Læsetid: 2 min.

Populisme bag Støt Brysterne-kampagne

Brysterne får meget opmærksomhed - også hos Kræftens Bekæmpelse. Men hvorfor er der ikke kampagner og store indsamlingsshow på tv for de kræftformer, der er langt mere udbredte blandt danskerne?
13. november 2009

Da Ulla Tørnæs i 2007 forsøgte at skabe øget folkelige tilslutning om ulandsbistanden ved at lade kendte udvælge bistandsprojekter, skabte det stor røre i andedammen. Kritikken lød, at pengene bare ville gå til det projekt med mest folkelig appel frem for til dem, der reelt havde mest behov for pengene.

Kræftens Bekæmpelse forsøger med Støt Brysterne-kampagnen tilsyneladende at gå i fodsporene på Tørnæs. I stedet for at forsøge at skabe opmærksomhed og skrabe penge ind til de kræftformer, der tager flest liv i Danmark, vælger man at fokusere på noget, man er sikker på kan få folket til at sende sms'er, købe armbånd mv.

Ifølge tal fra NORDCAN, som Kræftens Bekæmpelse henviser til på deres hjemmeside, var den kræftform, der tog flest liv i 2006 (seneste tal) lungekræft, men den er jo i mange tilfælde mere eller mindre selvforskyldt pga. rygning og derfor svær at vække folkelig opbakning til. Tyk- og endetarms kræft kommer ind på en flot andenplads. På tredjepladsen kommer så brystkræft skarpt forfulgt af prostatakræft. Vi er dog kommet så langt med forskning i brystkræft, at antallet af dødsfald pga. brystkræft er faldet med ca. 12 procent i perioden 1997-2006.

Omvendt er antallet af dødsfald pga. lungekræft steget med 10 procent og prostata-dødsfald steget med 19 procent. Fremskrivninger viser derfor også, at antallet af dødsfald pga. prostatakræft hurtigt vil komme til at overtage tredjepladsen fra brystkræft. Det burde derfor være indlysende, at Kræftens Bekæmpelse hellere skulle lave stort opslåede støttekampagner, der fokuserede på disse tre kræftformer frem for brystkræft - især lunge- og prostatakræft, hvor antallet af døde har været stigende.

Mangel på sexappel?

Støt Brysterne-kampagnen kan ligefrem være med til at mindske den økonomiske støtte til disse tre andre, mere alvorlige kræftformer, eftersom der med støttekroner altid vil være en grad af nul-sumsspil.

Når man har sendt en sms og doneret 50 kr., vil mange mene, de har gjort deres, og de vil dermed ikke betale næste gang et girokort fra Kræftens Bekæmpelse dumper ind med posten. En krone til brysterne kan derfor let gå hen og blive mindst nogle øre ud af endetarmen.

Man kan dog argumentere for, at Kræftens Bekæmpelse med deres kampagne er med til at skabe en general bevidsthed om kræft, men kampagnen er også med til at skabe et skævt billede af, hvad der reelt er den alvorligste kræftform i Danmark og dermed en falsk bevidsthed. Støt Brysterne-kampagnen gå derfor hen og blive skadelig for indsatsen i forhold til andre mere alvorlige kræftformer.

Så hvor bliver Støt Prostataen-, Støt Lungerne- eller Støt Tarmen-kampagnerne af?

Skal man nedprioritere kræftformer pga. deres manglende sexappel - at dømme ud fra støtteshowets værter lørdag den 31. oktober på TV3 spillede sexappel i hvert fald en væsentlig rolle. Man fristes til at tro, at fagligheden er røget ud af vinduet i jagten på ussel mammon.

Alexander Kjærum er stud.scient.pol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kommercielle stationer skal i så fald ikke stå for gildet, hvis du også mener at der skal skabes store hule shows for andre kræftformer.

Anne Mette kristensen

Jeg er fuldstændig enig! Jeg synes det er meget trist og sørgeligt, at der ikke sættes meget mere fokus, på netop de ovennævnte kræftformer, såsom lungekræft. Hvem siger at lungekræft er en livstilssygdom? Hvad med fedme, dårlig kondi osv. kan det ikke også give en selvforksyldt kræftsygdom?
Jeg tror vi bliver overaskede over antallet af lungekræftpatienter i de kommende år, pga. vores meget forurende luft:
Jeg tror vi skal passe på med at kalde noget for selvforskyldt, det er dårlig stil.
Vi skal have meget mere forkus på de kræftsygdomme, som har dårlig statestikker mht. helbredelse.

Som nævnt i artiiklen havde TV3 et gallashow i forbindelse med brystkræft forleden. Det blev skam også slået stort op med STORE versaler af et par kvindelige bekendte inde på facebook. Der var ingen tvivl om opfordringen til at se programmet. Støtten fra venskabskredsen var uforbeholden.
I et morbidt øjeblik skrev jeg som svar, at der ugen efter ville blive sendt et tilsvarende gallashow, hvor løgposen - altså skridtet hos mændene - kunne støttes. Der kom naturligvis ikke en eneste reaktion.

Og det er ligesom med dyr. Nogle dyre er mere "sexede" at beskytte end andre. Og der findes jo også superfrugter (læs: blåbær, sortebær m.fl.), mens selleri, der har 100 gange så meget krudt, som førnævnte frugter ikke nærer samme bestyrtelige opmærksomhed. Okay. Der er trods alt også forskel på frugter og grøntsager.

Og det er der også på patter og nosser.

Mikkel Sørensen

Mode og skoenhed er meget vigtige oekonomiske og politiske faktorer.

Det ses f.eks. i finansieringen af tiltag omkring sygdomme.

Tag Nordamerika hvor de fleste sygdomme har hver deres interesseorganisation med tilhoerende fundraising. Herhos begrebet "poster boy".

Sindssygdomme og den slags er jo meget udbredte og derfor et langt stoerre problem end boernesygdomme, f. eks. Men proev at skaffe donationer v.hj.af video og fotos af virkeligt traengende hjemloese skizofrene. Fucking haabloest - isaer i konkurrence med et hjerteskaerende glimt af et lidende barn. Uanset at paediatrien allerede har flere penge end de kan bruge.

Saadan er der saa meget lort.

Derfor er den rigtige løsning at staten står for sundhed og forskning, som ikke behøver at lade sig styre af mode og luner, i modsætning til privat velgørenhed.

Her i New Zealand kører "movember" kampagnen for tiden... Idéen er simpel: Gro et skæg ("mo") i november og få folk til at støtte dig finansielt - pengene går så til indsamlingen.

Der er kamp om vores opmærksomhed fra samtlige godgørende organisationer. Det kan altså konstateres at der skal noget gimmick-værk til for at positionere sig allerforrest og få en bid af kagen.

Kig forbi, http://nz.movember.com/mospace/71576