Kommentar

Politikere fjumrer på sociale medier

Danske politikere kunne lære af Obama. Han opdaterer kun sine statuslinjer, når der er vigtige budskaber, der skal frem. For ellers ender Facebook-opdateringerne som alt muligt andet muzak på nettet
5. november 2009

»Bager boller i køkkenet med ungerne.«

»På vej til yoga.«

»Finansloven er uansvarlig.«

Listen kan fortsættes med mere eller mindre interessante Facebook-opdateringer fra politikere, der forsøger at fremstå som både seriøse politikere og mennesker med familier, forkølelser og følelser.

Rækken af menige folketingspolitikere, som bruger Facebook, er eksploderet. Mediet bruges ikke alene af partilederne til at formidle politiske statements, prøveballoner og meninger, men også af MF'erne til at kommunikere information ud til vælgerne konstant. Det skal få os til at føle, at vi kender politikerne som mennesker, deres følelser og politik - måske at vi får et lille kick ud af at se ind i deres intimsfære, og måske falder krydset der næste gang.

Problemet er ikke, at politikerne kommunikerer på Facebook. Det er fint nok. Problemet er, at politikerne kommunikerer hele tiden. En gammel sandhed i politisk kommunikation og kampagneteori går på, at man skal vælge sine sager og dagsordener med omhu. Udmeldinger skal ske med nænsomhed. Jo mere man snakker, jo mere støj bliver der på linjen - og budskaberne drukner.

Muzak og støj

Det er vigtigt, at politikernes kommunikation på sociale medier er en del af en overordnet stringent politisk kommunikationsstrategi i sync med den overordnede politiske linje. Politikernes Facebook-opdateringer ender ofte med at blive ensformige og useriøse og ender som muzak på nettet da alt kommunikeres ud. Ulempen ved at kommunikere alt ud er, at politikernes statements bliver lige gyldige - og dermed ligegyldige.

Vestager har lært det

Problemet er, at indlæg omkring »museumsbesøg med ungerne« bliver sidestillet med vigtige store politiske beslutninger som »i dag præsenterer vi en ny bandepakke«. Dermed bliver dét, at politikerne »lige har bagt boller« sidestillet med milliardinvesteringer i banenettet i Danmark.

Hvis backstage-informationen skal kommunikeres ud, bør det smeltes sammen med den politiske strategi på en smart måde, så kommunikationen fremstår sammenhængende. Enkelte politikere - som eksempelvis Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen - har fundet ud af dette forlængst, men et hav af andre politikere skriver løs uden mål og med. Vestager formår eksempelvis fint at kombinere »hjemmebag i køkkenet« med den politiske bolledej, som eksempelvis her den 26. marts på Twitter: »Jordbærkage hos Helle TS. God begyndelse på vanskelige forhandlinger med S og SF. Og så er der det, vi er enige om, eks. klima og vækstpakke.«

Ingen spredehagl

I stedet for at skyde med spredehagl er det vigtigt, at politikerne nøje udvælger enkelte statements fra både det politiske og det private liv, som så kan udbasuneres. Et enkelt præcist skud er bedre end spredehagl.

En politiker som har forstået Facebook-formen er ikke overraskende den amerikanske præsident Barack Obama. Om det er fordi, Obama har haft Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg i sin rådgivningskreds vides ikke, men faktum er, at verdens mægtigste mand kun popper op engang imellem på Facebook og Twitter - og når det sker, så er det med vigtige politiske udmeldinger. Modsat danske politikere, der skal genvælges i deres kreds har verden mægtigste mand ganske enkelt ikke samme behov for at pleje hjemstavnsvælgerne, men alligevel kunne danske politikere lære en del af Obama ved ikke at være synlige hele tiden på de sociale medier - det bliver kort sagt mere spændende, når der længere mellem snapsene. Obama popper op, når der er vigtige ting der skal kommunikeres ud - som eksempelvis Obamas kæphest: sundhedsreformen. Det ville da også virke komisk, hvis der en tilfældig efterårsmorgen var offentliggjort et indlæg på Facebook, hvor Obama skriver: »In the Kitchen with Michelle, watching Oprah on TV, having a nice Weekend without Politics.«

Ikke just det man ville kalde White House-potential.

Mikael Kristensen er cand.mag. i medievidenskab med speciale i politisk kommunikation. Blogger på politisk-analyse.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

De fleste politikere bruger ikke sociale medier af forstand, men fordi de andre (politikere) gør.

Dermed viser 99 % af dem, at de ikke fatter verden omkring, når de ligegyldige status opdateringer, afsløre hvor dybt kaninhullet strækker sig i dem.
Dvs. 2 cm, under overfladen på en politikerkandidat, er der ofte tomhed.

