lave 'klumper' af ansøgerlande, således at f.eks. Tyrkiet kun bliver eet element i en samlet 'klump'. Det vil gøre det lettere for den franske og den østrigske regering at løbe fra deres løfter til vælgerne.

Ude i tysk ærinde?

Per Stig Møllers geniale 'klumpspil' er nok ikke opfundet af ham selv. En udenrigsminister fra et lille EU-land som Danmark kommer ikke uinspireret frem med et sådant forslag. Mon ikke han er sendt i byen af det tyske udenrigsministerium? Det vil passe den tyske regering morderlig godt at undgå folkeafstemninger om Tyrkiets medlemskab af EU, for i intet land er der større modstand imod tyrkisk medlemskab af EU.

Men, mener stærke kræfter i EU - og det er jo også Danmarks politik - Unionen har brug for Tyrkiet af geopolitiske grunde og militærstrategiske. Når den i Lissabon-traktaten forudsete militære dimension for alvor tager karakter, har man brug for tyrkiske soldater til at sende på militære interventioner i Pakistan eller imod Iran eller andre lande i Mellemøsten eller Afrika. Det er hovedgrunden til, at EU forhandler med Tyrkiet om medlemskab.

Også i Danmark er der et klart flertal blandt vælgerne imod Tyrkiets medlemskab af EU. Det tryner man også nemmere og mere bekvemt ved Per Stig Møllers klumpspil. Keine hexerei, nur behändigkeit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fin analyse,

at Per Stig Møller frembringer et eget forslag, det er vist ligeså utænkeligt som at der var masseødelæggelsesvåben i Irak, mon ikke han føler sig trynet nok i sin karriere, uden at skulle vove pelsen med selvstændig tænkning?

Samatale mellem Per og Anders i Guldbrandsens dokumentarfilm ”Fogh bag facaden”:

Per: Jeg synes det er lidt svært med at komme igennem med forslag...

Anders: Ja'men har du da sådan nogen?

Per Stig Møllers geniale ‘klumpspil’ er nok ikke opfundet af ham selv.

...det er lidt tarveligt at afsløre Per, nu han endelig er fremkommet med et.