Tjah, kan man virkelig påstå, at man kan bruge sociale medier "forkert". Det er vel altid set i relation til noget andet end medierne. For eksempel politikernes selvfortåelse. Måske statusopdaterer de bare hele tiden, fordi de er som folk på Facebook er flest - dvs. superstjerner med fans (men måske mest i deres egne øjne). Hvem sukker ikke efter at høre alt om privatlivet hjemme hos idolet? Som jeg ser det, afspejler politikernes brug af sociale medier, hvilke journalistiske medier, der er toneangivende i dag. Det er ikke længere den dybdeborende faglige journalistik, der sætter dagsordenen, men sladderpressen, med sidste nyt om dansktop stjerners børn, eventuelt krydret med en stjernens egne madopskrifter eller billeder fra stjernens tur i fitnesscentret. Og politikere er, som så mange andre folk på Facebook, dansktopstjerner - i det mindste når de ser sig selv i spejlet eller spejler sig i det sociale medie, der bilder dem ind at de er på døgnet rundt.

Jeg er meget uenig med Mikael Kristensen.

Du opfordre til envejskommunikation, hvilket jeg mener bryder med de social mediers potentiale og natur.

Man kan ikke sammenligne Obamas brug af facebook med en dansk politisk kontekst. Han har næsten 7 millioner fans, han vil aldrig kunne være personlig eller opbygge tætte relationer til sine fans. Mens nogle danske politikere kan netop få dannet relationer og få skabt ofline relationer gennem facebook. Klart at Villy Søvndal har svært ved dette med 40.000 fans. Men både Villy og Obama bruger facebook til envejskommunikation.

De udnytter ikke potentialerne i de sociale medier. Obama valgte så at lave sit ejet sociale medie (Mybo), hvor formålet var at give de 2 millioner brugere handlemuligheder og opbygge relationer mellem brugerne samt skabe en Obama-identitet, det formår Villy Søvndal heller ikke. Sociale medier er geniale til information, medskaben, engagere, deling og interaktion.

Her har man som borger og politiker mulighed for at diskutere, følge hinandens dagligdag og dermed skabe nogle svage bånd som med tiden kan udvikle sig til et politisk engagement.

Jeg tager hatten af for de politikere, som ikke blot bruger facebook til envejskommunikation men som bruger den til dialog og også tager kampen op med kritikerne.

Problemet er, at indlæg omkring »museumsbesøg med ungerne« bliver sidestillet med vigtige store politiske beslutninger
Måske er problemet er der i virkeligheden ikke er nogle store politiske beslutninger tilbage, det hele er flyttet til Brussel. Tilbage er bare madpakker og brødbagning.

Mikael Kristensen

Er glad for at mit indlæg har skabt lidt debat.

Tak for kommentarene.

@Søren:

Jeg er helt enig i at Facbook og andre sociale medier er fremragende til kommunikation og interaktion fra politiker til vælger.

Jeg mener at danske poltikere har masse på hjertet både poltitisk og som mennesker og det skal selvfølgelig kommunikeres ud - det kan ganske enkelt ikke adskilles.

Sociale medier er en platform som er unik til komme i dialog med sit vælgersegment og kan bruges kreativt og på en helt anden måde end de traditionelle en-vejs mediekanaler som tv, radio og print. Det er jeg helt enig i.

Min pointe er blot at nogle danske politikere overkommunikerer på de sociale medier.

Som jeg skriver i indlægget:

"Problemet er ikke, at politikerne kommunikerer på Facebook. Det er fint nok. Problemet er, at politikerne kommunikerer hele tiden"

At vi skal kende til politkernes backstage/privatliv (Jf. sociologen Erving Gofmanns begreber) er helt fint og er med til at menneskeliggøre poltikerne - specielt i DK er det vigtigt i forhold til en poltikers genvalg i opstillingskredsen og for at bevare en vis form for synlighed - men backstage-information fra privatlivet i de sociale medier, mener jeg har større gennemslagskraft hvis informationen blot kommunikeres ud engang imellem - og ikke hele tiden.

Der skal kort sagt være få - men gode budskaber.

Det er lidt ligesom hvis der sidder en person og snakker hele tiden til en julefrokost i både øst og vest - til sidst gider ingen høre på "snakkehovedet", hvis der ikke er mål og med i kommunikationen.

Nogenlunde det samme mener jeg gør sig gældende på sociale medier, hvor flere politikere skribler løs - ofte uden mål og med.

Min opfordring er derfor i indlægget:

Sig noget - men sig kun noget engang imellem - det er mere effektivt og får større opmærksomhed i længden, hvis det så ovenikøbet er bakket op af en solid traditionel politisk kommunikation og en gennemtænkt kampagne hvor de sociale medier sammentænkes sammen med de mere traditionelle en-vejs medier.

På den måde mener jeg politikerne både kaprer nye stemmer, samt vedligeholder deres vælgersegment bedst muligt.

@Michael Nielsen, jo eller formålsrationelt og strategisk.

@Mikael Kristensen, Jeg synes også det er interessant med den debat. Jeg underviser selv i sociale medier og politisk kommunikation på Grundtvigs Højskole.

Jeg har skrevet speciale om SF's, Radikal Venstres og Obama Kampagnens brug af sociale, samt givet et bud på hvordan SF kan implementere nogle af Obama Kampagnens tilgange.

Læs evt. vores kronik: http://www.information.dk/197090 Som dog ikke rejste en debat, desværre :-).

Kan du ikke kommme med konkrete eksempler på hvilke politikere du taler om. Jeg synes fx, at de politikere jeg følger gør det rigtigt godt.

Johanne Smith, Pernille Rosenkrantz, Ida Auken, Ammitzbøll, Karina Lorentzen. Og de falder måske ind under din kritik?

Jeg følger også Villy Søvndal og er ikke videre imponeret. Det er indlæg man ligeså godt kan læse i lokalpressen, det er envejskommunikation og formålrationel. Han følger aldrig på kommentarer. Han udnytter aldrig aktiviteten på hans væg til at mobilisere og engagere brugerne.

Jeg er godt klar over, at der i alle indlæg fra politikere er en hvis grad af formålrationelhandlen men vægtningen mellem dialog og strategi mener jeg er vigtig.

Jeg mener også, at der strategisk kan være en fornuft i at have dialog og opbygge tætte relationer, følge op på folk, der henvender sig og forsøge at mobilisere dem strategisk iforhold til de ting man har debatteret på facebook eller andre sociale medier.

Mikael Kristensen

Spændende debat...

@Michael Nielsen.
Mener at langt de fleste politikere tænker "strategisk" med deres kommunikation for at ramme så præcise vælgergrupper som muligt. Det har politikere til alle tider gjort, omend der er sket en stigning i antallet af kanaler hvori de kan kommunikere deres budskaber. Om det direkte kan betegnes som kynisk vil jeg ikke gøre mig til dommer over, jeg påpeger blot at politikerne bør overveje deres kommunikation på sociale medier nøje - mere end de hidtil har gjort.

@Søren Lerche
Er enig at dele af politikerne - specielt nogle partiledere kun formår at bruge de nye medier til envejskommunikation. De MF'ere du nævner syntes jeg gør det fint på FB, da de ofte pakker deres statusopdateringer ind i relevant politisk substans.

To politikere som jeg mener ikke formår at generere samme dialog og udnytte FB osv optimalt er Villy Søvndal og Helle Thorning Schmidt.

For HTS vedkommende så er hun ofte fraværende - ud over i ex. valgkampe som nu KV09. Og når både VS og HTS udsender opdateringer svares der sjældent på dem. Det mener jeg er en klar mangel som også andre partiledere begår. Det der kunne blive til dialog bliver ofte til monolog, men der nok ligeså meget et ressourcespørgsmål i partiernes pressetjenester.

Mener det er vigtigt at poltikerne følger op på den dialog de sætter igang i sociale medier, ellers ender det med at blive ensidig envejskommunikation.

Overordnet set mener jeg at begrebet "kanalstyring" (Roy Langers begreb) er det mest optimale for solid politisk kommunikation - en disciplin Anders Fogh Rasmussen var en mester udi.

Kanalstyring går kort sagt ud på ikke at være til stede i alle medier hele tiden, men kun være til stede i de rette medier på rette tidspunkt. Kanalstyrings-princippet mener jeg også politikerne kan hive med ind i deres kommunikation på sociale medieplatforme

Er det mon muligt at læse jeres speciale? Det ville være spændende.

@Mikael Kristensen, Du må meget gerne læse vores speciale, som vi fik 12 for. Men dele af det er fortrolighedsstemplet og derfor kan du kun få 2/3 del. Men stadig interessant læsning :-). Send mig din mail.

Det som fik mig til tastatueret var, at du i din kommentar skrev: "Enkelte politikere - som eksempelvis Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Lars Løkke Rasmussen - har fundet ud af dette forlængst, men et hav af andre politikere skriver løs uden mål og med.

Det vil være sørgeligt, hvis Politikere fulgte dit råd og begyndte at bruge facebook som Villy Søvndal.

Men i din sidste kommentar kritiserer du Villy Søvndal???

"To politikere som jeg mener ikke formår at generere samme dialog og udnytte FB osv optimalt er Villy Søvndal og Helle Thorning Schmidt."

Jeg mener, at SF med Villy Søvndal har et enormt potentiale på de sociale medier, men deres strategi er total uambitiøs, hvilket også kendetegner SF's og SFU's aktivitetsniveau. SFU har mange medlemmer, men meget få aktive.

Min vurdering er, at SF satser på envejskommunikation og centraliseret styring, hvilket bryder med de sociale mediers natur og som i princippet også bryder med det SF traditionelt står for.